EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32000R1357

Kommissionens forordning (EF) nr. 1357/2000 af 27. juni 2000 om ændring af forordning (EF) nr. 1251/96 om åbning og forvaltning af toldkontingenter for fjerkrækød

EFT L 155 af 28.6.2000, p. 38–39 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (CS, ET, LV, LT, HU, MT, PL, SK, SL, BG, RO)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 31/05/2007; stiltiende ophævelse ved 32007R0533

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2000/1357/oj

32000R1357

Kommissionens forordning (EF) nr. 1357/2000 af 27. juni 2000 om ændring af forordning (EF) nr. 1251/96 om åbning og forvaltning af toldkontingenter for fjerkrækød

EF-Tidende nr. L 155 af 28/06/2000 s. 0038 - 0039


Kommissionens forordning (EF) nr. 1357/2000

af 27. juni 2000

om ændring af forordning (EF) nr. 1251/96 om åbning og forvaltning af toldkontingenter for fjerkrækød

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1095/96 af 18. juni 1996 om iværksættelse af indrømmelserne i liste CXL, der blev udarbejdet efter afslutningen af forhandlingerne i forbindelse med artikel XXIV, stk. 6, i GATT(1), særlig artikel 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) I Verdenshandelsorganisationen har Fællesskabet forpligtet sig til at åbne toldkontingenter for visse fjerkrækødsprodukter. Der bør derfor fastsættes gennemførelsesbestemmelser for disse kontingenter fra den 1. juli 2000.

(2) I Kommissionens forordning (EF) nr. 1251/96(2), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1327/1999(3), er der fastsat forvaltning af disse kontingenter for perioden fra 1. juli 1999 til 30. juni 2000. Der bør fastsættes forvaltning af dem fra den 1. juli 2000.

(3) De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Æg og Fjerkrækød -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EF) nr. 1251/96 foretages følgende ændringer:

1) Artikel 1 affattes således:

"Artikel 1

De i bilag I anførte toldkontingenter åbnes årligt for de deri angivne produktgrupper og på de deri fastsatte betingelser."

2) Bilag I affattes som angivet i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Den anvendes fra den 1. juli 2000.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 27. juni 2000.

På Kommissionens vegne

Franz Fischler

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 146 af 20.6.1996, s. 1.

(2) EFT L 161 af 29.6.1996, s. 136.

(3) EFT L 157 af 24.6.1999, s. 37.

BILAG

"BILAG I

>TABELPOSITION>"

Top