Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32000R1593

Rådets forordning (EF) nr. 1593/2000 af 17. juli 2000 om ændring af forordning (EØF) nr. 3508/92 om et integreret system for forvaltning og kontrol af visse EF-støtteordninger

EFT L 182 af 21.7.2000, pp. 4–7 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (CS, ET, LV, LT, HU, MT, PL, SK, SL, BG, RO)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 27/10/2003; stiltiende ophævelse ved 32003R1782

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2000/1593/oj

32000R1593

Rådets forordning (EF) nr. 1593/2000 af 17. juli 2000 om ændring af forordning (EØF) nr. 3508/92 om et integreret system for forvaltning og kontrol af visse EF-støtteordninger

EF-Tidende nr. L 182 af 21/07/2000 s. 0004 - 0007


Rådets forordning (EF) nr. 1593/2000

af 17. juli 2000

om ændring af forordning (EØF) nr. 3508/92 om et integreret system for forvaltning og kontrol af visse EF-støtteordninger

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 37,

under henvisning til forslag fra Kommissionen(1),

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Beslutningerne om reformen af den fælles landbrugspolitik kræver, at der foretages tilpasninger af det integrerede system for forvaltning og kontrol.

(2) Anvendelsen af det integrerede system for forvaltning og kontrol på de områder, det gælder for, har resulteret i, at der er gjort store fremskridt med at mindske den risiko, landbrugsudgifterne indebærer for EUGFL, Garantisektionen. Det bør fastsættes, at medlemsstaterne skal tilrettelægge deres egne systemer for anvendelsen af Fællesskabets andre støtteordninger, så de er forenelige med de væsentligste elementer i det integrerede system for forvaltning og kontrol.

(3) Henset til, at der ofte opstår vanskeligheder i forbindelse med den administrative kontrol af de angivne arealer og især, at det medfører udgifter og tager tid at rette fejlene i angivelserne, og henset til erfaringerne i visse medlemsstater, som har indført deres eget markidentifikationssystem, og de fremskridt, der er gjort med hensyn til digitale ortobilleder og geografiske informationssystemer, bør der indføres datamatiseret geografisk informationssystemteknik til markidentifikation.

(4) De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af forordning (EF) nr. 3508/92 bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen(2).

(5) Da introduktionsfasen for det integrerede system for forvaltning og kontrol nu for længst er overstået, bør Kommissionen fortsat holdes underrettet om dette systems anvendelse og effektivitet i medlemsstaterne -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EØF) nr. 3508/92(3) foretages følgende ændringer:

1) Artikel 1 ændres således:

a) Stk. 1 affattes således:

"1. Hver medlemsstat opretter et integreret forvaltnings- og kontrolsystem, i det følgende benævnt 'integreret system' som skal anvendes på:

a) planteavl:

i) støtteordningen for visse planteproducenter, jf. forordning (EF) nr. 1251/1999(4)

ii) støtteordningen for risproducenter, jf. artikel 6 i forordning (EF) nr. 3072/95(5)

iii) den specifikke foranstaltning til fordel for visse bælgplanter som fastsat i forordning (EF) nr. 1577/96(6).

b) animalske produkter:

i) de præmie- og betalingsordninger for oksekødsproducenter, som er fastsat i afsnit 1, kapitel 1, i forordning (EF) nr. 1254/1999(7)

ii) de præmieordninger for fårekød og fårekødsproducenter, som er fastsat ved forordning (EF) nr. 2467/98(8)

iii) direkte betalinger efter artikel 19 i Rådets forordning (EF) nr. 1255/1999 af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for mælk og mejeriprodukter(9)

i det følgende benævnt 'EF-ordninger'."

b) Stk. 3 udgår.

c) Stk. 4 bliver stk. 3.

2) Artikel 2, litra b) og c), affattes således:

"b) et system til identifikation af marker

c) et system til identifikation og registrering af dyr."

3) Artikel 4 affattes således:

"Artikel 4

Der oprettes et system til identifikation af marker på grundlag af kort eller matrikeldokumenter eller andre kortreferencer. Der benyttes datamatiseret geografisk informationssystemteknik, herunder helst ortofotos taget fra luften eller rummet, med en homogen standard, som garanterer en nøjagtighed, der mindst svarer til kort i en målestok på 1:10000."

4) Artikel 6 ændres således:

a) Stk. 2 affattes således:

"2. Ansøgningen om arealstøtte skal indgives inden udløbet af en frist, som fastsættes af medlemsstaterne, og som ikke må ligge efter den frist, der gælder for indgivelse af ansøgninger i henhold til eller fastsat i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1251/1999.

I alle tilfælde fastsættes datoen navnlig under hensyn til, hvor lang tid der kræves, for at alle relevante data kan foreligge med henblik på en korrekt administrativ og finansiel forvaltning af støtten og for kontrollens gennemførelse efter artikel 8.

Uanset artikel 5, stk. 1, i Rådets forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 af 3. juni 1971 om fastsættelse af regler om tidsfrister, datoer og tidspunkter(10) anses fristen for at udløbe den førstkommende arbejdsdag, når forelæggelsesdatoen er en helligdag, en lørdag eller en søndag."

b) Stk. 3 affattes således:

"3. En medlemsstat kan beslutte, at ansøgningen om arealstøtte kun skal omfatte de ændringer, der er indtrådt siden indgivelsen af ansøgningen om arealstøtte for det foregående år. På grundlag af de arealer, der blev fastlagt det foregående år, sørger medlemsstaterne for at forenkle ansøgningsprocessen ved at uddele formularer, som er udfyldt på forhånd, og udlevere materiale, der grafisk viser arealernes beliggenhed."

c) Stk. 4 affattes således:

"4. Der kan foretages ændringer af ansøgningen om arealstøtte, forudsat at de kompetente myndigheder modtager dem senest på den dato, der gælder for såning i henhold til eller fastsat i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1251/1999."

d) Stk. 6 affattes således:

"6. For hver af de anmeldte marker anfører landbrugeren arealet og beliggenheden, idet disse oplysninger skal gøre det muligt at identificere marken inden for systemet til identifikation af marker."

5) Følgende artikel indsættes:

"Artikel 9a

1. Ved anvendelsen af EF-støtteordninger, som er opført i bilaget, og som ikke er anført i artikel 1, sørger medlemsstaterne for, at de forvaltnings- og kontrolsystemer, der gælder for dem, er forenelige med det integrerede system i følgende henseender:

a) edb-databasen

b) systemet til identifikation af marker og dyr

c) den administrative kontrol.

For at være 'forenelige' i henhold til første afsnit kan de forvaltnings- og kontrolsystemer, som finder anvendelse på den pågældende EF-støtte, for så vidt angår de nævnte elementer uden problemer eller konflikt operere i fællesskab eller udveksle oplysninger mellem systemerne.

Kommissionen vedtager efter proceduren i artikel 12a, stk. 2, de ændringer til bilaget, der måtte være nødvendige, under hensyntagen til kriterierne i første og andet afsnit.

2. Medlemsstaterne kan ved anvendelsen af de EF-støtteordninger, som ikke er anført i artikel 1, lade et eller flere af det integrerede systems elementer indgå i deres forvaltnings- og kontrolsystem, jf. dog stk. 1.

3. De særlige bestemmelser i de i stk. 1 og 2 nævnte ordninger, navnlig bestemmelserne vedrørende betingelserne for ydelse af støtte, berøres ikke af denne forordning.

4. Medlemsstaterne kan også lade den i stk. 2 fastsatte mulighed gælde for nationale ordninger.

De kan benytte oplysningerne fra det integrerede system til statistiske formål.

5. Medlemsstaterne underretter Kommissionen, hvis de gør brug af de i stk. 2 og 4 nævnte muligheder.

Kommissionen sørger for, at udnyttelsen af denne mulighed ikke berører overholdelsen af bestemmelserne i sektorforordningerne og i denne forordning."

6) Artikel 10 udgår.

7) Artikel 11 ændres således:

a) Stk. 1 affattes således:

"1. Kommissionen underrettes regelmæssigt om anvendelsen af det integrerede system.

Den arrangerer udvekslinger af synspunkter med medlemsstaterne herom."

b) Stk. 2, første led, affattes således:

"- enhver undersøgelse og kontrol af alle de foranstaltninger, der er truffet med henblik på at oprette og gennemføre det integrerede system."

8) Artikel 12 ændres således:

a) Første punktum affattes således:"Kommissionen vedtager gennemførelsesbestemmelserne til denne forordning efter proceduren i artikel 12a, stk. 2."

b) Litra a) affattes således:

"a) de grundlæggende elementer i systemet til identifikation af marker."

9) Følgende artikel indsættes:

"Artikel 12a

1. Kommissionen bistås af den fondskomité, der er nedsat ved artikel 11 i forordning (EF) nr. 1258/1999(11) (i det følgende benævnt 'komitéen').

2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 4 og 7 i afgørelse 1999/468/EF(12)

Fristen i artikel 4, stk. 3, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til en måned.

3. Komitéen kan undersøge ethvert spørgsmål, som formanden forelægger den på eget initiativ eller efter anmodning fra en medlemsstat."

10) I artikel 13, stk. 1, tilføjes følgende litra:

"c) senest fra den 1. januar 2005 for den geografiske del af systemet til identifikation af marker, jf. artikel 4.

d) senest fra den 1. januar 2003 for forvaltnings- og kontrolsystemernes forenelighed med det integrerede system, jf. artikel 9a."

11) Bilaget til denne forordning tilføjes.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Kommissionen vedtager i givet fald bestemmelser efter proceduren i artikel 12a, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 3508/92 for at lette overgangen fra bestemmelserne i nævnte forordning til bestemmelserne i nærværende forordning.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 17. juli 2000.

På Rådets vegne

J. Glavany

Formand

(1) EFT C 89 af 29.3.2000, s. 8.

(2) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

(3) EFT L 355 af 5.12.1992, s. 1. Forordningen er senest ændret ved forordning (EF) nr. 1036/1999 (EFT L 127 af 21.5.1999, s. 4).

(4) EFT L 160 af 26.6.1999, s. 1. Forordningen er ændret ved forordning (EF) nr. 2704/1999 (EFT L 327 af 21.12.1999, s. 12).

(5) EFT L 329 af 30.12.1995, s. 18. Forordningen er senest ændret ved forordning (EF) nr. 2072/98 (EFT L 265 af 30.9.1998, s. 4).

(6) EFT L 206 af 16.8.1996, s. 4. Forordningen er ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1826/97 (EFT L 260 af 23.9.1997, s. 11 ).

(7) EFT L 160 af 26.6.1999, s. 21.

(8) EFT L 312 af 20.11.1998, s. 1.

(9) EFT L 160 af 26.6.1999, s. 48.

(10) EFT L 124 af 8.6.1971, s. 1.

(11) EFT L 160 af 26.6.1999, s. 103.

(12) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

BILAG

"BILAG

>TABELPOSITION>"

Top