Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32001D0535

    2001/535/EF: Kommissionens beslutning af 6. juli 2001 om ændring af beslutning 94/442/EF om indførelse af en forligsprocedure i forbindelse med regnskabsafslutningen for Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), Garantisektionen (meddelt under nummer K(2001) 1756)

    EFT L 193 af 17.7.2001, p. 25–25 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (CS, ET, LV, LT, HU, MT, PL, SK, SL)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 15/10/2006; stiltiende ophævelse ved

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2001/535/oj

    32001D0535

    2001/535/EF: Kommissionens beslutning af 6. juli 2001 om ændring af beslutning 94/442/EF om indførelse af en forligsprocedure i forbindelse med regnskabsafslutningen for Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), Garantisektionen (meddelt under nummer K(2001) 1756)

    EF-Tidende nr. L 193 af 17/07/2001 s. 0025 - 0025


    Kommissionens beslutning

    af 6. juli 2001

    om ændring af beslutning 94/442/EF om indførelse af en forligsprocedure i forbindelse med regnskabsafslutningen for Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), Garantisektionen

    (meddelt under nummer K(2001) 1756)

    (2001/535/EF)

    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1258/1999 af 17. maj 1999 om finansiering af den fælles landbrugspolitik(1), særlig artikel 7, stk. 5, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1) For at sikre kontinuitet i forligsorganets arbejde og samtidig tillade en gradvis udvikling i organets sammensætning bør der efter et indledende mandat på tre år være mulighed for fornyelse for en kortere periode. Det bør præciseres, hvilke særlige regler der skal gælde for formandsmandatet i forligsorganet. Kommissionens beslutning 94/492/EF af 1. juli 1994 om indførelse af en forligsprocedure i forbindelse med regnskabsafslutningen for Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), Garantisektionen(2), senest ændret ved beslutning 2000/649/EF(3), bør derfor tilpasses i det øjemed.

    (2) EUGFL-komitéen har afgivet en positiv udtalelse -

    VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

    Artikel 1

    I beslutning 94/442/EF foretages følgende ændringer:

    1) Artikel 3, stk. 1, andet og tredje afsnit, affattes således: "Kommissionen udpeger formanden og medlemmerne for et indledende mandat på tre år efter høring af EUGFL-komitéen, jf. artikel 14, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 1258/1999. Mandatet kan kun fornyes for et år ad gangen, idet komitéen underrettes herom. Hvis den formand, der skal udnævnes, i forvejen er medlem af organet, bliver det indledende formandsmandat dog på tre år.

    Kommissionen udpeger endvidere ligeledes efter høring af EUGFL-komitéen, jf. artikel 14, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 1258/1999, suppleanterne, der opfylder de i første afsnit fastsatte kriterier, og som indkaldes i den rækkefølge, de er opført på Kommissionens liste."

    2) Artikel 3, stk. 3, affattes således: "Efter mandatets udløb fortsætter medlemmet eller i givet fald formanden i sin funktion, indtil vedkommende erstattes, eller mandatperioden fornyes."

    3) Artikel 3, stk. 4, første afsnit, affattes således: "Et medlems mandat ophører inden mandatperiodens udløb ved frivillig eller tvungen udtræden eller ved dødsfald. Medlemmet erstattes i så fald for den resterende del af mandatperioden af den første disponible suppleant. I tilfælde af formandens udtræden eller død udpeger Kommissionen dog det medlem, der skal varetage formandsfunktionen i den resterende del af mandatperioden, efter høring af EUGFL-komitéen, jf. artikel 14, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 1258/1999."

    Artikel 2

    Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 6. juli 2001.

    På Kommissionens vegne

    Franz Fischler

    Medlem af Kommissionen

    (1) EFT L 160 af 26.6.1999, s. 103.

    (2) EFT L 182 af 16.7.1994, s. 45.

    (3) EFT L 272 af 25.10.2000, s. 41.

    Top