Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32001R1509

    Kommissionens forordning (EF) nr. 1509/2001 af 24. juli 2001 om ændring af forordning (EØF) nr. 1713/93 om særlige bestemmelser for anvendelse af landbrugsomregningskurserne i sukkersektoren

    EFT L 200 af 25.7.2001, p. 19–20 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 30/06/2001

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2001/1509/oj

    32001R1509

    Kommissionens forordning (EF) nr. 1509/2001 af 24. juli 2001 om ændring af forordning (EØF) nr. 1713/93 om særlige bestemmelser for anvendelse af landbrugsomregningskurserne i sukkersektoren

    EF-Tidende nr. L 200 af 25/07/2001 s. 0019 - 0020


    Kommissionens forordning (EF) nr. 1509/2001

    af 24. juli 2001

    om ændring af forordning (EØF) nr. 1713/93 om særlige bestemmelser for anvendelse af landbrugsomregningskurserne i sukkersektoren

    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1260/2001 af 19. juni 2001 om den fælles markedsordning for sukker(1), særlig artikel 6, stk. 3, artikel 15, stk. 8, og artikel 16, stk. 5, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1) I henhold til artikel 1 i Kommissionens forordning (EØF) nr. 1713/93 af 30. juni 1993 om særlige bestemmelser for anvendelse af landbrugsomregningskurserne i sukkersektoren(2), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1642/1999(3), omregnes minimumspriserne for sukkerroer, jf. artikel 5 i Rådets forordning (EF) nr. 2038/1999(4), senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 906/2001(5), samt produktionsafgifter og tillægsafgifter, jf. samme forordnings artikel 33 og 34, til national valuta ved hjælp af en specifik landbrugsomregningskurs, der er lig med det pro rata-beregnede gennemsnit af de landbrugsomregningskurser, som anvendes for det pågældende produktionsår.

    (2) For Grækenland beregnedes den gældende kurs for perioden 1. juli 2000 - 31. december 2000 ved hjælp af den metode, der er fastsat i artikel 1 i nævnte forordning (EØF) nr. 1713/93, men fra 1. januar 2001 er det i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 2799/98 af 15. december 1998 om den agromonetære ordning for euroen(6) kun omregningskursen mellem euroen og valutaerne i de medlemsstater, der indfører euroen som fastsat ved Rådets forordning (EF) nr. 2866/98(7), ændret ved forordning (EF) nr. 1478/2000(8), der kan anvendes. Anvendelse af omregningskursen for euro over hele produktionsåret 2000/01 ville indebære en retroaktiv anvendelse af en kurs, der er forskellig fra den, der ville blive fastsat, hvis den metode, der er fastsat ved forordning (EØF) nr. 1713/93, anvendtes for Grækenland, og desuden være udtryk for manglende anerkendelse af den legitime tillid, de erhvervsdrivende har til metoden til beregning af de omregningskurser, der benyttes ved visse betalinger i sukkersektoren.

    (3) For Grækenland bør der for produktionsåret 2000/01 således anvendes to omregningskurser: for perioden 1. juli - 31. december 2000 en kurs svarende til det pro rata-beregnede gennemsnit af landbrugsomregningskurserne og af omregningskursen for euroen i dette produktionsår, og for perioden 1. januar - 30. juni 2001 den omregningskurs for euroen, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 2866/98.

    (4) For at gøre det muligt at foretage betalinger med den kurs, der findes ved hjælp af det pro rata-beregnede gennemsnit af de ovennævnte omregningskurser, skal der også fastsættes specifikke udløsende begivenheder for tilgodehavender i forbindelse med minimumspriserne for sukkerroer og for produktionsafgifter og tillægsafgifter.

    (5) De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Sukker -

    UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

    Artikel 1

    I forordning (EØF) nr. 1713/93 indsættes som artikel 1b: "Artikel 1b

    For produktionsåret 2000/01 og for Grækenland:

    1) omregnes minimumspriserne for sukkerroer, jf. artikel 5 i Rådets forordning (EF) nr. 2038/1999(9), og produktionsafgifterne og tillægsafgifter, jf. henholdsvis artikel 33 og 34 i nævnte forordning, ved:

    - for perioden 1. juli - 31. december 2000 at anvende den specifikke landbrugsomregningskurs: 1 EUR = 339,771 GRD

    - for perioden 1. januar - 30. juni 2001 at anvende den omregningskurs, der er fastsat ved Rådets forordning (EF) nr. 2866/98(10)

    2) med henblik på anvendelse af de kurser, der er omhandlet under nr. 1, fastsættes følgende udløsende begivenheder:

    - for tilgodehavender i forbindelse med betaling af minimumspriserne for sukkerroer, jf. artikel 5 i forordning (EF) nr. 2038/1999: produktionsårets første dag

    - for tilgodehavender i forbindelse med betaling af produktionsafgifter og tillægsafgifter, jf. henholdsvis artikel 33 og 34 i nævnte forordning: produktionsårets første dag."

    Artikel 2

    Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

    Den anvendes på tilgodehavender i forbindelse med minimumspriser for sukkerroer samt produktionsafgifter og tillægsafgifter for produktionsåret 2000/01.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 24. juli 2001.

    På Kommissionens vegne

    Franz Fischler

    Medlem af Kommissionen

    (1) EFT L 178 af 30.6.2001, s. 1.

    (2) EFT L 159 af 1.7.1993, s. 94.

    (3) EFT L 195 af 28.7.1999, s. 3.

    (4) EFT L 252 af 25.9.1999, s. 1.

    (5) EFT L 127 af 9.5.2001, s. 28.

    (6) EFT L 349 af 24.12.1998, s. 1.

    (7) EFT L 359 af 31.12.1998, s. 1.

    (8) EFT L 167 af 7.7.2000, s. 1.

    (9) EFT L 252 af 25.9.1999, s. 1.

    (10) EFT L 359 af 31.12.1998, s. 1.

    Top