Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32000D0449

    2000/449/EF: Kommissionens beslutning af 5. juli 2000 om at udelukke visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt for EUGFL, Garantisektionen, fra EF-finansiering (meddelt under nummer K(2000) 1847)

    EFT L 180 af 19.7.2000, p. 49–66 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 11/12/2010

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2000/449/oj

    32000D0449

    2000/449/EF: Kommissionens beslutning af 5. juli 2000 om at udelukke visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt for EUGFL, Garantisektionen, fra EF-finansiering (meddelt under nummer K(2000) 1847)

    EF-Tidende nr. L 180 af 19/07/2000 s. 0049 - 0066


    Kommissionens beslutning

    af 5. juli 2000

    om at udelukke visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt for EUGFL, Garantisektionen, fra EF-finansiering

    (meddelt under nummer K(2000) 1847)

    (2000/449/EF)

    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 729/70 af 21. april 1970 om finansiering af den fælles landbrugspolitik(1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1287/95(2), særlig artikel 5, stk. 2, litra c),

    efter høring af EUGFL-Komitéen, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1) I henhold til artikel 5, stk. 2, litra c), i forordning (EØF) nr. 729/70 beslutter Kommissionen efter høring af EUGFL-Komitéen at udelukke udgifter fra EF-finansiering, hvis den konstaterer, at udgifterne ikke er afholdt i overensstemmelse med EF-bestemmelserne.

    (2) I henhold til artikel 5, stk. 2, litra c), i forordning (EØF) nr. 729/70 og artikel 8, stk. 1 og 2, i Kommissionens forordning (EF) nr. 1663/95 af 7. juli 1995 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 729/70, for så vidt angår proceduren for regnskabsafslutning for EUGFL, Garantisektionen(3), senest ændret ved forordning (EF) nr. 2245/1999(4), har Kommissionen foretaget den nødvendige kontrol, meddelt medlemsstaterne resultaterne af kontrollen, taget medlemsstaternes bemærkninger til efterretning, indkaldt til bilaterale drøftelser for at opnå enighed med de pågældende medlemsstater og har meddelt disse dens konklusioner under henvisning til Kommissionens beslutning 94/442/EF af 1. juli 1994 om indførelse af en forligsprocedure i forbindelse med regnskabsafslutningen for EUGFL, Garantisektionen(5).

    (3) Medlemsstaterne har kunnet anmode om en forligsprocedure. Det er sket i nogle tilfælde, og Kommissionen har undersøgt den rapport, der er udfærdiget efter proceduren.

    (4) I henhold til artikel 2 og 3 i forordning (EØF) nr. 729/70 kan kun eksportrestitutioner og interventioner til regulering af landbrugsmarkederne, der henholdsvis ydes og gennemføres ifølge EF-bestemmelserne som led i de fælles markedsordninger for landbrugsprodukter, finansieres.

    (5) Den gennemførte kontrol og resultaterne af de bilaterale drøftelser og forligsprocedurerne viser, at en del af de af medlemsstaterne anmeldte udgifter ikke opfylder betingelserne og derfor ikke kan finansieres af EUGFL, Garantisektionen.

    (6) De beløb, som ikke kan finansieres af EUGFL, Garantisektionen, er anført i bilaget til denne beslutning. De vedrører ikke udgifter, som blev afholdt mere end 24 måneder før den skriftlige meddelelse fra Kommissionen til medlemsstaterne af kontrolresultaterne.

    (7) I de tilfælde, der er omfattet af denne beslutning, har Kommissionen i en sammenfattende rapport meddelt medlemsstaterne en evaluering af de beløb, der udelukkes fra EF-finansiering, fordi de ikke opfylder EF-bestemmelserne.

    (8) Denne beslutning foregriber ikke de finansielle følger, som Kommissionen vil kunne tage af Domstolens afgørelser i sager, der endnu ikke er afsluttet på datoen for denne beslutning, og som vedrører spørgsmål, der behandles i beslutningen -

    VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

    Artikel 1

    De i bilaget anførte udgifter, der er afholdt af medlemsstaternes godkendte udbetalende organer og anmeldt til EUGFL, Garantisektionen, udelukkes i henhold til denne beslutning fra EF-finansiering, da de ikke overholder EF-bestemmelserne.

    Artikel 2

    Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 5. juli 2000.

    På Kommissionens vegne

    Franz Fischler

    Medlem af Kommissionen

    (1) EFT L 94 af 28.4.1970, s. 13.

    (2) EFT L 125 af 8.6.1995, s. 1.

    (3) EFT L 158 af 8.7.1995, s. 6.

    (4) EFT L 273 af 23.10.1999, s. 5.

    (5) EFT L 182 af 16.7.1994, s. 45.

    BILAG

    Korrektioner i alt

    >TABELPOSITION>

    >TABELPOSITION>

    Top