EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32001D0395

2001/395/EF: Rådets afgørelse af 14. maj 2001 om Det Europæiske Fællesskabs tiltrædelse af FN's Økonomiske Kommission for Europas regulativ nr. 13-H vedrørende typegodkendelse af personbiler for så vidt angår deres bremser

EFT L 139 af 23.5.2001, p. 14–15 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (CS, ET, LV, LT, HU, MT, PL, SK, SL, BG, RO, HR)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2001/395/oj

32001D0395

2001/395/EF: Rådets afgørelse af 14. maj 2001 om Det Europæiske Fællesskabs tiltrædelse af FN's Økonomiske Kommission for Europas regulativ nr. 13-H vedrørende typegodkendelse af personbiler for så vidt angår deres bremser

EF-Tidende nr. L 139 af 23/05/2001 s. 0014 - 0015


Rådets afgørelse

af 14. maj 2001

om Det Europæiske Fællesskabs tiltrædelse af FN's Økonomiske Kommission for Europas regulativ nr. 13-H vedrørende typegodkendelse af personbiler for så vidt angår deres bremser

(2001/395/EF)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets afgørelse 97/836/EF af 27. november 1997 om Det Europæiske Fællesskabs tiltrædelse af overenskomsten under FN's Økonomiske Kommission for Europa om indførelse af ensartede tekniske forskrifter for hjulkøretøjer samt udstyr og dele, som kan monteres og/eller benyttes på hjulkøretøjer, samt vilkårene for gensidig anerkendelse af godkendelser, der er meddelt på grundlag af sådanne forskrifter ("Overenskomst af 1958 som revideret")(1), særlig artikel 3, stk. 3, og artikel 4, stk. 2, andet led,

under henvisning til Rådets direktiv 70/156/EØF af 6. februar 1970 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om godkendelse af motordrevne køretøjer og påhængskøretøjer dertil(2),

under henvisning til forslag fra Kommissionen(3),

under henvisning til samstemmende udtalelse fra Europa-Parlamentet(4), og

ud fra følgende betragtninger:

(1) De ensartede forskrifter i regulativ nr. 13-H fra De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa vedrørende typegodkendelse af personbiler for så vidt angår deres bremser tilsigter at fjerne de tekniske hindringer for samhandelen med motorkøretøjer mellem de kontraherende parter, for så vidt angår bremser, og at opnå en høj grad af sikkerhed og miljøbeskyttelse.

(2) Der er givet meddelelse til de kontraherende parter om regulativ nr. 13-H, og det er trådt i kraft som bilag til overenskomsten af 1958, som revideret, hos de kontraherende parter, der ikke rettidigt har givet underretning om, at de ikke kan tilslutte sig det.

(3) For at lette adgangen til markeder i lande uden for Fællesskabet forekommer det hensigtsmæssigt at gøre forskrifterne i regulativ nr. 13-H ækvivalente med forskrifterne i Rådets direktiv 71/320/EØF af 26. juli 1971 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om bremseapparater for visse kategorier af motordrevne køretøjer og påhængskøretøjer dertil(5).

(4) Regulativet bør integreres i systemet for typegodkendelse af køretøjer og således supplere gældende fællesskabslovgivning -

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Det Europæiske Fællesskab tiltræder regulativ nr. 13-H fra De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa vedrørende typegodkendelse af personbiler for så vidt angår deres bremser.

Teksten til regulativet er knyttet til denne afgørelse(6).

Artikel 2

I overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 9, stk. 1, i direktiv 70/156/EØF anerkendes forskrifterne i FN's Økonomiske Kommission for Europas regulativ nr. 13-H som værende ækvivalente med forskrifterne i Rådets direktiv 71/320/EØF.

Udfærdiget i Bruxelles, den 14. maj 2001.

På Rådets vegne

L. Rekke

Formand

(1) EFT L 346 af 17.12.1997, s. 78.

(2) EFT L 42 af 23.2.1970, s. 1. Direktivet er senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/91/EF (EFT L 11 af 16.1.1999, s. 25).

(3) EFT C 215 E af 25.7.2000, s. 46.

(4) Udtalelse afgivet den 3.4.2001 (endnu ikke offentliggjort i EFT).

(5) EFT L 202 af 6.9.1971, s. 37. Direktivet er senest ændret ved Kommissionens direktiv 98/12/EF (EFT L 81 af 18.3.1998, s. 1).

(6) Regulativet offentliggøres på et senere tidspunkt i EFT.

Top