This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32001D0108
2001/108/EC: Commission Decision of 24 January 2001 exempting imports of certain bicycle parts originating in the People's Republic of China from the extension by Council Regulation (EC) No 71/97 of the anti-dumping duty imposed by Regulation (EEC) No 2474/93, and maintained by Regulation (EC) No 1524/2000, and lifting the suspension of the payment of the anti-dumping duty extended to certain bicycle parts originating in the People's Republic of China granted to certain parties pursuant to Commission Regulation (EC) No 88/97 (notified under document number C(2000) 4389)
2001/108/EF: Kommissionens beslutning af 24. januar 2001 om fritagelse af importen af visse dele til cykler med oprindelse i Folkerepublikken Kina fra den udvidelse, der indførtes ved Rådets forordning (EF) nr. 71/97, af den ved forordning (EØF) nr. 2474/93 indførte og ved forordning (EF) nr. 1524/2000 opretholdte antidumpingtold, og om ophævelse af den suspension, der er bevilget visse parter i henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 88/97, i forbindelse med betalingen af antidumpingtolden som udvidet til også at omfatte visse dele til cykler med oprindelse i Folkerepublikken Kina (meddelt under nummer K(2000) 4389)
2001/108/EF: Kommissionens beslutning af 24. januar 2001 om fritagelse af importen af visse dele til cykler med oprindelse i Folkerepublikken Kina fra den udvidelse, der indførtes ved Rådets forordning (EF) nr. 71/97, af den ved forordning (EØF) nr. 2474/93 indførte og ved forordning (EF) nr. 1524/2000 opretholdte antidumpingtold, og om ophævelse af den suspension, der er bevilget visse parter i henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 88/97, i forbindelse med betalingen af antidumpingtolden som udvidet til også at omfatte visse dele til cykler med oprindelse i Folkerepublikken Kina (meddelt under nummer K(2000) 4389)
EFT L 41 af 10.2.2001, p. 30–32
(ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)
No longer in force, Date of end of validity: 19/01/2002
2001/108/EF: Kommissionens beslutning af 24. januar 2001 om fritagelse af importen af visse dele til cykler med oprindelse i Folkerepublikken Kina fra den udvidelse, der indførtes ved Rådets forordning (EF) nr. 71/97, af den ved forordning (EØF) nr. 2474/93 indførte og ved forordning (EF) nr. 1524/2000 opretholdte antidumpingtold, og om ophævelse af den suspension, der er bevilget visse parter i henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 88/97, i forbindelse med betalingen af antidumpingtolden som udvidet til også at omfatte visse dele til cykler med oprindelse i Folkerepublikken Kina (meddelt under nummer K(2000) 4389)
EF-Tidende nr. L 041 af 10/02/2001 s. 0030 - 0032
Kommissionens beslutning af 24. januar 2001 om fritagelse af importen af visse dele til cykler med oprindelse i Folkerepublikken Kina fra den udvidelse, der indførtes ved Rådets forordning (EF) nr. 71/97, af den ved forordning (EØF) nr. 2474/93 indførte og ved forordning (EF) nr. 1524/2000 opretholdte antidumpingtold, og om ophævelse af den suspension, der er bevilget visse parter i henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 88/97, i forbindelse med betalingen af antidumpingtolden som udvidet til også at omfatte visse dele til cykler med oprindelse i Folkerepublikken Kina (meddelt under nummer K(2000) 4389) (Kun de engelske, spanske, franske, italienske, nederlandske og portugisiske udgaver er autentiske) (2001/108/EF) KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 384/96 af 22. december 1995 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab(1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 2238/2000(2), under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 71/97(3) om udvidelse af den endelige antidumpingtold på importen af cykler med oprindelse i Folkerepublikken Kina (i det følgende benævnt "Kina"), der indførtes ved forordning (EØF) nr. 2474/93 og opretholdes ved forordning (EF) nr. 1524/2000, til også at omfatte visse dele til cykler fra Kina, under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 88/97 af 20. januar 1997 om bevilling til fritagelse af importen af visse dele til cykler med oprindelse i Kina for den ved Rådets forordning (EF) nr. 71/97 fastsatte udvidelse af den antidumpingtold, der indførtes ved Rådets forordning (EØF) nr. 2474/93(4), særlig artikel 7, efter konsultation i det rådgivende udvalg, og ud fra følgende betragtninger: (1) Efter at forordning (EF) nr. 88/97 var trådt i kraft, indgav flere samlevirksomheder anmodning i henhold til artikel 3 i nævnte forordning om fritagelse for den udvidelse af antidumpingtolden til også at omfatte importen af visse dele til cykler fra Kina, der indførtes ved forordning (EF) nr. 71/97 ("den udvidede antidumpingtold"). Kommissionen offentliggjorde i De Europæiske Fællesskabers Tidende en liste over de ansøgere(5), hvis betaling af den udvidede antidumpingtold for så vidt angår deres import af væsentlige dele til cykler, der er angivet til fri omsætning, suspenderedes i henhold til artikel 5, stk. 1, i forordning (EF) nr. 88/97. (2) Kommissionen anmodede om og modtog de nødvendige oplysninger fra de parter, der er opført i bilag I til denne beslutning, og konstaterede, at deres anmodninger kunne antages til behandling i henhold til artikel 4, stk. 1, i forordning (EF) nr. 88/97. Oplysningerne blev gennemgået og om fornødent efterprøvet ved kontrolbesøg hos de berørte parter. (3) Det fremgår af de faktiske kendsgerninger, som Kommissionen endeligt konstaterede, at de pågældende ansøgeres samlevirksomheder ikke hører ind under anvendelsesområdet for artikel 13, stk. 2, i forordning (EF) nr. 384/96. Det konstateredes, at for så vidt angår alle ansøgeres samlevirksomhed vedrørende cykler, var værdien af de dele med oprindelse i Kina, der anvendtes i denne virksomhed, lavere end 60 % af den samlede værdi af alle dele, der indgik i disse samlinger. (4) Af ovennævnte grunde bør de parter, der er opført i bilag I til denne beslutning, fritages for den udvidede antidumpingtold i overensstemmelse med artikel 7, stk. 1, i forordning (EF) nr. 88/97. De berørte parter er blevet underrettet herom og har fået lejlighed til at fremsætte bemærkninger. (5) I overensstemmelse med artikel 7, stk. 2, i forordning (EF) nr. 88/97 bør de parter, der er opført i bilag I til denne beslutning, fritages for den udvidede antidumpingtold fra datoen for modtagelsen af deres anmodning, og den toldskyld, de har pådraget sig med hensyn til den udvidede antidumpingtold, bør anses for at være ophørt fra den pågældende dato. (6) Andre parter, som havde anmodet om fritagelse for den udvidede antidumpingtold, indgav ikke de nødvendige oplysninger, som Kommissionen anmodede om. Disse parter kan ikke fritages for tolden i henhold til artikel 7 i forordning (EF) nr. 88/97. Kommissionen underrettede de berørte parter om, at den havde til hensigt at afvise deres anmodning om fritagelse for den udvidede told, fordi de havde undladt at indgive de ønskede oplysninger. De pågældende parter er opført i bilag II til denne beslutning. (7) Da det ikke længere er berettiget, at de parter, der er opført i bilag II, kan drage fordel af en suspension af betalingen af den udvidede antidumpingtold, bør suspensionen ophæves og den udvidede antidumpingtold opkræves fra datoen for modtagelsen af deres anmodning. (8) Efter vedtagelsen af denne beslutning vil, i overensstemmelse med artikel 16, stk. 2, i forordning (EF) nr. 88/97, en ajourført liste blive offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende, C-udgave, over parter, der er fritaget i henhold til artikel 7 i forordning (EF) nr. 88/97, og over parter, hvis anmodninger er til behandling i henhold til artikel 3 i nævnte forordning - VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING: Artikel 1 De parter, der er opført i bilag I til denne beslutning, fritages for den udvidelse, der indførtes ved forordning (EF) nr. 71/97 af den ved forordning (EØF) nr. 2474/93 indførte og ved forordning (EF) nr. 1524/2000 opretholdte endelige antidumpingtold på importen af cykler med oprindelse i Kina, til også at omfatte importen af visse dele til cykler fra Kina. Fritagelserne får virkning for hver enkelt part på de relevante datoer som angivet i kolonnen "valørdato". Artikel 2 Anmodninger om fritagelse for den udvidede antidumpingtold, der er fremsat i henhold til artikel 3 i forordning (EF) nr. 88/97 af de parter, der er opført i bilag II til denne beslutning, afvises. Artikel 3 Den i henhold til artikel 5 i forordning (EF) nr. 88/97 indførte suspension af betalingen af den udvidede antidumpingtold ophæves for de parter, der er opført i bilag II til denne beslutning, fra de relevante datoer som angivet i kolonnen "valørdato". Artikel 4 Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne og til de parter, der er opført i bilag I og II til denne beslutning. Udfærdiget i Bruxelles, den 24. januar 2001. På Kommissionens vegne Pascal Lamy Medlem af Kommissionen (1) EFT L 56 af 6.3.1996, s. 1. (2) EFT L 257 af 11.10.2000, s. 2. (3) EFT L 16 af 18.1.1997, s. 55. (4) EFT L 17 af 21.1.1997, s. 17. (5) EFT C 45 af 13.2.1997, s. 3; EFT C 112 af 10.4.1997, s. 9; EFT C 378 af 13.12.1997, s. 2; EFT C 217 af 11.7.1998, s. 9; EFT C 37 af 11.2.1999, s. 3; EFT C 186 af 2.7.1999, s. 6 og EFT C 216 af 28.7.2000, s. 8. BILAG I Fritagne parter >TABELPOSITION> BILAG II Parter, for hvem suspensionen ophæves >TABELPOSITION>