Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 31999R2703

    Rådets forordning (EF) nr. 2703/1999 af 14. december 1999 om ændring af forordning (EF) nr. 2596/97 om forlængelse af den periode, der er fastsat i artikel 149, stk. 1, i akten vedrørende Østrigs, Finlands og Sveriges tiltrædelse

    EFT L 327 af 21.12.1999, p. 11–11 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (CS, ET, LV, LT, HU, MT, PL, SK, SL, BG, RO)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 31/12/2003

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/1999/2703/oj

    31999R2703

    Rådets forordning (EF) nr. 2703/1999 af 14. december 1999 om ændring af forordning (EF) nr. 2596/97 om forlængelse af den periode, der er fastsat i artikel 149, stk. 1, i akten vedrørende Østrigs, Finlands og Sveriges tiltrædelse

    EF-Tidende nr. L 327 af 21/12/1999 s. 0011 - 0011


    RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 2703/1999

    af 14. december 1999

    om ændring af forordning (EF) nr. 2596/97 om forlængelse af den periode, der er fastsat i artikel 149, stk. 1, i akten vedrørende Østrigs, Finlands og Sveriges tiltrædelse

    RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

    under henvisning til akten vedrørende Østrigs, Finlands og Sveriges tiltrædelse, særlig artikel 149, stk. 2,

    under henvisning til forslag fra Kommissionen(1),

    under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet(2), og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1) Ved artikel 1, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 2596/97(3) blev den periode, i hvilken der kan træffes overgangsforanstaltninger, for så vidt angår kravene til fedtindholdet i mælk til konsum i Finland og Sverige, forlænget til den 31. december 1999; de tilpasningsvanskeligheder, som nødvendiggjorde overgangsforanstaltningerne, vil ikke kunne overvindes inden den 31. december 1999;

    (2) derfor bør muligheden i tiltrædelsesakten af 1994 for at forlænge den pågældende periode benyttes; perioden bør forlænges med fire år;

    (3) halvvejs i perioden bør det konstateres, hvor langt medlemsstaterne er nået med ordningens anvendelse -

    UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

    Artikel 1

    Artikel 1, stk. 2, i forordning (EF) nr. 2596/97 affattes således: "Denne periode forlænges dog indtil den 31. december 2003, for så vidt angår kravene til fedtindholdet i mælk til konsum i Finland og Sverige.

    Finland og Sverige meddeler senest den 31. december 2001 Kommissionen, hvilke foranstaltninger de har truffet med henblik på at tilpasse sig EF-ordningen. På dette grundlag vil Kommissionen forelægge Rådet en rapport om de fremskridt, der er gjort i de pågældende medlemsstater."

    Artikel 2

    Denne forordning træder i kraft den 1. januar 2000.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 14. december 1999.

    På Rådets vegne

    K. HEMILÄ

    Formand

    (1) EFT C 342 af 30.11.1999, s. 35.

    (2) Udtalelse afgivet den 2.12.1999 (endnu ikke offentliggjort i EFT).

    (3) EFT L 351 af 23.12.1997, s. 12.

    Top