Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32001D0345

    2001/345/EF: Kommissionens beslutning af 2. maj 2001 om ændring af beslutning 2001/304/EF om mærkning og anvendelse af visse animalske produkter i forbindelse med beslutning 2001/172/EF om beskyttelsesforanstaltninger mod mund- og klovesyge i Det Forenede Kongerige (EØS-relevant tekst) (meddelt under nummer K(2001) 1208)

    EFT L 122 af 3.5.2001, p. 31–32 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (CS, ET, LV, LT, HU, MT, PL, SK, SL, BG, RO, HR)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2001/345/oj

    32001D0345

    2001/345/EF: Kommissionens beslutning af 2. maj 2001 om ændring af beslutning 2001/304/EF om mærkning og anvendelse af visse animalske produkter i forbindelse med beslutning 2001/172/EF om beskyttelsesforanstaltninger mod mund- og klovesyge i Det Forenede Kongerige (EØS-relevant tekst) (meddelt under nummer K(2001) 1208)

    EF-Tidende nr. L 122 af 03/05/2001 s. 0031 - 0032


    Kommissionens beslutning

    af 2. maj 2001

    om ændring af beslutning 2001/304/EF om mærkning og anvendelse af visse animalske produkter i forbindelse med beslutning 2001/172/EF om beskyttelsesforanstaltninger mod mund- og klovesyge i Det Forenede Kongerige

    (meddelt under nummer K(2001) 1208)

    (EØS-relevant tekst)

    (2001/345/EF)

    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Rådets direktiv 90/425/EØF af 26. juni 1990 om veterinærkontrol og zooteknisk kontrol i samhandelen med visse levende dyr og produkter inden for Fællesskabet med henblik på gennemførelse af det indre marked(1), senest ændret ved direktiv 92/118/EØF(2), særlig artikel 10,

    under henvisning til Rådets direktiv 89/662/EØF af 11. december 1989 om veterinærkontrol i samhandelen i Fællesskabet med henblik på gennemførelse af det indre marked(3), senest ændret ved direktiv 92/118/EØF, særlig artikel 9,

    under henvisning til Rådets direktiv 64/433/EØF af 26. juni 1964 om sundhedsmæssige betingelser for produktion og afsætning af fersk kød(4), senest ændret ved direktiv 95/23/EF(5), særlig artikel 6, stk. 1, litra f),

    under henvisning til Rådets direktiv 77/99/EØF af 21. december 1976 vedrørende sundhedsmæssige problemer i forbindelse med produktion og markedsføring af kødprodukter og visse produkter af animalsk oprindelse(6), senest ændret ved direktiv 97/76/EF(7), særlig artikel 3, litra A, nr. 7), andet led, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1) Efter anmeldelse af udbrud af mund- og klovesyge i Det Forenede Kongerige vedtog Kommissionen beslutning 2001/172/EF om beskyttelsesforanstaltninger mod mund- og klovesyge i Det Forenede Kongerige(8), senest ændret ved beslutning 2001/318/EF(9).

    (2) Beslutning 2001/172/EF forbyder bortset fra kød af dyr, der er slagtet før den 1. februar 2001, afsendelse af fersk kød af kvæg, får, geder, svin og andre klovbærende dyr med oprindelse i Storbritannien og kødprodukter fremstillet af sådant kød undtagen efter en bestemt behandling.

    (3) Kommissionen vedtog derfor beslutning 2001/304/EF(10) om mærkning og anvendelse af visse animalske produkter i forbindelse med beslutning 2001/172/EF om beskyttelsesforanstaltninger mod mund- og klovesyge i Det Forenede Kongerige.

    (4) Kravene til fremstilling og afsætning af hakket kød og tilberedt kød er fastsat i Rådets direktiv 94/65/EF(11).

    (5) Nogle mindre ændringer er nødvendige for at tydeliggøre bestemmelserne.

    (6) De i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Veterinærkomité -

    VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

    Artikel 1

    I artikel 1 i beslutning 2001/304/EF foretages følgende ændringer:

    1) I nr. 1 indsættes "kød" mellem "og er" og "forarbejdet".

    2) Som nr. 5 og 6 indsættes: "5) Uanset nr. 1 kan kød, der ikke har oprindelse i Det Forenede Kongerige, og som behandles i overensstemmelse med artikel 2, stk. 2, litra c), i beslutning 2001/172/EF, mærkes med det sundhedsmærke, der er fastsat i kapitel XI i bilag I til direktiv 64/433/EØF og kapitel III i bilag I til direktiv 91/495/EØF, og afsendes fra Storbritannien i overensstemmelse med artikel 2, stk. 3, i beslutning 2001/172/EF.

    6) Det i nr. 1 til 5 omhandlede ferske kød omfatter hakket kød og tilberedt kød i overensstemmelse med Rådets direktiv 94/65/EØF om krav til fremstilling og afsætning af hakket kød og tilberedt kød."

    Artikel 2

    Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 2. maj 2001.

    På Kommissionens vegne

    David Byrne

    Medlem af Kommissionen

    (1) EFT L 224 af 18.8.1990, s. 29.

    (2) EFT L 62 af 15.3.1993, s. 49.

    (3) EFT L 395 af 30.12.1989, s. 13.

    (4) EFT 121 af 29.7.1964, s. 2012/64. Direktivet er ajourført ved direktiv 91/497/EØF (EFT L 268 af 24.9.1991, s. 69).

    (5) EFT L 243 af 11.10.1995, s. 7.

    (6) EFT L 26 af 31.1.1977, s. 85. Direktivet er ajourført ved direktiv 92/5/EØF (EFT L 57 af 2.3.1992, s. 1).

    (7) EFT L 10 af 16.1.1998, s. 25.

    (8) EFT L 62 af 2.3.2001, s. 22.

    (9) EFT L 109 af 19.4.2001, s. 75.

    (10) EFT L 104 af 13.4.2001, s. 6.

    (11) EFT L 368 af 31.12.1994, s. 10.

    Top