Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32000R2881

    Kommissionens forordning (EF) nr. 2881/2000 af 27. december 2000 om fravigelse af forordning (EØF) nr. 1859/93 om importlicenser for hvidløg fra tredjelande

    EFT L 333 af 29.12.2000, p. 71–71 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (CS, ET, LV, LT, HU, MT, PL, SK, SL, BG, RO)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 11/12/2010

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2000/2881/oj

    32000R2881

    Kommissionens forordning (EF) nr. 2881/2000 af 27. december 2000 om fravigelse af forordning (EØF) nr. 1859/93 om importlicenser for hvidløg fra tredjelande

    EF-Tidende nr. L 333 af 29/12/2000 s. 0071 - 0071


    Kommissionens forordning (EF) nr. 2881/2000

    af 27. december 2000

    om fravigelse af forordning (EØF) nr. 1859/93 om importlicenser for hvidløg fra tredjelande

    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2200/96 af 28. oktober 1996 om den fælles markedsordning for frugt og grøntsager(1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 2699/2000(2), særlig artikel 31, stk. 2, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1) I bilaget til Kommissionens forordning (EF) nr. 1104/2000(3) fastsattes perioderne for indgivelse af ansøgninger om importlicenser for hvidløg med oprindelse i Kina.

    (2) I henhold til Kommissionens forordning (EØF) nr. 1859/93(4), ændret ved forordning (EF) nr. 1662/94(5), er importlicenserne gyldige i 40 dage regnet fra udstedelsesdatoen som fastsat i forordningens artikel 3, stk. 2. Da perioden for indgivelse af ansøgninger om importlicenser for hvidløg med oprindelse i Kina er længere for månederne december 2000 til januar 2001, bør gyldighedsperioden for de licenser, der udstedes for denne periode, kunne forlænges, hvis ansøgerne ønsker det.

    (3) De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Friske Frugter og Grøntsager -

    UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

    Artikel 1

    Uanset artikel 2, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 1859/93 kan de nationale myndigheder forlænge gyldighedsperioden for de importlicenser for hvidløg med oprindelse i Kina, der udstedes for perioden december 2000 til januar 2001 som nævnt i bilaget til forordning (EF) nr. 1104/2000, så de er gyldige i indtil 80 dage regnet fra udstedelsesdatoen, hvis licensindehaveren anmoder herom.

    Artikel 2

    Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 27. december 2000.

    På Kommissionens vegne

    Franz Fischler

    Medlem af Kommissionen

    (1) EFT L 297 af 21.11.1996, s. 1.

    (2) EFT L 311 af 12.12.2000, s. 9.

    (3) EFT L 125 af 26.5.2000, s. 21.

    (4) EFT L 170 af 13.7.1993, s. 10.

    (5) EFT L 176 af 9.7.1994, s. 1.

    Top