Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 31999R2733

    Kommissionens forordning (EF) nr. 2733/1999 af 21. december 1999 om ændring af forordning (EØF) nr. 1481/86 om bestemmelse af priserne for ferske eller kølede lammekroppe, der konstateres på Fællesskabets repræsentative markeder, og om registrering af priserne for visse andre fårekroppekvaliteter

    EFT L 328 af 22.12.1999, p. 43–45 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 23/02/2002

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/1999/2733/oj

    31999R2733

    Kommissionens forordning (EF) nr. 2733/1999 af 21. december 1999 om ændring af forordning (EØF) nr. 1481/86 om bestemmelse af priserne for ferske eller kølede lammekroppe, der konstateres på Fællesskabets repræsentative markeder, og om registrering af priserne for visse andre fårekroppekvaliteter

    EF-Tidende nr. L 328 af 22/12/1999 s. 0043 - 0045


    KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 2733/1999

    af 21. december 1999

    om ændring af forordning (EØF) nr. 1481/86 om bestemmelse af priserne for ferske eller kølede lammekroppe, der konstateres på Fællesskabets repræsentative markeder, og om registrering af priserne for visse andre fårekroppekvaliteter

    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2467/98 af 3. november 1998 om den fælles markedsordning for fåre- og gedekød(1), særlig artikel 4, stk. 5, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1) Ved Kommissionens forordning (EØF) nr. 1481/86(2), senest ændret ved forordning (EF) nr. 2787/98(3), er der fastlagt regler for bestemmelse af priserne for ferske eller kølede lammekroppe, der konstateres på Fællesskabets repræsentative markeder, og om registrering af priserne for visse andre fårekroppekvaliteter i Fællesskabet;

    (2) de koefficienter, der anvendes ved beregning af priserne for fårekroppe på Fællesskabets repræsentative markeder, bør justeres på grundlag af de tal, der foreligger for fåreproduktionen;

    (3) de vejningskoefficienter, som anvendes til bestemmelse af priser, der konstateres på medlemsstaternes repræsentative markeder, bør justeres for at afspejle markedernes relative betydning;

    (4) se i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Fåre- og Gedekød -

    UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

    Artikel 1

    I forordning (EØF) nr. 1481/86 foretages følgende ændringer:

    1) Bilag I affattes som angivet i bilag I til nærværende forordning.

    2) Bilag II, punkt G.1, affattes som angivet i bilag II til nærværende forordning.

    Artikel 2

    Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

    Den anvendes fra begyndelsen af produktionsåret 2000.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 21. december 1999.

    På Kommissionens vegne

    Franz FISCHLER

    Medlem af Kommissionen

    (1) EFT L 312 af 20.11.1998, s. 1.

    (2) EFT L 130 af 16.5.1986, s. 12.

    (3) EFT L 347 af 23.12.1998, s. 29.

    BILAG I

    "BILAG I

    KOEFFICIENTER TIL BEREGNING AF DEN PRIS, DER KONSTATERES PÅ FÆLLESSKABETS REPRÆSENTATIVE MARKEDER

    >TABELPOSITION>"

    BILAG II

    "G. IRLAND

    >TABELPOSITION>"

    Top