Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32001D0743

2001/743/EF: Kommissionens beslutning af 19. oktober 2001 om ændring af beslutning 95/340/EF om en foreløbig liste over tredjelande, hvorfra medlemsstaterne tillader import af mælk og mælkebaserede produkter (EØS-relevant tekst) (meddelt under nummer K(2001) 3125)

EFT L 278 af 23.10.2001, p. 32–34 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (CS, ET, LV, LT, HU, MT, PL, SK, SL)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 30/04/2004

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2001/743/oj

32001D0743

2001/743/EF: Kommissionens beslutning af 19. oktober 2001 om ændring af beslutning 95/340/EF om en foreløbig liste over tredjelande, hvorfra medlemsstaterne tillader import af mælk og mælkebaserede produkter (EØS-relevant tekst) (meddelt under nummer K(2001) 3125)

EF-Tidende nr. L 278 af 23/10/2001 s. 0032 - 0034


Kommissionens beslutning

af 19. oktober 2001

om ændring af beslutning 95/340/EF om en foreløbig liste over tredjelande, hvorfra medlemsstaterne tillader import af mælk og mælkebaserede produkter

(meddelt under nummer K(2001) 3125)

(EØS-relevant tekst)

(2001/743/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 92/46/EØF af 16. juni 1992 om sundhedsbestemmelser for produktion og afsætning af rå mælk, varmebehandlet mælk og mælkebaserede produkter(1), senest ændret ved traktaten vedrørende Østrigs, Finlands og Sveriges tiltrædelse(2), særlig artikel 23, stk. 2 og 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Kommissionens beslutning 95/340/EF(3), senest ændret ved beslutning 96/584/EF(4), fastsætter en foreløbig liste over tredjelande, hvorfra medlemsstaterne tillader import af mælk og mælkebaserede produkter.

(2) Efter udbruddene af mund- og klovesyge i Uruguay er det, for fortsat at beskytte dyresundhedssituationen i Fællesskabet, nødvendigt officielt at suspendere tilladelsen til import fra Uruguay af rå mælk og mælkeprodukter samt mælk og mælkeprodukter, der har været underkastet en enkelt pasteurisering.

(3) Efter udbruddene af mund- og klovesyge i Argentina er det også nødvendigt officielt at suspendere tilladelsen til import fra den tidligere godkendte sydlige del af landet af mælk og mælkeprodukter, der har været underkastet en enkelt pasteurisering.

(4) Den kompetente myndighed i Mauretanien har anmodet om tilladelse til, at bestemt mælk og bestemte mælkeprodukter indføres til Fællesskabet, og efter et fællesskabsbesøg i landet ser det ud til, at dyresundhedssituationen er sådan, at Mauretanien kunne opføres på listen for så vidt angår bestemt behandlet mælk og bestemte behandlede mælkeprodukter, idet der dog skal aftales en restkoncentrationsplan, og virksomhederne skal godkendes, inden indførsel må finde sted.

(5) Overskrifterne over kolonnerne i bilaget bør gøres klarere.

(6) Det er nødvendigt at ændre Kommissionens beslutning 95/340/EF tilsvarende.

(7) Denne beslutning vil blive taget op til fornyet overvejelse i betragtning af dyresygdomssituationen i de pågældende lande.

(8) De i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Veterinærkomité -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Bilaget til beslutning 95/340/EF erstattes af bilaget til nærværende beslutning.

Artikel 2

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 19. oktober 2001.

På Kommissionens vegne

David Byrne

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 268 af 14.9.1992, s. 1.

(2) EFT L 368 af 31.12.1994, s. 33.

(3) EFT L 200 af 24.8.1995, s. 38.

(4) EFT L 255 af 9.10.1996, s. 20.

BILAG

"BILAG

Liste over principielt godkendte tredjelande, og importen skal opfylde de relevante dyre- og folkesundhedsmæssige betingelser

>TABELPOSITION>"

Top