Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32000R1576

    Kommissionens forordning (EF) nr. 1576/2000 af 19. juli 2000 om tilføjelse i bilaget til forordning (EF) nr. 2400/96 om optagelse af visse betegnelser i det register over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser, der er fastsat i Rådets forordning (EØF) nr. 2081/92 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og levnedsmidler

    EFT L 181 af 20.7.2000, p. 35–36 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (CS, ET, LV, LT, HU, MT, PL, SK, SL, BG, RO, HR)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2000/1576/oj

    32000R1576

    Kommissionens forordning (EF) nr. 1576/2000 af 19. juli 2000 om tilføjelse i bilaget til forordning (EF) nr. 2400/96 om optagelse af visse betegnelser i det register over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser, der er fastsat i Rådets forordning (EØF) nr. 2081/92 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og levnedsmidler

    EF-Tidende nr. L 181 af 20/07/2000 s. 0035 - 0036


    Kommissionens forordning (EF) nr. 1576/2000

    af 19. juli 2000

    om tilføjelse i bilaget til forordning (EF) nr. 2400/96 om optagelse af visse betegnelser i det register over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser, der er fastsat i Rådets forordning (EØF) nr. 2081/92 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og levnedsmidler

    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 2081/92 af 14. juli 1992 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og levnedsmidler(1), senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1509/2000(2), særlig artikel 6, stk. 3 og 4, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1) Tyskland og Sverige har i overensstemmelse med artikel 5 i forordning (EØF) nr. 2081/92 indgivet ansøgninger til Kommissionen om registrering af geografiske betegnelser.

    (2) Det er, som anført i artikel 6, stk. 1, i nævnte forordning, konstateret, at ansøgningerne er i overensstemmelse med forordningen, og at de indeholder alle de i artikel 4 nævnte oplysninger.

    (3) Der er med henvisning til artikel 7 i forordning (EØF) nr. 2081/92 gjort indsigelse over for Kommissionen mod betegnelserne i bilaget til denne forordning efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende(3), men de betragtes som ubegrundede og tages derfor ikke til følge. Indsigelserne beviser ikke i behørigt omfang, at betegnelserne ikke stemmer overens med de betingelser, der er fastsat i forordningen.

    (4) Betegnelserne er derfor berettiget til optagelse i registeret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser, og således også til beskyttelse i Fællesskabet som beskyttede geografiske betegnelser.

    (5) Bilaget til nærværende forordning supplerer bilaget til Kommissionens forordning (EF) nr. 2400/96(4), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1338/2000(5) -

    UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

    Artikel 1

    De betegnelser, der er anført i bilaget til nærværende forordning, tilføjes i bilaget til forordning (EF) nr. 2400/96, og betegnelserne optages i registeret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser om beskyttede geografiske betegnelser (BGB), jf. artikel 6, stk. 3, i forordning (EØF) nr. 2081/92.

    Artikel 2

    Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 19. juli 2000.

    På Kommissionens vegne

    Franz Fischler

    Medlem af Kommissionen

    (1) EFT L 208 af 24.7.1992, s. 1.

    (2) EFT L 174 af 13.7.2000, s. 7.

    (3) EFT C 263 af 17.9.1999, s. 4 og EFT C 250 af 2.9.1999, s. 3.

    (4) EFT L 327 af 18.12.1996, s. 11.

    (5) EFT L 154 af 27.6.2000, s. 5.

    BILAG

    VARER TIL KONSUM I TRAKTATENS BILAG I

    Brød, wienerbrød, kager, kiks og andet bagværk samt konfekturevarer

    TYSKLAND

    Meißner Fummel (BGB)

    SVERIGE

    Skånsk spettkaka (BGB).

    Top