Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32000R0377

Rådets forordning (EF) nr. 377/2000 af 14. februar 2000 om autonome og midlertidige foranstaltninger for indførsel af visse forarbejdede landbrugsprodukter med oprindelse i Polen og Bulgarien

EFT L 47 af 19.2.2000, p. 4–13 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 31/12/2000

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2000/377/oj

32000R0377

Rådets forordning (EF) nr. 377/2000 af 14. februar 2000 om autonome og midlertidige foranstaltninger for indførsel af visse forarbejdede landbrugsprodukter med oprindelse i Polen og Bulgarien

EF-Tidende nr. L 047 af 19/02/2000 s. 0004 - 0013


RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 377/2000

af 14. februar 2000

om autonome og midlertidige foranstaltninger for indførsel af visse forarbejdede landbrugsprodukter med oprindelse i Polen og Bulgarien

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 133,

under henvisning til forslag fra Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Rådets forordning (EF) nr. 27/1999(1) blev vedtaget i afventning af ikrafttrædelsen af protokoller vedrørende tilpasning, navnlig af den del, der vedrører protokol nr. 3 til Europaaftalerne med de respektive central- og østeuropæiske lande.

(2) Procedurerne for den formelle vedtagelse af protokoller vedrørende tilpasning af handelsaspekterne i Europaaftalen med Polen og Bulgarien er ikke afsluttet så betids, at de kan træde i kraft den 1. januar 2000. Indrømmelserne til Polen og Bulgarien bør derfor forlænges autonomt til den 31. december 2000.

(3) De nødvendige foranstaltninger i tilfælde af suspension af denne forordning bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen(2).

(4) Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks(3) har kodificeret bestemmelserne om forvaltning af toldkontingenter, der tildeles i kronologisk orden i forhold til datoerne for antagelsen af angivelserne til overgang til fri omsætning -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Fra den 1. januar til den 31. december 2000 gives der indrømmelser for de i bilag I og II i denne forordning opførte produkter med oprindelse i Polen og Bulgarien på de i disse bilag fastsatte betingelser. De grundbeløb, der skal tages i betragtning ved beregningen af de nedsatte landbrugselementer og tillægstolden ved indførsel fra disse lande til Fællesskabet, er opført i tabel 3 i de respektive bilag.

Artikel 2

Hvis Polen eller Bulgarien ophører med at anvende gensidige foranstaltninger over for Fællesskabet, kan Kommissionen efter den i artikel 3 i denne forordning omhandlede procedure suspendere anvendelsen af de i artikel 1 fastsatte foranstaltninger.

Artikel 3

1. Kommissionen bistås af det udvalg, der er nævnt i artikel 15 i Rådets forordning (EF) nr. 3448/93(4) (i det følgende benævnt "udvalget").

2. Når der henvises til dette stykke, anvendes proceduren i artikel 4 og 7 i afgørelse 1999/468/EF.

Fristen i artikel 4, stk. 3, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til en måned.

3. Udvalget vedtager selv sin forretningsorden.

Artikel 4

1. De indrømmelser for handelen med forarbejdede landbrugsprodukter, der er fastsat i de tilpasningsprotokoller, som er indgået med de i artikel 1 nævnte lande, erstatter de indrømmelser, der er fastsat i de tilsvarende bilag til denne forordning:

a) fra den 1. januar 2000 for de lande, for hvilke tilpasningsprotokollen er trådt i kraft på denne dato

b) fra datoen for ikrafttrædelsen af den respektive tilpasningsprotokol for de lande, for hvilke protokollen træder i kraft efter den 1. januar 2000.

2. Gennemførelsesbestemmelserne til de i denne forordning fastsatte foranstaltninger anvendes også for de tilsvarende foranstaltninger i de respektive tilpasningsprotokoller.

Artikel 5

Kommissionen forvalter kontingenterne i tabel 1 i bilagene til denne forordning efter bestemmelserne i artikel 308a, 308b og 308c i forordning (EF) nr. 2454/93.

Artikel 6

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2000.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 14. februar 2000.

På Rådets vegne

J. GAMA

Formand

(1) Rådets forordning (EF) nr. 27/1999 af 21. december 1998 om autonome og midlertidige foranstaltninger for præferencehandelsordninger med Polen, Ungarn, Slovakiet, Tjekkiet, Rumænien og Bulgarien for visse forarbejdede landbrugsprodukter (EFT L 5 af 9.1.1999, s. 7).

(2) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

(3) EFT L 253 af 11.10.1993, s. 1. Forordningen er senest ændret ved forordning (EF) nr. 1662/1999 (EFT L 197 af 29.7.1999, s. 25.)

(4) EFT L 318 af 20.12.1993, s. 18. Forordningen er senest ændret ved forordning (EF) nr. 2491/98 (EFT L 309 af 19.11.1998, s. 28).

BILAG I

POLEN

TABEL 1

Kontingenter gældende for indførsel af varer med oprindelse i Polen for 2000

>TABELPOSITION>

TABEL 2

Told af indførte varer med oprindelse i Polen for 2000

>TABELPOSITION>

TABEL 3

De grundbeløb, der skal tages i betragtning ved beregningen af de nedsatte landbrugselementer og tillægstolden ved indførsel til Fællesskabet af varer i tabel 1

>TABELPOSITION>

BILAG II

BULGARIEN

TABEL 1

Kontingenter gældende for indførsel af varer med oprindelse i Bulgarien for 2000

>TABELPOSITION>

TABEL 2

Told af indførte varer med oprindelse i Bulgarien for 2000

>TABELPOSITION>

TABEL 3

De grundbeløb, der skal tages i betragtning ved beregningen af de nedsatte landbrugselementer og tillægstolden ved indførsel til Fællesskabet af varer i tabel 1

>TABELPOSITION>

Top