This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 31999R1923
Commission Regulation (EC) No 1923/1999 of 8 September 1999 amending Regulation (EC) No 411/97 laying down detailed rules for the application of Council Regulation (EC) No 2200/96 as regards operational programmes, operational funds and Community financial assistance
Kommissionens forordning (EF) nr. 1923/1999 af 8. september 1999 om ændring af forordning (EF) nr. 411/97 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 2200/96 for så vidt angår driftsprogrammer, driftsfonde og finansiel fællesskabsstøtte
Kommissionens forordning (EF) nr. 1923/1999 af 8. september 1999 om ændring af forordning (EF) nr. 411/97 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 2200/96 for så vidt angår driftsprogrammer, driftsfonde og finansiel fællesskabsstøtte
EFT L 238 af 9.9.1999, pp. 11–13
(ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)
No longer in force, Date of end of validity: 01/04/2001
Kommissionens forordning (EF) nr. 1923/1999 af 8. september 1999 om ændring af forordning (EF) nr. 411/97 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 2200/96 for så vidt angår driftsprogrammer, driftsfonde og finansiel fællesskabsstøtte
EF-Tidende nr. L 238 af 09/09/1999 s. 0011 - 0013
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1923/1999 af 8. september 1999 om ændring af forordning (EF) nr. 411/97 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 2200/96 for så vidt angår driftsprogrammer, driftsfonde og finansiel fællesskabsstøtte KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2200/96 af 28. oktober 1996 om den fælles markedsordning for frugt og grøntsager(1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1257/1999(2), særlig artikel 48, og ud fra følgende betragtninger: (1) I Kommissionens forordning (EF) nr. 411/97(3), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1013/1999(4), er der fastsat bestemmelser for driftsprogrammer, driftsfonde og finansiel fællesskabsstøtte; (2) der er grund til at ændre de elementer, der indgår i producentorganisationernes afsatte produktion, ved at udelukke mængderne for direkte salg, da disse mængder ikke indebærer nogen aktivitet for producentorganisationerne og er meget vanskelige at kontrollere; (3) for at producentorganisationerne kan udarbejde deres driftsprogrammer på grundlag af konkrete data bør referenceperioden for fastlæggelse af værdien af producentorganisationernes afsatte produktion i betragtning af den indhøstede erfaring fremrykkes for at undgå oprettelsen af en foreløbig driftsfond, der senere skal opdateres; for at opnå den størst mulige fleksibilitet bør der i betragtning af de nationale behov fastsættes en frist for fremrykkelse af referenceperioden, idet det overlades til medlemsstaterne at vælge en periode på 12 måneder, der eventuelt er mindre fremrykket; for at sikre lige behandling af alle produkter, der er bestemt til forarbejdning, og som er omfattet af en støtteordning efter Rådets forordning (EF) nr. 2201/96 af 28. oktober 1996 om den fælles markedsordning for forarbejdede frugter og grøntsager(5), ændret ved forordning (EF) nr. 2199/97(6) og Rådets forordning (EF) nr. 2202/96 af 28. oktober 1996 om en støtteordning for producenter af visse citrusfrugter(7) bør den i artikel 1 i forordning (EF) nr. 2202/96 omhandlede støtte, som producentorganisationerne modtager, dog lægges til værdien af den afsatte produktion for citrusfrugter; (4) bilaget til forordning (EF) nr. 411/97 bør ændres for at få præciseret, at producentorganisationernes investeringer i forarbejdning af frugt og grøntsager ikke kan finansieres i henhold til driftsprogrammerne, idet det dog skal præciseres, at visse forberedelser af produkterne til forarbejdning, som landbrugeren traditionelt selv foretager, ikke anses for forarbejdning; (5) for at tage hensyn til den indhøstede erfaring bør der foretages visse tilpasninger af bestemmelserne om ansøgninger og udbetaling af finansiel fællesskabsstøtte samt sanktioner; (6) de ændringer, der har en direkte virkning for udarbejdelsen og indholdet af driftsprogrammerne, bør anvendes i den næste årsperiode for anvendelse af driftsprogrammer, der begynder den 1. januar 2000; det er dog nødvendigt at give medlemsstaterne mulighed for at bibeholde de programmer, der er godkendt inden nærværende forordnings ikrafttrædelse, hvis det ikke er hensigtsmæssigt at ændre dem i betragtning af det stadie, som deres gennemførelse har nået; (7) de i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Friske Frugter og Grøntsager - UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING: Artikel 1 I forordning (EF) nr. 411/97 foretages følgende ændringer: 1) Artikel 2, stk. 4, affattes således: "4. I denne forordning forstås ved 'afsat produktion' den produktion, der produceres af en producentorganisations medlemmer, og som afsættes på betingelserne i artikel 11, stk. 1, litra c), nr. 3, første og andet afsnit, bortset fra første led i forordning (EF) nr. 2200/96, for de produkter, som anerkendelsen af producentorganisationen omfatter." 2) Artikel 2, stk. 5, første afsnit, affattes således: "5. Ved anvendelse af artikel 15, stk. 5, tredje afsnit, i forordning (EF) nr. 2200/96 beregnes lofterne over den finansielle støtte på grundlag af værdien af den afsatte produktion i en referenceperiode på et år, som medlemsstaterne fastlægger nærmere. Referenceperioden begynder tidligst den 1. januar i det andet år forud for det år, som lofterne vedrører, og slutter senest den 30. juni i året forud for det år, som lofterne vedrører. Værdien af den afsatte produktion forhøjes med det i artikel 1 i forordning (EF) nr. 2202/96 omhandlede støttebeløb, som producentorganisationerne modtager i samme periode. På grundlag af objektive kriterier kan medlemsstaterne vælge to forskellige referenceperioder." 3) Artikel 7, stk. 1, andet afsnit, litra b), affattes således: "b) værdien af den afsatte produktion fastlagt efter artikel 2, stk. 5, første afsnit." 4) Artikel 7, stk. 3, udgår. 5) Artikel 7, stk. 4, affattes således: "4. Medlemsstaterne sender inden den 31. januar Kommissionen en oversigt over de ajourførte overslag over driftsfondene med særskilt angivelse af værdien af den afsatte produktion, der ligger til grund for beregningen af disse beløb, samt en oversigt over de ajourførte overslag over den finansielle støtte. De fremsender også oplysningerne i artikel 2, stk. 6." 6) Artikel 8, stk. 1, andet afsnit, affattes således; "Forskudsansøgninger indgives i januar, april, juli og oktober. De omfatter overslagene som følge af driftsprogrammet for den periode på tre måneder, der begynder i den måned, hvor forskudsansøgningen indgives. Det samlede forskudsbeløb, der udbetales for et år, må ikke overstige 90 % af den forventede finansielle støtte og 2,5 % af værdien af producentorganisationens afsatte produktion, nedsat med overslaget over udgifterne til tilbagekøb i artikel 7, stk. 1, andet afsnit, litra a)." 7) I artikel 8 indsættes som stk. 4: "4. Producentorganisationerne kan skiftevis efter anmodning vælge en ordning med delansøgninger om finansiel fællesskabsstøtte til udgifter til driftsprogrammet. Delansøgningerne indgives i april, juli og oktober og vedrører udgifterne i de tre foregående måneder. De ledsages af passende bilag. Betalingernes samlede beløb i forbindelse med delansøgningerne må ikke overstige 90 % af den forventede finansielle støtte og 2,25 % af værdien af producentorganisationens afsatte produktion, nedsat med overslagene over udgifterne til tilbagekøb i artikel 7, stk. 1, andet afsnit, litra a). Der kan eventuelt indgives delansøgninger om finansiel støtte til tilbagekøb samtidig med ansøgningerne i første afsnit. Disse ansøgninger underkastes begrænsningerne i stk. 2, tredje afsnit." 8) I artikel 9 indsættes som stk. 4: "4. Medlemsstaterne udbetaler den finansielle støtte, så snart den fastsatte kontrol er foretaget, til de producentorganisationer, der har indgivet en ansøgning om finansiel støtte til et beløb på højst 2,5 % af deres afsatte produktions værdi. Til andre producentorganisationer kan de, så snart den fastsatte kontrol er foretaget, udbetale en første rate af den finansielle støtte på højst 2,5 % af deres afsatte produktions værdi. Restbeløbet udbetales, så snart støtteloftet er fastsat i overensstemmelse med artikel 10, stk. 2." 9) Artikel 13, stk. 2, affattes således: "2. Udgør forskellen mellem den støtte, der er ansøgt om efter artikel 9, stk. 1, eller den faktisk udbetalte støtte og den retmæssige støtte mere end 20 % af den retmæssige støtte, udelukkes ansøgeren fra støtten i det pågældende år, og modtageren tilbagebetaler hele den udbetalte støtte, forhøjet med den i stk. 1 nævnte rente, uden at anvendelsen af det i artikel 10, stk. 2, omhandlede loft herved indskrænkes." 10) I bilaget indsættes som punkt 17: "17. Investeringer i forarbejdning af friske produkter. For forarbejdning anses ikke transaktioner, som producentorganisationer foretager som forberedelse af produktet, bl.a. rensning, udskæring, skrælning, tørring og emballering af produktet med henblik på markedsføring." Artikel 2 Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Artikel 1, nr. 1, 2, 3, 4, 5, 6 og 10, anvendes for første gang på driftsprogrammer, der iværksættes i 2000. De driftsprogrammer, som medlemsstaterne har godkendt inden nærværende forordnings ikrafttrædelse, og hvis anvendelse fortsætter i 2000, skal opfylde bestemmelserne i nærværende forordning mod, at producentorganisationerne eventuelt anmoder om en ændring inden den 15. september 1999. Medlemsstaterne kan dog tillade bibeholdelse af programmer, der er godkendt inden nærværende forordnings ikrafttrædelse, hvis det ikke er hensigtsmæssigt at ændre dem i betragtning af det stadie, som deres gennemførelse har nået. Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den 8. september 1999. På Kommissionens vegne Franz FISCHLER Medlem af Kommissionen (1) EFT L 297 af 21.11.1996, s. 1. (2) EFT L 160 af 26.6.1999, s. 80. (3) EFT L 62 af 4.3.1997, s. 9. (4) EFT L 123 af 13.5.1999, s. 42. (5) EFT L 297 af 21.11.1996, s. 29. (6) EFT L 303 af 6.11.1997, s. 1. (7) EFT L 297 af 21.11.1996, s. 49.