Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32000L0079

    Rådets direktiv 2000/79/EF af 27. november 2000 om iværksættelse af den europæiske aftale om tilrettelæggelse af arbejdstiden for mobile arbejdstagere i civil luftfart, som er indgået af Sammenslutningen af Europæiske Luftfartsselskaber (AEA), European Transport Workers'Federation (ETF), European Cockpit Association (ECA), Den Europæiske Organisation for Regionale Luftfartsselskaber (ERA) og Den Internationale Charterflysammenslutning (IACA) (EØS-relevant tekst)

    EFT L 302 af 1.12.2000, p. 57–60 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (CS, ET, LV, LT, HU, MT, PL, SK, SL, BG, RO, HR)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2000/79/oj

    32000L0079

    Rådets direktiv 2000/79/EF af 27. november 2000 om iværksættelse af den europæiske aftale om tilrettelæggelse af arbejdstiden for mobile arbejdstagere i civil luftfart, som er indgået af Sammenslutningen af Europæiske Luftfartsselskaber (AEA), European Transport Workers'Federation (ETF), European Cockpit Association (ECA), Den Europæiske Organisation for Regionale Luftfartsselskaber (ERA) og Den Internationale Charterflysammenslutning (IACA) (EØS-relevant tekst)

    EF-Tidende nr. L 302 af 01/12/2000 s. 0057 - 0060


    Rådets direktiv 2000/79/EF

    af 27. november 2000

    om iværksættelse af den europæiske aftale om tilrettelæggelse af arbejdstiden for mobile arbejdstagere i civil luftfart, som er indgået af Sammenslutningen af Europæiske Luftfartsselskaber (AEA), European Transport Workers' Federation (ETF), European Cockpit Association (ECA), Den Europæiske Organisation for Regionale Luftfartsselskaber (ERA) og Den Internationale Charterflysammenslutning (IACA)

    (EØS-relevant tekst)

    RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 139, stk. 2,

    under henvisning til forslag fra Kommissionen, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1) Arbejdsmarkedets parter kan i henhold til traktatens artikel 139, stk. 2, i fællesskab anmode om, at aftaler, der indgås på fællesskabsplan, iværksættes ved en afgørelse, som Rådet træffer på forslag af Kommissionen.

    (2) Rådet har vedtaget direktiv 93/104/EF(1) om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden. Civil luftfart er en af de sektorer, der ikke er omfattet af nævnte direktiv. Europa-Parlamentet og Rådet har vedtaget direktiv 2000/34/EF om ændring af direktiv 93/104/EF for at omfatte de sektorer og aktiviteter, der tidligere var undtaget fra dette direktiv.

    (3) Kommissionen har i overensstemmelse med traktatens artikel 138, stk. 2, konsulteret arbejdsmarkedets parter om de mulige retningslinjer for en fællesskabsindsats vedrørende de sektorer og aktiviteter, der er udelukket fra direktiv 93/104/EF.

    (4) Kommissionen fandt efter denne konsultation en fællesskabsindsats hensigtsmæssig, og konsulterede atter arbejdsmarkedets parter på fællesskabsplan om indholdet af det påtænkte forslag i overensstemmelse med traktatens artikel 138, stk. 3.

    (5) Sammenslutningen af Europæiske Luftfartsselskaber (AEA), European Transport Workers' Federation (ETF), European Cockpit Association (ECA), Den Europæiske Organisation for Regionale Luftfartsselskaber (ERA) og Den Internationale Charterflysammenslutning (IACA) har i henhold til traktatens artikel 138, stk. 4, meddelt Kommissionen, at de ønsker at indlede forhandlinger.

    (6) De nævnte organisationer indgik den 22. marts 2000 en europæisk aftale om tilrettelæggelse af arbejdstiden for mobile arbejdstagere i civil luftfart.

    (7) Aftalen indeholder en fælles anmodning til Kommissionen om, at aftalen iværksættes ved en afgørelse, som Rådet træffer på forslag af Kommissionen, i henhold til traktatens artikel 139, stk. 2.

    (8) I dette direktiv og aftalen fastsættes der mere specifikke fællesskabsbestemmelser om tilrettelæggelse af arbejdstiden for mobile arbejdstagere i civil luftfart, jf. artikel 14 i direktiv 93/104/EF.

    (9) Artikel 2, nr. 7), i direktiv 93/104/EF definerer mobil arbejdstager som en arbejdstager, der er en del af rejsende eller flyvende personale, som er ansat af en virksomhed, der udfører passager- eller godstransport ad vej, ad luftvej eller ad indre vandveje.

    (10) Iværksættelsen af aftalen sker mest hensigtsmæssigt ved et direktiv som omhandlet i traktatens artikel 249.

    (11) I betragtning af at luftfartssektoren er en meget integreret sektor og i betragtning af de konkurrencevilkår, der gælder i den pågældende sektor, kan direktivets målsætninger om at beskytte arbejdstagernes sundhed og sikkerhed ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, og det er derfor påkrævet, at Fællesskabet handler i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet i traktatens artikel 5. Dette direktiv er ikke mere vidtgående end, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

    (12) De begreber, der anvendes i aftalen, men som ikke er særskilt defineret deri, kan medlemsstaterne ifølge direktivet selv definere i overensstemmelse med national lovgivning og praksis, således som det også er tilfældet ved andre social- og arbejdsmarkedspolitiske direktiver, hvori lignende udtryk anvendes, forudsat at de pågældende definitioner er i overensstemmelse med aftalens indhold.

    (13) Kommissionen har udarbejdet sit forslag til direktiv i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse af 20. maj 1998 om tilpasning og fremme af den sociale dialog på fællesskabsplan under hensyntagen til de kontraherende parters repræsentative status samt lovmæssigheden af hver enkelt bestemmelse i aftalen. De underskrivende parter har tilsammen en tilstrækkelig stor repræsentativitet for det flyvende personale, der er ansat af en virksomhed, som udfører passager- eller godstransport inden for civil luftfart.

    (14) Kommissionen har udarbejdet sit direktivforslag i overensstemmelse med traktatens artikel 137, stk. 2, hvorefter det i direktiver på det social- og arbejdsmarkedspolitiske område skal "undgås at pålægge administrative, finansielle og retlige byrder af en sådan art, at de hæmmer oprettelse og udvikling af små og mellemstore virksomheder".

    (15) I dette direktiv og i aftalen fastsættes der minimumsforskrifter. Medlemsstaterne og/eller arbejdsmarkedets parter bør kunne opretholde eller indføre mere gunstige bestemmelser.

    (16) Gennemførelsen af dette direktiv bør ikke tjene som begrundelse for eventuelle forringelser af den eksisterende situation i de enkelte medlemsstater.

    (17) Kommissionen har orienteret Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget ved at sende dem teksten til direktivforslaget, hvori aftalen er gengivet.

    (18) Europa-Parlamentet har den 3. oktober 2000 vedtaget en beslutning om rammeaftalen mellem arbejdsmarkedets parter.

    (19) Iværksættelsen af aftalen bidrager til gennemførelsen af de mål, der er omhandlet i traktatens artikel 136 -

    UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

    Artikel 1

    Formålet med dette direktiv er at iværksætte den europæiske aftale om tilrettelæggelse af arbejdstiden for mobile arbejdstagere i civil luftfart, som den 22. marts 2000 blev indgået af de organisationer, der repræsenterer arbejdsgivere og arbejdstagere i den civile luftfartssektor, nemlig Sammenslutningen af Europæiske Luftfartsselskaber (AEA), European Transport Workers' Federation (ETF), European Cockpit Association (ECA), Den Europæiske Organisation for Regionale Luftfartsselskaber (ERA) og Den Internationale Charterflysammenslutning (IACA).

    Aftalens tekst findes i bilaget.

    Artikel 2

    1. Medlemsstaterne kan opretholde eller indføre bestemmelser, der er gunstigere end dem, der er fastsat i dette direktiv.

    2. Gennemførelsen af dette direktiv kan under ingen omstændigheder i sig selv begrunde en reduktion af det generelle niveau for beskyttelse af arbejdstagerne på de områder, det omfatter, uden at dette dog berører medlemsstaternes og/eller arbejdsmarkedets parters ret til som følge af ændrede omstændigheder at fastsætte andre retlige, administrative eller aftalemæssige bestemmelser end dem, der gælder på tidspunktet for vedtagelsen af dette direktiv, forudsat at de minimumsforskrifter, der er fastsat i dette direktiv, overholdes.

    Artikel 3

    Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 1. december 2003 eller sikrer sig senest på denne dato, at arbejdsmarkedets parter har indført de nødvendige bestemmelser ved aftaler. Medlemsstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger for, at de på et hvilket som helst tidspunkt kan være i stand til at sikre de resultater, der er foreskrevet i dette direktiv. De underretter straks Kommissionen herom.

    Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

    Artikel 4

    Dette direktiv træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

    Artikel 5

    Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 27. november 2000.

    På Rådets vegne

    É. Guigou

    Formand

    (1) EFT L 307 af 13.12.1993, s. 18. Direktivet er ændret ved direktiv 2000/34/EF (EFT L 195 af 1.8.2000, s. 41).

    BILAG

    Europæisk aftale om tilrettelæggelse af arbejdstiden for mobile arbejdstagere i civil luftfart, indgået af Sammenslutningen af Europæiske Luftfartsselskaber (AEA), European Transport Workers' Federation (ETF), European Cockpit Association (ECA), Den Europæiske Organisation for Regionale Luftfartsselskaber (ERA) og Den Internationale Charterflysammenslutning (IACA)

    Under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 138 og artikel 139, stk. 2,

    under henvisning til, at traktatens artikel 139, stk. 2, bestemmer, at aftaler, der indgås på fællesskabsplan efter fælles anmodning fra de underskrivende parter iværksættes ved en afgørelse, som Rådet træffer på forslag af Kommissionen,

    under henvisning til, at de underskrivende parter hermed indgiver anmodning herom, og

    under henvisning til, at de underskrivende parter er af den opfattelse, at bestemmelserne i denne aftale er "mere specifikke forskrifter" i betydningen i artikel 14 i Rådets direktiv 93/104/EF, og at bestemmelserne i nævnte direktiv ikke finder anvendelse,

    ER DE UNDERSKRIVENDE PARTER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE BESTEMMELSER:

    § 1

    1. Aftalen anvendes på arbejdstiden for mobile arbejdstagere i civil luftfart.

    2. Aftalen fastsætter mere specifikke forskrifter i betydningen i artikel 14 i Rådets direktiv 93/104/EF om tilrettelæggelse af arbejdstiden for mobile arbejdstagere i civil luftfart.

    § 2

    1. Ved "arbejdstid" forstås det tidsrum, hvor arbejdstageren er på arbejde, står til arbejdsgiverens rådighed og udfører sit arbejde eller sine opgaver i overensstemmelse med national lovgivning og/eller praksis.

    2. Ved "mobile arbejdstagere i civil luftfart" forstås besætningsmedlemmer om bord i civile luftfartøjer, som er ansat af en virksomhed, der er etableret i en medlemsstat.

    3. Ved "blokflyvetid" forstås tidsrummet fra det tidspunkt, hvor et luftfartøj forlader sin standplads for at påbegynde flyvningen, til det tidspunkt, hvor det standser på den udpegede parkeringsplads, og alle motorerne er standset.

    § 3

    1. Mobile arbejdstagere i civil luftfart er berettigede til mindst fire ugers årlig ferie med løn i overensstemmelse med de betingelser, der i national lovgivning og/eller praksis gælder for optjening og afholdelse af ferie.

    2. Den minimale årlige betalte ferieperiode kan ikke erstattes med en finansiel godtgørelse, medmindre arbejdsforholdet ophører.

    § 4

    1. a) Mobile arbejdstagere i civil luftfart er berettiget til en gratis helbredsundersøgelse inden de påbegynder deres beskæftigelse og derefter med regelmæssige mellemrum.

    b) Mobile arbejdstagere i civil luftfart, som har helbredsproblemer, der anerkendes at være forbundet med udførelsen af natarbejde, skal om muligt overføres til et arbejde, der udføres om dagen uden eller med fast arbejdssted, og som de er egnede til at udføre.

    2. Den i stk. 1, litra a), omhandlede gratis helbredsundersøgelse er undergivet lægelig tavshedspligt.

    3. Den i stk. 1, litra a), omhandlede gratis helbredsundersøgelse kan foretages inden for det nationale sundhedssystem.

    § 5

    1. Beskyttelsen af sikkerheden og sundheden for mobile arbejdstagere i civil luftfart skal svare til arten af det arbejde, der udføres.

    2. Der skal til enhver tid findes tilstrækkelige beskyttelses- og forebyggelsestjenester eller -faciliteter for mobile arbejdstagere i civil luftfart.

    § 6

    Der skal træffes de fornødne foranstaltninger for at sikre, at en arbejdsgiver, som ønsker at tilrettelægge arbejdet efter et bestemt mønster, tager hensyn til det generelle princip om, at arbejdet skal tilpasses arbejdstageren.

    § 7

    Oplysninger om bestemte arbejdsmønstre for mobile arbejdstagere i civil luftfart skal stilles til rådighed for de kompetente myndigheder, hvis de anmoder herom.

    § 8

    1. Arbejdstiden skal - uden at dette berører eventuel fremtidig fællesskabslovgivning om begrænsninger i flyve- og arbejdstider samt hvileregler - ses i sammenhæng med den nationale lovgivning på området, som der skal tages hensyn til i alle spørgsmål herom.

    2. Den maksimale årlige arbejdstid, herunder standbyperioder, som defineret i gældende lovgivning, er på 2000 timer, hvoraf blokflyvetiden er begrænset til 900 timer.

    3. Den maksimale årlige arbejdstid fordeles så ligeligt som muligt over året.

    § 9

    Mobile arbejdstagere i civil luftfart har - uden at dette berører § 3 - ret til og til på forhånd at blive underrettet om følgende fridage, hvor de er fritaget for enhver arbejds- og standby-forpligtelse:

    a) mindst syv dage på ansættelsesstedet i hver kalendermåned, som kan omfatte eventuelle lovbestemte hvileperioder, og

    b) mindst 96 dage på ansættelsesstedet i hvert kalenderår, som kan omfatte eventuelle lovbestemte hvileperioder.

    § 10

    Parterne tager ovennævnte bestemmelser op til fornyet vurdering to år efter udløbet af den frist for gennemførelsen, som fastsættes i Rådets afgørelse om iværksættelse af denne aftale.

    Bruxelles, den 22. marts 2000.

    Sammenslutningen af Europæiske Luftfartsselskaber (AEA)

    Karl-Heinz Neumeister,

    generalsekretær

    Manfred Merz,

    næstformand for AEAs Social Affairs Committee, formand for forhandlingsgruppen

    European Transport Workers' Federation (ETF)

    Brenda O'Brien,

    assisterende generalsekretær

    Betty Lecouturier,

    formand for Cabin Crew Committee

    Bent Gehlsen,

    medlem af forhandlingsgruppen, Cabin Crew Committee

    European Cockpit Association (ECA)

    Kaptajn Francesco Gentile,

    formand

    Kaptajn Bill Archer,

    næstformand

    Giancarlo Crivellaro,

    generalsekretær

    Den Europæiske Organisation for Regionale Luftfartsselskaber (ERA)

    Mike Ambrose,

    generaldirektør

    Den Internationale Charterflysammenslutning (IACA)

    Marc Frisque,

    generaldirektør

    Allan Brown,

    direktør, Aeropolitical and Industry Affairs.

    Top