Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32001R0418

Kommissionens forordning (EF) nr. 418/2001 af 1. marts 2001 om godkendelse af nye tilsætningsstoffer og nye anvendelser af tilsætningsstoffer i foderstoffer (EØS-relevant tekst)

EFT L 62 af 2.3.2001, pp. 3–10 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (CS, ET, LV, LT, HU, MT, PL, SK, SL, BG, RO, HR)

Legal status of the document In force: This act has been changed. Current consolidated version: 27/10/2008

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2001/418/oj

32001R0418

Kommissionens forordning (EF) nr. 418/2001 af 1. marts 2001 om godkendelse af nye tilsætningsstoffer og nye anvendelser af tilsætningsstoffer i foderstoffer (EØS-relevant tekst)

EF-Tidende nr. L 062 af 02/03/2001 s. 0003 - 0010


Kommissionens forordning (EF) nr. 418/2001

af 1. marts 2001

om godkendelse af nye tilsætningsstoffer og nye anvendelser af tilsætningsstoffer i foderstoffer

(EØS-relevant tekst)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 70/524/EØF af 23. november 1970 om tilsætningsstoffer til foderstoffer(1), senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2697/2000(2), særlig artikel 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Ifølge direktiv 70/524/EØF kan nye tilsætningsstoffer og nye anvendelser af tilsætningsstoffer godkendes efter behandling af en ansøgning, der indgives i henhold til direktivets artikel 4.

(2) I artikel 9e, stk. 1, i direktivet er det fastsat, at der kan gives en foreløbig tilladelse til nye tilsætningsstoffer eller til nye anvendelser af tilsætningsstoffer, såfremt betingelserne i artikel 3a, litra b), c), d) og e), i direktiv 70/524/EØF er opfyldt, og det ud fra de foreliggende resultater med rette kan formodes, at det har en af de virkninger, der er omhandlet i direktivets artikel 2, litra a). Gyldighedsperioden for den foreløbige tilladelse kan ikke være over fire år for tilsætningsstoffer, der er omhandlet i direktivets bilag C, del II.

(3) Vurderingen af den forelagte dokumentation viser, at de nye mikroorganismer og enzympræparater og de nye anvendelser af mikroorganismer og enzympræparater, der er beskrevet i bilag I og II til denne forordning, opfylder ovennævnte betingelser og derfor kan tillades foreløbigt for en periode på fire år.

(4) Ifølge artikel 2, litra aaa), i direktiv 70/524/EØF skal tilladelser vedrørende coccidiostatika knyttes til den, der er ansvarlig for markedsføringen.

(5) Ifølge artikel 9b i direktiv 70/524/EØF er tilladelsen vedrørende sådanne stoffer gyldig i ti år regnet fra dens endelige ikrafttrædelsesdato, på betingelse af at alle betingelser i artikel 3a i direktiv 70/524/EØF er opfyldt.

(6) Vurderingen af den forelagte dokumentation viser, at det coccidiostatikum, der er omhandlet i bilag III, opfylder alle krav i nævnte direktivs artikel 3a, når det anvendes til den dyrekategori og på de vilkår, der er beskrevet i bilag III.

(7) Vurderingen af den forelagte dokumentation viser, at der kan være behov for bestemte procedurer for at beskytte arbejdstagere mod eksponering for tilsætningsstofferne. En sådan beskyttelse bør dog sikres ved anvendelse af Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet(3) og de tilhørende særdirektiver.

(8) Den Videnskabelige Komité for Foder har afgivet positiv udtalelse om uskadeligheden af enzym- og mikroorganismepræparaterne og det pågældende coccidiostatikum samt om sidstnævntes gunstige virkning på husdyrproduktion på de vilkår, der er beskrevet i bilagene.

(9) De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Foderstofkomité -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

De præparater, der tilhører gruppen "mikroorganismer", og som er opregnet i bilag I til nærværende forordning, tillades anvendt som tilsætningsstoffer i foderstoffer på de i nævnte bilag fastsatte betingelser.

Artikel 2

De præparater, der tilhører gruppen "enzymer", og som er opregnet i bilag II til nærværende forordning, tillades anvendt som tilsætningsstoffer i foderstoffer på de i nævnte bilag fastsatte betingelser.

Artikel 3

Det tilsætningsstof, der tilhører gruppen "coccidiostatika og andre lægemidler", og som er opregnet i bilag III til nærværende forordning, tillades anvendt som tilsætningsstof i foderstoffer på de i nævnte bilag fastsatte betingelser.

Artikel 4

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Den anvendes fra den 1. marts 2001.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 1. marts 2001.

På Kommissionens vegne

David Byrne

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 270 af 14.12.1970, s. 1.

(2) EFT L 319 af 16.12.2000, s. 1.

(3) EFT L 183 af 29.6.1989, s. 1.

BILAG I

>TABELPOSITION>

BILAG II

>TABELPOSITION>

BILAG III

>TABELPOSITION>

Top