Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32001R0082

    Rådets forordning (EF) nr. 82/2001 af 5. december 2000 om definition af begrebet "produkter med oprindelsesstatus" og om ordninger for administrativt samarbejde i samhandelen mellem Fællesskabets toldområde og Ceuta og Melilla

    EFT L 20 af 20.1.2001, p. 1–104 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (CS, ET, LV, LT, HU, MT, PL, SK, SL, BG, RO, HR)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2001/82/oj

    32001R0082

    Rådets forordning (EF) nr. 82/2001 af 5. december 2000 om definition af begrebet "produkter med oprindelsesstatus" og om ordninger for administrativt samarbejde i samhandelen mellem Fællesskabets toldområde og Ceuta og Melilla

    EF-Tidende nr. L 020 af 20/01/2001 s. 0001 - 0104


    Rådets forordning (EF) nr. 82/2001

    af 5. december 2000

    om definition af begrebet "produkter med oprindelsesstatus" og om ordninger for administrativt samarbejde i samhandelen mellem Fællesskabets toldområde og Ceuta og Melilla

    RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til akten vedrørende Spaniens og Portugals tiltrædelse, særlig protokol 2,

    under henvisning til forslag fra Kommissionen, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1) Siden Rådets forordning (EØF) nr. 1135/88 af 7. marts 1988 om definitionen af begrebet "varer med oprindelsesstatus" og metoder for administrativt samarbejde i samhandelen mellem Fællesskabets toldområde og Ceuta og Melilla samt De Kanariske Øer(1) trådte i kraft, er de oprindelsesregler, der gælder inden for rammerne af de forskellige frihandelsaftaler, Fællesskabet har undertegnet, blevet ændret betydeligt. I visse tilfælde er disse regler mere fordelagtige end dem, der er fastlagt i forordning (EØF) nr. 1135/88, særligt hvad angår dokumentationskravene.

    (2) I ovennævnte aftaler, der indeholder bestemmelserne for samhandelen mellem Fællesskabet og dets handelspartnere, er der fastlagt særlige bestemmelser for de oprindelsesregler, der gælder for Ceuta og Melilla. Derfor er det hensigtsmæssigt, at nævnte bestemmelser også kommer til at gælde i forbindelse med samhandelen mellem Fællesskabets toldområde og Ceuta og Melilla.

    (3) Ved Rådets forordning (EØF) nr. 1911/91 af 26. juni 1991 om anvendelse af fællesskabsretten på De Kanariske Øer(2) blev De Kanariske Øer integreret i Fællesskabets toldområde. Derfor er det ikke længere nødvendigt med særlige oprindelsesregler for dette område.

    (4) Af hensyn til klarheden er det hensigtsmæssigt at nyaffatte forordning (EØF) nr. 1135/88 -

    UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

    KAPITEL I

    ALMINDELIGE BESTEMMELSER

    Artikel 1

    Definitioner

    I denne forordning forstås ved:

    a) "fremstilling": alle former for bearbejdning eller forarbejdning, herunder også samling eller specifikke processer

    b) "materialer": alle former for bestanddele, råmaterialer, komponenter eller dele osv., der er anvendt i fremstillingen af et produkt

    c) "produkt": det produkt, der fremstilles, også når det senere er bestemt til anvendelse i en anden fremstillingsproces

    d) "varer": materialer og produkter

    e) "toldværdi": den værdi, der er fastlagt i overensstemmelse med aftalen om anvendelsen af artikel VII i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel 1994 (WTO-aftalen om toldværdiansættelse)

    f) "prisen ab fabrik": den pris, der betales for produktet ab fabrik til den producent i Fællesskabet eller i Ceuta og Melilla, i hvis virksomhed den sidste bearbejdning eller forarbejdning har fundet sted, såfremt prisen indbefatter værdien af alle anvendte materialer, minus alle interne afgifter, der tilbagebetales eller kan tilbagebetales, når det fremstillede produkt udføres

    g) "materialernes værdi": toldværdien på indførselstidspunktet for de benyttede materialer uden oprindelsesstatus eller, såfremt denne værdi ikke er kendt og ikke kan opgøres, den første registrerede pris, der er betalt for disse materialer i Fællesskabet eller i Ceuta og Melilla

    h) "værdien af materialer med oprindelsesstatus": toldværdien af disse materialer som defineret i litra g) anvendt tilsvarende

    i) "merværdi": produkternes pris ab fabrik minus toldværdien af alle anvendte materialer, som har oprindelse i de andre lande, der er anført i artikel 3 og 4, eller, hvis toldværdien ikke er kendt eller ikke kan opgøres, den første registrerede pris, der er betalt for disse materialer i Fællesskabet eller i Ceuta og Melilla

    j) "kapitler" og "positioner": de kapitler og positioner (firecifrede koder), der benyttes i den nomenklatur, som udgør det harmoniserede varebeskrivelses- og varenomenklatursystem, i det følgende benævnt "det harmoniserede system" eller "HS"

    k) "sending": produkter, som enten sendes samtidig fra en bestemt eksportør til en bestemt modtager eller er omfattet af et gennemgående transportdokument, der dækker transporten fra eksportøren til modtageren, eller, såfremt et sådant dokument ikke foreligger, af en samlet faktura

    l) "territorier": også søterritorier.

    Ved "tariferet" forstås tarifering af en vare eller et materiale under én bestemt position.

    KAPITEL II

    DEFINITION AF BEGREBET "PRODUKTER MED OPRINDELSESSTATUS"

    Artikel 2

    Almindelige betingelser

    1. Med henblik på anvendelsen af bestemmelserne vedrørende samhandelen mellem Fællesskabets toldområde, i det følgende benævnt "Fællesskabet", og Ceuta og Melilla anses følgende produkter som produkter med oprindelse i Fællesskabet:

    a) produkter, der fuldt ud er fremstillet i Fællesskabet i den i artikel 5 fastlagte betydning

    b) produkter, der er fremstillet i Fællesskabet, og som indeholder materialer, der ikke fuldt ud er fremstillet i Fællesskabet, dog på betingelse af, at disse materialer har undergået en tilstrækkelig bearbejdning eller forarbejdning i Fællesskabet som omhandlet i artikel 6

    c) varer, der har oprindelsesstatus i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) som omhandlet i protokol 4 til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.

    2. Med henblik på anvendelsen af bestemmelserne vedrørende samhandelen mellem Fællesskabets toldområde og Ceuta og Melilla anses følgende produkter som produkter med oprindelse i Ceuta og Melilla:

    a) produkter, der fuldt ud er fremstillet i Ceuta og Melilla som omhandlet i artikel 5

    b) produkter, der er fremstillet i Ceuta og Melilla, og som indeholder materialer, der ikke fuldt ud er fremstillet i Ceuta og Melilla, dog på betingelse af, at disse materialer har undergået en tilstrækkelig bearbejdning eller forarbejdning i Ceuta og Melilla som omhandlet i artikel 6.

    Artikel 3

    Kumulation i Fællesskabet

    1. Med forbehold af artikel 2, stk. 1, anses produkter som produkter med oprindelse i Fællesskabet, når de er fremstillet dér ved anvendelse af materialer med oprindelse i Fællesskabet, Ceuta og Melilla eller ethvert andet land, med hvilket Fællesskabet har undertegnet en gensidig aftale, hvori der i protokollen om oprindelsesregler er fastlagt særlige bestemmelser for Ceuta og Melilla, forudsat at bearbejdning eller forarbejdning i Fællesskabet er mere vidtgående end den, der er omhandlet i artikel 7. Det kræves ikke, at sådanne materialer har undergået tilstrækkelig bearbejdning eller forarbejdning.

    2. Er den i Fællesskabet foretagne bearbejdning eller forarbejdning ikke mere vidtgående end den, der er omhandlet i artikel 7, anses det fremstillede produkt kun som et produkt med oprindelse i Fællesskabet, hvis den dér tilførte merværdi overstiger værdien af de anvendte materialer med oprindelse i et andet af de i stk. 1 omhandlede lande. Hvis dette ikke er tilfældet, anses det fremstillede produkt som et produkt med oprindelse i det land, som tegner sig for den største værdi af de materialer med oprindelsesstatus, der er anvendt ved fremstillingen i Fællesskabet.

    3. Produkter med oprindelse i et af de i stk. 1 omhandlede lande, som ikke undergår nogen bearbejdning eller forarbejdning i Fællesskabet, bevarer deres oprindelsesstatus, når de udføres til et af disse lande.

    4. Kommissionen offentliggør i De Europæiske Fællesskabers Tidende, C-udgaven, listen over landene og den dato, fra hvilken kumulationen kan anvendes.

    Artikel 4

    Kumulation i Ceuta og Melilla

    1. Med forbehold af artikel 2, stk. 2, anses produkter som produkter med oprindelse i Ceuta og Melilla, når de er fremstillet dér ved anvendelse af materialer med oprindelse i Ceuta og Melilla, Fællesskabet eller ethvert andet land, med hvilket Fællesskabet har undertegnet en gensidig aftale, hvori der i protokollen om oprindelsesregler er fastlagt særlige bestemmelser for Ceuta og Melilla, forudsat at bearbejdning eller forarbejdning i Ceuta og Melilla er mere vidtgående end den, der er omhandlet i artikel 7. Det kræves ikke, at sådanne materialer har undergået tilstrækkelig bearbejdning eller forarbejdning.

    2. Er den i Ceuta og Melilla foretagne bearbejdning eller forarbejdning ikke mere vidtgående end den, der er omhandlet i artikel 7, anses det fremstillede produkt kun som et produkt med oprindelse i Ceuta og Melilla, hvis den dér tilførte merværdi overstiger værdien af de anvendte materialer med oprindelse i et andet af de i stk. 1 omhandlede lande. Hvis dette ikke er tilfældet, anses det fremstillede produkt som et produkt med oprindelse i det land, som tegner sig for den største værdi af de materialer med oprindelsesstatus, der er anvendt ved fremstillingen i Ceuta og Melilla.

    3. Produkter med oprindelse i et af de i stk. 1 omhandlede lande, som ikke undergår nogen bearbejdning eller forarbejdning i Ceuta og Melilla, bevarer deres oprindelsesstatus, når de udføres til et af disse lande.

    4. Kommissionen offentliggør i De Europæiske Fællesskabers Tidende, C-udgaven, listen over landene og den dato, fra hvilken kumulationen i Ceuta og Melilla kan anvendes.

    Artikel 5

    Fuldt ud fremstillede produkter

    1. Som produkter, der fuldt ud er fremstillet i Fællesskabet eller i Ceuta og Melilla, anses følgende:

    a) mineralske produkter, som er udvundet af deres jord eller havbund

    b) vegetabilske produkter, der er høstet dér

    c) levende dyr, som er født og opdrættet dér

    d) produkter fra levende dyr, som er opdrættet dér

    e) produkter fra jagt og fiskeri, som drives dér

    f) produkter fra havfiskeri og andre produkter fra havet, som er optaget af deres fartøjer uden for Fællesskabets eller Ceuta og Melillas søterritorier

    g) produkter, som er fremstillet på deres fabriksskibe udelukkende på grundlag af de i litra f) nævnte produkter

    h) brugte genstande, som indsamles dér og kun anvendes til genindvinding af råmaterialer, herunder brugte dæk, der kun kan anvendes til vulkanisering eller som spildprodukt

    i) affald og skrot, der hidrører fra fremstillingsvirksomhed, som udøves dér

    j) produkter, som er udvundet af havbunden eller -undergrunden beliggende uden for deres søterritorier, for så vidt de har eneret på udnyttelsen af denne havbund eller -undergrund

    k) varer, som er fremstillet dér udelukkende på grundlag af de i litra a) til j) nævnte produkter.

    2. Udtrykket "deres fartøjer" og "deres fabriksskibe" i stk. 1, litra f) og g), omfatter kun fartøjer og fabriksskibe fra Fællesskabet og Ceuta og Melilla,

    a) som er registreret i en medlemsstat, eller som er optaget i de lokale kompetente myndigheders skibsregistre (Registros de Matrícula de Buques de la respectiva Capitanía Marítima) i Ceuta og Melilla

    b) som fører en medlemsstats flag

    c) som mindst for 50 %'s vedkommende ejes af statsborgere i medlemsstaterne eller af et selskab, hvis hovedsæde ligger i en af disse stater, hvis administrerende direktør eller direktører, hvis formand for bestyrelsen eller tilsynsrådet samt flertallet af disse organers medlemmer er statsborgere i medlemsstaterne, og hvis kapital desuden, når det drejer sig om interessentskaber eller selskaber med begrænset ansvar, for mindst halvdelens vedkommende tilhører disse stater, offentlige institutioner eller statsborgere i disse stater

    d) hvis kaptajn og officerer er statsborgere i medlemsstaterne, og

    e) hvis besætning er sammensat således, at mindst 50 % er statsborgere i medlemsstaterne.

    Artikel 6

    Tilstrækkeligt bearbejdede eller forarbejdede produkter

    1. Ved anvendelsen af artikel 2 anses produkter, som ikke er fuldt ud fremstillet, for at have undergået tilstrækkelig bearbejdning eller forarbejdning, når betingelserne på listen i bilag B er opfyldt.

    Betingelserne angiver for alle produkter, der er omfattet af bestemmelserne i protokol 2 til akten vedrørende Spaniens og Portugals tiltrædelse, hvilken bearbejdning eller forarbejdning der skal foretages af materialer uden oprindelsesstatus, der anvendes til fremstillingen, og de gælder kun for disse materialer. Det følger heraf, at hvis et produkt, som har opnået oprindelsesstatus, fordi de på listen angivne betingelser er opfyldt, anvendes til fremstilling af et andet produkt, gælder de betingelser, som er angivet for det produkt, i hvilket det indarbejdes, ikke for det, og der skal ikke tages hensyn til de materialer uden oprindelsesstatus, som eventuelt er anvendt ved fremstillingen af det.

    2. Uanset stk. 1 kan materialer uden oprindelsesstatus, som efter betingelserne i listen i bilag B ikke bør anvendes til fremstillingen af det pågældende produkt, dog anvendes, forudsat at:

    a) deres samlede værdi ikke overstiger 10 % af det færdige produkts pris ab fabrik

    b) ingen af de på listen angivne procentdele for maksimumsværdien af materialer uden oprindelsesstatus overstiges ved anvendelse af dette stykke.

    Dette stykke finder ikke anvendelse på produkter henhørende under kapitel 50-63 i det harmoniserede system.

    3. Stk. 1 og 2 gælder med de i artikel 7 fastsatte undtagelser.

    Artikel 7

    Utilstrækkelige bearbejdninger eller forarbejdninger

    1. Med forbehold af stk. 2 anses følgende bearbejdninger eller forarbejdninger som utilstrækkelige til at give produkterne oprindelsesstatus, uanset om betingelserne i artikel 6 er opfyldt:

    a) behandlinger, som har til formål at sikre, at produkternes tilstand ikke forringes under transport og oplagring (lufttilførsel, strækning, tørring, afkøling, anbringelse i saltvand, svovlholdigt vand eller i vand, der er tilsat andre stoffer, fjernelse af beskadigede eller fordærvede dele og lignende)

    b) enkle foranstaltninger som afstøvning, sigtning, sortering, klassificering, sammenstilling (herunder samling i sæt), vask, maling og tilskæring

    c) i) udskiftning af emballage og adskillelse og samling af kolli

    ii) enkel aftapning, påfyldning af flakoner, anbringelse i sække, etuier, æsker, på bræt, plader eller bakker mv. samt alle andre enkle emballeringsarbejder

    d) anbringelse af mærker, etiketter eller andre lignende kendetegn på selve produkterne eller deres emballage

    e) enkel blanding af produkter, også af forskellige arter, når en eller flere af bestanddelene i blandingen ikke opfylder betingelserne i denne forordning for at kunne anses som produkter med oprindelsesstatus i Fællesskabet eller Ceuta og Melilla

    f) enkel samling af dele for at kunne danne et komplet produkt

    g) kombination af to eller flere af de i litra a-f) nævnte arbejdsprocesser

    h) slagtning af dyr.

    2. Alle arbejdsprocesser, der udføres enten i Fællesskabet eller i Ceuta og Melilla på et givet produkt, skal tages i betragtning samlet, når det bestemmes, om bearbejdningen eller forarbejdningen af det pågældende produkt skal anses som utilstrækkelig i henhold til stk. 1.

    Artikel 8

    Kvalificerende enhed

    1. Den kvalificerende enhed for anvendelsen af bestemmelserne i nærværende forordning er det produkt, der anses for at være basisenheden ved tarifering i det harmoniserede systems nomenklatur.

    Heraf følger,

    a) at når et produkt, der består af en gruppe eller samling af genstande, i henhold til det harmoniserede system tariferes under én og samme position, udgør helheden den kvalificerende enhed

    b) at når en sending består af et antal identiske produkter, der tariferes under samme position i det harmoniserede system, tages hvert produkt for sig ved anvendelsen af bestemmelserne i nærværende forordning.

    2. Når emballagen i henhold til punkt 5 i de almindelige bestemmelser i det harmoniserede system er indbefattet i produktet ved tariferingen, skal dette også være tilfældet ved bestemmelsen af oprindelsen.

    Artikel 9

    Tilbehør, reservedele og værktøj

    Tilbehør, reservedele og værktøj, der leveres som standardudstyr til materiel, maskiner, apparater eller køretøjer, og hvis pris indgår i produktets pris eller ikke faktureres særskilt, betragtes som værende en del af dette materiel, henholdsvis disse maskiner, apparater eller køretøjer.

    Artikel 10

    Sæt

    Sæt som defineret i punkt 3 i de almindelige bestemmelser i det harmoniserede system betragtes som produkter med oprindelsesstatus, når alle dele har oprindelsesstatus. Når et sæt består af produkter med og uden oprindelsesstatus, anses sættet som helhed dog for at have oprindelsesstatus, hvis værdien af de produkter, der ikke har oprindelsesstatus, ikke overstiger 15 % af sættets pris ab fabrik.

    Artikel 11

    Neutrale elementer

    Ved bestemmelse af, om et produkt har oprindelsesstatus, er det ikke nødvendigt at undersøge, om følgende, som må anvendes ved dets fremstilling, har oprindelsesstatus:

    a) energi og brændsel

    b) anlæg og udstyr

    c) maskiner og værktøj

    d) varer, som ikke indgår i og ikke er bestemt til at indgå i det pågældende produkts endelige sammensætning.

    KAPITEL III

    TERRITORIALE BETINGELSER

    Artikel 12

    Territorialprincippet

    1. Betingelserne i kapitel II vedrørende opnåelse af oprindelsesstatus skal til enhver tid være opfyldt i Fællesskabet eller Ceuta og Melilla, jf. dog artikel 2, stk. 1, litra c), og artikel 3 og 4.

    2. Såfremt varer med oprindelsesstatus, der er udført fra Fællesskabet eller Ceuta og Melilla til et andet land, genindføres, anses de som varer uden oprindelsesstatus, jf. dog artikel 3 og 4, medmindre det over for toldmyndighederne kan godtgøres,

    a) at de genindførte varer er de samme varer som dem, der blev udført, og

    b) at de ikke har undergået nogen behandling, ud over hvad der var nødvendigt for deres bevarelse, medens de befandt sig i det pågældende land eller blev udført.

    Artikel 13

    Direkte transport

    1. Den præferencebehandling, der er fastsat i henhold til denne forordning, gælder kun for produkter, der opfylder betingelserne i denne forordning, og som transporteres direkte mellem Fællesskabet og Ceuta og Melilla eller gennem de andre i artikel 3 og 4 omhandlede landes territorier.

    Dog kan produkter, som udgør en enkelt sending, transporteres gennem andre territorier, eventuelt med omladning eller midlertidig oplagring i disse territorier, såfremt produkterne er forblevet under toldmyndighedernes tilsyn i transit- eller oplagringslandet og dér ikke har undergået anden behandling end losning og lastning og enhver behandling, der skal sikre, at deres tilstand ikke forringes.

    Produkter med oprindelsesstatus kan transporteres i rørledninger gennem andre territorier end dem, der er omhandlet i første afsnit.

    2. Som dokumentation for, at betingelserne i stk. 1 er opfyldt, skal der for de kompetente toldmyndigheder i Fællesskabet eller Ceuta og Melilla fremlægges:

    a) et gennemgående transportdokument, som dækker passagen fra udførselslandet gennem transitlandet

    b) en erklæring fra toldmyndighederne i transitlandet, der indeholder:

    i) en nøjagtig beskrivelse af produkterne

    ii) datoen for produkternes losning og lastning, og, hvis det er relevant, angivelse af de anvendte fartøjers navne eller af de andre anvendte transportmidler, og

    iii) dokumenterede oplysninger om de omstændigheder, under hvilke produkterne har henligget i transitlandet

    c) eller i mangel heraf enhver anden dokumentation.

    Artikel 14

    Udstillinger

    1. Produkter med oprindelsesstatus, der afsendes til en udstilling i et andet land end dem, der er omhandlet i artikel 3 og 4, og som efter udstillingen sælges til indførsel i Fællesskabet eller Ceuta og Melilla, opnår ved indførslen de fordele, som følger af bestemmelserne i protokol 2 i akten vedrørende Spaniens og Portugals tiltrædelse, forudsat at det over for toldmyndighederne kan godtgøres,

    a) at en eksportør har afsendt disse produkter fra Fællesskabet eller fra Ceuta og Melilla til det land, hvor udstillingen holdes, og har udstillet dem dér

    b) at denne eksportør har solgt produkterne eller på anden måde overdraget dem til en modtager i Fællesskabet eller Ceuta og Melilla

    c) at produkterne under udstillingen eller umiddelbart derefter er afsendt i den stand, i hvilken de blev afsendt til udstillingen, og

    d) at produkterne fra det tidspunkt, da de blev afsendt til udstillingen, ikke har været benyttet til andre formål end til fremvisning på udstillingen.

    2. Der skal udstedes eller udfærdiges et oprindelsesbevis i henhold til bestemmelserne i kapitel V, og dette bevis skal fremlægges for de kompetente toldmyndigheder i Fællesskabet eller i Ceuta og Melilla på de normale betingelser. Udstillingens navn og adresse skal anføres derpå. Om fornødent kan der kræves supplerende dokumentation for varernes art og for de omstændigheder, under hvilke de har været udstillet.

    3. Stk. 1 gælder for alle udstillinger, messer eller tilsvarende offentlige arrangementer af kommerciel, industriel, landbrugsmæssig eller håndværksmæssig karakter, under hvilke produkterne er under konstant toldkontrol, og som ikke er tilrettelagt med privat formål i forretninger eller handelslokaler med henblik på salg af udenlandske produkter.

    KAPITEL IV

    TOLDGODTGØRELSE ELLER -FRITAGELSE

    Artikel 15

    Forbud mod toldgodtgørelse eller -fritagelse

    1. For materialer uden oprindelsesstatus, der anvendes til fremstilling af produkter med oprindelsesstatus i Fællesskabet, Ceuta og Melilla eller et af de andre i artikel 3 og 4 omhandlede lande, for hvilke der udstedes eller udfærdiges et oprindelsesbevis i overensstemmelse med kapitel V, må der ikke indrømmes godtgørelse af eller fritagelse for told af nogen art i Fællesskabet eller i Ceuta og Melilla.

    For produkter henhørende under kapitel 3 og pos. 1604 og 1605 i det harmoniserede system, som har oprindelsesstatus i Fællesskabet, som omhandlet i nærværende forordning, i henhold til artikel 2, stk. 1, litra c), og for hvilke der udstedes eller udfærdiges et oprindelsesbevis i overensstemmelse med kapitel V, må der ikke indrømmes godtgørelse af eller fritagelse for told af nogen art i Fællesskabet.

    2. Det i stk. 1 omhandlede forbud gælder for alle ordninger med delvis eller fuldstændig godtgørelse eller tilbagebetaling af eller fritagelse for told eller afgifter med tilsvarende virkning, der finder anvendelse i Fællesskabet eller Ceuta og Melilla på materialer, der anvendes ved fremstilling, og på de i stk. 1, andet afsnit, omhandlede produkter, når sådan godtgørelse, tilbagebetaling eller fritagelse udtrykkeligt eller i praksis finder anvendelse, når produkter, som er fremstillet af de nævnte materialer, udføres, men ikke når de forbliver dér til indenlandsk forbrug.

    3. Eksportøren af produkter, der er omfattet af et oprindelsesbevis, skal på begæring af toldmyndighederne til enhver tid kunne fremlægge relevant dokumentation for, at der ikke er opnået godtgørelse for materialer uden oprindelsesstatus, som er anvendt til fremstilling af det pågældende produkt, og at al told og alle afgifter med tilsvarende virkning, der pålægges sådanne materialer, faktisk er blevet betalt.

    4. Stk. 1, 2 og 3 gælder også for emballager, som omhandlet i artikel 8, stk. 2, for tilbehør, reservedele og værktøj, som omhandlet i artikel 9, og for produkter i sæt, som omhandlet i artikel 10, når sådanne produkter ikke har oprindelsesstatus.

    5. Stk. 1-4 er ikke til hinder for anvendelsen af en eksportrestitutionsordning, der gælder for udførsel af landbrugsprodukter.

    KAPITEL V

    BEVIS FOR OPRINDELSE

    Artikel 16

    Almindelige betingelser

    1. Produkter med oprindelsesstatus i Fællesskabet er ved indførsel i Ceuta og Melilla, og produkter med oprindelsesstatus i Ceuta og Melilla er ved indførsel i Fællesskabet omfattet af de bestemmelser, der er fastsat i protokol 2 til akten vedrørende Spaniens og Portugals tiltrædelse, såfremt der forelægges:

    a) enten et varecertifikat EUR.1, hvortil modellen findes i bilag C, eller

    b) i de i artikel 21, stk. 1, fastsatte tilfælde en erklæring, hvortil teksten findes i bilag D, og som afgives af eksportøren på en faktura, følgeseddel eller ethvert andet handelsdokument, som beskriver de pågældende produkter tilstrækkelig detaljeret til, at de kan identificeres (i det følgende benævnt "fakturaerklæring").

    2. Uanset stk. 1 er produkter med oprindelsesstatus som omhandlet i de i artikel 26 omhandlede tilfælde omfattet af fordelene ved ordningen, uden at der skal forelægges nogen af de i stk. 1 omhandlede dokumenter.

    Artikel 17

    Fremgangsmåde for udstedelse af varecertifikat EUR.1

    1. Fællesskabets eller Ceuta og Melillas kompetente toldmyndigheder udsteder et varecertifikat EUR.1 efter skriftlig anmodning fra eksportøren eller, på eksportørens ansvar, fra dennes befuldmægtigede repræsentant.

    2. I dette øjemed udfylder eksportøren eller dennes befuldmægtigede repræsentant både varecertifikat EUR.1 og anmodningsformularen, der er vist i bilag C. Disse formularer udfyldes på et af EF's officielle sprog. Hvis de udfyldes i hånden, skal det være med blæk og med blokbogstaver. Varebeskrivelsen skal anføres i den relevante rubrik uden mellemrum mellem linjerne. Hvis rubrikken ikke udfyldes fuldstændigt, skal der trækkes en vandret streg under varebeskrivelsens sidste linje, og den ikke udfyldte del skal overstreges.

    3. Den eksportør, der anmoder om at få udstedt et varecertifikat EUR.1, skal når som helst på begæring af de kompetente toldmyndigheder i Fællesskabet eller Ceuta og Melilla, hvor varecertifikatet er udstedt, kunne fremlægge alle egnede dokumenter, som beviser, at de pågældende produkter har oprindelsesstatus, og at de øvrige betingelser i nærværende forordning er opfyldt.

    4. Varecertifikat EUR.1 udstedes af de kompetente toldmyndigheder i Fællesskabet eller i Ceuta og Melilla, hvis de pågældende produkter kan anses som produkter med oprindelse i Fællesskabet henholdsvis Ceuta og Melilla eller i et af de andre i artikel 3 og 4 omhandlede lande og opfylder de øvrige betingelser i nærværende forordning.

    5. De toldmyndigheder, der udsteder varecertifikat EUR.1, træffer alle nødvendige foranstaltninger for at efterprøve, at produkterne har oprindelsesstatus, og at de øvrige betingelser i denne forordning er opfyldt. De har i dette øjemed ret til at kræve enhver form for dokumentation og foretage enhver kontrol af eksportørens regnskaber eller enhver anden kontrol, der måtte findes hensigtsmæssig.

    De toldmyndigheder, der udsteder varecertifikat EUR.1, påser, at de i stk. 2 omhandlede formularer er udfyldt korrekt. De skal navnlig kontrollere, at den rubrik, der er beregnet til varebeskrivelsen, er udfyldt på en sådan måde, at det ikke er muligt at foretage svigagtige tilføjelser.

    6. Datoen for udstedelsen af varecertifikat EUR.1 skal anføres i certifikatets rubrik 11.

    7. Varecertifikat EUR.1 udstedes af toldmyndighederne og stilles til rådighed for eksportøren, så snart udførslen faktisk har fundet sted eller er sikret.

    Artikel 18

    Efterfølgende udstedelse af varecertifikat EUR.1

    1. Uanset artikel 17, stk. 7, kan et varecertifikat EUR.1 undtagelsesvis udstedes efter udførslen af de produkter, det vedrører, såfremt:

    a) det på grund af fejltagelser, uforsætlige undladelser eller særlige omstændigheder ikke er blevet udstedt ved udførslen, eller

    b) det over for toldmyndighederne godtgøres, at varecertifikat EUR.1 er blevet udstedt, men af tekniske årsager ikke er blevet godtaget ved indførslen.

    2. Ved anvendelsen af stk. 1 skal eksportøren i anmodningen anføre sted og dato for udførslen af de produkter, som varecertifikat EUR.1 vedrører, og årsagerne til sin anmodning.

    3. Toldmyndighederne må kun udstede et varecertifikat EUR.1 efterfølgende, når de har kontrolleret, at oplysningerne i eksportørens anmodning er i overensstemmelse med oplysningerne i de tilsvarende dokumenter.

    4. På varecertifikater EUR.1, der udstedes efterfølgende, skal anføres en af følgende påtegninger:

    - "EXPEDIDO A POSTERIORI"

    - "UDSTEDT EFTERFØLGENDE"

    - "NACHTRÄGLICH AUSGESTELLT"

    - "EKΔΟΘΕΝ ΕΚ ΤΩΝ ΥΣΤΕΡΩΝ"

    - "ISSUED RETROSPECTIVELY"

    - "DÉLIVRÉ A POSTERIORI"

    - "RILASCIATO A POSTERIORI"

    - "AFGEGEVEN A POSTERIORI"

    - "EMITIDO A POSTERIORI"

    - "ANNETTU JÄLKIKÄTEEN"

    - "UTFÄRDAT I EFTERHAND".

    5. Den påtegning, der er omhandlet i stk. 4, anføres i rubrikken "Bemærkninger" på varecertifikat EUR.1.

    Artikel 19

    Udstedelse af et duplikateksemplar af varecertifikat EUR.1

    1. I tilfælde af tyveri, bortkomst eller ødelæggelse af et varecertifikat EUR.1 kan eksportøren henvende sig til de toldmyndigheder, der udstedte det, og anmode om udstedelse af et duplikateksemplar på grundlag af de hos myndighederne beroende udførselsdokumenter.

    2. På duplikateksemplaret skal anføres en af følgende påtegninger:

    - "DUPLICADO"

    - "DUPLIKAT"

    - "DUPLIKAT"

    - "ΑΝΤΙΓΡΑΦΟ"

    - "DUPLICATE"

    - "DUPLICATA"

    - "DUPLICATO"

    - "DUPLICAAT"

    - "SEGUNDA VIA"

    - "KAKSOISKAPPALE"

    - "DUPLIKAT".

    3. Den påtegning, der er omhandlet i stk. 2, anføres i rubrikken "Bemærkninger" på duplikateksemplaret af varecertifikat EUR.1.

    4. Duplikateksemplaret, der skal påføres samme udstedelsesdato som det originale varecertifikat EUR.1, får virkning fra denne dato.

    Artikel 20

    Udstedelse af varecertifikater EUR.1 på grundlag af et tidligere udstedt eller udfærdiget oprindelsesbevis

    Når produkter med oprindelsesstatus er under et toldsteds kontrol i Fællesskabet eller Ceuta og Melilla, skal det være muligt at erstatte det originale oprindelsesbevis med et andet eller flere andre varecertifikater EUR.1, når det skal benyttes til at sende alle eller nogle af disse produkter til et andet sted i Fællesskabet eller Ceuta og Melilla. Erstatningscertifikat(er) EUR.1 udstedes af det toldsted, hvis kontrol produkterne er undergivet.

    Artikel 21

    Betingelser for udfærdigelse af fakturaerklæring

    1. En fakturaerklæring som omhandlet i artikel 16, stk. 1, litra b), kan udfærdiges:

    a) af en godkendt eksportør som omhandlet i artikel 22

    b) af enhver eksportør angående enhver sending, der består af en eller flere pakker indeholdende produkter med oprindelsesstatus, hvis samlede værdi ikke overstiger 6000 EUR.

    2. Der kan udfærdiges en fakturaerklæring, hvis de pågældende produkter kan anses som produkter med oprindelse i Fællesskabet eller Ceuta og Melilla eller et af de andre i artikel 3 og 4 omhandlede lande og opfylder de øvrige betingelser i nærværende forordning.

    3. Den eksportør, som udfærdiger en fakturaerklæring, skal når som helst på begæring af toldmyndighederne i udførselslandet kunne fremlægge alle egnede dokumenter, som beviser, at de pågældende produkter har oprindelsesstatus, og at de øvrige betingelser i denne forordning er opfyldt.

    4. Eksportøren skal udfærdige en fakturaerklæring ved maskinskrivning, stempling eller trykning af erklæringen, hvis tekst fremgår af bilag D, på fakturaen, følgesedlen eller et andet handelsdokument ved anvendelse af en af de sproglige udgaver, der er vist i nævnte bilag, i overensstemmelse med udførselslandets lovgivning. Erklæringen kan også være håndskrevet; i så fald skal den være skrevet med blæk og blokbogstaver.

    5. Fakturaerklæringer skal være forsynet med eksportørens personlige håndskrevne underskrift. En godkendt eksportør som omhandlet i artikel 22 kan dog undlade at underskrive sådanne erklæringer, forudsat at han skriftligt over for toldmyndighederne i udførselslandet tilkendegiver, at han påtager sig det fulde ansvar for alle fakturaerklæringer, der angiver ham, som om de faktisk var forsynet med hans håndskrevne underskrift.

    6. Eksportøren kan udfærdige en fakturaerklæring ved udførslen af de produkter, som den vedrører, eller efterfølgende, forudsat at erklæringen forelægges i indførselsstaten senest to år efter indførslen af de produkter, den vedrører.

    Artikel 22

    Godkendte eksportører

    1. Udførselsmedlemsstatens toldmyndigheder kan give enhver eksportør, i det følgende benævnt "godkendt eksportør", der hyppigt forsender produkter i henhold til denne forordning, tilladelse til at udfærdige fakturaerklæringer uanset de pågældende produkters værdi. En eksportør, der ansøger om en sådan tilladelse, skal til toldmyndighedernes tilfredshed give alle de nødvendige garantier, således at det kan efterprøves, at de pågældende produkter har oprindelsesstatus, og at de øvrige betingelser i denne forordning er opfyldt.

    2. Toldmyndighederne kan indrømme status som godkendt eksportør og til denne tilladelse knytte alle de betingelser, som de finder hensigtsmæssige.

    3. Toldmyndighederne giver den godkendte eksportør et toldtilladelsesnummer, som skal angives på fakturaerklæringen.

    4. Toldmyndighederne kontrollerer den brug, den godkendte eksportør gør af tilladelsen.

    5. Toldmyndighederne kan når som helst trække tilladelsen tilbage. De skal gøre det, når den godkendte eksportør ikke længere giver de i stk. 1 omhandlede garantier, ikke opfylder de i stk. 2 omhandlede betingelser eller i øvrigt gør ukorrekt brug af tilladelsen.

    Artikel 23

    Gyldigheden af beviset for oprindelse

    1. Et oprindelsesbevis er gyldigt i fire måneder fra den dato, hvor det blev udstedt i udførselslandet, og skal inden for samme periode fremlægges for indførselslandets toldmyndigheder.

    2. Oprindelsesbeviser, som fremlægges for indførselslandets toldmyndigheder efter udløbet af den i stk. 1 nævnte frist, kan godtages som grundlag for præferencebehandling, når overskridelsen af fristen skyldes ekstraordinære omstændigheder.

    I andre tilfælde af forsinket fremlæggelse kan indførselslandets toldmyndigheder godtage oprindelsesbeviser, når produkterne frembydes for dem inden udløbet af den nævnte frist.

    Artikel 24

    Fremlæggelse af bevis for oprindelse

    Oprindelsesbeviser fremlægges for toldmyndighederne i indførselslandet i overensstemmelse med de procedurer, der gælder i det pågældende land. Disse myndigheder kan forlange en oversættelse af oprindelsesbeviset; de kan desuden kræve, at indførselsangivelsen suppleres med importørens erklæring om, at produkterne opfylder de betingelser, der kræves for anvendelsen af nærværende forordning.

    Artikel 25

    Indførsel i form af delforsendelser

    Når produkter henhørende under afsnit XVI og XVII eller pos. 7308 og 9406 i det harmoniserede system på importørens anmodning og på de af indførselslandets toldmyndigheder fastsatte vilkår indføres i demonteret eller ikke-monteret stand i henhold til punkt 2a i de almindelige bestemmelser i det harmoniserede system, og denne indførsel finder sted i form af delforsendelser, skal der ved indførslen af den første delforsendelse fremlægges et samlet bevis for disse produkters oprindelse for toldmyndighederne.

    Artikel 26

    Undtagelser fra bevis for oprindelse

    1. Produkter, der indgår i småforsendelser fra private afsendere til private modtagere eller medbringes af rejsende i deres personlige bagage, kan indføres som produkter med oprindelsesstatus, uden at det er nødvendigt at fremlægge bevis for oprindelse, forudsat at der er tale om indførsel uden erhvervsmæssig karakter, at det erklæres, at produkterne opfylder betingelserne i nærværende forordning, og at der ikke er nogen tvivl om erklæringens rigtighed. For så vidt angår produkter sendt pr. post kan denne erklæring afgives på toldangivelse CN22/CN23 eller på et ark papir, der vedlægges det nævnte dokument.

    2. Som indførsel helt uden erhvervsmæssig karakter anses lejlighedsvis indførsel, der udelukkende består af produkter bestemt til personlig brug for modtagerne eller de rejsende eller deres familie, og hvis beskaffenhed og mængde ikke giver anledning til tvivl om, at indførslen sker i ikke-erhvervsmæssigt øjemed.

    Den samlede værdi af disse produkter må ikke overstige 500 EUR, når der er tale om småforsendelser, eller 1200 EUR, når der er tale om produkter, der indgår i de rejsendes personlige bagage.

    Artikel 27

    Støttedokumenter

    De i artikel 17, stk. 3, og artikel 21, stk. 3, omhandlede dokumenter, der benyttes som bevis for, at produkter, der er omfattet af et varecertifikat EUR.1 eller af en fakturaerklæring, kan betragtes som produkter med oprindelse i Fællesskabet, i Ceuta og Melilla eller i et af de andre i artikel 3 og 4 omhandlede lande og opfylder de øvrige betingelser i denne forordning, kan bl.a. omfatte følgende:

    a) direkte dokumentation for fremstillingsprocessen for de omhandlede varer hos den pågældende eksportør eller leverandør, f.eks. hidrørende fra hans eksterne eller interne regnskab

    b) dokumenter, der beviser de anvendte materialers oprindelsesstatus, og som er udstedt eller udfærdiget i Fællesskabet eller Ceuta og Melilla, såfremt disse dokumenter benyttes i overensstemmelse med landets lovgivning

    c) dokumenter, der beviser, at en bearbejdning eller forarbejdning af materialerne har fundet sted i Fællesskabet eller Ceuta og Melilla, og som er udstedt eller udfærdiget i Fællesskabet eller Ceuta og Melilla, såfremt disse dokumenter benyttes i overensstemmelse med landets lovgivning

    d) varecertifikater EUR.1 eller fakturaerklæringer, der beviser de anvendte materialers oprindelsesstatus, og som er udstedt eller udfærdiget i Fællesskabet eller Ceuta og Melilla i overensstemmelse med denne forordning eller i et af de andre i artikel 3 og 4 omhandlede lande i overensstemmelse med oprindelsesregler, der er identiske med reglerne i denne forordning.

    Artikel 28

    Opbevaring af beviser for oprindelse og støttedokumenter

    1. En eksportør, der anmoder om udstedelse af et varecertifikat EUR.1, skal i mindst tre år opbevare de i artikel 17, stk. 3, omhandlede dokumenter.

    2. En eksportør, der udfærdiger en fakturaerklæring, skal i mindst tre år opbevare en genpart af de i artikel 21, stk. 3, omhandlede dokumenter.

    3. De toldmyndigheder i udførselslandet, som udsteder et varecertifikat EUR.1, skal i mindst tre år opbevare den i artikel 17, stk. 2, omhandlede anmodningsformular.

    4. Indførselslandets toldmyndigheder skal i mindst tre år opbevare de varecertifikater EUR.1 og de fakturaerklæringer, der fremlægges for dem.

    Artikel 29

    Uoverensstemmelser og formelle fejl

    1. Konstateres der mindre uoverensstemmelser mellem oplysningerne i et oprindelsesbevis og oplysningerne i de dokumenter, der forelægges toldstedet med henblik på opfyldelse af formaliteterne i forbindelse med produkternes indførsel, medfører dette ikke i sig selv, at et oprindelsesbevis er ugyldigt, når det på fyldestgørende måde godtgøres, at dokumentet svarer til de frembudte produkter.

    2. Klare formelle fejl som maskinskrivningsfejl på et oprindelsesbevis bør ikke føre til, at det pågældende dokument afvises, hvis fejlene ikke er af en sådan karakter, at de rejser tvivl om rigtigheden af påtegningerne i dokumentet.

    Artikel 30

    Beløb udtrykt i euro

    1. De beløb i udførselsmedlemsstatens nationale valuta eller de beløb, der anvendes i Ceuta og Melilla, og som svarer til de i euro udtrykte beløb, udgør modværdien i den pågældende nationale valuta af de i euro udtrykte beløb på den første arbejdsdag i oktober 1999 og meddeles medlemsstaterne gennem Kommissionen.

    2. Når beløbene er større end de tilsvarende beløb, der er fastsat af indførselsmedlemsstaten, skal de godkendes af denne, hvis produkterne er faktureret i udførselsmedlemsstatens valuta. Er produkterne faktureret i en anden medlemsstats valuta, skal indførselsmedlemsstaten godkende det beløb, som meddeles af den pågældende medlemsstat.

    KAPITEL VI

    ORDNINGER FOR ADMINISTRATIVT SAMARBEJDE

    Artikel 31

    Gensidig bistand

    1. De spanske toldmyndigheder og de andre medlemsstaters toldmyndigheder skal gennem Kommissionen forsyne hinanden med aftryk af de stempler, der anvendes på toldstederne ved udstedelsen af varecertifikater EUR.1, og med adresserne på de toldmyndigheder, der er ansvarlige for udstedelsen af varecertifikater EUR.1 og for kontrollen af disse og fakturaerklæringer.

    2. For at sikre en korrekt anvendelse af denne forordning yder Spanien og de øvrige medlemsstater gennem de kompetente toldmyndigheder hinanden gensidig bistand ved kontrollen med ægtheden af varecertifikater EUR.1 eller fakturaerklæringer og med rigtigheden af de oplysninger, der afgives i disse dokumenter.

    Artikel 32

    Kontrol af beviser for oprindelse

    1. Efterfølgende kontrol af oprindelsesbeviser skal foretages ved stikprøver, og i øvrigt når indførselsmedlemsstatens toldmyndigheder nærer begrundet tvivl om dokumenternes ægthed, de pågældende produkters oprindelsesstatus eller opfyldelsen af de øvrige betingelser i nærværende forordning.

    2. Med henblik på gennemførelse af stk. 1 skal indførselsmedlemsstatens toldmyndigheder tilbagesende varecertifikatet EUR.1 og fakturaen, hvis den er blevet forelagt, fakturaerklæringen eller en kopi af disse dokumenter til udførselsmedlemsstatens toldmyndigheder, i givet fald med angivelse af årsagerne til, at der anmodes om kontrol. Samtlige dokumenter og oplysninger, som de er kommet i besiddelse af, og som tyder på, at angivelserne i oprindelsesbeviset er ukorrekte, fremsendes til støtte for anmodningen om kontrol.

    3. Kontrollen gennemføres af udførselsmedlemsstatens toldmyndigheder. De er i denne sammenhæng berettiget til at kræve alle oplysninger og foretage alle former for kontrol af eksportørens regnskaber eller enhver anden kontrol, som de finder hensigtsmæssig.

    4. Hvis indførselsmedlemsstatens toldmyndigheder træffer afgørelse om at suspendere præferencebehandlingen af de pågældende produkter, medens de afventer resultatet af kontrollen, skal de tilbyde at frigive produkterne til importøren med forbehold af de sikkerhedsforanstaltninger, de måtte finde nødvendige.

    5. De toldmyndigheder, der har anmodet om kontrol, skal snarest muligt underrettes om resultaterne af denne kontrol. Det skal klart fremgå af disse resultater, om dokumenterne er ægte, og om de pågældende produkter kan anses som produkter med oprindelsesstatus i Fællesskabet, i Ceuta og Melilla eller et af de andre i artikel 3 og 4 omhandlede lande og opfylder de øvrige betingelser i nærværende forordning.

    6. Hvis der i tilfælde, hvor der er begrundet tvivl, ikke foreligger svar inden ti måneder regnet fra datoen for anmodning om kontrol, eller hvis svaret ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger til at fastslå de pågældende dokumenters ægthed eller produkternes virkelige oprindelse, afslår de anmodende toldmyndigheder at indrømme præferencebehandling, medmindre der foreligger ekstraordinære omstændigheder.

    Artikel 33

    Bilæggelse af tvister

    Hvis der i forbindelse med den i artikel 32 fastsatte kontrolprocedure opstår tvister, der ikke kan bilægges, mellem de toldmyndigheder, der anmoder om kontrol, og de toldmyndigheder, der er ansvarlige for dens gennemførelse, eller hvis der opstår tvister om fortolkningen af denne forordning, forelægges disse for det toldkodeksudvalg, der er nedsat ved Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92(3).

    Tvister mellem importøren og indførselslandets toldmyndigheder bilægges i henhold til indførselslandets lovgivning.

    Artikel 34

    Sanktioner

    Der iværksættes sanktioner mod enhver person, der udfærdiger eller lader udfærdige et dokument med urigtige oplysninger for at opnå præferencebehandling for produkter. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have en afskrækkende virkning.

    Artikel 35

    Frizoner

    1. Medlemsstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at produkter, der udføres på grundlag af et oprindelsesbevis, og som under transporten indføres i en frizone beliggende på deres territorium, ikke ombyttes med andre varer, og at de ikke dér undergår andre behandlinger end sådanne, der er bestemt til at sikre, at deres tilstand ikke forringes.

    2. Uanset stk. 1 skal de berørte myndigheder på eksportørens anmodning udstede et nyt oprindelsesbevis for produkter med oprindelse i Fællesskabet eller i Ceuta og Melilla, der er indført i en frizone på grundlag af et oprindelsesbevis, og som underkastes behandling eller forarbejdning, såfremt den behandling eller forarbejdning, produkterne underkastes, er i overensstemmelse med bestemmelserne i nærværende forordning.

    KAPITEL VII

    AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

    Artikel 36

    Ophævelse

    Forordning (EØF) nr. 1135/88 ophæves.

    Henvisninger til den ophævede forordning læses som henvisninger til nærværende forordning.

    Artikel 37

    Ikrafttræden

    Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 5. december 2000.

    På Rådets vegne

    C. Pierret

    Formand

    (1) EFT L 114 af 2.5.1988, s. 1. Forordningen er ændret ved forordning (EØF) nr. 3902/89 (EFT L 375 af 23.12.1989, s. 5).

    (2) EFT L 171 af 29.6.1991, s. 1. Forordningen er senest ændret ved forordning (EF) nr. 2674/1999 (EFT L 326 af 18.12.1999, s. 3).

    (3) EFT L 302 af 19.10.1992, s. 1.

    BILAG A

    INDLEDENDE NOTER TIL LISTEN I BILAG B

    Note 1:

    Listen indeholder de betingelser, alle produkter skal opfylde, for at de kan anses for at være tilstrækkeligt bearbejdede eller forarbejdede i henhold til artikel 6 i denne forordning.

    Note 2:

    2.1. I de første to kolonner på listen beskrives det fremstillede produkt. I første kolonne angives position eller kapitel i det harmoniserede system, og i anden kolonne angives varebeskrivelsen i den bestemte position eller det bestemte kapitel i dette system. For hver angivelse i de første to kolonner er en regel specificeret i kolonne 3 eller 4. Når der i nogle tilfælde står "ex" før angivelsen i første kolonne, betyder det, at reglen i kolonne 3 eller 4 kun finder anvendelse på den del af den pågældende position eller det pågældende kapitel, som er anført i kolonne 2.

    2.2. Når flere positioner er grupperet i kolonne 1, eller et kapitel er angivet, og varebeskrivelsen i kolonne 2 derfor er angivet generelt, finder den tilsvarende regel i kolonne 3 eller 4 anvendelse på alle produkter, der i henhold til det harmoniserede system tariferes under positioner i kapitlet eller under en af de positioner, der er grupperet i kolonne 1.

    2.3. Når der er forskellige regler i listen for forskellige produkter inden for en position, indeholder hver "indrykning" beskrivelsen af den del af positionen, der er omfattet af den tilsvarende regel i kolonne 3 eller 4.

    2.4. Hvis der i forbindelse med en angivelse i de første to kolonner er specificeret en regel i både kolonne 3 og 4, kan eksportøren vælge at anvende enten reglen i kolonne 3 eller reglen i kolonne 4. Hvis der ikke er angivet nogen oprindelsesregel i kolonne 4, skal reglen i kolonne 3 anvendes.

    Note 3:

    3.1. Bestemmelserne i artikel 6 i denne forordning angående produkter, der har opnået oprindelsesstatus, og som benyttes til fremstilling af andre produkter, finder anvendelse, uanset om denne status er opnået på den fabrik, hvor disse produkter benyttes, eller på en anden fabrik i Fællesskabet eller i Ceuta og Melilla.

    Eksempel:

    En maskine, der henhører under pos. 8407, for hvilken det i reglen hedder, at værdien af anvendte materialer uden oprindelsesstatus ikke må overstige 40 % af prisen ab fabrik, fremstilles af "andet legeret stål groft tildannet ved smedning", der henhører under pos. ex 7224.

    Hvis smedningen er foretaget i Fællesskabet på grundlag af en barre uden oprindelsesstatus, har smedeemnet allerede fået oprindelsesstatus i henhold til reglen for pos. ex 7224 på listen. Smedeemnet anses så for at have oprindelsesstatus ved beregningen af værdien af maskinen, uanset om denne er fremstillet på den samme fabrik eller på en anden fabrik i Fællesskabet. Der tages således ikke hensyn til værdien af barren uden oprindelsesstatus, når værdien af de anvendte materialer uden oprindelsesstatus lægges sammen.

    3.2. Reglen i listen er den mindstebearbejdning eller -forarbejdning, der er nødvendig, og yderligere bearbejdning eller forarbejdning giver også oprindelsesstatus; omvendt kan en mindre grad af bearbejdning eller forarbejdning ikke give oprindelsesstatus. Når et materiale uden oprindelsesstatus ifølge en regel kan anvendes på et vist fremstillingstrin, er det tilladt at anvende sådant materiale på et tidligere stadium i fremstillingen, men ikke på et senere stadium.

    3.3. Såfremt en regel angiver "fremstilling på basis af alle materialer", kan, med forbehold af note 3.2, også materialer, der henhører under samme position som produktet, anvendes, jf. dog eventuelle specifikke begrænsninger, som også kan være indeholdt i reglen. Ved "fremstilling på basis af alle materialer, herunder andre materialer, der henhører under pos. ..." forstås imidlertid, at kun materialer, der tariferes under samme position som produktet med en anden beskrivelse end varebeskrivelsen i kolonne 2 på listen, kan anvendes.

    3.4. Når det i en regel på listen specificeres, at et produkt må fremstilles af mere end ét materiale, betyder det, at et eller flere af materialerne kan anvendes. Det kræves ikke, at alle materialerne anvendes.

    Eksempel:

    I reglen for vævede stoffer henhørende under pos. 5208-5212 hedder det, at naturlige fibre kan anvendes, og at bl.a. kemikalier også kan anvendes. Dette betyder ikke, at både naturlige fibre og kemikalier skal anvendes, men at et af dem eller begge må anvendes.

    3.5. Når det i en regel i listen hedder, at et produkt skal være fremstillet af et bestemt materiale, forhindrer betingelsen ikke, at der anvendes andre materialer, som på grund af deres art ikke kan opfylde reglen (se også note 6.2 angående tekstiler).

    Eksempel:

    Reglen angående tilberedte fødevarer under pos. 1904, hvorefter anvendelse af korn og varer deraf udtrykkeligt er udelukket, er ikke til hinder for, at der anvendes mineralsalte, kemiske og andre tilsætningsstoffer, som ikke er fremstillet af korn.

    Dette gælder imidlertid ikke for produkter, der - selv om de ikke må fremstilles af det bestemte materiale, der er nævnt på listen - på et tidligere fremstillingstrin må fremstilles af et materiale af samme art.

    Eksempel:

    Når en beklædningsgenstand henhørende under ex kapitel 62 er fremstillet af fiberdug, og selv om det er tilladt udelukkende at anvende garn uden oprindelsesstatus til fremstilling af den slags artikler, er det ikke muligt at starte med fiberdug, selv om fiberdug normalt ikke kan fremstilles af garn. I sådanne tilfælde vil udgangsmaterialet normalt skulle være stadiet inden garnet, dvs. fiberstadiet.

    3.6. Når der i en regel i listen angives to procenter som maksimalværdien af materialer uden oprindelsesstatus, der kan anvendes, må disse procenter ikke lægges sammen. Maksimalværdien af alle de anvendte materialer uden oprindelsesstatus må således aldrig være højere end den højeste af de angivne procenter. Endvidere må de enkelte procenter ikke overskrides i forhold til de bestemte materialer, de gælder for.

    Note 4:

    4.1. "Naturlige fibre" anvendes i listen for alle andre fibre end regenererede og syntetiske fibre. De er begrænset til stadiet, inden spinding foretages, herunder også affald, og omfatter, medmindre andet er angivet, også fibre, der er kartede, kæmmede eller på anden måde beredt, men ikke spundet.

    4.2. "Naturlige fibre" omfatter også hestehår henhørende under pos. 0503 og natursilke henhørende under pos. 5002 og 5003 samt uld og fine eller grove dyrehår under pos. 5101-5105, bomuld under pos. 5201, 5202 og 5203 og andre vegetabilske fibre under pos. 5301-5305.

    4.3. "Spindeopløsninger", "kemikalier" og "materialer til papirfremstilling" anvendes i listen til beskrivelse af materialer, der ikke tariferes i kapitel 50-63, og som kan anvendes til fremstilling af regenererede eller syntetiske fibre eller papirfibre eller -garn.

    4.4. "Korte kemofibre" anvendes i listen for syntetiske eller regenererede bånd (tow), korte fibre eller affald henhørende under pos. 5501-5507.

    Note 5:

    5.1. Når der for et bestemt produkt er henvist til denne note, finder betingelserne i kolonne 3 ikke anvendelse på basistekstilmaterialer, der er anvendt til fremstilling af dette produkt, og som sammenlagt udgør 10 % eller derunder af den samlede vægt af alle anvendte basistekstilmaterialer (jf. også note 5.3 og 5.4).

    5.2. Denne tolerancemargen kan imidlertid kun anvendes på blandede produkter, der er fremstillet af to eller flere basistekstilmaterialer.

    Følgende materialer er basistekstilmaterialer:

    - natursilke

    - uld

    - grove dyrehår

    - fine dyrehår

    - hestehår

    - bomuld

    - materialer til papirfremstilling og papir

    - hør

    - hamp

    - jute og andre bastfibre

    - sisal og andre agavefibre

    - kokos, abaca, ramie og andre vegetabilske tekstilfibre

    - endeløse syntetiske fibre

    - endeløse regenererede fibre

    - strømførende fibre

    - korte syntetiske fibre af polypropylen

    - korte syntetiske fibre af polyestere

    - korte syntetiske fibre af polyamid

    - korte syntetiske fibre af polyacrylonitril

    - korte syntetiske fibre af polyimid

    - korte syntetiske fibre af polytetrafluorethylen

    - korte syntetiske fibre af polyphenylensulphid

    - korte syntetiske fibre af polyvinylchlorid

    - andre korte syntetiske fibre

    - korte regenererede fibre af viskose

    - andre korte regenererede fibre

    - garn af polyurethan opdelt af fleksible polyethersegmenter, også overspundet

    - garn af polyurethan opdelt af fleksible polyestersegmenter, også overspundet

    - produkter henhørende under pos. 5605 (metalliseret garn), hvori der indgår strimler bestående af en kerne af aluminiumsfolie eller en kerne af plastfolie, også beklædt med aluminiumspulver, af bredde på 5 mm og derunder, der ved hjælp af et klæbemiddel er anbragt mellem to lag plastfolie

    - andre produkter henhørende under pos. 5605.

    Eksempel:

    Garn henhørende under pos. 5205, der er fremstillet af bomuldsfibre henhørende under pos. 5203 og korte syntetiske fibre henhørende under pos. 5506, er blandet garn. Derfor kan korte syntetiske fibre uden oprindelsesstatus, som ikke opfylder oprindelsesreglerne (der kræver anvendelse af kemikalier eller spindeopløsninger), anvendes med op til 10 vægtprocent af garnet.

    Eksempel:

    Vævet stof henhørende under pos. 5112, der er fremstillet af uldgarn henhørende under pos. 5107 og garn af korte syntetiske fibre henhørende under pos. 5509, er et blandet stof. Derfor kan garn af syntetiske fibre, som ikke opfylder oprindelsesreglerne (der kræver anvendelse af kemikalier eller spindeopløsninger), eller uldgarn, som ikke opfylder oprindelsesreglerne (der kræver anvendelse af naturlige fibre, ikke kartede eller kæmmede eller på anden måde beredt til spinding), eller en kombination af disse to garntyper anvendes med op til 10 vægtprocent af stoffet.

    Eksempel:

    Tuftet tekstilstof henhørende under pos. 5802, der er fremstillet af bomuldsgarn henhørende under pos. 5205 og bomuldsstof henhørende under pos. 5210, er kun et blandet produkt, når bomuldsstoffet i sig selv er et blandet stof, fremstillet af garner, der tariferes under to særskilte positioner, eller når de anvendte bomuldsgarner selv er blandinger.

    Eksempel:

    Der er klart tale om to særskilte basistekstilmaterialer, når det pågældende tuftede tekstilstof er fremstillet af bomuldsgarn henhørende under pos. 5205 og stof af syntetiske fibre henhørende under pos. 5407, og det tuftede tekstilstof er derfor et blandet produkt.

    5.3. For produkter, hvori der indgår "garn af fremstillet polyurethan opdelt af fleksible polyestersegmenter, også overspundet", er tolerancen 20 % med hensyn til dette garn.

    5.4. For produkter, hvori der indgår "strimler bestående af en kerne af aluminiumsfolie eller en kerne af plastfolie, også beklædt med aluminiumspulver, af bredde på 5 mm og derunder, der ved hjælp af et klæbemiddel er anbragt mellem to lag plastfolie", er tolerancen 30 % med hensyn til denne strimmel.

    Note 6:

    6.1. For de tekstilvarer, der i listen er markeret med en fodnote med henvisning til denne note, kan tekstilmaterialer med undtagelse af for og mellemfor, som ikke opfylder reglen i listen i kolonne 3 for det fremstillede produkt, anvendes, forudsat at de er tariferet under en anden position end produktet, og at deres værdi ikke overstiger 8 % af prisen ab fabrik for produktet.

    6.2. Materialer, der ikke tariferes under kapitel 50-63, kan anvendes frit til fremstilling af tekstilvarer, uanset om de indeholder tekstilmaterialer, jf. dog note 6.3.

    Eksempel:

    Hedder det i en regel på listen, at der skal anvendes garn til en bestemt tekstilgenstand som f.eks. benklæder, forhindrer dette ikke, at der kan anvendes metalgenstande som f.eks. knapper, da knapper ikke tariferes under kapitel 50-63. Af samme årsag forhindrer det heller ikke, at der kan anvendes lynlåse, selv om lynlåse i almindelighed indeholder tekstilmaterialer.

    6.3. Når der gælder en procentregel, skal der tages hensyn til værdien af materialer, der ikke henhører under kapitel 50-63, ved beregningen af værdien af de medgåede materialer, som ikke har oprindelsesstatus.

    Note 7:

    7.1. Som "specifikke processer" (pos. ex 2707, 2713, 2714 og 2715, ex 2901, ex 2902 og ex 3403) betragtes:

    a) vakuumdestillation

    b) gendestillation i videre fraktioner(1)

    c) krakning

    d) reformning

    e) ekstraktion med selektive opløsningsmidler

    f) processer, der består i følgende behandlinger: behandling med koncentreret svovlsyre, rygende svovlsyre eller svovldioxid og efterfølgende neutralisering med alkalier samt blegning og rensning med naturligt aktive jordarter, aktiverede jordarter, aktiveret kul eller bauxit

    g) polymerisation

    h) alkylering

    i) isomerisation.

    7.2. Som "specifikke processer" (pos. 2710, 2711 og 2712) betragtes:

    a) vakuumdestillation

    b) gendestillation i videre fraktioner(2)

    c) krakning

    d) reformning

    e) ekstraktion med selektive opløsningsmidler

    f) processer, der består i følgende behandlinger: behandling med koncentreret svovlsyre, rygende svovlsyre eller svovldioxid og efterfølgende neutralisering med alkalier samt blegning og rensning med naturligt aktive jordarter, aktiverede jordarter, aktiveret kul eller bauxit

    g) polymerisation

    h) alkylering

    ij) isomerisation

    k) kun for tunge olier henhørende under pos. ex 2710: afsvovling ved anvendelse af hydrogen, når varernes svovlindhold derved reduceres med mindst 85 % (metode ASTM D 1266-59 T)

    l) kun for produkter henhørende under pos. 2710: afparaffinering, dog ikke ved simpel filtrering

    m) kun for tunge olier henhørende under pos. 2710: hydrogenbehandling - dog ikke afsvovling - ved hvilken hydrogenet ved et tryk på over 20 bar og en temperatur på over 250 °C deltager aktivt i en kemisk reaktion ved hjælp af en katalysator. Efterfølgende hydrogenbehandling af smøreolier henhørende under pos. ex 2710 (hydrofinishing, f.eks. affarvning) med henblik på forbedring af farven eller stabiliteten betragtes ikke som specifikke processer

    n) kun for brændselsolier henhørende under pos. ex 2710: atmosfærisk destillation, når der ved destillation efter ASTM D 86 op til 300 °C overdestilleres mindre end 30 rumfangsprocent (herunder tab ved destillation)

    o) kun for andre tunge olier end gasolier og brændselsolier henhørende under pos. ex 2710: bearbejdning ved elektrisk højfrekvensudladning.

    7.3. For pos. ex 2707, 2713, 2714, 2715, ex 2901, ex 2902 og ex 3403 giver simple arbejdsprocesser, såsom rensning, klaring, udblødning, udskilning af vand, filtrering, farvning, mærkning, opnåelse af et givet svovlindhold ved blanding af produkter med forskelligt svovlindhold og alle kombinationer af disse arbejdsprocesser eller lignende arbejdsprocesser, ikke oprindelsesstatus.

    (1) Der henvises til de forklarende bemærkninger, supplerende bestemmelse 4b, til kapitel 27 i den kombinerede nomenklatur.

    (2) Der henvises til de forklarende bemærkninger, supplerende bestemmelse 4b, til kapitel 27 i den kombinerede nomenklatur.

    BILAG B

    LISTE OVER BEARBEJDNINGER ELLER FORARBEJDNINGER, SOM MATERIALER UDEN OPRINDELSESSTATUS SKAL UNDERGÅ, FOR AT DET FREMSTILLEDE PRODUKT KAN FÅ OPRINDELSESSTATUS

    De på listen opførte produkter er ikke alle omfattet af denne forordning. Det er derfor nødvendigt at konsultere andre dele til protokol 2 til akten vedrørende Spaniens og Portugals tiltrædelse.

    >TABELPOSITION>

    BILAG C

    VARECERTIFIKAT EUR.1 OG ANMODNING OM VARECERTIFIKAT EUR.1

    Trykningsinstruks

    1. Formularens format er 210 × 297 mm, idet en maksimal afvigelse på minus 5 mm og plus 8 mm i længden tillades. Der skal anvendes hvidt, træfrit og skrivefast papir med en vægt på mindst 25 g pr. m2. Det skal forsynes med guillochetryk i bunden i grøn farve, som gør al forfalskning ved hjælp af mekaniske eller kemiske midler synlig.

    2. De kompetente myndigheder i EF-medlemsstaterne kan forbeholde sig ret til selv at trykke formularerne eller overlade trykningen til trykkerier, som de har godkendt. I sidstnævnte tilfælde skal hver formular forsynes med en bemærkning om godkendelsen. Hver formular skal forsynes med trykkeriets navn og adresse eller et mærke, som gør det muligt at identificere trykkeriet. Den skal desuden forsynes med et påtrykt eller på anden måde anført løbenummer, der tjener til identifikation.

    >PIC FILE= "L_2001020DA.009901.EPS">

    >PIC FILE= "L_2001020DA.010001.EPS">

    >PIC FILE= "L_2001020DA.010101.EPS">

    >PIC FILE= "L_2001020DA.010201.EPS">

    BILAG D

    FAKTURAERKLÆRING

    Fakturaerklæringen, hvis tekst er angivet i det følgende, udfærdiges i overensstemmelse med fodnoterne. Det er dog ikke nødvendigt at gengive fodnoterne.

    Spansk

    El exportador de los productos incluidos en el presente documento (autorización aduanera n° ...(1)) declara que, salvo indicación en sentido contrario, estos productos gozan de un origen preferencial ...(2).

    Dansk

    Eksportøren af varer, der er omfattet af nærværende dokument (toldmyndighedernes tilladelse nr. ...(3)), erklærer, at varerne, medmindre andet tydeligt er angivet, har præferenceoprindelse i ...(4).

    Tysk

    Der Ausführer (Ermächtigter Ausführer; Bewilligungs-Nr. ...(5)) der Waren, auf die sich dieses Handelspapier bezieht, erklärt, dass diese Waren, soweit nicht anders angegeben, präferenzbegünstigte ...-Ursprungswaren sind(6).

    Græsk

    Ο εξαγωγέας των προϊόντων που καλύπτονται από το παρόν έγγραφο [άδεια τελωνείου αριθ. ...(7)] δηλώνει ότι, εκτός εάν δηλώνεται σαφώς άλλως, τα προϊόντα αυτά είναι προτιμησιακής καταγωγής ...(8).

    Engelsk

    The exporter of the products covered by this document (customs authorisation No ...(9)) declares that, except where otherwise clearly indicated, these products are of ... preferential origin(10).

    Fransk

    L'exportateur des produits couverts par le présent document (autorisation douanière n° ...(11)) déclare que, sauf indication claire du contraire, ces produits ont l'origine préférentielle ...(12).

    Italiensk

    L'esportatore delle merci contemplate nel presente documento [autorizzazione doganale n. ...(13)] dichiara che, salvo indicazione contraria, le merci sono di origine preferenziale ...(14).

    Nederlandsk

    De exporteur van de goederen waarop dit document van toepassing is (douanevergunning nr. ...(15)), verklaart dat, behoudens uitdrukkelijke andersluidende vermelding, deze goederen van preferentiële ...-oorsprong zijn(16).

    Portugisisk

    O abaixo assinado, exportador dos produtos cobertos pelo presente documento (autorização aduaneira n.o ...(17)), declara que, salvo expressamente indicado em contrário, estes produtos são de origem preferencial ...(18).

    Finsk

    Tässä asiakirjassa mainittujen tuotteiden viejä (tullin lupa n:o ...(19)) ilmoittaa, että nämä tuotteet ovat, ellei toisin ole selvästi merkitty, etuuskohteluun oikeutettuja ... -alkuperätuotteita(20).

    Svensk

    Exportören av de varor som omfattas av detta dokument (tullmyndighetens tillstånd nr. ...(21)) försäkrar att dessa varor, om inte annat tydligt markerats, har förmånsberättigande ...-ursprung(22).

    ...(23)

    (Sted og dato)

    ...(24)

    (Eksportørens underskrift; endvidere skal navnet på den person, der underskriver erklæringen, angives letlæseligt)

    (1) Hvis fakturaerklæringen udfærdiges af en godkendt eksportør i medfør af artikel 22 til denne forordning, skal den godkendte eksportør anføre nummeret på toldmyndighedernes tilladelse her. Hvis fakturaerklæringen ikke udfærdiges af en godkendt eksportør, kan ordlyden i parentes udelades, eller eksportøren kan undlade at udfylde feltet.

    (2) Her angives præferenceoprindelsen.

    (3) Hvis fakturaerklæringen udfærdiges af en godkendt eksportør i medfør af artikel 22 til denne forordning, skal den godkendte eksportør anføre nummeret på toldmyndighedernes tilladelse her. Hvis fakturaerklæringen ikke udfærdiges af en godkendt eksportør, kan ordlyden i parentes udelades, eller eksportøren kan undlade at udfylde feltet.

    (4) Her angives præferenceoprindelsen.

    (5) Hvis fakturaerklæringen udfærdiges af en godkendt eksportør i medfør af artikel 22 til denne forordning, skal den godkendte eksportør anføre nummeret på toldmyndighedernes tilladelse her. Hvis fakturaerklæringen ikke udfærdiges af en godkendt eksportør, kan ordlyden i parentes udelades, eller eksportøren kan undlade at udfylde feltet.

    (6) Her angives præferenceoprindelsen.

    (7) Hvis fakturaerklæringen udfærdiges af en godkendt eksportør i medfør af artikel 22 til denne forordning, skal den godkendte eksportør anføre nummeret på toldmyndighedernes tilladelse her. Hvis fakturaerklæringen ikke udfærdiges af en godkendt eksportør, kan ordlyden i parentes udelades, eller eksportøren kan undlade at udfylde feltet.

    (8) Her angives præferenceoprindelsen.

    (9) Hvis fakturaerklæringen udfærdiges af en godkendt eksportør i medfør af artikel 22 til denne forordning, skal den godkendte eksportør anføre nummeret på toldmyndighedernes tilladelse her. Hvis fakturaerklæringen ikke udfærdiges af en godkendt eksportør, kan ordlyden i parentes udelades, eller eksportøren kan undlade at udfylde feltet.

    (10) Her angives præferenceoprindelsen.

    (11) Hvis fakturaerklæringen udfærdiges af en godkendt eksportør i medfør af artikel 22 til denne forordning, skal den godkendte eksportør anføre nummeret på toldmyndighedernes tilladelse her. Hvis fakturaerklæringen ikke udfærdiges af en godkendt eksportør, kan ordlyden i parentes udelades, eller eksportøren kan undlade at udfylde feltet.

    (12) Her angives præferenceoprindelsen.

    (13) Hvis fakturaerklæringen udfærdiges af en godkendt eksportør i medfør af artikel 22 til denne forordning, skal den godkendte eksportør anføre nummeret på toldmyndighedernes tilladelse her. Hvis fakturaerklæringen ikke udfærdiges af en godkendt eksportør, kan ordlyden i parentes udelades, eller eksportøren kan undlade at udfylde feltet.

    (14) Her angives præferenceoprindelsen.

    (15) Hvis fakturaerklæringen udfærdiges af en godkendt eksportør i medfør af artikel 22 til denne forordning, skal den godkendte eksportør anføre nummeret på toldmyndighedernes tilladelse her. Hvis fakturaerklæringen ikke udfærdiges af en godkendt eksportør, kan ordlyden i parentes udelades, eller eksportøren kan undlade at udfylde feltet.

    (16) Her angives præferenceoprindelsen.

    (17) Hvis fakturaerklæringen udfærdiges af en godkendt eksportør i medfør af artikel 22 til denne forordning, skal den godkendte eksportør anføre nummeret på toldmyndighedernes tilladelse her. Hvis fakturaerklæringen ikke udfærdiges af en godkendt eksportør, kan ordlyden i parentes udelades, eller eksportøren kan undlade at udfylde feltet.

    (18) Her angives præferenceoprindelsen.

    (19) Hvis fakturaerklæringen udfærdiges af en godkendt eksportør i medfør af artikel 22 til denne forordning, skal den godkendte eksportør anføre nummeret på toldmyndighedernes tilladelse her. Hvis fakturaerklæringen ikke udfærdiges af en godkendt eksportør, kan ordlyden i parentes udelades, eller eksportøren kan undlade at udfylde feltet.

    (20) Her angives præferenceoprindelsen.

    (21) Hvis fakturaerklæringen udfærdiges af en godkendt eksportør i medfør af artikel 22 til denne forordning, skal den godkendte eksportør anføre nummeret på toldmyndighedernes tilladelse her. Hvis fakturaerklæringen ikke udfærdiges af en godkendt eksportør, kan ordlyden i parentes udelades, eller eksportøren kan undlade at udfylde feltet.

    (22) Her angives præferenceoprindelsen.

    (23) Disse angivelser kan udelades, hvis oplysningerne fremgår af selve dokumentet.

    (24) Jf. artikel 21, stk. 5, i denne forordning. Hvis det ikke er nødvendigt, at eksportøren skriver under, er han også fritaget for at angive sit navn.

    Top