32000R1227

Kommissionens forordning (EF) Nr. 1227/2000

af 31. maj 2000

om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 om den fælles markedsordning for vin for så vidt angår produktionskapacitet

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for vin(1), særlig artikel 7, stk. 2, og artikel 10, 15, 23 og 80, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Forordning (EF) nr. 1493/1999, som erstatter Rådets forordning (EØF) nr. 822/87(2), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1677/1999(3), fra 1. august 2000, indeholder i afsnit II bestemmelser om produktionskapacitet. Regelsættet i nævnte afsnit bør nu suppleres med gennemførelsesbestemmelser, og de foregående forordninger på området, navnlig Kommissions forordning (EØF) nr. 2314/92(4), senest ændret ved forordning (EF) nr. 2462/93(5), forordning (EØF) nr. 940/81(6), forordning (EØF) nr. 3800/81(7), senest ændret ved forordning (EF) nr. 2548/1999(8), forordning (EØF) nr. 2729/88(9), senest ændret ved forordning (EF) nr. 2182/97(10), forordning (EØF) nr. 2741/89

(11) og forordning (EØF) nr. 3302/90(12), bør derfor ophæves.

(2) Medlemsstaterne kan dog i henhold til artikel 22 i forordning (EF) nr. 1493/1999 vedtage strenge nationale regler for nyplantning eller genplantning af vinstokke eller dobbeltpodning end dem, der er fastsat i nævnte afsnit, som omfatter regler for tildeling, overførsel og anvendelse af plantningsrettigheder.

(3) Ifølge artikel 2, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1493/1999 kan medlemsstaterne for de i bestemmelsens litra a)-d) omhandlede arealer give tilladelse til fremstilling af vin med henblik på afsætning på betingelse af, at der føres kontrol. Der bør fastsættes nærmere regler for ansøgningerne og om den dato, hvor legaliseringen får virkning, bl.a. for at sikre, at legaliseringen bliver effektiv i de begrundede tilfælde, navnlig med at meddele tilladelse fra ansøgningsdatoen, samtidig med at det sikres, at producenterne ikke drager fordel af uberettigede ansøgninger. De plantningsrettigheder, der anvendes i legaliseringsprocessen, skal også være gyldige på ansøgningsdatoen.

(4) Ifølge artikel 2, stk. 7, forordning (EF) nr. 1493/1999 er det obligatorisk at rydde arealer, der er tilplantet i strid med forbuddet mod plantning. Vinavlsprodukter, der er fremstillet af drues fra sådanne arealer, før de ryddes, bør ikke kunne forstyrre markedsligevægten og bør derfor destilleres.

(5) I henhold til artikel 3, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1493/1999 kan der tildeles nyplantningsrettigheder i forbindelse med jordfordeling eller ekspropriation, der finder sted af hensyn til almenvellet. Der bør i forbindelse med disse foranstaltninger ikke tildeles producenterne flere nyplantningsrettigheder end dem, der er nødvendige for tilplantning af et areal svarende til 105 % af det, som de har mistet, så plantningsforbuddet i artikel 2, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1493/1999 ikke undergraves.

(6) I henhold til artikel 3, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1493/1999 kan der også tildeles nyplantningsrettigheder i forbindelse med vindyrkningsforsøg. De arealer, der tilplantes ved hjælp af disse nyplantningsrettigheder, bør kun anvendes til de anførte formål, og de vinavlsprodukter, som fremstilles af druer fra disse arealer både i og efter forsøgsperioden, bør ikke kunne forstyrre markedsligevægten. Derfor bør vinavlsprodukter, der er fremstillet af druer fra disse arealer i forsøgsperioden, nok kunne konsumeres som led i forsøget, men de bør ikke kunne afsættes. Når forsøgsperioden er slut, bør arealerne enten ryddes, eller der bør anvendes plantningsrettigheder med henblik på at opnå en normal produktion. Igangværende vindyrkningsforsøg bør kunne videreføres efter de nugældende regler.

(7) I henhold til artikel 3, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1493/1999 kan der også tildeles nyplantningsrettigheder i forbindelse med dyrkning af moderpodestammer. De arealer, der tilplantes ved hjælp af disse nyplantningsrettigheder, bør kun anvendes til de anførte formål, og de vinavlsprodukter, som fremstilles af druer fra disse arealer både i og efter dyrkningsperioden, bør ikke kunne forstyrre markedsligevægten. I dyrkningsperioden bør druerne fra disse arealer derfor ikke høstes, og hvis de høstes, skal de destrueres. Når dyrkningsperioden er slut, bør arealerne enten ryddes, eller der bør anvendes plantningsrettigheder med henblik på at opnå en normal produktion. Igangværende dyrkning af moderpodestammer bør kunne videreføres efter de nugældende regler.

(8) I henhold til artikel 3, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1493/1999 kan der også tildeles nyplantningsrettigheder for arealer, hvis vinavlsprodukter udelukkende er bestemt til vindyrkerens privatforbrug. Dette kan imidlertid medføre en meget stor administrativ byrde, fordi der i nogle medlemsstater er mange producenter af den art. Derfor bør medlemsstaterne kunne tillade, at der findes sådanne arealer, selv om der ikke er tildelt plantningsrettigheder for dem, forudsat at de pågældende arealer, for at undgå at markedsligevægten forstyrres, er små, og vindyrkeren ikke har nogen erhvervsmæssig vinproduktion. De pågældende arealer og producenter bør overvåges, og der bør iværksættes sanktioner, herunder kræves rydning af arealerne, hvis bestemmelserne ikke overholdes.

(9) Ifølge artikel 3, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1493/1999 kan der tildeles nyplantningsrettigheder til produktion af kvbd eller bordvin med en geografisk betegnelse. Det kan kun ske, hvis det på grundlag af objektive kriterier og data er anerkendt, at produktionen af den pågældende vin ligger langt under efterspørgslen.

(10) For at sikre, at sådanne objektive data er sammenlignelige og nøjagtige i hele EF, bør det kræves, at de omfatter den oversigt over vinproduktionskapaciteten, der er omhandlet i artikel 16 i forordning (EF) nr. 1493/1999, eller tilsvarende oplysninger.

(11) For at undgå at forstyrre markedsligevægten bør der ikke tildeles genplantningsrettigheder for arealer, der er blevet tvangsryddet som følge af overtrædelse af forordning (EF) nr. 1493/1999. Af samme grund bør der heller ikke tildeles genplantningsrettigheder for ryddede arealer, for hvilke der er tildelt plantningsrettigheder med andet formål end erhvervsmæssig produktion af vin.

(12) I henhold til artikel 4, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1493/1999 kan der tildeles genplantningsrettigheder til producenter, der forpligter sig til at rydde et vindyrkningsareal. For at undgå, at producenten får tildelt flere plantningsrettigheder, end der reelt er behov for, bør der kun tildeles den mængde, der er nødvendig for, at hele arealet kan blive tilplantet, idet der tages hensyn til de plantningsrettigheder, som producenten allerede måtte have. Ved enhver tildeling af genplantningsrettigheder på grundlag af en sådan forpligtelse bør der stilles en sikkerhed for, at forpligtelsen bliver overholdt. I den periode, hvor det nytilplantede areal eksisterer samtidigt med det areal, som skal ryddes, bør det kun være tilladt at producere vin til afsætning på et af arealerne for at undgå at forstyrre markedsligevægten.

(13) Ifølge artikel 5 i forordning (EF) nr. 1493/1999 oprettes der en national reserve og/eller regionale reserver for at forbedre forvaltningen af produktionskapaciteten. For at undgå at forstyrre markedsligevægten bør overførsel af rettigheder via en reserve ikke medføre, at der sker en samlet forøgelse af produktionskapaciteten på medlemsstaternes område, hvilket heller ikke må ske ved overførsel af rettigheder fra bedrift til bedrift, jf. forordningens artikel 4, stk. 4. I den forbindelse kan medlemsstaterne i henhold til artikel 5, stk. 7, anvende en reduktionskoefficient ved overførsel af rettigheder.

(14) I henhold til artikel 5, stk. 8, i forordning (EF) nr. 1493/1999 behøver medlemsstaterne ikke at indføre reserveordningen, hvis de kan bevise, at der findes en effektiv ordning for forvaltning af plantningsrettigheder for hele deres område. I den forbindelse kan en medlemsstat indføre reserveordningen for en del af sit område og anvende en anden effektiv ordning for den øvrige del af sit område. Medlemsstater, der ønsker at gøre brug af den mulighed, der er omhandlet i artikel 5, stk. 8, i forordning (EF) nr. 1493/1999, bør kunne bevise, at der findes en sådan ordning, og dokumentere, at eventuelle fravigelser af bestemmelserne i nævnte forordnings afsnit II, kapitel I, er nødvendige.

(15) Kommissionen kan på grundlag af anmodninger fra medlemsstaterne beslutte at foretage tildelinger fra den EF-reserve af plantningsrettigheder, der omhandles i artikel 6, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 1493/1999.

(16) Ifølge kapitel II i afsnit II i forordning (EF) nr. 1493/1999 kan der udbetales præmie for endeligt ophør med vindyrkning på et bestemt areal. Medlemsstaterne kan selv fastlægge den del af deres område, der i givet fald omfattes af præmieordningen. Der bør dog fastsættes nærmere regler for ansøgninger, loft over præmiens størrelse og perioder som nævnt i forordningens artikel 10.

(17) Af kontrolhensyn bør præmien normalt først udbetales, når rydningen har fundet sted. Præmien kan dog udbetales før rydningen, hvis der stilles sikkerhed for, at den vil finde sted.

(18) Når producenter, der er medlemmer af producentsammenslutninger, som i fællesskab forarbejder medlemmernes druehøst, ophører med vindyrkning, kan dette reducere drueleverancerne og dermed øge forarbejdningsomkostningerne. Det vil derfor være rimeligt at åbne mulighed for, at der kan ydes godtgørelse for sådanne negative virkninger.

(19) Ved anvendelsen af kapitel III i afsnit II i forordning (EF) nr. 1493/1999 kan medlemsstaterne i vid udstrækning selv træffe afgørelse om det nærmere anvendelsesområde og støttens størrelse, bl.a. ved udbetaling af faste beløb, ved fastsættelse af maksimumsstøttebeløb pr. hektar og ved graduering af støtten på grundlag af objektive kriterier, når de grænser, der følger af kapitel III og gennemførelsesbestemmelserne hertil, iagttages.

(20) Der bør dog fastsættes fælles regler. Medlemsstaterne bør således vedtage regler for, hvor stor en parcel mindst skal være, for at ordningen får reel indflydelse på produktionskapaciteten. Der bør fastlægges foranstaltninger med frister for gennemførelsen heraf, og der bør foreskrives et passende tilsyn hermed. Disse regler bør også omfatte anvendelsen af genplantningsrettigheder, der opstår ved rydning efter planen, for at undgå at forstyrre markedsligevægten som føle af, at udbyttet øges, og give mulighed for at yde højere støtte som følge af de større omkostninger i forbindelse hermed.

(21) Ifølge artikel 12 i forordning (EF) nr. 1493/1999 kan medlemsstaterne vælge ikke selv at udarbejde omstrukturerings- og omstillingsplanerne. Da medlemsstaterne er ansvarlige for at godkende planerne, bør de i så fald fastsætte regler for indsendelse og godkendelse af planer og regler for, hvad planerne mindst skal indeholde.

(22) Ifølge artikel 11, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1493/1999 omfatter omstrukturerings- og omstillingsordningen ikke den normale fornyelse af udtjente vindyrkningsarealer. Denne bestemmelse bør afklares.

(23) Af kontrolhensyn bør støtten normalt først udbetales, når en bestemt foranstaltning er gennemført. Støtten kan dog udbetales forinden, hvis der stilles sikkerhed for, at foranstaltningen vil blive gennemført.

(24) Der bør fastsættes nærmere bestemmelser for finansieringsplanlægningen og tilskuddet til finansieringen af omstrukturerings- og omstillingsordningen. I den forbindelse bør medlemsstaterne regelmæssigt rapportere til Kommissionen, hvordan finansieringen af ordningen forløber.

(25) Der skal træffes foranstaltninger til, at de midler, der er afsat til ordningen, anvendes effektivt, og det bør især fastsættes, at der kan udbetales forskud, og at støtten kan reguleres efter behov og tidligere resultater.

(26) De almindelige regler om budgetdisciplin, især reglerne om ufuldstændige eller ukorrekte anmeldelser fra medlemsstaterne, bør gælde ud over de særlige regler i denne forordning.

(27) Reglerne for finansforvaltningen af ordningen falder ind under gennemførelsesbestemmelserne til Rådets forordning (EF) nr. 1258/1999 af 17. maj 1999 om finansiering af den fælles landbrugspolitik(13).

(28) Kommissionen skal for at kunne overvåge gennemførelsen af afsnit II i forordning (EF) nr. 1493/1999 og for at kunne forvalte markedet have relevante data om produktionskapaciteten, herunder plantningsrettigheder, og oplysninger om de foranstaltninger, som medlemsstaterne har truffet til gennemførelse af afsnittet. Derfor bør disse oplysninger sendes til Kommissionen i et nærmere fastsat format. Medlemsstaterne bør opbevare andre oplysninger, der er nødvendige for kontrol og revision af gennemførelsen af afsnittet, i en nærmere fastsat periode.

(29) I den forbindelse bør det fastsættes, hvilke oplysninger der skal gives i den oversigt, som er nævnt i artikel 16 i forordning (EF) nr. 1493/1999. Medlemsstater, der ikke ønsker at gøre brug af muligheden for at legalisere ulovligt tilplantede arealer, for at øge plantningsrettighederne og for at yde støtte til omstrukturering og omstilling, er ikke forpligtet til at udarbejde oversigten.

(30) Ifølge artikel 19 i forordning (EF) nr. 1493/1999 overlades det til medlemsstaterne at klassificere druesorter. Der bør vedtages fælles regler for, hvordan klassificeringen skal udformes, hvilke oplysninger den skal indeholde, og hvordan den skal meddeles og offentliggøres. Klassificeringsordningen bør ikke i sig selv føre til forøgelse af produktionskapaciteten.

(31) Principielt bør der i klassificeringen kun optages sorter, der kan afsættes i mindst en medlemsstat i henhold til Rådets direktiv 68/193/EØF af 9. april 1968 om handel med vegetativt formeringsmateriale af vin(14), senest ændret ved akten vedrørende Østrigs, Finlands og Sveriges tiltrædelse. For at bevare den genetiske arv bør andre sorter, der er plantet, før direktivet trådte i kraft, dog også kunne klassificeres.

(32) Hvis en producent er forpligtet til at destillere produkter som følge af en overtrædelse af EF-bestemmelserne bør der ikke ydes støtte for destillationen eller destillatet.

(33) De beløb, der skal udbetales i henhold til afsnit II i forordning (EF) nr. 1493/1999, bør i deres helhed udbetales til de pågældende modtagere.

(34) Som overgangsforanstaltning bør plantningsrettigheder, der er omfattet af forordning (EØF) nr. 822/87, og som skulle være gyldige indtil en dato efter den 31. juli 2000, forblive gyldige indtil denne senere dato, for at de ikke skal gå tabt ved overgangen til den ordning, som er omfattet af forordning (EF) nr. 1493/1999. Af samme årsag bør rettigheder, der ikke udnyttes inden nævnte senere dato, tilføres den nationale eller regionale reserve, hvis der er oprettet en sådan.

(35) De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Vin -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

KAPITEL I

Anvendelsesområde

Artikel 1

Ved denne forordning fastsættes der gennemførelsesbestemmelser til kapitel I (Plantning af vinstokke), kapitel II (Nedlæggelsespræmier), kapitel III (Omstrukturering og omstilling) og en del af kapitel IV (Oplysninger og almindelige bestemmelser) i afsnit II (Produktionskapacitet) i forordning (EF) nr. 1493/1999.

KAPITEL II

Plantning af vinstokke

Artikel 2

1. Medlemsstaterne kan fastsætte en frist for producenternes indsendelse af ansøgning om dispensation i henhold til artikel 2, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1493/1999.

2. Har en producent ansøgt om dispensation, kan den pågældende medlemsstat, mens ansøgningen er til behandling, tillade, at druer fra de pågældende arealer anvendes til fremstilling af vin med henblik på afsætning fra den dato, hvor ansøgningen blev modtaget.

3. Hvis der siden hen gives dispensation, får den virkning fra ansøgningsdatoen.

4. Afvises det at give dispensation, skal medlemsstaten enten:

a) som sanktion opkræve et beløb svarende til 30 % af markedsværdien af den vin, der er fremstillet af druer fra de pågældende arealer fra ansøgningsdatoen, indtil ansøgningen afslås, eller

b) kræve, at producenten destillerer en mængde vin, som svarer til den mængde vin, han har fremstillet af druer fra de pågældende arealer fra ansøgningsdatoen og afsat fra ansøgningsdatoen, indtil ansøgningen afslås. Denne produktion må ikke anvendes til fremstilling af produkter med et virkeligt alkoholindhold på 80 % vol. eller derunder.

5. Medlemsstaterne fastsætter den periode, der er nævnt i artikel 2, stk. 3, litra b), i forordning (EF) nr. 1493/1999, inden for hvilken en producent kan erhverve genplantningsrettigheder efter at have beplantet det pågældende areal. Denne periode kan dog under ingen omstændigheder vare længere end til den 31. marts 2002. En medlemsstat kan kun give dispensation i henhold til nævnte bestemmelse, hvis de pågældende genplantningsrettigheder er gyldige på det tidspunkt, hvor der ansøges om dispensation.

6. Medlemsstaterne registrerer alle ansøgninger om dispensation, resultaterne af behandlingen af dem og eventuelle foranstaltninger, der er truffet i henhold til denne artikels stk. 4

7. Medlemsstaterne meddeler for hvert produktionsår Kommissionen det samlede areal, for hvilket der er ansøgt om dispensation, det samlede areal, for hvilket der er givet dispensation, og det samlede areal, for hvilket det er blevet afslået at give dispensation. Denne meddelelse skal gives senes fire måneder efter udgangen af det pågældende produktionsår.

8. Skal et areal ryddes i henhold til artikel 2, stk. 7, i forordning (EF) nr. 1493/1999, må produkter fremstillet af druer fra disse arealer kun bringes i omsætning med henblik på destillation. Som undtagelse kan medlemsstaterne i stedet fastsætte, at der destilleres vin af tilsvarende værdi. I et sådant tilfælde kan medlemsstaterne også anvende en passende administrativ sanktion. I intet af tilfældene må disse produkter anvendes til fremstilling af alkohol med et virkeligt alkoholindhold på 80 % vol. eller derunder.

9. Medlemsstaterne registrerer hvert enkelt tilfælde, som omhandles i artikel 2, stk. 7, i forordning (EF) nr. 1493/1999.

Artikel 3

1. Hvis medlemsstaterne giver nyplantningsrettigheder for arealer, der er bestemt til nyplantning i forbindelse med jordfordeling eller ekspropriation, som af hensyn til almenvellet er vedtaget i medfør af gældende national lovgivning, sørger de for, at der ikke gives rettigheder for et større areal i renkultur end 105 % af det vindyrkningsareal, der var genstand for jordfordeling eller ekspropriation af hensyn til almenvellet. Medlemsstaterne registrerer hvert enkelt tilfælde, hvor de giver nyplantningsrettigheder med dette formål.

2. Medlemsstarene registrerer alle tilfælde, hvor de giver nyplantningsrettigheder for arealer, der er bestemt til vindyrkningsforsøg. Disse nyplantningsrettigheder gælder kun i forsøgsperioden.

I den periode må produkter, der er fremstillet af druer fra disse arealer, ikke afsættes.

Efter perioden

a) skal producenten enten anvende nyplantningsrettigheder, der er tildelt i henhold til artikel 3, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1493/1999, genplantningsrettigheder eller plantningsrettigheder fra en reserve, for at det pågældende areal kan bruges til at producere vin, som skal afsættes, eller

b) skal vinstokkene på disse arealer ryddes. Udgifterne til rydningen afholdes af den pågældende producent. Indtil det pågældende areal er ryddet, må produkter, der er fremstillet af druer derfra, kun bringes i omsætning med henblik på destillation. Disse produkter må ikke anvendes til fremstilling af alkohol med et virkeligt alkoholindhold på 80 % vol. eller derunder.

3. Nyplantningsrettigheder - og enhver betingelse for anvendelse af sådanne rettigheder eller arealer beplantet i henhold hertil - som er tildelt før den 1. august 2000 med henblik på dyrkningsforsøg, gælder i hele forsøgsperioden. Stk. 2, tredje afsnit, gælder for sådanne arealer efter udløbet af forsøgsperioden.

4. Medlemsstaerne registrerer alle tilfælde, hvor de giver nyplantningsrettigheder for arealer, der er bestemt til dyrkning af moderpodestammer. Disse nyplantningsrettigheder gælder kun i den periode, hvor der dyrkes moderpodestammer.

I den periode må druerne fra vinstokkene enten ikke høstes, eller hvis de høstes, skal de destrueres.

Efter perioden

a) skal producenten enten anvende nyplantningsrettigheder, der er tildelt i henhold til artikel 3, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1493/1999, genplantningsrettigheder eller plantningsrettigheder fra en reserve, for at det pågældende areal kan bruges til at producere vin, som skal afsættes, eller

b) skal vinstokkene på disse arealer ryddes. Udgifterne til rydningen afholdes af den pågældende producent. Indtil det pågældende areal er ryddet, må produkter, der er fremstillet af druer derfra, kun bringes i omsætning med henblik på destillation. Disse produkter må ikke anvendes til fremstilling af alkohol med et virkeligt alkoholindhold på 80 % vol. eller derunder.

5. Nyplantningsrettigheder - og enhver betingelse for anvendelse af sådanne rettigheder eller arealer beplantet i henhold hertil - der er tildelt før den 1. august 2000 for arealer til dyrkning af moderpodestammer, gælder i hele dyrkningsperioden. Stk. 4, tredje afsnit, gælder for sådanne araler efter udløbet af dyrkningsperioden for moderpodestammer.

6. Medlemsstaterne registrerer alle tilfælde, hvor de giver nyplantningsrettigheder for arealer, hvis vinavlsprodukter udelukkende er bestemt til vindyrkerens privatforbrug.

7. For at undgå en for stor administrativ byrde kan en medlemsstat som undtagelse fra stk. 6 dog i stedet bestemme, at arealer, hvis vinavlsprodukter udelukkende er bestemt til vindyrkerens privatforbrug, ikke skal være omfattet af rydningskravet i artikel 2, stk. 7, i forordning (EF) nr. 1493/1999. Medlemsstaterne kan kun anvende denne fremgangsmåde, hvis:

a) den enkelte vindyrkers areal ikke overstiger et maksimumsareal, som medlemsstaten skal fastlægge, og

b) den pågældende vindyrker ikke producerer vin til erhvervsformål.

8. Det er forbudt at afsætte vinavlsprodukter fra de arealer, der omhandles i stk. 6 og 7. Medlemsstaterne skal anvende en passende ordning til overvågning af, at forbuddet overholdes. Afsløres det, at forbuddet overtrædes, skal det pågældende areal i tilgift til eventuelle sanktioner, som medlemsstaten indfører, ryddes for vindyrkerens regning, Indtil det pågældende areal er ryddet, må produkter, der er fremstillet af druer derfra, kun bringes i omsætning med henblik på destillation. Disse produkter må ikke anvendes til fremstilling af alkohol med et virkeligt alkoholindhold på 80 % vol. eller derunder. Medlemsstaterne registrerer alle tilfælde, der falder ind under nærværende stykke.

9. Medlemsstaterne må kun tildele nyplantningsrettigheder for arealer til produktion af kvbd eller bordvin med en geografisk betegnelse, hvis en vurdering har vist, at produktionen af den pågældende vin ligger langt under efterspørgslen. Medlemsstaterne baserer disse vurderingen på objektive kriterier og oplysninger. Disse objektive oplysninger skal omfatte en oversigt over vinproduktionskapaciteten for den pågældende region eller tilsvarende oplysninger. Medlemsstaterne registrerer alle vurderinger og objektive kriterier og oplysninger af denne art. Har en medlemsstat erkendt, at produktionen af en bestemt vin ligger langt under efterspørgslen, registrerer den hvert enkelt tilfælde, hvor der er tildelt nyplantningsrettigheder for denne vin.

10. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen følgende oplysninger for hvert produktionsår:

a) det samlede areal, for hvilket der er tildelt nyplantningsrettigheder i henhold til henholdsvis stk. 1, 2 og 4

b) det samlede areal, for hvilket der er tildelt nyplantningsrettigheder i henhold til stk. 6. Gør en medlemsstat imidlertid brug af undtagelsen i stk. 7, meddeler den i stedet et anslået samlet areal, der skal være baseret på resultaterne af overvågningen

c) det samlede areal, for hvilket der er tildelt nyplantningsrettigheder i henhold til artikel 3, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1493/1999 for hver enkelt vin og nærmere oplysninger om vurderingen, herunder anvendte objektive kriterier og oplysninger, og

d) hvorvidt producenterne har betalt for at få tildelt nyplantningsrettigheder.

Denne meddelelse skal gives senest fire måneder efter udgangen af det pågældende produktionsår.

Artikel 4

1. Ryddes et areal i henhold til artikel 2, stk. 7, eller artikel 19, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1493/1999 eller artikel 3, stk. 2, tredje afsnit, litra b), artikel 3, stk. 4, tredje afsnit, litra b), eller artikel 3, stk. 8, i nærværende forordning, gives der ikke genplantningsrettigheder. Der gives heller ikke genplantningsrettigheder ved rydning af:

a) vindyrkningsarealer i forbindelse med gennemførelsen af jordfordeling eller ekspropriation af hensyn til almenvellet, hvor der er givet nyplantningsrettigheder for sådanne arealer i henhold til artikel 3, stk. 1.

b) arealer, der er bestemt til vindyrkningsforsøg, i forsøgsperioden

c) arealer, der er bestemt til dyrkning af moderpodestammer, i hele dyrkningsperioden, eller

d) arealer, der udelukkende er bestemt til vindyrkerens privatforbrug.

2. En medlemsstat må give genplantningsrettigheder til en producent, som forpligter sig til at rydde et vindyrkningsareal inden udgangen af det tredje år efter, at arealet er beplantet, hvis producenten kan dokumentere, at han ikke har nogen eller ikke har nok plantningsrettigheder, som ville kunne anvendes til at beplante hele det pågældende areal med vinstokke. Medlemsstaten må ikke give producenten flere rettigheder, end der kræves, for at hele det pågældende areal kan beplantes med vinstokke, idet der skal tages hensyn til de rettigheder, som producenten allerede måtte have. Producenten skal specificere, hvilket areal der skal ryddes.

3. Producentn skal stille sikkerhed, når han indgår den forpligtelse, der er nævnt i stk. 2. Forpligtelsen til at rydde det pågældende areal er det primære krav efter artikel 20, stk. 2, i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2220/85(15). Sikkerhedens størrelse fastsættes af den pågældende medlemsstat på grundlag af objektive kriterier. Sikkerhedsstillelsen fastsættes således, at den er rimelig og stor nok til at afholde producenterne fra at misligholde deres forpligtelse.

4. Indtil rydningsforpligtelsen er opfyldt, sørger medlemsstaten for, at der ikke i noget produktionsår samtidigt produceres vin til erhvervsformål af druer både fra det areal, der skal ryddes, og det nybeplantede areal, ved at fastsætte:

a) at produkter, der er fremstillet af druer fra det nybeplantede areal, kun må bringes i omsætning med henblik på destillation. Disse produkter må ikke anvendes til fremstilling af alkohol med et virkeligt alkoholindhold på 80 % vol. eller derunder, eller

b) at produkter, der er fremstillet af druer fra det areal, der skal ryddes, kun må bringes i omsætning med henblik på destillation. Disse produkter må ikke anvendes til fremstilling af alkohol med et virkeligt alkoholindhold på 80 % vol. eller derunder.

5. Opfyldes rydningsforpligtelsen ikke inden fristens udløb, betragtes det bestemte areal, der ikke er blevet ryddet, som om det er blevet beplantet i strid med forbuddet mod planting i artikel 2, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1493/1999.

6. Medlemsstaterne overvåger beplantningen og rydningen af de pågældende arealer.

7. Medlemsstaterne registrerer alle tilfælde, der falder ind under denne artikel.

8. Medlemsstaterne registrerer alle overførsler af genplantningsrettigheder fra bedrift til bedrift.

9. En medlemsstat underretter Kommissionen, hvis den ønsker at gøre brug af muligheden for at forlænge fristen for udnyttelse af genplantningsrettigheder fra fem produktionsår efter udgangen af det produktionsår, hvor rydningen fandt sted, til højst otte produktionsår.

Artikel 5

1. Medlemsstaterne sørger for, at overførslen af rettigheder via en national reserve og/eller regionale reserver ikke fører til en samlet forøgelse af produktionskapaciteten på deres område.

2. Ved anvendelsen af stk. 1 kan medlemsstaterne:

a) anvende den reduktionskoefficient, der er nævnt i artikel 5, stk. 7, i forordning (EF) nr. 1493/1999, og

b) anvende en tilsvarende reduktionskoefficient i forbindelse med andre overførsler af rettigheder via en national reserve og/eller regionale reserver.

3. Ved anvendelsen af artikel 4, stk. 4, tredje afsnit, i forordning (EF) nr. 1493/1999 kan medlemsstaterne også anvende en tilsvarende reduktionskoefficient i forbindelse med overførsel af rettigheder fra bedrift til bedrift.

4. En medlemsstat meddeler Kommissionen, at den har oprettet en national reserve og/eller regionale reserver af plantningsrettigheder, eller også at den vælger ikke at indføre reservesystemet.

5. Vælger en medlemsstat ikke at indføre reservesystemet, sender den Kommissionen dokumentation for, at der findes et effektivt system til forvaltning af plantningsrettigheder på hele dens område. Den skal især dokumentere nødvendigheden af eventuelle undtagelser fra de relevante bestemmelser i kapitel I i afsnit II i forordning (EF) nr. 1493/1999.

6. Medlemsstaterne registrerer alle tilfælde, hvor der tildeles plantningsrettigheder fra reserver, alle tilfælde, hvor der overføres plantningsrettigheder mellem reserver, og alle tilfælde, hvor plantningsrettigheder tilføres reserver. Betalinger for at tilføre rettigheder til en reserve eller for at få tildelt rettigheder fra en reserve skal også registreres.

Artikel 6

1. Medlemsstaterne giver Kommissionen detaljerede oplysninger om de nye plantningsrettigheder, der er tilført en eller flere reserver, under hensyntagen til eventuelle nye plantningsrettigheder, der allerede er tildelt i henhold til artikel 3, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1493/1999.

2. Medlemsstaterne kan anmode Kommissionen om at få tildelt de nye plantningsrettigheder, som findes i EF-reserven. Kommissionen kan foretage tildelingerne efter proceduren i artikel 75 i forordning (EF) nr. 1493/1999.

KAPITEL III

Nedlæggelsespræmier

Artikel 7

Medlemsstaterne meddeler Kommissionen, hvilke arealer de eventuelt har udvalgt som berettigede til udbetaling af præmie for endeligt ophør med vindyrkning og eventuelle betingelser, der lægges til grund for udvælgelsen.

Artikel 8

1. Medlemsstaterne fastlægger ansøgningsproceduren, der bl.a. skal omfatte:

a) ansøgningsfrister og de oplysninger, der skal vedlægges ansøgningen

b) efterfølgende kontrol af de pågældende vinstokkes og det pågældende areals eksistens og dets gennemsnitsudbytte eller produktionskapacitet

c) efterfølgende informering af producenten om den gældende præmie

d) mulighed for at tage den meddelte præmie op til fornyet overvejelse, hvis producenten fremsætter begrundet anmodning herom, og informering om resultatet af den fornyede overvejelse

e) kontrol af, at rydningen har fundet sted.

2. Præmien udbetales, når det er blevet kontrolleret, at rydningen har fundet sted. Medlemsstaterne kan dog fastsætte, at præmien skal udbetales til producenten, før rydningsforpligtelsen er opfyldt, hvis producenten stiller en sikkerhed, der svarer til 120 % af præmien. Ved forpligtelse forstås efter forordning (EØF) nr. 2220/85 forpligtelse til at rydde det pågældende areal. I så fald betales de beløb, der svarer til reduktionen, til den pågældende producentsammenslutning.

3. Medlemsstaterne kan bestemme, at præmien skal nedsættes med op til 15 % for producenter, der er medlemmer af en producentsammenslutning som defineret i artikel 39 i forordning (EF) nr. 1493/1999. I så fald betales de beløb, der svarer til reduktionen, til den pågældende producentsammenslutning.

4. Der kan kun udbetales præmie for arealer, der er på mindst 10 ar, men ikke større end 25 ar, hvis det pågældende areal er bedriftens samlede vindyrkningsareal. I så fald må præmien pr. hektar ikke overstige 4300 EUR.

5. For arealer på over 25 ar må præmien pr. hektar ikke overstige:

a) 1450 EUR, hvis gennemsnitsudbyttet pr. hektar ikke er over 20 hl

b) 3400 EUR, hvis gennemsnitsudbyttet pr hektar er over 20 hl, men ikke over 30 hl

c) 4200 EUR, hvis gennemsnitsudbyttet pr hektar er over 30 hl, men ikke over 40 hl

d) 4600 EUR, hvis gennemsnitsudbyttet pr hektar er over 40 hl, men ikke over 50 hl

e) 6300 EUR, hvis gennemsnitsudbyttet pr hektar er over 50 hl, men ikke over 90 hl

f) 8600 EUR, hvis gennemsnitsudbyttet pr hektar er over 90 hl, men ikke over 130 hl

g) 11100 EUR, hvis gennemsnitsudbyttet pr hektar er over 130 hl, men ikke over 160 hl, og

h) 12300 EUR, hvis gennemsnitsudbyttet pr hektar er over 160 hl.

6. Uanset stk. 4 kan medlemsstaterne beslutte at yde præmien for arealer på mere end 10 ar, men ikke over 25 ar, hvor det pågældende areal ikke udgør hele bedriftens vinproduktionsområde. I det tilfælde anvendes de maksimumspræmier, der er angivet i stk. 5.

Artikel 9

De perioder, der er nævnt i artikel 9, litra a), c) og d), i forordning (EF) nr. 1493/1999, er på hver 10 produktionsår efter udgangen af det pågældende produktionsår.

Artikel 10

1. Medlemsstaterne registrerer detaljerede oplysninger om hver enkelt ansøgning og resultatet heraf.

2. Medlemsstaterne meddeler for hvert produktionsår Kommissionen:

a) hvor stort et areal i alt der er blevet ryddet mod præmie i henhold til kapitel II i afsnit II i forordning (EF) nr. 1493/1999, og

b) skøn for det følgende produktionsår.

Denne meddelelse gives senest fire måneder efter udgangen af det pågældende produktionsår.

Artikel 11

Udbetaler medlemsstaterne statsstøtte for at nå tilsvarende mål som dem, der tilstræbes med kapitel II i afsnit II i forordning (EF) nr. 1493/1999, skal de:

a) registrere detaljerede oplysninger om hver enkelt ansøgning og resultatet heraf

b) for hvert produktionsår meddele Kommissionen, hvor stort et areal i alt der er blevet ryddet udelukkende mod betaling af statsstøtte, og den samlede støtte, der er udbetalt. Denne meddelelse gives senest fire måneder efter udgangen af det pågældende produktionsår, og

c) sørge for, at det i meddelelsen som nævnt i artikel 10, stk. 2, i nærværende forordning specificeres, hvilken andel af det pågældende areal der er ryddet mod betaling af statsstøtte foruden præmie i henhold til kapitel II i afsnit II i forordning (EF) nr. 1493/1999, og den samlede statsstøtte, der er udbetalt i den forbindelse.

KAPITEL IV

Omstrukturering og omstilling

Artikel 12

Ved den normale fornyelse af udtjente vindyrkningsarealer som nævnt i artikel 11, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1493/1999 forstås genbeplanting af den samme parcel med samme sort efter samme dyrkningsmetode.

Artikel 13

Medlemsstaterne fastlægger:

a) den størrelse, som en parcel mindst skal have, for at der kan ydes omstrukturerings- og omstillingsstøtte, og den størrelse, som en parcel mindst skal have efter omstruktureringen og omstillingen

b) definitioner af de foranstaltninger, der skal være indeholdt i planer, frister for deres gennemførelse, som ikke må overskride fem år, et krav om, at der i alle planer for hvert enkelt regnskabsår angives foranstaltninger, som skal gennemføres det pågældende år, arealer, der er omfattet af de enkelte foranstaltninger, samt procedurer for overvågning af gennemførelsen

c) regler, der begrænser udnyttelsen af genplantningsrettigheder, der opstår ved rydning efter en plan, hvis planen medfører en eventuel forøgelse af udbyttet for det areal, som er omfattet af den. Reglerne skal sikre, at ordningens mål nås, og især at der ikke sker nogen samlet forøgelse af produktionskapaciteten i den pågældende medlemsstat, og

d) regler vedrørende det klart afgrænsede anvendelsesområde og lofterne for den støtte, der skal ydes. I henhold til bestemmelserne i kapitel III i afsnit II i forordning (EF) nr. 1493/1999 i nærværende kapitel kan disse regler navnlig omfatte betaling af faste beløb, maksimumstøtte pr. ha og graduering af støtte på grundlag af objektive kriterier. Disse regler skal navnlig gøre det muligt at yde passende højere støtte i tilfælde, hvor genplantningsrettigheder, der opstår ved rydning som fastsat i planen, anvendes til gennemførelse af planen.

Artikel 14

Ønsker en medlemsstat ikke selv at udarbejde omstrukturerings- og omstillingsplaner, fastlægger den:

a) hvilke organer eller enkeltpersoner der kan forelægge udkast til planer

b) hvad udkast til planer skal indeholde, herunder detaljerede beskrivelser af de foreslåede foranstaltninger og foreslåede frister for deres gennemførelse

c) et minimumsareal, der skal omfattes af omstrukturerings- og omstillingsplaner, og eventuelle undtagelser fra dette krav, som skal være behørigt begrundet og baseret på objektive kriterier, og

d) proceudren for forelæggelse og godkendelse af planer, herunder fastsættelse af frister for indsendelse af udkast til planer og objektive kriterier for prioriteringen af dem.

Artikel 15

1. Der udbetales støtte, når det er blevet kontrolleret, at en bestemt foranstaltning er gennemført.

2. Som undtagelse fra stk. 1 kan medlemsstaterne fastsætte, at støtten skal udbetales til producenten, før en bestemt foranstaltning er gennemført, hvis:

a) gennemførelsen af en bestemt foranstaltning er indledt

b) producenten har stillet en sikkerhed, der svarer til 120 % af støtten. Ved forpligtelse forstås efter forordning (EØF) nr. 2220/85 forpligtelse til at gennemføre foranstaltningen senest to år efter, at forskuddet er udbetalt, og

c) hvis den pågældende producent tidligere har modtaget et støtteforskud for en anden foranstaltning, og denne anden foranstaltning er blevet gennemført.

3. Hvis ingen af de foranstaltninger, der er fastlagt i planen for bedriften, gennemføres inden for de frister, som er fastsat i henhold til artikel 13, litra b), tilbagebetaler producenten al støtte, der er ydet på grundlag af planen for den pågældende bedrift.

Hvis mere end 80 % af disse foranstaltninger gennemføres inden for fristerne, tilbagebetales et beløb, som er to gange så stort som den supplerende støtte, der ville være ydet ved gennemførelse af alle planens foranstaltninger.

Artikel 16

1. Medlemsstaterne sender hvert år senest den 30. juni Kommissionen følgende vedrørende omstrukturerings- og omstillingsordningen:

a) en opgørelse over de faktiske udgifter i det indeværende regnskabsår

b) eventuelle anmodninger om efterfølgende finansiering af udgifter i det igangværende regnskabsår, som går ud over de kredittrancher, der er tildelt i medfør af artikel 14, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1493/1999, det samlede berørte areal i hvert enkelt tilfælde, og

c) ændrede udgiftsprognoser og de samlede berørte arealer for de følgende regnskabsår indtil udgangen af den periode, hvor omstrukturerings- og omstillingsplanerne forventes gennemført, i overensstemmelse med hver enkelt medlemsstats bevillingsramme.

2. Hvis de oplysninger, som medlemsstaterne skal sende Kommissionen i henhold til stk. 1, ikke er fyldestgørende, eller er fristen ikke blevet overholdt, foretager Kommissionen en midlertidig ensartet nedsættelse af forskuddene på de konterede landbrugsudgifter, uden at dette dog indskrænker anvendelsen af de generelle regler om budgetdisciplin.

Artikel 17

1. For hver medlemsstat finansieres de faktiske udgifter, der er anmeldt for et regnskabsår, op til de beløb, der er meddelt Kommissionen i henhold til artikel 16, stk. 1, litra a), forudsat at de samlede beløb ikke overstiger den kredittranche, medlemsstaten er blevet tildelt i henhold til artikel 14, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1493/1999.

2. Anmodninger, der fremsendes af medlemsstaterne i henhold til artikel 16, stk. 1, litra b), godkendes på pro rata-basis under anvendelse af det beløb, der er tilgængeligt efter fradrag af summen, for alle medlemsstater, af de beløb, som er oplyst i henhold til artikel 16, stk. 1, litra a), fra den samlede kredittranche, medlemsstaterne er blevet tildelt i henhold til artikel 14, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1493/1999. Kommissionen underretter hurtigst muligt efter den 30. juni medlemsstaterne om, i hvilken udstrækning anmodningerne kan godkendes.

3. Hvis det samlede areal, der oplyses i henhold artikel 16, stk. 1, litra a), er mindre end det antal ha, der er angivet i forbindelse med kredittildelingen for medlemsstaten for det pågældende regnskabsår i henhold til artikel 14, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1493/1999, finansieres udgifter, der er oplyst for det pågældende regnskabsår, uanset stk. 1 og 2, kun op til en grænse, der beregnes ved en forholdsmæssig sænkning af den grænse, som er omhandlet i stk. 1, i overensstemmelse med forskellen i forhold til det samlede anmeldte areal.

4. Hvis en medlemsstats faktiske udgifter for et givet regnskabsår ligger under en tærskel på 75 % af de beløb, der omhandles i stk. 1, nedsættes de udgifter, som kan anerkendes for det følgende regnskabsår og det tilsvarende samlede areal, med en tredjedel af forskellen mellem denne tærskel og de faktiske udgifter i det pågældende regnskabsår.

5. Der tages ikke hensyn til denne nedsættelse for udgifter, der skal godkendes for det regnskabsår, som følger efter det, hvor nedsættelsen fandt sted.

6. Beløb, der er tilbagebetalt af producenterne i henhold til artikel 15, stk. 3, fratrækkes de udgifter, der skal finansieres.

7. Henvisninger til et bestemt regnskabsår skal vedrøre betalinger, der er foretaget af medlemsstaterne mellem den 16. oktober og den efterfølgende 15. oktober.

Artikel 18

1. Medlemsstaterne registrerer detaljerede oplysninger om alle planer, uanset om de er godkendt, og om alle foranstaltninger, der er gennemført i henhold til planer.

2. Medlemsstaterne meddeler for hvert produktionsår og for de enkelte planer Kommissionen det areal, der oprindeligt var omfattet af planen, dets gennemsnitlige udbytte, arealet efter omstrukturering og omlægning samt det forventede gennemsnitsudbytte. Denne meddelelse gives senest fire måneder efter udgangen af det pågældende produktionsår.

KAPITEL V

Oplysninger og almindelige bestemmelser

Artikel 19

1. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen, om de vælger at udarbejde oversigten over produktionskapaciteten på nationalt eller regionalt plan.

2. Hvis en medlemsstat vælger at udarbejde oversigten over produktionskapaciteten på regionalt plan, og den opretter regionale reserver i henhold til kapitel I i afsnit II i forordning (EF) nr. 1493/1999, skal regionerne være identiske i begge tilfælde.

3. Oplysningerne i oversigten skal

a) når det drejer sig om arealer, der er beplantet med vinstokke klassificeret som druesorter til vinfremstilling, opdeles efter vinkategori (kvbd med geografisk betegnelse og bordvin), herunder det areal, der er egnet til fremstilling af vin med geografisk betegnelse. Det skal også oplyses, hvor stor en andel af det samlede areal der er beplantet med en given druesort, hvis der er tale om en andel af betydning

b) når det drejer sig om de samlede eksisterende plantningsrettigheder, opdeles efter:

i) skøn over mængden (antal ha) af nyplantningsrettigheder, som producenterne har fået tildelt, men endnu ikke udnyttet

ii) skøn over mængden (antal ha) af genplantningsrettigheder, som producenterne har fået tildelt, men endnu ikke udnyttet

iii) mængden (antal ha) af nye plantningsrettigheder, der endnu ikke er tilført en eller flere reserver, eller tildelt i henhold til artikel 3, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1493/1999

iv) mængden (antal ha) af plantningsrettigheder i reserven eller reserverne, og

c) når det drejer sig om en national oversigt, opdeles på regioner

4. I oversigten skal kilden eller kilderne til oplysningerne i den anføres.

5. Oversigten skal fra starten indeholde oplysninger om forholdene på en bestemt dato det foregående produktionsår, som udvælges af medlemsstaten. Den skal også indeholde oplysninger om et tidligere referenceproduktionsår, der udvælges af medlemsstaten, og som:

a) i videst muligt omfang samles efter samme fremgangsmåde som oversigtens øvrige oplysninger, og

b) om nødvendigt kan baseres på skøn.

6. Oversigten ajourføres derefter hvert år under hensyntagen til forholdene på den valgte dato.

Artikel 20

1. I klassificeringen af druesorter til vinfremstilling anfører medlemsstaterne sorterne efter navn sammen med eventuelle synonyme navne og druefarven.

2. Beslutninger om klassificering af sorter træffes på grundlag af objektive kriterier, herunder overvejelser om dyrkningsegnethed, og de analytiske og organoleptiske egenskaber ved vin fremstillet af de pågældende sorter.

3. Navne og synonyme navne på klassificerede sorter skal følge dem, der er fastlagt af:

a) Det Internationale Vinkontor (OIV)

b) Unionen for Beskyttelse af Plantenyheder (UPOV), og/eller

c) Det Internationale Råd for Plantegenetiske Ressourcer (IBPGR).

4. For hver sort, der i klassificeringen er anført som sort til vinfremstilling, skal det også oplyses, om den er godkendt til anden anvendelse som:

a) spisedruesort

b) sort til fremstilling af vinbrændevin

c) sort til fremstilling tørrede druer

d) andet.

5. Klassificeringen skal også indeholde oplysninger om tilfælde af homonyme sortsnavne.

6. Kun sorter, der kan afsættes i mindst en medlemsstat i henhold til direktiv 68/193/EØF, må optages i en medlemsstats klassificering.

7. Som undtagelse fra stk. 6 kan en medlemsstat i sin klassificering også optage sorter, der var plantet, før direktiv 68/193/EØF trådte i kraft, og som stadig findes på deres område.

8. Hvis en medlemsstat, der er omfattet af kapitel I i afsnit II i forordning (EF) nr. 1493/1999, klassificerer en druesort til vinfremstilling, som hverken i henhold til EF-lovgivningen eller national lovgivning tidligere havde en sådan klassificering i den pågældende administrative enhed, kan arealer, der allerede er beplantet med denne sort, ikke anvendes til vinfremstilling. Medlemsstaterne anvender en passende ordning til overvågning af, at dette forbud overholdes. Medlemsstaterne kan undtagelsesvis tillade producenterne at anvende nyplantningsrettigheder, der tildeles i henhold til artikel 3, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1493/1999, genplantningsrettigheder eller plantningsrettigheder, der er tildelt fra en reserve, for at gøre det muligt for det pågældende område at producere vin. Medlemsstaterne registrerer alle sådanne tilfælde.

9. Medlemsstaterne sender hvert produktionsår deres klassificeringer til Kommissionen med angivelse af eventuelle ændringer. Medlemsstaterne meddeler senest den 31. juli 2001 Kommissionen, om de gør brug af undtagelsen i stk. 7, og om de påtænker at gøre brug af undtagelsen i stk. 8.

10. Kommissionen stiller klassificeringerne til rådighed i det format og på den måde, som den finder passende.

Artikel 21

1. Når medlemsstaterne i henhold til forordning (EF) nr. 1493/1999 og nærværende forordning giver Kommissionen meddelelse om de foranstaltninger, som vedtages, giver de også en kort sammenfatning af de pågældende bestemmelser.

2. Medlemsstaterne opbevarer de oplysninger, som de har registreret i henhold til denne forordning, i mindst 10 produktionsår efter det produktionsår, hvor de blev registreret.

3. De meddelelser, der skal gives i henhold til denne forordning, skal være i et format som vist i bilaget.

KAPITEL VI

Overgangsbestemmelser og endelige bestemmelser

Artikel 22

Hvis en producent i henhold til afsnit II i forordning (EF) nr. 1493/1999 eller nærværende forordning skal destillere et produkt, ydes der ikke EF-støtte til destilleringen eller destillatet.

Artikel 23

De beløb, der skal udbetales i henhold til afsnit II i forordning (EF) nr. 1493/1999 eller nærværende forordning, udbetales i deres helhed til de pågældende modtagere.

Artikel 24

Forordning (EØF) nr. 2314/72, (EØF) nr. 940/81, (EØF) nr. 3800/81, (EØF) 2729/88, (EØF) nr. 2741/89 og (EØF) nr. 3302/90 ophæves.

Artikel 25

1. Plantningsrettigheder, der er omfattet at forordning (EØF) nr. 822/87, og som ifølge den forordning var gyldige indtil en dato efter den 31. juli 2000, forbliver gyldige indtil denne senere dato.

2. Efter den senere dato, der henvises til i stk. 1, overføres disse rettigheder automatisk til den nationale eller regionale reserve. Hvis der på denne dato endnu ikke er oprettet en reserve, stilles disse rettigheder i bero, indtil en sådan reserve er oprettet. Rettighederne overføres derefter automatisk til reserven.

Artikel 26

Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Den anvendes fra den 1. august 2000.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 31. maj 2000

På Kommissionens vegne

Franz Fischler

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 179 af 14.7.1999, s. 1.

(2) EFT L 84 af 27.3.1999, s. 1.

(3) EFT L 199 af 30.7.1999, s. 8.

(4) EFT L 248 af 1.11.1972, s. 53.

(5) EFT L 226 af 7.9.1993, s. 1.

(6) EFT L 96 af 8.4.1981, s. 10.

(7) EFT L 381 af 31.12.1981, s. 1.

(8) EFT L 308 af 3.12.1999, s. 5.

(9) EFT L 241 af 1.9.1988, s. 108.

(10) EFT L 299 af 4.11.1997, s. 3.

(11) EFT L 264 af 12.9.1989, s. 5.

(12) EFT L 317 af 16.11.1990, s. 25.

(13) EFT L 160 af 26.6.1999, s. 103.

(14) EFT L 93 af 7.4.1968, s. 15.

(15) EFT L 205 af 3.8.1985, s. 5.

BILAG

Format for de meddelelser, som skal gives i henhold til denne forordning

>PIC FILE= "L_2000143DA.001302.EPS">

>PIC FILE= "L_2000143DA.001401.EPS">

>PIC FILE= "L_2000143DA.001402.EPS">

>PIC FILE= "L_2000143DA.001501.EPS">

>PIC FILE= "L_2000143DA.001502.EPS">

>PIC FILE= "L_2000143DA.001601.EPS">

>PIC FILE= "L_2000143DA.001602.EPS">

>PIC FILE= "L_2000143DA.001701.EPS">

>PIC FILE= "L_2000143DA.001702.EPS">

>PIC FILE= "L_2000143DA.001801.EPS">

>PIC FILE= "L_2000143DA.001802.EPS">

>PIC FILE= "L_2000143DA.001901.EPS">

>PIC FILE= "L_2000143DA.001902.EPS">

>PIC FILE= "L_2000143DA.002001.EPS">

>PIC FILE= "L_2000143DA.002002.EPS">

>PIC FILE= "L_2000143DA.002101.EPS">