Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32000R1148

Kommissionens forordning (EF) nr. 1148/2000 af 29. maj 2000 om nedsættelse for produktionsåret 2000/01 af støttebeløbet for citroner leveret til forarbejdning efter forarbejdningstærsklens overskridelse

EFT L 129 af 30.5.2000, p. 18–18 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 31/05/2001

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2000/1148/oj

32000R1148

Kommissionens forordning (EF) nr. 1148/2000 af 29. maj 2000 om nedsættelse for produktionsåret 2000/01 af støttebeløbet for citroner leveret til forarbejdning efter forarbejdningstærsklens overskridelse

EF-Tidende nr. L 129 af 30/05/2000 s. 0018 - 0018


Kommissionens forordning (EF) nr. 1148/2000

af 29. maj 2000

om nedsættelse for produktionsåret 2000/01 af støttebeløbet for citroner leveret til forarbejdning efter forarbejdningstærsklens overskridelse

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2202/96 af 28. oktober 1996 om en støtteordning for producenter af visse citrusfrugter(1), ændret ved forordning (EF) nr. 858/1999(2), særlig artikel 6, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Der er i artikel 5, stk. 1, i forordning (EF) nr. 2202/96 fastsat en forarbejdningstærskel for citroner på 444000 tons. I samme artikel 5 er det i stk. 2 fastsat, at der for hvert produktionsår foretages en vurdering af overskridelsen af tærsklen på grundlag af gennemsnittet af de mængder, der i de sidste tre produktionsår forud for det pågældende produktionsår eller i en tilsvarende periode er forarbejdet med støtte. Når der konstateres en overskridelse, nedsættes den støtte, der er fastsat for det pågældende produktionsår i bilaget til nævnte forordning, med 1 % for hver overskridelsestranche på 4440 tons.

(2) Medlemsstaterne har efter artikel 22, stk. 1, litra b), i Kommissionens forordning (EF) nr. 1169/97 af 26. juni 1997 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 2202/96 om en støtteordning for producenter af visse citrusfrugter(3), senest ændret ved forordning (EF) nr. 2729/1999(4), givet meddelelse om, hvilke citronmængder der er forarbejdet med støtte. På basis af disse oplysninger er der konstateret en overskridelse på 162745 tons af forarbejdningstærsklen. Derfor bør de støttebeløb, der for produktionsåret 2000/01 er fastsat for citroner i bilaget til forordning (EF) nr. 2202/96, nedsættes med 36 %.

(3) De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Friske Frugter og Grøntsager -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

I henhold til artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 2202/96 fastsættes støttebeløbet for citroner leveret til forarbejdning for produktionsåret 2000/01 således:

- flerårige kontrakter: 6,78 EUR/100 kg

- etårige kontrakter: 5,89 EUR/100 kg

- individuelle producenter: 5,30 EUR/100 kg.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 29. maj 2000.

På Kommissionens vegne

Franz Fischler

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 297 af 21.11.1996, s. 49.

(2) EFT L 108 af 27.4.1999, s. 8.

(3) EFT L 169 af 27.6.1997, s. 15.

(4) EFT L 328 af 22.12.1999, s. 35.

Top