Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32001D0161

    2001/161/EF: Rådets afgørelse af 26. februar 2001 om forlængelse af gyldighedsperioden for afgørelse 91/482/EØF om de oversøiske landes og territoriers associering med Det Europæiske Fællesskab

    EFT L 58 af 28.2.2001, p. 21–21 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 01/12/2001

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2001/161/oj

    32001D0161

    2001/161/EF: Rådets afgørelse af 26. februar 2001 om forlængelse af gyldighedsperioden for afgørelse 91/482/EØF om de oversøiske landes og territoriers associering med Det Europæiske Fællesskab

    EF-Tidende nr. L 058 af 28/02/2001 s. 0021 - 0021


    Rådets afgørelse

    af 26. februar 2001

    om forlængelse af gyldighedsperioden for afgørelse 91/482/EØF om de oversøiske landes og territoriers associering med Det Europæiske Fællesskab

    (2001/161/EF)

    RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til afgørelse 91/482/EØF(1), særlig artikel 240, stk. 4, andet afsnit,

    under henvisning til forslag fra Kommissionen, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1) Det er hensigtsmæssigt at forlænge gyldighedsperioden for afgørelse 91/482/EØF, indtil der træder en ny rådsafgørelse i kraft om de oversøiske landes og territoriers associering med Det Europæiske Fællesskab, dog senest indtil den 1. december 2001.

    (2) Med henblik på fortsat deltagelse af OLT-statsborgere tages der i en overgangsperiode hensyn til nye fællesskabsprogrammer, som viderefører programmer, der er udløbet, eller som er oprettet i overgangsperioden -

    TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

    Artikel 1

    Afgørelse 91/482/EØF ændres således:

    1) Artikel 233c ændres således:

    a) Indledningen affattes således:"Følgende programmer og alle programmer til videreførelse heraf gælder for OLT-statsborgere i overensstemmelse med de betingelser, der gælder for den medlemsstat, de hører under."

    b) Følgende stykke tilføjes:"Kommissionen kan ændre denne liste på anmodning af et OLT, en medlemsstat eller på eget initiativ for at tilføje eventuelle relevante fremtidige programmer."

    2) Artikel 240, stk. 1, affattes således:

    "1. Denne afgørelse finder anvendelse indtil den 1. december 2001."

    Artikel 2

    Denne afgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

    Den anvendes fra den 1. marts 2001.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 26. februar 2001.

    På Rådets vegne

    A. Lindh

    Formand

    (1) EFT L 263 af 19.9.1991, s. 1. Afgørelsen er senest ændret ved afgørelse 2000/169/EF (EFT L 55 af 29.2.2000, s. 67).

    Top