Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32000R2450

    Kommissionens forordning (EF) nr. 2450/2000 af 7. november 2000 om tildeling af eksportlicenser for ost, der i 2001 skal udføres til Amerikas Forenede Stater som led i nogle kontingenter, der er en følge af GATT-aftalerne

    EFT L 282 af 8.11.2000, p. 5–6 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2000/2450/oj

    32000R2450

    Kommissionens forordning (EF) nr. 2450/2000 af 7. november 2000 om tildeling af eksportlicenser for ost, der i 2001 skal udføres til Amerikas Forenede Stater som led i nogle kontingenter, der er en følge af GATT-aftalerne

    EF-Tidende nr. L 282 af 08/11/2000 s. 0005 - 0006


    Kommissionens forordning (EF) nr. 2450/2000

    af 7. november 2000

    om tildeling af eksportlicenser for ost, der i 2001 skal udføres til Amerikas Forenede Stater som led i nogle kontingenter, der er en følge af GATT-aftalerne

    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1255/1999 af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for mælk og mejeriprodukter(1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1670/2000(2), særlig artikel 30, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1) Proceduren for tildeling af eksportlicenser for ost, der i 2001 skal udføres til Amerikas Forenede Stater som led i nogle kontingenter, der er en følge af GATT-aftalerne, blev åbnet ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1553/2000(3), ændret ved forordning (EF) nr. 1795/2000(4).

    (2) I Kommissionens forordning (EF) nr. 174/1999 af 26. januar 1999 om særlige gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 804/68 for så vidt angår anvendelsen af eksportlicenser og eksportrestitutioner for mælk og mejeriprodukter(5), senest ændret ved forordning (EF) nr. 2357/2000(6), er det i artikel 20, stk. 3, fastsat, at der, hvis der i henhold til forordning (EF) nr. 1553/2000 indgives ansøgninger om foreløbige licenser for større mængder produkter end dem, der er til rådighed i hver produktgruppe, ved licenstildelingen kan tages hensyn til, hvor stor en mængde af de samme produkter ansøgeren tidligere har udført til Amerikas Forenede Stater, og at ansøgere, hvis udpegede importører er datterselskaber, kan foretrækkes. Da den af ansøgningerne omfattede mængde for de fleste produktgruppers vedkommende er større end den mængde, der er til rådighed, bør de ansøgere, hvis udpegede importører er datterselskaber, foretrækkes gennem fastsættelse af højere tildelingskoefficienter for sådanne ansøgere.

    (3) Ordningen åbner ikke mulighed for, at en erhvervsdrivende kan give afkald på udstedelsen af en licens i tilfælde, hvor anvendelsen af tildelingskoefficienten resulterer i en meget lille mængde, og erfaringen har vist, at der er en risiko for, at erhvervsdrivende i sådanne tilfælde ikke er i stand til at opfylde deres forpligtelse til udførsel og derfor fortaber sikkerheden. Det vil derfor være hensigtsmæssigt at sikre, at der tildeles en minimumsmængde.

    (4) I forbindelse med produktgrupper, hvor der er indgivet ansøgninger for mindre mængder end dem, der er til rådighed, bør de resterende mængder i overensstemmelse med artikel 20, stk. 5, i forordning (EF) nr. 174/1999 tildeles ansøgerne i forhold til de mængder, de har ansøgt om. Tildelingen af sådanne yderligere mængder bør betinges af, at den pågældende eksportør indgiver en ansøgning og stiller sikkerhed.

    (5) De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Mælk og Mejeriprodukter -

    UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

    Artikel 1

    1. Ansøgninger om foreløbige eksportlicenser, som i henhold til forordning (EF) nr. 1553/2000 for de produktgrupper og kontingenter, der er anført med identifikationen 16-Tokyo, 16-, 17-, 20- og 21-Uruguay, 22-Tokyo, 22-Uruguay, 25-Tokyo og 25-Uruguay i kolonne 3 i bilaget til nævnte forordning, er indgivet

    - af ansøgere, hvis udpegede importører er datterselskaber, accepteres

    a) for den mængde, der er ansøgt om pr. produktkode i eksportrestitutionsnomenklaturen, og som ikke overstiger 10 tons, og

    b) for den mængde, der er ansøgt om pr. produktkode i eksportrestitutionsnomenklaturen, og som overstiger 10 tons, i det omfang de i kolonne 5 i bilaget anførte tildelingskoefficienter giver mulighed herfor

    - af andre ansøgere end de i første led nævnte, accepteres

    a) for den mængde, der er ansøgt om pr. produktkode i eksportrestitutionsnomenklaturen, og som ikke overstiger 10 tons, og

    b) for den mængde, der er ansøgt om pr. produktkode i eksportrestitutionsnomenklaturen, og som overstiger 10 tons, i det omfang de i kolonne 6 i bilaget anførte tildelingskoefficienter giver mulighed herfor.

    2. Ansøgninger om foreløbige eksportlicenser, som i henhold til forordning (EF) nr. 1553/2000 er indgivet for de produktgrupper, der er anført med identifikationen 18- i kolonne 3 i bilaget, accepteres for de mængder, der er ansøgt om. Hvis eksportøren inden for 15 arbejdsdage efter nærværende forordnings ikrafttrædelse indgiver en ny ansøgning og stiller den nødvendige sikkerhed, kan der udstedes foreløbige eksportlicenser for yderligere mængder, i det omfang, hvor en anvendelse af den i kolonne 7 i bilaget anførte koefficient på den mængde, der er ansøgt om, giver mulighed herfor.

    Artikel 2

    Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 7. november 2000.

    På Kommissionens vegne

    Franz Fischler

    Medlem af Kommissionen

    (1) EFT L 160 af 26.6.1999, s. 48.

    (2) EFT L 193 af 29.7.2000, s. 10.

    (3) EFT L 176 af 15.7.2000, s. 34.

    (4) EFT L 212 af 23.8.2000, s. 3.

    (5) EFT L 20 af 27.1.1999, s. 8.

    (6) EFT L 272 af 25.10.2000, s. 15.

    BILAG

    >TABELPOSITION>

    Top