EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32000D0365

2000/365/EF: Rådets afgørelse af 29. maj 2000 om anmodningen fra Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland om at deltage i visse bestemmelser i Schengen-reglerne

EFT L 131 af 1.6.2000, p. 43–47 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (CS, ET, LV, LT, HU, MT, PL, SK, SL, BG, RO, HR)

Legal status of the document In force: This act has been changed. Current consolidated version: 01/12/2014

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2000/365/oj

32000D0365

2000/365/EF: Rådets afgørelse af 29. maj 2000 om anmodningen fra Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland om at deltage i visse bestemmelser i Schengen-reglerne

EF-Tidende nr. L 131 af 01/06/2000 s. 0043 - 0047


Rådets afgørelse

af 29. maj 2000

om anmodningen fra Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland om at deltage i visse bestemmelser i Schengen-reglerne

(2000/365/EF)

RÅDET FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til artikel 4 i den protokol, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, om integration af Schengen-reglerne i Den Europæiske Union (i det følgende benævnt "Schengen-protokollen"),

under henvisning til, at Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands regering i sine skrivelser af 20. maj 1999, 9. juli 1999 og 6. oktober 1999 til Rådets formand har anmodet om at deltage i de bestemmelser i Schengen-reglerne, som er angivet i disse skrivelser,

under henvisning til Kommissionen for De Europæiske Fællesskabers udtalelse af 20. juli 1999 om denne anmodning, og

ud fra følgende betragtninger:

Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland har en særlig stilling med hensyn til de områder, der er omhandlet i afsnit IV i tredje del af traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, hvilket er anerkendt i protokollen om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling og i protokollen om anvendelse af visse aspekter af artikel 14 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab på Det Forenede Kongerige og på Irland, som i Amsterdam-traktaten er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab.

Schengen-reglerne er tænkt og fungerer som et sammenhængende hele, der skal accepteres og gennemføres fuldt ud af alle stater, der støtter princippet om ophævelse af personkontrollen ved deres fælles grænser.

Schengen-protokollen giver mulighed for, at Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland kan deltage i nogle af bestemmelserne i Schengen-reglerne på grund af Det Forenede Kongeriges ovennævnte særlige stilling.

Det Forenede Kongerige påtager sig en medlemsstats forpligtelser i henhold til de artikler i Schengen-konventionen af 1990, der er anført i denne afgørelse.

Under henvisning til Det Forenede Kongeriges ovennævnte særlige stilling deltager i henhold til denne afgørelse hverken Det Forenede Kongerige eller de i artikel 5 omhandlede territorier i grænsebestemmelserne i Schengen-konventionen af 1990.

I betragtning af de alvorlige spørgsmål, der omhandles i artikel 26 og 27 i Schengen-konventionen af 1990, anvender Det Forenede Kongerige og Gibraltar disse artikler.

Det Forenede Kongerige har anmodet om at deltage i de samlede bestemmelser i Schengen-reglerne vedrørende oprettelse og drift af Schengen-informationssystemet (i det følgende benævnt "SIS"), undtagen de bestemmelser, der vedrører de i artikel 96 i Schengen-konventionen af 1990 omhandlede indberetninger og de øvrige bestemmelser i tilknytning hertil.

Det er Rådets opfattelse, at Det Forenede Kongeriges eventuelle delvise deltagelse i Schengen-reglerne må respektere sammenhængen i de emneområder, der udgør disse regler som helhed.

Rådet anerkender således Det Forenede Kongeriges ret til i henhold til artikel 4 i Schengen-protokollen at fremsætte en anmodning om delvis deltagelse, men noterer samtidig, at det er nødvendigt at vurdere den virkning, som Det Forenede Kongeriges delvise deltagelse i bestemmelserne vedrørende oprettelse og drift af SIS har på fortolkningen af de øvrige relevante bestemmelser i Schengen-reglerne og på de finansielle følger heraf.

Det Fælles Udvalg, der er nedsat i medfør af artikel 3 i aftalen mellem Rådet for Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengen-reglerne(1), er blevet underrettet om udarbejdelsen af denne afgørelse i overensstemmelse med artikel 5 i nævnte aftale -

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland deltager i følgende bestemmelser i Schengenreglerne:

a) For så vidt angår bestemmelserne i konventionen af 1990 om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 med tilhørende slutakt og fælles erklæringer:

i) artikel 26 og 27

artikel 39 og 40

artikel 42 og 43, for så vidt de vedrører artikel 40

artikel 44

artikel 46 og 47, med undtagelse af artikel 47, stk. 2, litra c)

artikel 48 til 51

artikel 52 og 53

artikel 54 til 58

artikel 59

artikel 61 til 66

artikel 67 til 69

artikel 71 til 73

artikel 75 og 76

artikel 126 til 130, for så vidt de vedrører bestemmelser, som Det Forenede Kongerige deltager i, jf. dette nr.

erklæring 3 i slutakten vedrørende artikel 71, stk. 2.

ii) Følgende bestemmelser vedrørende Schengen-informationssystemet for så vidt de ikke vedrører artikel 96:

artikel 92

artikel 93 til 95

artikel 97 til 100

artikel 101 med undtagelse af dennes stk. 2

artikel 102 til 108

artikel 109 til 111, for så vidt angår personoplysninger, der er registreret i den nationale del af Det Forenede Kongeriges SIS

artikel 112 og 113

artikel 114, for så vidt angår personoplysninger, der er registreret i den nationale del af Det Forenede Kongeriges SIS

artikel 115 til 118.

iii) Andre bestemmelser vedrørende Schengen-informationssystemet:

artikel 119.

b) For så vidt angår bestemmelserne i aftalerne om tiltrædelse af konventionen af 1990 om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 med tilhørende slutakter og fælles erklæringer:

i) aftalen af 27. november 1990 om Den Italienske Republiks tiltrædelse: artikel 2 og 4 og fælles erklæring om artikel 2 og 3, for så vidt den vedrører artikel 2

ii) aftalen af 25. juni 1991 om Kongeriget Spaniens tiltrædelse: artikel 2 og 4 og slutakt, del III, erklæring 2

iii) aftalen af 25. juni 1991 om Den Portugisiske Republiks tiltrædelse: artikel 2, 4, 5 og 6

iv) aftalen af 6. november 1992 om Den Hellenske Republiks tiltrædelse: artikel 2, 3, 4 og 5 og slutakt, del III, erklæring 2

v) aftalen af 28. april 1995 om Republikken Østrigs tiltrædelse: artikel 2 og 4

vi) aftalen af 19. december 1996 om Kongeriget Danmarks tiltrædelse: artikel 2, 4 og 6 og slutakt, del II, fælles erklæring 3

vii) aftalen af 19. december 1996 om Republikken Finlands tiltrædelse: artikel 2, 4 og 5 og slutakt, del II, fælles erklæring 3

viii) aftalen af 19. december 1996 om Kongeriget Sveriges tiltrædelse: artikel 2, 4 og 5 og slutakt, del II, fælles erklæring 3.

c) For så vidt angår bestemmelserne i følgende afgørelser vedtaget af Schengen-Eksekutivkomitéen, nedsat i medfør af konventionen af 1990 om gennemførelse af Schengenaftalen af 14. juni 1985, for så vidt de vedrører de bestemmelser, hvori Det Forenede Kongerige deltager i medfør af litra a):

i) SCH/Com-ex (93) 14 (forbedring af det praktiske retlige samarbejde for at bekæmpe ulovlig narkotikahandel)

SCH/Com-ex (94) 28 rev (den i artikel 75 omhandlede attest for medbringelse af narkotika og psykotrope stoffer)

SCH/Com-ex (98) 26 def. (oprettelse af Det Stående Udvalg for Schengen-konventionen), under forudsætning af at der træffes en intern aftale om retningslinjerne for britiske eksperters deltagelse i tjenesterejser afholdt i den relevante rådsgruppes regi

SCH/Com-ex (98) 51 rev 3 (grænseoverskridende politisamarbejde om forebyggelse og opklaring af strafbare handlinger efter anmodning)

SCH/Com-ex (98) 52 (retningslinjer for grænseoverskridende politisamarbejde)

SCH/Com-ex (99) 1 rev 2 (reglerne for narkotika)

SCH/Com-ex (99) 6 (telekommunikation)

SCH/Com-ex (99) 8 rev 2 (aflønning af informanter)

SCH/Com-ex (99) 11 rev 2 (aftale vedrørende samarbejde om sagsanlæg for færdselsforseelser)

SCH/Com-ex (99) 18 (forbedring af politisamarbejdet om forebyggelse og opklaring af strafbare handlinger).

ii) SCH/Com-ex (97) 2 rev 2 (tilslag for bud på forundersøgelsen vedrørende SIS II)

SCH/Com-ex (97) 18 (Norges og Islands andel i udgifterne til drift af CESIS)

SCH/Com-ex (97) 24 (udvikling af SIS)

SCH/Com-ex (97) 35 (ændring af den finansielle ordning vedrørende CESIS)

SCH/Com-ex (98) 11 (CESIS med 15/18 tilslutninger)

SCH/Com-ex (99) 5 (SIRENE-håndbogen).

d) For så vidt angår bestemmelserne i de følgende erklæringer vedtaget af Eksekutivkomitéen, nedsat i medfør af konventionen af 1990 om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985, for så vidt de vedrører de bestemmelser, hvori Det Forenede Kongerige deltager i medfør af litra a):

i) SCH/Com-ex (96) decl 6 rev 2 (erklæring om udlevering).

ii) SCH/Com-ex (97) decl 13 rev 2 (bortførelse af mindreårige)

SCH/Com-ex (99) decl 2 rev (SIS-struktur).

Artikel 2

1. De polititjenestemænd, der er omhandlet i bestemmelsen i artikel 40, stk. 4, i konventionen af 1990, er for Det Forenede Kongerige polititjenestemænd ved Det Forenede Kongeriges police forces og embedsmænd ved Her Majesty's Customs and Excise.

2. Den myndighed, der er omhandlet i bestemmelsen i artikel 40, stk. 5, i konventionen af 1990, er for Det Forenede Kongerige National Criminal Intelligence Service.

Artikel 3

Det kompetente ministerium, der er omhandlet i bestemmelsen i artikel 65, stk. 2, i konventionen af 1990, er Indenrigsministeriet for så vidt angår England, Wales og Nordirland og den skotske regering for så vidt angår Skotland.

Artikel 4

Den delegation, der repræsenterer Det Forenede Kongeriges nationale tilsynsmyndighed i den fælles tilsynsmyndighed oprettet i medfør af artikel 115 i konventionen af 1990, kan ikke deltage ved afstemninger i den fælles tilsynsmyndighed om spørgsmål, der vedrører anvendelsen af bestemmelser i Schengen-reglerne, eller som bygger på Schengen-reglerne, som Det Forenede Kongerige ikke deltager i.

Artikel 5

1. Det Forenede Kongerige skal skriftligt underrette formanden for Rådet om, hvilke af de i artikel 1 omhandlede bestemmelser det agter at anvende på Kanaløerne og Isle of Man. Rådet træffer afgørelse herom med enstemmighed blandt de i Schengen-protokollens artikel 1 nævnte medlemmer og med tilslutning fra Det Forenede Kongeriges regeringsrepræsentant.

2. Følgende af bestemmelserne i artikel 1 finder anvendelse for Gibraltar:

a) For så vidt angår bestemmelserne i konventionen af 1990 om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 med tilhørende slutakt og fælles erklæringer:

artikel 26 og 27

artikel 39

artikel 44, for så vidt den ikke vedrører forfølgelse over grænserne og observation over grænserne

artikel 46 og 47, med undtagelse af artikel 47, stk. 2, litra c)

artikel 48 til 51

artikel 52 og 53

artikel 54 til 58

artikel 59

artikel 61 til 63

artikel 65 og 66

artikel 67 til 69

artikel 71 til 73

artikel 75 og 76

artikel 126 til 130, for så vidt de vedrører bestemmelser, som Gibraltar deltager i, jf. dette nr.

erklæring 3 i slutakten vedrørende artikel 71, stk. 2.

b) For så vidt angår bestemmelserne i aftalerne om tiltrædelse af konventionen af 1990 om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 med tilhørende slutakter og fælles erklæringer:

i) aftalen af 27. november 1990 om Den Italienske Republiks tiltrædelse: artikel 4

ii) aftalen af 25. juni 1991 om Kongeriget Spaniens tiltrædelse: artikel 4 og slutakt, del III, erklæring 2

iii) aftalen af 25. juni 1991 om Den Portugisiske Republiks tiltrædelse: artikel 4, 5 og 6

iv) aftalen af 6. november 1992 om Den Hellenske Republiks tiltrædelse: artikel 3, 4 og 5 og slutakt, del III, erklæring 2

v) aftalen af 28. april 1995 om Republikken Østrigs tiltrædelse: artikel 4

vi) aftalen af 19. december 1996 om Kongeriget Danmarks tiltrædelse: artikel 4 og 6 og slutakt, del II, fælles erklæring 3

vii) aftalen af 19. december 1996 om Republikken Finlands tiltrædelse: artikel 4 og 5 og slutakt, del II, fælles erklæring 3

viii) aftalen af 19. december 1996 om Kongeriget Sveriges tiltrædelse: artikel 4 og 5 og slutakt, del II, fælles erklæring 3.

c) For så vidt angår bestemmelserne i afgørelserne vedtaget af Eksekutivkomitéen, nedsat i medfør af konventionen af 1990 om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985:

SCH/Com-ex (93) 14 (forbedring af det praktiske retlige samarbejde for at bekæmpe ulovlig narkotikahandel)

SCH/Com-ex (94) 28 rev (den i artikel 75 omhandlede attest for medbringelse af narkotika og psykotrope stoffer)

SCH/Com-ex (98) 51 rev 3 (grænseoverskridende politisamarbejde om forebyggelse og opklaring af strafbare handlinger efter anmodning)

SCH/Com-ex (98) 52 (retningslinjer for grænseoverskridende politisamarbejde)

SCH/Com-ex (99) 1 rev 2 (reglerne for narkotika)

SCH/Com-ex (99) 6 (telekommunikation)

SCH/Com-ex (99) 8 rev 2 (aflønning af informanter)

SCH/Com-ex (99) 11 rev 2 (aftale vedrørende samarbejde om sagsanlæg for færdselsforseelser)

SCH/Com-ex (99) 18 (forbedring af politisamarbejdet om forebyggelse og opklaring af strafbare handlinger).

d) For så vidt angår bestemmelserne i følgende erklæring vedtaget af Eksekutivkomitéen, nedsat i medfør af konventionen af 1990 om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985:

SCH/Com-ex (96) decl 6 rev 2 (erklæring om udlevering).

3. Artikel 8, stk. 3, finder anvendelse på de i stk. 1 og 2 nævnte territorier.

Artikel 6

1. Med forbehold af artikel 8, stk. 3, får bestemmelserne i artikel 1 virkning mellem Det Forenede Kongerige og medlemsstaterne og andre stater, for hvilke disse bestemmelser allerede har fået virkning, når betingelserne for disse bestemmelsers gennemførelse er opfyldt i alle disse medlemsstater og andre lande, ved en afgørelse truffet af Rådet. Rådet kan beslutte at fastsætte forskellige datoer for de forskellige bestemmelsers virkning efter emneområde.

2. Inden bestemmelserne i artikel 1 får virkning i overensstemmelse med stk. 1, træffer Rådet afgørelse om de retlige og tekniske betingelser, herunder bestemmelser vedrørende beskyttelse af personoplysninger, for Det Forenede Kongeriges deltagelse i de bestemmelser, der henvises til i artikel 1, litra a), nr. ii) og iii), litra c), nr. ii), og litra d), nr. ii).

3. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse med hensyn til virkningen af bestemmelserne i artikel 5 for de berørte territoriers vedkommende.

4. Enhver afgørelse i medfør af stk. 1, 2 og 3 træffes af Rådet med enstemmighed blandt de i Schengen-protokollens artikel 1 nævnte medlemmer og med tilslutning fra Det Forenede Kongeriges regeringsrepræsentant.

5. Bestemmelserne i artikel 75 i konventionen af 1990 om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 og i Eksekutivkomitéens afgørelse SCH/Com-ex (94) 28 rev (den i artikel 75 omhandlede attest for medbringelse af narkotika og psykotrope stoffer) finder umiddelbar anvendelse i Det Forenede Kongerige.

Artikel 7

1. Det Forenede Kongerige er forpligtet af:

a) Rådets afgørelse 1999/323/EF af 3. maj 1999 om en finansforordning vedrørende budgetaspekterne af Rådets generalsekretærs forvaltning af de kontrakter, som han indgår som repræsentant for visse medlemsstater vedrørende installering og drift af forvaltningsenhedens server til on-line-hjælp og Sirene-nettet, fase II(2) og enhver ændring heraf.

b) Rådets afgørelse 2000/265/EF af 27. marts 2000 om en finansforordning vedrørende budgetaspekterne af Rådets vicegeneralsekretærs forvaltning af de kontrakter, som han indgår som repræsentant for visse medlemsstater om oprettelse og drift af kommunikationsinfrastrukturen i Schengen-sammenhæng (Sisnet)(3).

2. Det Forenede Kongerige afholder alle omkostninger i forbindelse med de tekniske aspekter af en delvis deltagelse i driften af SIS.

Artikel 8

1. Denne afgørelse træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

2. Fra datoen for denne afgørelses vedtagelse anses Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland for i henhold til artikel 5 i Schengen-protokollen uigenkaldeligt at have meddelt formanden for Rådet, at de ønsker at deltage i alle forslag og initiativer, som bygger på de i artikel 1 nævnte Schengen-regler. Denne deltagelse skal omfatte de områder, der er nævnt i henholdsvis artikel 7, stk. 1 og 2, for så vidt forslag og initiativer bygger på de bestemmelser i Schengen-reglerne, som disse områder bliver bundet af.

3. Foranstaltninger, der bygger på de i artikel 1 nævnte Schengen-regler, og som er vedtaget før vedtagelsen af den rådsafgørelse, der er omhandlet i artikel 6, får virkning for Det Forenede Kongerige på den eller de datoer, hvor Rådet i henhold til artikel 6 beslutter at lade de i artikel 1 nævnte Schengen-regler træde i kraft for Det Forenede Kongerige, medmindre der i selve foranstaltningen er fastsat en senere dato.

Udfærdiget i Bruxelles, den 29. maj 2000.

På Rådets vegne

A. Costa

Formand

(1) EFT L 176 af 10.7.1999, s. 36.

(2) EFT L 123 af 13.5.1999, s. 51.

(3) EFT L 85 af 6.4.2000, s. 12.

Top