This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 31999R1750
Commission Regulation (EC) No 1750/1999 of 23 July 1999 laying down detailed rules for the application of Council Regulation (EC) No 1257/1999 on support for rural development from the European Agricultural Guidance and Guarantee Fund (EAGGF)
Kommissionens forordning (EF) nr. 1750/1999 af 23. juli 1999 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1257/1999 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL)
Kommissionens forordning (EF) nr. 1750/1999 af 23. juli 1999 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1257/1999 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL)
EFT L 214 af 13.8.1999, p. 31–52
(ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)
No longer in force, Date of end of validity: 21/03/2002; ophævet ved 32002R0445
Kommissionens forordning (EF) nr. 1750/1999 af 23. juli 1999 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1257/1999 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL)
EF-Tidende nr. L 214 af 13/08/1999 s. 0031 - 0052
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) nr. 1750/1999 af 23. juli 1999 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1257/1999 om støtte tl udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL) KOMMISSIONEN FOR DER EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR - under henvisning til traktaten om operettelse af Det Europæiske Fællesskab, under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1257/1999 af 17. maj 1999 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL) og om ændring og ophævelse af visse forordninger(1), særlig artikel 34 og 50 og ud fra følgende betragtninger: 1) Ved Rådets forordning (EF) nr. 1257/1999 fastlægges et samlet regelsæt for støtte fra EUGFL til udvikling af landdistrikterne, og i forordningens afsnit II fastlægges navnlig støtteforanstaltningerne, deres mål og kriterierne for støtteberettigelse; dette regelsæt gælder for støtte til udvikling af landdistrikterne i hele EF; 2) der bør vedtages gennemførelsesbestemmelser for at fuldstændiggøre dette regelsæt; disse bestemmelser bør følge nærhedsprincippet og bør derfor begrænses til de bestemmelser, som det er nødvendigt at vedtage på EF-plan; 3) i gennemførelsesbestemmelserne om fastlæggelse af kriterierne for støtteberettigelse for de forskellige foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne bør der tages hensyn til erfaringerne fra de eksisterende ordninger, således som de er anvendt under de forskellige rådsforordninger, som er blevet ophævet ved artikel 55, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1257/1999; 4) når det gælder støtte til investeringer i landbrugsbedrifter og forarbejdningsvirksomheder og støtte til unge landbrugere, er der i forordning (EF) nr. 1257/1999 fastsat tre grundlæggende betingelser; det bør fastlægges, hvornår disse betingelser skal være opfyldt, herunder betingelsen vedrørende påvisningen af den økonomiske levedygtighed for en bedrift, som søger om investeringsstøtte, idet grundlaget herfor bør være en vurdering af udsigterne for den pågældende bedrift; 5) når det gælder investeringer i bedrifter og forarbejdningsvirksomheder, er EF-støtte betinget af, at der kan findes normale afsætningsmuligheder for de pågældende produkter, der bør fastsættes regler for vurderingen af sådanne afsætningsmuligheder; 6) støtte til erhvervsuddannelse bør ikke omfatte normal landbrugs- og skovbrugsuddannelse; 7) betingelserne for støtte til førtidspensionering bør baseres på erfaringane fra den støtteordning, der gennemførtes ved Rådets forordning (EØF) nr. 2079/92(2), senest ændret ved forordning (EF) nr. 2773/95(3); 8) særlige problemer som følge af, at en bedrift overdrages af flere overdragere, eller at en bedrift overdrages af en forpagter, bør løses; 9) i ugunstigt stillede områder bør der i forbindelse med arealer, som udnyttes af flere landbrugere i fællesskab, åbnes mulighed for at yde udligningsgodtgørelser til hver enkelt landbruger, som udnyttere disse arealer, på grundlag af den andel, som han har ret til at udnytte; 10) gennemførelsesbestemmelserne om støtte til miljøvenligt landbrug bør baseres på erfaringerne fra den støtteordning, der gennemførtes ved Rådets forordning (EØF) nr. 2078/92(4), senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2772/95(5), og de bør navnlig udformes under hensyntagen til de gældende regler, som er fastsat ved Kommissionens forordning (EF) nr. 746/96(6), senest ændret ved forordning (EF) nr. 435/97(7), om miljøvenlige produktionsmetoder i landbruget samt om naturpleje; 11) en fastlæggelse af de minimumsbetingelser, som landbrugerne skal opfylde i forbindelse med de forskellige forpligtelser til at drive miljøvenligt landbrug, vil sikre en afbalanceret anvendelse af støtten til miljøvenligt landbrug under hensyntagen til dens målsætning og således bidrage til en bæredygtig udvikling af landdistrikterne; 12) der bør fastlægges udvælgelseskriterier for investeringer til forbedring af forarbejdningen og afsætningen af landbrugsprodukter; på baggrund af de erfaringer, der er gjort med den eksisterende støtteordning, der indførtes ved Rådets forordning (EF) nr. 951/97(8), bør disse udvælgelseskriterier baseres på generelle principper og ikke på bestemmelser for de enkelte sektorer; 13) der bør fastsættes en undtagelse fra artikel 28, stk. 1, andet led, i forordning (EF) nr. 1257/1999, idet denne bestemmelse udelukker, at der kan ydes investeringsstøtte til forarbejdning og afsætning af tredjelandsprodukter i Fællesskabets randområder; der bør dog knyttes visse betingelser til undtagelsen; 14) visse skove, der er udelukket fra skovbrugsstøtte i henhold til artikel 29, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1257/1999, bør defineres yderligere; 15) der bør fastsættes nærmere bestemmelser for støtte til skovrejsning på landbrugsjord og for tilskud til foranstaltninger til bevarelse og forbedring af skovenes økologiske stabilitet; 16) ifølge artikel 33 i forordning (EF) nr. 1257/1999 ydes der støtte til andre foranstaltninger vedrørende landbrugsmæssig virksomhed og omlægning heraf og vedrørende aktiviteter i landdistrikterne, som ikke falder ind under de øvrige foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne; i betragtning af det store antal forskellige foranstaltninger, som kan omfattes af nævnte artikel, bør fastlæggelsen af støttebetingelserne i første række overlades til medlemsstaterne som led i deres programmering; 17) der bør fastsættes fælles regler for flere foranstaltninger, hvorved der især sikres en fælles standard for normal god landbrugspraksis i de tilfælde, hvor der i foranstaltningerne refereres til dette kriterium, og garanteres den nødvendige fleksibilitet for langtidsforpligtelsers vedkommende, så der kan tages hensyn til begivenheder, som måtte være af betydning for disse forpligtelser, uden at gennemførelsen af de forskellige støtteforanstaltninger derved bliver mindre effektiv; 18) der bør klart skelnes mellem finansiering af støtte til udvikling af landdistrikterne og finansiering af støtte under de fælles markedsordninger; eventuelle undtagelser fra princippet om, at foranstaltninger, som henhører under støtteordninger under de fælles markedsordninger, er udelukket fra støtte til udvikling af landdistrikterne, bør i forbindelse med programmeringen af udviklingen af landdistrikterne foreslås af medlemsstaterne ud fra deres særlige behov og efter en gennemskuelig procedure; 19) betalinger som led i støtte til udvikling af landdistrikterne bør foretages til støttemodtagerne med det fulde beløb; 20) der bør fastsættes nærmere regler for forelæggelsen af planer for udvikling af landdistrikterne og for revision heraf; 21) for at lette udarbejdelsen af planerne for udvikling af landdistrikterne og Kommissionens gennemgang og godkendelse heraf bør der fastlægges fælles regler for disse planers udformning og indhold, navnlig på grundlag af de krav, der er fastsat i artikel 43 i forordning (EF) nr. 1257/1999; 22) det bør fastsættes, hvilke betingelser der skal gælde for ændringer af programmeringsdokumenter for udvikling af landdistrikterne, således at Kommissionen effektivt og hurtigt kan undersøge sådanne ændringer; 23) kun ændringer, der på væsentlige punkter ændrer programmeringsdokumenter for udvikling af landdistrikterne, bør behandles efter forvaltningskomitéproceduren; andre ændringer bør besluttes af medlemsstaterne og meddeles Kommissionen; 24) der bør fastsættes nærmere bestemmelser om den finansielle planlægning og om medfinansieringen af de foranstaltninger, som finansieres af EUGFL, Garantisektionen, efter artikel 35, stk. 1 og 2, i forordning (EF) nr. 1257/1999; 25) i denne sammenhæng bør medlemsstaterne regelmæssigt aflægge rapport til Kommissionen om, hvorledes finansieringen af foranstaltningerne til udvikling af landdistrikterne forløber; 26) der bør træffes foranstaltninger til at sikre, at de midler som er afsat til støtte til udvikling af landdistrikterne, anvendes effektivt, idet der især bør åbnes mulighed for udbetaling af et forskud og for nødvendige tilpasninger af de tildelte beløb på baggrund af de konstaterede behov og de hidtidige resultater; 27) foruden de særlige regler, der er fastsat i denne forordning, bør de generelle regler om budgetdisciplin, og navnlig dem som vedrør ufyldestgørende eller ukorrekte anmeldelser fra medlemsstaterne, også finde anvendelse; 28) for den finansielle forvaltning af foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne bør gennemførelsesbestemmelserne til Rådets forordning (EF) nr. 1258/1999 af 17. maj 1999 om finansiering af den fælles landbrugspolitik(9) være gældende; 29) procedurer og krav vedrørende overvågning og evaluering bør fastsættes på grundlag af de principper, der gælder for andre EF-støtteforanstaltninger, navnlig dem, der gælder for strukturfondene, og som er fastsat i Rådets forordning (EF) nr. 1260/1999 af 21. juni 1999 om vedtagelse af generelle bestemmelser for strukturfondene(10); 30) administrative bestemmelser bør muliggøre en bedre forvaltning, overvågning og kontrol af støtten til udvikling af landdistrikterne; de foranstaltninger, der tager sigte på en forenkling, bør så vidt muligt baseres på allerede gældende regler såsom det integrerede system for forvaltning og krontrol, der er fastsat ved Rådets forordning (EØF) nr. 3508/92(11), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1036/1999(12), og Kommissionens forordning (EØF) nr. 3887/92(13), ændret ved forordning (EF) nr. 1678/98(14); 31) der bør såvel på EF-plan so på nationalt plan fastsættes en ordning med sanktioner, som finder anvendelse; 32) der bør foretages ophævelse af Kommissionens forordning (EØF) nr. 2084/80(15), (EØF) nr. 220/91(16), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1183/98(17), (EF) nr. 860/94(18), (EF) nr. 1025/94(19), (EF) nr. 1054/94(20), (EF) nr. 1282/94(21), (EF) nr. 1404/94(22), (EF) nr. 1682/94(23), (EF) nr. 1844/94(24) og (EF) nr. 746/96 samt af Kommissionens beslutning 92/522/EØF(25) og 94/173/EF(26), da bestemmelserne i disse retsakter er blevet overflødige eller erstattes af bestemmelserne i nærværende forordning; 33) Komitéen for Landbrugsstrukturerne og Udviklingen af Landdistrikterne har ikke afgivet udtalelse inden for den af formanden fastsatte frist. UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING: KAPITEL I FORMÅL Artikel 1 Ved denne forordning fastsættes gennemførelsesbestemmelser til forordning (EF) nr. 1257/1999 KAPITEL II FORANSTALTNINGER TIL UDVIKLING AF LANDDISTRIKTERNE AFDELING 1 Investeringer i landbrugsbedrifter Artikel 2 Betingelserne i artikel 5 i forordning (EF) nr. 1257/1999 skal være opfyldt på det tidspunkt, hvor den enkelte beslutning om at yde støtte træffes. Når der foretages investeringer for at opfylde nyligt indførte mindstekrav med hensyn til miljø, hygiejne og dyrevelfærd; kan der dog ydes støtte med henblik på at opfylde disse nye krav. I så fald kan der fastsættes en frist for opfyldelsen af mindstekravene, i det omfang en sådan periode er nødvendig for at løse de særlige problemer, der er forbundet med at opfylde mindstekravene, og i det omfang perioden er i overensstemmelse med den pågældende specifikke lovgivning. Artikel 3 1. I forbindelse med artikel 6 i forordning (EF) nr. 1257/1999 foretages vurderingen af, om der findes normale afsætningsmuligheder, på det relevante plan med hensyn til: a) de pågældende produkter b) investeringstyperne c) den nuværende og forventede kapacitet. 2. Der tages hensyn til eventuelle produktionsrestriktioner eller begrænsninger af EF-støtten under de fælles markedsordninger. 3. Hvis der inden for rammerne af en fælles markedsordning findes produktionsrestriktioner eller begrænsninger af EF-støtten for den enkelte landbruger, bedrift eller forarbejdningsvirksomhed, ydes der ingen støtte til investeringer, der vil øge produktionen ud over disse restriktioner eller begrænsninger. Artikel 4 1. Foretages investeringerne af unge landbrugere, kan de maksimale procentsatser for de støtteberettigede investeringer, der er nævnt i artikel 7, stk. 2, andet punktum, i forordning (EF) nr. 1257/1999, anvendes i op til fem år efter etableringen. 2. Artikel 5, stk. 2, gælder også for investeringer, der foretages af unge landbrugere inden for fem år efter etableringen. AFDELING 2 Etablering af unge landbrugere Artikel 5 Betingelserne i artikel 8, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1257/1999 skal være opfyldt på det tidspunkt, hvor den enkelte beslutning om at yde støtte træffes. Hvad angår de faglige kvalifikationer, bedriftens økonomiske levedygtighed og mindstekravene med hensyn til miljø, hygiejne og dyrevelfærd; kan der dog fastsættes en frist på højst tre år fra etableringen til opfyldelse af betingelserne, i det omfang det er nødvendigt med en tilpasningsperiode for at lette etableringen af den unge landbruger eller strukturtilpasningen af den pågældendes bedrift. AFDELING 3 Uddannelse Artikel 6 Støtte til erhvervsuddannelse omfatter ikke kurser og praktiktjeneste, der indgår i de normale programmer og ordninger for den grundlæggende og videregående landbrugs- og skovbrugsuddannelse. AFDELING 4 Førtidspensionering Artikel 7 Når en bedrift overdrages af flere overdrageres, begrænses den samlede støtte til det beløb, der er fastsat for en enkelt overdrager. Artikel 8 En ikke-erhvervsmæssig landbrugsaktivitet, som fortsættes af en overdrager i overensstemmelse med artikel 11, stk. 1, første led, i forordning (EF) nr. 1257/1999, er ikke støtteberettiget inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik. Artikel 9 En forpagter kan overdrage de frigjorte arealer til ejeren, forudsat at forpagtningsforholdet bringes til ophør, og at de betingelser, der gælder for overtageren i henhold til artikel 11, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1257/1999, opfyldes. Artikel 10 De frigjorte arealer kan indgå i en jordfordeling eller i en simpel udveksling af jordlodder. I så fald skal de betingelser, der gælder for frigjorte arealer, opfyldes for arealer, der landbrugsteknisk svarer til de frigjorte arealer. Medlemsstaterne kan fastsætte, at de frigjorte arealer kan overtages af et organ, der forpligter sig til senere at videreoverdrage dem til en overtager, som opfylder de betingelser, der er fastsat for førtidspensionering. AFDELING 5 Ugunstigt stillede områder og områder med miljørestriktioner Artikel 11 For græsningsarealer, der anvendes af flere landbrugere i fællesskab, kan der ydes udligningsgodtgørelse til de enkelte landbrugere i forhold til deres respektive brug eller ret til brug af disse arealer. AFDELING 6 Miljøvenligt landbrug Artikel 12 En forpligtelse til at ekstensivere eller på anden vis drive husdyrbrug skal mindst opfylde følgende betingelser: a) arealet skal fortsat drives som græsningsareal, b) besætningen skal fordeles på bedriften på en sådan måde, at hele græsarealet vedligeholdes, og der således undgås overgræsning eller underudnyttelse, og c) der skal fastsættes en belægningsgrad, der tager hensyn til alle græssende husdyr på bedriften, eller i tilfælde af en forpligtelse til begrænsning af næringsstofudvaskning, til alle husdyr på bedriften, som er relevante for den pågældende forpligtelse. Artikel 13 Støtte kan vedrøre forpligtelser til: a) at opdrætte husdyr af lokale udryddelsestruede racer, der er hjemmehørende i området, og b) at bevare plantegenetiske ressourcer, der er naturligt tilpasset til de lokale og regionale forhold og truet af genetisk erosion. De lokale racer og plantegenetiske ressourcer skal spille en rolle i bevarelsen af miljøet i det område, hvor foranstaltningen anvendes. Artikel 14 I forbindelse med artikel 24, stk. 1, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 1257/1999 betragtes anlægsarbejder som ikke-kommercielle, forudsat at de normal ikke fører til nogen væsentlig nettoforøgelse af bedriftens værdi eller lønsomhed. Artikel 15 Forpligtelser til at drive miljøvenligt landbrug ud over den periode på mindst fem år, der er nævnt i artikel 23, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1257/1999, fastlægges ikke for en længere periode, end hvad der rimeligvis er nødvendigt for at opnå miljøvirkningerne. Forpligtelserne varer normalt højst ti år, med undtagelse af særlige former for forpligtelser, hvor en længere periode skønnes at være absolut nødvendig. Artikel 16 Forskellige former for forpligtelser til at drive miljøvenligt landbrug kan kombineres indbyrdes, forudsat at forpligtelserne er komplementære og indbyrdes forenelige. Hvor en sådan kombination foreligger, tages der ved fastsættelsen af støttens størrelse hensyn til mistet indkomst og til de særlige ekstraomkostninger, som kombinationen medfører. Artikel 17 1. Referenceniveauet ved beregning af den mistede indkomst og de ekstraomkostninger, som forpligtelsen medfører, er normal god landbrugspraksis i det pågældende område, hvor foranstaltningen anvendes. Hvor de landbrugstekniske eller miljømæssige forhold retfærdiggør det, kan der tages hensyn til de økonomiske konsekvenser af, at jorden ikke længere udnyttes, eller at visse landbrugsmetoder ikke længere praktiseres. 2. Der udbetales ikke støtte pr. produktionsenhed, undtagen ved opdræt af husdyr af udryddelsestruede arter, hvor støtten kan udbetales pr. dyreenhed eller pr. opdrættet dyr. Hvor forpligtigelserne normalt måles i enheder, som ikke er arealenheder, kan medlemsstaterne beregne støtten på grundlag af de pågældende enheder. Medlemsstaterne sørger for, at de maksimale årlige beløb, for hvilke der kan ydes EF-støtte, og som er fastsat i bilaget til forordning (EF) nr. 1257/1999, ikke overskrides. Med henblik herpå kan medlemsstaterne: a) begrænse antallet af enheder pr. ha for den bedrift, som forpligtelserne til at drive miljøvenligt landbrug vedrører, eller b) fastsætte et samlet maksimumsbeløb for hver bedrift, der deltager i ordningen, og sikre, at udbetalingerne til de enkelte bedrifter ikke overskrider denne grænse. 3. Udbetalinger af støtte kan kun baseres på en begrænsning af anvendelsen af gødning, plantebeskyttelsesmidler eller anden form for input, hvis disse begrænsninger er teknisk og økonomisk målelige. Artikel 18 På grundlag af objektive kriterier fastsætter medlemsstaterne behovet for at skabe et incitament, jf. artikel 24, stk. 1, tredje led, i forordning (EF) nr. 1257/1999. Incitamentet må højst svare til 20 % af den mistede indkomst og de ekstraomkostninger, som den pågældende forpligtelse medfører, undtagen for særlige former for forpligtelser, hvor en højere procentsats skønnes at være absolut nødvendig af hensyn til en effektiv gennemførelse af foranstaltningen. Artikel 19 En landbruger, som indgår en forpligtelse til at drive miljøvenligt landbrug på en del af bedriften, skal som minimum opfylde kravene til normal god landbrugspraksis på hele bedriften. Artikel 20 1. Medlemsstaterne kan tillade, at en forpligtelse omdannes til en anden forpligtelse i løbet af forpligtelsesperioden, hvis følgende betingelser er opfyldt: a) omdannelsen indebærer klare fordele for miljøet b) den eksisterende forpligtelse skærpes væsentligt, og c) det godkendte program omfatter de pågældende forpligtelser. På de i stk. 1, litra a) og b), fastsatte betingelser kan der gives tilladelse til, at en forpligtelse til at drive miljøvenligt landbrug omdannes til en forpligtelse til skovrejsning på landbrugsjord i henhold til artikel 31 i forordning (EF) nr. 1257/1999. Forpligtelsen til at drive miljøvenligt landbrug ophører, uden at der kræves tilbagebetaling. 2. Medlemsstaterne kan tilpasse forpligtelserne i løbet af forpligtelsesperioden, forudsat at: a) det godkendte program giver mulighed for sådanne tilpasninger, og b) tilpasningen er behørigt begrundet i henseende til forpligtelsens målsætninger. AFDELING 7 Forbedring af forarbejdningen og afsætningen af landbrugsprodukter Artikel 21 De støtteberettigede udgifter kan omfatte: a) opførelse og erhvervelse af fast ejendom, dog ikke køb af jord b) nye maskiner og nyt udstyr, herunder software c) generalomkostninger, f.eks. honorarer til arkitekter, ingeniører og rådgivere og udgifter til feasibilityundersøgelser og erhvervelse af patenter og licenser, ud over de litra a) og b) omhandlede udgifter, idet de dog højst må svare til 12 % af disse udgifter. Artikel 22 1. I forbindelse med artikel 26, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1257/1999 foretages vurderingen af, om der findes normale afsætningsmuligheder, på det relevante plan med hensyn til: a) de pågældende produkter b) investeringstyperne c) den nuværende og forventede kapacitet. 2. Der tages hensyn til eventuelle produktionsrestriktioner eller begrænsninger af EF-støtten under de fælles markedsordninger. Artikel 23 I Fællesskabets randområder kan der ydes investeringsstøtte til forarbejdning og afsætning af produkter fra tredjelande på betingelse af, at de forarbejdede produkter er bestemt til markedet i den pågældende region. For at opfylde denne betingelse begrænses støtten til forarbejdningskapacitet, der dækker et regionalt behov, ligesom den betinges af, at forarbejdningskapaciteten ikke overskrider det regionale behov. AFDELING 8 Skovbrug Artikel 24 De skove, der efter artikel 29, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1257/1999 ikke kan ydes støtte til, omfatter: a) skove og andre træbevoksede arealer, som ejes af centrale eller regionale regeringer eller af selskaber, som ejes af disse b) skove og andre træbevoksede arealer, som tilhører kongehuset c) skove, som ejes af juridiske personer, hvor de institutioner, der er nævnt i litra a) og b), er indehavere af mindst 50 % af kapitalen. Artikel 25 De landbrugsjorder, hvortil der kan ydes støtte til skovrejsning efter artikel 31 i forordning (EF) nr. 1257/1999, defineres nærmere af medlemsstaterne og omfatter navnlig agerjord, græsningsarealer, græsarealer uden for omdrift og arealer med flerårige afgrøder, hvor der regelmæssigt drives landbrugsvirksomhed. Artikel 26 1. I forbindelse med artikel 31, stk. 1, andet afsnit, andet led, i forordning (EF) nr. 1257/1999 forstås ved "landbruger" en person, som burger en væsentlig del af sin arbejdstid på landbrugsvirksomhed, og som herigennem indtjener en betydelig del af sin indkomst, idet disse kriterier nærmere fastlægges af medlemsstaterne. 2. I forbindelse med artikel 31, stk. 3, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 1257/1999 forstås ved "hurtigtvoksende arter, der kan udnyttes på kort sigt" arter, hvis omdrift (intervallet mellem to hovedskovninger på samme sted) er på under 15 år. Artikel 27 1. Støtte i henhold til artikel 32 i forordning (EF) nr. 1257/1999 kan ikke ydes til arealer, for hvilke der er ydet støtte i henhold til samme forordnings artikel 31. 2. Støtte med henblik på at opretholde brandbælter ved hjælp af landbrugsforanstaltninger, jf. artikel 32, stk. 1, andet led, i forordning (EF) nr. 1257/1999, ydes ikke for arealer, som er omfattet af støtte til miljøvenligt landbrug. Foranstaltningerne skal være forenelige med enhver form for produktionsrestriktioner eller begrænsninger af EF-støtte under de fælles markedsordninger, og der skal ved støtten tages hensyn til foretagne betalinger under de fælles markedsordninger. AFDELING 9 Fælles regler for flere foranstaltninger Artikel 28 I forbindelse mod forordning (EF) nr. 1257/1999 og nærværende forordning forstås ved normal god landbrugspraksis de normer for landbrugsvirksomhed, som en fornuftig landbruger ville følge i det pågældende område. Medlemsstaterne skal i deres planer for udvikling af landdistrikterne fastsætte normer, der kan kontrolleres. Disse normer skal under alle omstændigheder omfatte overholdelsen af generelle obligatoriske miljøkrav. Artikel 29 1. Hvis støttemodtageren i perioden for en forpligtelse, der er indgået som en betingelse for at modtage støtte, overdrager hele eller en del af bedriften til en anden, kan sidstnævnte overtage forpligtelsen for den resterende del af perioden. Hvis dette ikke sker, skal støttemodtageren tilbagebetale den modtagne støtte. Medlemsstaterne kan undlade at kræve en sådan tilbagebetaling, hvis støttemodtageren ophører endeligt med landbrugsvirksomhed, efter at han allerede har opfyldt en betydelig del af sin forpligtelse, og en efterfølgers overtagelse af forpligtelsen viser sig at være uigennemførlig. Medlemsstaterne kan, hvis der kun er tale om mindre ændringer af forholdene på bedriften, træffe særlige foranstaltninger for at undgå, at anvendelsen af første afsnit får urimelige følger i betragtning af den indgåede forpligtelse. 2. Hvis støttemodtageren i perioden for en forpligtelse, der er indgået som en betingelse for at modtage støtte, forøger sin bedrifts jordtilliggende, kan medlemsstaten foranledige: a) en udvidelse af forpligtelsen til også at omfatte tillægsarealet i den resterende del af forpligtelsesperioden på betingelse af, at enhver sådan udvidelse: i) er en afgjort fordel for den pågældende foranstaltning ii) er berettiget i henseende til forpligtelsens art, den tilbageværende forpligtelsesperiodes længde og tillægsarealets størrelse, som skal være betydeligt mindre end det oprindelige areal eller på højst to hektar, og iii) ikke forringer den effektive kontrol med opfyldelsen af betingelserne for ydelsen af støtte eller b) en udskiftning af støttemodtagerens oprindelige forpligtelse med en ny forpligtelse for hele det berørte areal, hvor vilkårene er mindst lige så strenge som under den oprindelige forpligtelse. Litra b) finder også anvendelse i tilfælde, hvor det areal, der er omfattet af forpligtelsen, udvides inden for bedriften. 3. Hvis støttemodtageren ikke er i stand til fortsat at opfylde de indgåede forpligtelser, fordi bedriften er genstand for en jordfordeling eller andre lignende offentlige indgreb som led i fysisk planlægning, træffer medlemsstaten de fornødne foranstaltninger, så forpligtelserne tilpasses bedriftens nye situation. Er en sådan tilpasning ikke mulig, ophører forpligtelsen, uden at der kræves tilbagebetaling for den periode, hvor forpligtelsen er opfyldt. Artikel 30 1. Medlemsstaterne kan navnlig anerkende følgende kategorier af force majeure, uden at dette i øvrigt udelukker, at konkrete forhold tages i betragtning: a) landbrugerens død b) landbrugerens langvarige uarbejdsdygtighed c) ekspropriation af en væsentlig del af bedriften, hvis en sådan ekspropriation ikke kunne forudses på tidspunktet for forpligtelsens indgåelse d) en alvorlig naturkatastrofe, som i væsentlig grad rammer bedriftens landbrugsareal e) ødelæggelse af stalde på bedriften ved ulykkestilfælde f) en epizooti, der rammer hele landbrugerens besætning eller en del af denne. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om de kategorier, de anerkender som force majeure. 2. Meddelelse om tilfælde af force majeure og en for myndighederne tilfredsstillende dokumentation herfor skal indgives skriftligt til myndighederne senest ti arbejdsdage efter det tidspunkt, hvor landbrugeren er is stand til at gøre det. KAPITEL III GENERELLE PRINCIPPER, ADMINISTRATIVE OG FINANSIELLE BESTEMMELSER AFDELING 1 Generelle principper Artikel 31 (1) Ved anvendelsen af artikel 37, stk. 3, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 1257/1999 gælder de i stk. 2 og 3 i nærværende artikel fastsatte kriterier. (2) Miljøforanstaltninger, der gennemføres som led i de fælles markedsordninger, kvalitets- og sundhedsforanstaltninger inden for landbruget eller som led i andre foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne end støtte til miljøvenligt landbrug, udelukker ikke støtte til miljøvenligt landbrug for samme produktion, forudsat at støtten supplere disse foranstaltninger, og der er indbyrdes sammenhæng. I den forbindelse gælder følgende: a) Der kan kun ydes støtte til miljøvenlige landbrugsforanstaltninger på arealer, der er udtaget efter artikel 6 i Rådets forordning (EF) nr. 1251/1999(27), hvis forpligtelserne er mere vidtgående end de relevante miljøforanstaltninger, der er omhandlet i artikel 6, stk. 2, i nævnte forordning. b) For så vidt angår ekstensivering inden for oksekødssektoren, skal der i forbindelse med støtten tages hensyn til det ekstensiveringsbeløb, der udbetales i henhold til artikel 13 i Rådets forordning (EF) nr. 1254/1999(28). c) For så vidt angår støtte til ugunstigt stillede områder og støtte i forbindelse med miljørestriktioner, skal der ved forpligtelserne til at drive miljøvenligt landbrug tages hensyn til betingelserne for støtte i de pågældende områder. Ved en sådan kombination skal der ved fastsættelsen af støttens størrelse tages hensyn til mistet indkomst og til de særlige ekstraomkostninger, som kombinationen medfører. For samme forpligtelse må der under ingen omstændigheder sideløbende udbetales støtte både under ordningen for støtte til miljøvenligt landbrug og under en anden EF-støtteordning. (3) Enhver undtagelse som nævnt i artikel 37, stk. 3, andet afsnit, første led, i forordning (EF) nr. 1257/1999 foreslås af medlemsstaterne i forbindelse med deres planer for udvikling af landdistrikterne. Artikel 32 Betalinger i forbindelse med foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne udbetales i deres helhed til støttemodtagerne. AFDELING 2 Programmering Artikel 33 (1) Planer for udvikling af landdistrikterne skal forelægges efter artikel 43 i forordning (EF) nr. 1257/1999 og i overensstemmelse med de detaljerede bestemmelser i bilaget til nærværende forordning. (2) Godkendelsen i henhold til artikel 44, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1257/999 er bestemmende for den samlede EF-støtte. (3) Godkendelsen kan kun omfatte statsstøtte til supplerende finansiering af foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne, hvis den pågældende statsstøtte er angivet i overensstemmelse med punkt 16 i bilaget. (4) Medlemsstaterne sørger for, at programmeringsdokumenter for udvikling af landdistrikterne gøres offentligt tilgængelige. Artikel 34 Hvis foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne forelægges i form af generel rammelovgivning, skal planerne for udvikling af landdistrikterne indeholde en fyldestgørende henvisning til disse bestemmelser. Under sådanne omstændigheder skal kravene i artikel 33 fuldt ud overholdes. Artikel 35 (1) Ændringer af programmeringsdokumenter for udvikling af landdistrikterne skal være behørigt begrundede, navnlig på grundlag af følgende oplysninger: a) årsagerne og eventuelle gennemførelsesvanskeligheder, som kan begrunde, at programmeringsdokumentet tilpasses b) ændringernes forventede virkninger c) følgerne for finansieringen og for kontrollen af, at forpligtelserne overholdes. (2) Kommissionen godkender efter proceduren i artikel 50, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1260/1999 ændringer af programmeringsdokumenter for udvikling af landdistrikterne, der: a) har konsekvenser for de prioriterede felter b) ændrer støtteforanstaltningers hovedtræk som anført i bilaget, herunder ændringer af satsen for EF's bidrag c) ændrer det totale beløb for EF-støtten d) ændrer det rammebeløb, der er afsat til en given foranstaltning, med mere end enten 25 % i forhold til det beløb, der er forudset for det pågældende år til den pågældende foranstaltning, eller 5 % i forhold til det samlede beløb, der er forudset for det pågældende år, alt efter hvad der er størst, beregnet på grundlag af det programmeringsdokument for udvikling af landdistrikterne, som Kommissionen har godkendt e) ændrer de supplerende midler i form af statsstøtte til en given foranstaltning med mere end enten 25 % i forhold til det beløb, der er forudset for det pågældende år til den pågældende foranstaltning, eller 5 % i forhold til det samlede beløb, der er forudset for det pågældende år, alt efter hvad der er størst, beregnet på grundlag af det programmeringsdokument for udvikling af landdistrikterne, som Kommissionen har godkendt; Sådanne ændringer skal meddeles Kommissionen i et enkelt i et enkelt forslag pr. program pr. år. Alle andre ændringer skal meddeles Kommissionen mindst to måneder inden deres ikrafttrædelse. (3) Om nødvendigt skal programmeringsdokumenter for udvikling af landdistrikterne tilpasses for at bringe dem i overensstemmelse med senere ændringer af EF-forskrifterne. Stk. 2, første afsnit, andet punktum, finder ikke anvendelse på sådanne tilpasninger. AFDELING 3 Supplerende foranstaltninger og fællesskabsinitiativer Artikel 36 I medfør af artikel 45 i forordning (EF) nr. 1257/1999 udvides anvendelsesområdet for støtte fra EUGFL, Udviklingssektionen, til foranstaltninger under EF-initiativet for udvikling af landdistrikterne til at omfatte hele EF, og finansieringen udvides, så den også omfatter foranstaltninger, hvortil der kan ydes støtte i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1261/1999(29) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1262/1999(30). AFDELING 4 Finansielle bestemmelser Artikel 37 (1) Senest den 30. september hvert år tilsender medlemsstaterne for hvert programmeringsdokument for udvikling af landdistrikterne Kommissionen: a) en opgørelse over de udgifter, der er afholdt i det indeværende regnskabsår, og over de udgifter, der skal afholdes indtil udgangen af det pågældende regnskabsår, og b) et revideret overslag over udgifterne i de efterfølgende regnskabsår indtil udløbet af den pågældende programmeringsperiode, idet disse udgifter ikke må overstige det beløb, der er afsat til hver enkelt medlemsstat. (2) Hvis de oplysninger, som medlemsstaterne skal tilsende Kommissionen i henhold til stk. 1, ikke er fyldestgørende, eller fristen ikke er blevet overholdt, foretager Kommissionen en midlertidig skønsmæssig nedsættelse af forskuddene på de konterede landbrugsudgifter, uden at dette dog indskrænker anvendelsen af de generelle regler om budgetdisciplin. Artikel 38 De udbetalende organer kan for den måned, der følger efter beslutningen om godkendelse af programmeringsdokumentet for udvikling af landdistrikterne, som udgift bogføre et forskud på højst 12,5 % af en gennemsnitlig årlig tranche af de samlede fællesskabsmidler, der er forudset i programmeringsdokumentet. Dette forskud udgør en driftskapital, som der i princippet først foretages afregning for ved udgangen af programmeringsperioden for hvert programmeringsdokument for udvikling af landdistrikterne. Artikel 39 (1) For hver medlemsstat finansieres de for et regnskabsår anmeldte udgifter højst op til de beløb, der er meddelt Kommissionen i henhold til artikel 37, stk. 1, litra b), og som er dækket af de bevillinger, der er opført på budgettet for det pågældende regnskabsår. (2) Hvis en medlemsstats faktiske udgifter for et regnskabsår overstiger de beløb, der er meddelt i henhold til artikel 37, stk. 1 litra b), tages der hensyn til de overskydende udgifter for det indeværende regnskabsår inden for de bevillinger, der er til rådighed, efter at de øvrige medlemsstater har fået refunderet deres udgifter, og i forhold til de konstaterede overskridelser. (3) Hvis en medlemsstats faktiske udgifter for et givet regnskabsår ligger under en tærskel på 75 % af de beløb, der er nævnt i stk. 1, nedsættes de udgifter, som kan anerkendes for det følgende regnskabsår, med en tredjedel af forskellen mellem denne tærskel og de faktiske udgifter i det pågældende regnskabsår. Der tages ikke hensyn til denne nedsættelse ved bestemmelsen af de faktiske udgifter i det regnskabsår, som følger efter det, hvor nedsættelsen fandt sted. (4) Stk. 3 gælder ikke for den første anmeldelse af udgifter under et programmeringsdokument for udvikling af landdistrikterne. Artikel 40 Deltagelsen i finansieringen af evalueringer i medlemsstaterne i henhold til artikel 49, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1257/1999 omfatter evalueringer, som reelt bidrager til evalueringen på EF-plan på grund af deres rækkevidde, navnlig i kraft af deres svar på de fæller evalueringsspørgsmål og deres kvalitet. Medfinansieringen kan ikke overstige 50 % af et loft, som, medmindre der er tale om behørigt begrundede tilfælde, udgør 1 % af de samlede omkostninger ved programmet for udvikling af landdistrikterne. Inden for hvert enkelt program for udvikling af landdistrikterne skal mindst 40 % af medfinansieringen vedrøre den efterfølgende evaluering. AFDELING 5 Overvågning og evaluering Artikel 41 Ifølge artikel 48, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1257/1999 skal Kommissionen senest den 30. april hvert år have forelagt situationsrapporter, som dækker det foregående kalenderår. Alle situationsrapporter skal indeholde oplysninger om følgende: a) alle ændringer af de almindelige vilkår, som er af betydning for foranstaltningens gennemførelse, navnlig væsentlige ændringer i den socioøkonomiske udvikling og ændringer af den nationale, regionale eller sektorspecifikke politik b) foranstaltningernes og de prioriterede felters udviklingsforløb med hensyn til deres operationelle og specifikke mål, udtrykt ved hjælp af kvantitative indikatorer c) de forholdsregler, der er truffet af forvaltningsmyndigheden og overvågningsudvalget, hvis der findes et sådant udvalg, for at sikre gennemførelsens kvalitet og effektivitet, navnlig: i) de foranstaltninger, der er truffet til overvågning, finanskontrol og evaluering, herunder metoderne til indsamling af data ii) en oversigt over de væsentlige problemer, der har vist sig ved forvaltningen af interventionen, og eventuelle trufne foranstaltninger d) de foranstaltninger, der er truffet for at sikre overensstemmelse med EF-politikken på de relevante områder. De indikatorer, der er nævnt i første afsnit, litra b), skal så vidt muligt følge en henstilling fra Kommissionen om fælles indikatorer. Hvis det er nødvendigt at anvende supplerende indikatorer til en effektiv overvågning af de fremskridt, der gøres med hensyn til opfyldelsen af målene i programmeringsdokumenterne for udvikling af landdistrikterne, skal disse indikatorer også anføres. Artikel 42 (1) Evalueringerne skal foretages af uafhængige evalueringseksperter i overensstemmelse med anerkendte evalueringsmetoder. (2) Evalueringerne skal i særdeleshed tage stilling til fælles evalueringsspørgsmål, der udformes af Kommissionen i samråd med medlemsstaterne, og generelt indeholde angivelse af kriterier og indikatorer for de opnåede resultater. (3) Den myndighed, der er ansvarlig for forvaltningen af programmeringsdokumentet for udvikling af landdistrikterne, skal samle det relevante materiale til gennemførelsen af evalueringer, idet de gør brug af overvågningsresultater og om nødvendigt supplerer disse ved indsamling af yderligere oplysninger. Artikel 43 (1) Den forudgående vurdering skal omfatte en analyse af skævheder, mangler og muligheder i den aktuelle situation og en vurdering af, om den foreslåede strategi er i overensstemmelse med situationen og målene, og skal behandle de aspekter, som er bragt op i de fælles evalueringsspørgsmål. Den skal indeholde et skøn over de forventede virkninger for de valgte udviklingsprioriteter og en kvantificering af deres mål, når de gener sig dertil. Den skal også indeholde en vurdering af de foreslåede gennemførelsesforanstaltninger og af overensstemmelsen med den fælles landbrugspolitik og andre politikker. (2) Den forudgående vurdering sorterer under de myndigheder, der opstiller planen for udvikling af landdistrikterne, og den skal indgå som et led i planen. Artikel 44 (1) Midtvejsevalueringen og den efterfølgende evaluering skal vedrøre de spørgsmål, der er specifikke for det pågældende programmeringsdokument for udvikling af landdistrikterne, og de fælles evalueringsspørgsmål, der er relevante på EF-plan. Sidstnævnte skal omfatte landbefolkningens levevilkår og struktur, beslkæftigelse og indkomst i og uden for landbruget, landbrugsstrukturer, landbrugsvarer, kvalitet, konkurrenceevne, skovressourcer og miljø. Hvis et fælles evalueringsspørgsmål findes irrelevant i forbindelse med et bestemt programmeringsdokument for udvikling af landdistrikterne, skal dette nærmere begrundes. (2) Midtvejsevalueringen skal samtidig med, at evalueringsspørgsmålene behandles, navnlig omfatte en gennemgang af de første resultater og en vurdering af disses overensstemmelse med og relevans i forhold til programmeringsdokumentet for udvikling af landdistrikterne samt en angivelse af, i hvilket omfang målene er blevet nået. Den skal også omfatte en vurdering af udnyttelsen af de finansielle ressourcer og af overvågningens og gennemførelsens forløb. Den efterfølgende evaluering skal foruden en besvarelse af evalueringsspørgsmålene navnlig omfatte en undersøgelse af ressourcernes udnyttelse og af støttens effektivitet, omkostningseffektivitet og virkninger, og der skal drages konklusioner med hensyn til politikken for udvikling af landdistrikterne, herunder dennes bidrag til den fælles landbrugspolitik. (3) Midtvejsevalueringen og den efterfølgende evaluering gennemføres i samråd med Kommissionen, og den ansvarlige myndighed er den myndighed, der varetage forvaltningen af programmeringsdokumentet for udvikling af landdistrikterne. (4) Kvaliteten af de enkelte evalueringer vurderes af den myndighed, der varetager forvaltningen af programmeringsdokumentet for udvikling af landdistrikterne, af overvågningsudvalget, hvis et sådant findes, og af Kommissionen under anvendelse af anerkendte metoder. Resultaterne af evalueringerne skal være offentligt tilgængelige. Artikel 45 (1) En rapport om midtvejsevalueringen tilsendes Kommissionen senest den 31. december 2003. Den myndighed, der varetager forvaltningen af programmeringsdokumentet for udvikling af landdistrikterne, underretter Kommissionen om opfølgningen af anbefalingerne i denne evalueringsrapport. Kommissionen udarbejder en syntese på EF-plan efter modtagelsen af de enkelte evalueringsrapporter. En ajourføring af midtvejsevalueringen skal være afsluttet senest den 31. december 2005, hvis det er relevant. (2) Kommissionen skal have tilsendt en rapport om den efterfølgende evaluering senest to år efter programmeringsperiodens udløb. Senest tre år efter programmeringsperiodens udkøb og efter modtagelsen af de enkelte evalueringsrapporter udarbejder Kommissionen en syntese på EF-plan. (3) I evalueringsrapporterne skal der redegøres for de anvendte metoder, herunder disses betydning for oplysningernes og konklusionernes kvalitet. De skal omfatte en beskrivelse af baggrunden for og indholdet i programmet, finansielle oplysninger, svarene på de fælles evalueringsspørgsmål og de evalueringsspørgsmål, der er udformet på nationalt eller regionalt plan, herunder de indikatorer der i den forbindelse er anvendt, samt konklusioner og anbefalinger. Evalueringsrapporterne bør i videst muligt omfang udfærdiges i overensstemmelse med et forslag til en fælles udformning af evalueringsrapporterne, som Kommissionen vil udarbejde. AFDELING 6 Ansøgninger, kontrol og sanktioner Artikel 46 (1) Ansøgninger om støtte til udvikling af landdistrikterne, som vedrører arealer eller dyr, og som indgives særskilt fra støtteansøgninger i henhold til artikel 4 i forordning (EØF) nr. 3887/92, skal indeholde angivelse af alle de af bedriftens arealer og dyr, der er relevante for kontrollen af ansøgningerne under den pågældende foranstaltning, herunder dem, for hvilke der ikke ansøges om støtte. (2) Hvis en støtteforanstaltning til udvikling af landdistrikterne vedrører arealer, skal de enkelte jordlodder identificeres individuelt i ansøgningen. I den periode, en forpligtelse løber, må de jordlodder, som støtten vedrører, ikke udskiftes med andre, medmindre andet følger af programmeringsdokumentet for udvikling af landdistrikterne. (3) Hvis en ansøgning om betaling indgives sammen med en ansøgning om arealstøtte under det integrerede kontrolsystem, sikrer medlemsstaterne, at de jordlodder for hvilke der ansøges om støtte til udvikling af landdistrikterne, er angivet særskilt i ansøgningen om arealstøtte under det integrerede kontrolsystem. (4) Arealer og dyr skal identificeres i henhold til artikel 4 og 5 i forordning (EØF) nr. 3508/92. Artikel 47 (1) Førstegangsansøgninger under en ordning og efterfølgende ansøgninger om betaling skal kontrolleres på en sådan måde, at det effektivt sikres, at betingelserne for ydelse af støtte er overholdt. Alt efter støtteforanstaltningens art fastlægger medlemsstaterne, hvilke systemer og hjælpemidler der skal anvendes ved kontrollen, og de fastlægger tillige, hvem der skal kontrolleres. I alle relevante tilfælde gør medlemsstaterne brug af det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem, der er indført ved forordning (EØF) nr. 3508/92. (2) Der gennemføres kontrol i form af administrativ kontrol og kontrol på stedet. (3) Den administrative kontrol skal være udtømmende og omfatte krydskontrol, blandt andet med data fra det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem, hvor dette er relevant, vedrørende arealer og husdyr, der er omfattet af en støtteforanstaltning, så der undgås uberettigede støtteudbetalinger. Det skal også kontrolleres, om langtidsforpligtelserne overholdes. (4) Der skal foretages kontrol på stedet i henhold til artikel 6 og 7 i forordning (EØF) nr. 3887/92. Den skal omfatte mindst 5 % af støttemodtagerne hvert år og dække alle de forskellige typer støtteforanstaltninger til udvikling af landdistrikterne, der er anført i programmeringsdokumenterne. Kontrollen på stedet skal spredes over året i overensstemmelse med en analyse af de risici, som hver type støtteforanstaltning til udvikling af landdistrikterne indebærer. Alle de af støttemodtagerens tilsagn og forpligtelser, som det er muligt at kontrollere på tidspunktet for kontrolbesøget, skal underkastes en kontrol. Artikel 48 (1) Artikel 9, stk. 1 og 2, i forordning (EØF) nr. 3887/92 finder anvendelse på arealbaseret støtte, og artikel 10, stk. 2, 3, 7, 11 og 12, i nævnte forordning finder anvendelse på støtte, der ydes på grundlag af dyr. Desuden finder artikel 11, stk. 1, litra a), og artikel 12, 13 og 14 i forordning (EØF) nr. 3887/92 anvendelse på disse former for støtte. (2) Medlemsstaterne fastlægger en ordning med sanktioner, der finder anvendelse i tilfælde af overtrædelser af de indgåede forpligtelser eller af de relevante retsforskrifter, og tager alle de nødvendige skridt til iværksættelse af ordningen. Disse sanktioner skal være effektive, stå i forhold til overtrædelsen og have en tilstrækkelig afskrækkende virkning. (3) Hvis det viser sig, at en urigtig erklæring er afgivet som følge af grov uagtsomhed, udelukkes den pågældende støttemodtager for det pågældende kalenderår fra alle foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne, som falder under det pågældende kapitel i forordning (EF) nr. 1257/1999. I tilfælde, hvor en urigtig erklæring er afgivet med forsæt, udelukkes vedkommende tillige for det følgende år. Denne sanktion indskrænker ikke anvendelsen af supplerende sanktioner, som måtte være fastsat i de nationale bestemmelser. KAPITEL IV AFSLUTTENDE BESTEMMELSER Artikel 49 1. Forordning (EØF) nr. 2084/80, (EØF) nr. 220/91, (EF) nr. 860/94, (EF) nr. 1025/94, (EF) nr. 1054/94, (EF) nr. 1282/94, (EF) nr. 1404/94, (EF) nr. 1682/94, (EF) nr. 1844/94 og (EF) nr. 746/96 samt beslutning 92/522/EØF og 94/173/EF ophæves. 2. De forordninger og beslutninger, der ophæves ved stk. 1, finder fortsat anvendelse på aktioner, der inden den 1. januar 2000 godkendes af Kommissionen under de forordninger, der er nævnt i artikel 55, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1257/1999. Artikel 50 Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Den anvendes i forbindelse med fællesskabsstøtte fra den 1. januar 2000. Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den 23 juli 1999. På Kommissionens vegne Franz FISCHLER Medlem af Kommissionen (1) EFT L 160 af 26.6.1999, s. 80. (2) EFT L 215 af 30.7.1992, s. 91. (3) EFT L 288 af 1.12.1995, s. 37. (4) EFT L 215 af 30.7.1992, s. 85. (5) EFT L 288 af 1.12.1995, s. 35. (6) EFT L 102 af 25.4.1996, s. 19. (7) EFT L 67 af 7.3.1997, s. 2. (8) EFT L 142 af 2.6.1997, s. 22. (9) EFT L 160 af 26.6.1999, s. 103. (10) EFT L 161 af 26.6.1999, s. 1. (11) EFT L 355 af 5.12.1992, s. 1. (12) EFT L 127 af 21.5.1999, s. 4. (13) EFT L 391 af 31.12.1992, s. 36. (14) EFT L 212 af 30.7.1998, s. 23. (15) EFT L 203 af 5.8.1980, s. 9. (16) EFT L 26 af 31.1.1991, s. 15. (17) EFT L 164 af 9.6.1998, s. 5. (18) EFT L 99 af 19.4.1994, s. 7. (19) EFT L 112 af 3.5.1994, s. 27. (20) EFT L 115 af 6.5.1994, s. 6. (21) EFT L 140 af 3.6.1994, s. 14. (22) EFT L 154 af 21.6.1994, s. 8. (23) EFT L 178 af 12.7.1994, s. 42. (24) EFT L 192 af 28.7.1994, s. 9. (25) EFT L 329 af 16.11.1992, s. 1. (26) EFT L 79 af 23.3.1994, s. 29. (27) EFT L 160 af 26.6.1999, s. 1. (28) EFT L 160 af 26.6.1999, s. 21. (29) EFT L 161 af 26.6.1999, s. 43. (30) EFT L 161 af 26.6.1999, s. 48. BILAG PLANER FOR UDVIKLING AF LANDDISTRIKTERNE 1. Titlen på planen for udvikling af landdistrikterne 2. Medlemsstat og eventuel administrativ region 3. 1) Geografisk område omfattet af planen Artikel 41 i forordning (EF) nr. 1257/1999 2) Regioner klassificeret som mål 1 og 2 Artikel 40 i forordning (EF) nr. 1257/1999 Følgende identificeres: - Mål 1-regioner og overgangsområder i mål 1-regioner. Dette gælder kun ledsageforanstaltningerne (førtidspensionering, udligningsgodtgørelser, miljøvenligt landbrug og skovrejsning på landbrugsjord i henhold til artikel 31 i forordning (EF) nr. 1257/1999). - Mål 2-regioner. Det gælder: 1) Ledsageforanstaltninger 2) Andre foranstaltninger, der ikke indgår i mål 2-programmeringen. 4. Planlægning for det relevante geografiske område Artikel 41, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1257/1999 Hvis der undtagelsesvis er mere end én udviklingsplan for en region, oplyses følgende: - alle relevante planer - grunden til, at foranstaltningerne ikke kan samles i én plan - forbindelsen mellem foranstaltningerne i de forskellige planer og nærmere enkeltheder om, hvordan det sikres, at planerne hænger sammen og er indbyrdes forenelige. 5. Kvantificeret beskrivelse af den aktuelle situation Artikel 43, stk. 1, første led, i forordning (EF) nr. 1257/1999. 1) Beskrivelse af den aktuelle situation Ved hjælp af kvantificerede data beskrives den aktuelle situation i det geografiske område, herunder navnlig stærke punkter, skævheder, mangler og muligheder for udvikling af landdistrikterne. Beskrivelsen skal vedrøre både landbrug og skovbrug (herunder art og omfang af ulemperne for landbruget i eventuelt ugunstigt stillede områder), erhvervslivet i landdistrikterne, demografiske forhold, menneskelige ressourcer, beskæftigelse og miljøsituation. 2) Virkningerne af den forrige programmeringsperiode Det beskrives, hvilke virkninger de finansielle midler har haft, som EUGFL har anvendt til udvikling af landdistrikterne i den forrige programmeringsperiode og i forbindelse med ledsageforanstaltningerne siden 1992. Der fremlægges evalueringsresultater. 3) Andre oplysninger Hvor det er relevant, udvides beskrivelsen til også at omfatte foranstaltninger, der falder uden for EF-foranstaltningerne til udvikling af landdistrikterne og ledsageforanstaltningerne, men som har haft virkninger for det pågældende programmeringsområde. 6. Beskrivelse af den foreslåede strategi, dens kvantificerede mål, de valgte udviklingsprioriteter for landdistrikterne samt det berørte geografiske område Artikel 43, stk. 1, andet led, i forordning (EF) nr. 1257/1999 1) Foreslået strategi, kvantificerede mål og valgte udviklingsprioriteter Med hensyn til stærke punkter, skævheder, mangler og muligheder i det pågældende område beskrives navnlig: - de prioriterede opgaver - egnet strategi til gennemførelse af de prioriterede opgaver - operationelle mål og forventede virkninger, om muligt kvantificeret både med hensyn til overvågning og evaluering - i hvor høj grad strategien tager hensyn til særlige forhold i de pågældende områder - hvordan der i planerne er taget hensyn til den integrerede strategi - i hvor høj grad strategien tager hensyn til integrationen af kvinder og mænd - i hvor høj grad strategien tager hensyn til internationale forpligtelser, EF-forpligtelser og nationale forpligtelser på miljøområdet, også i forbindelse med bæredygtig udvikling, navnlig vandkvalitet og -udnyttelse, bevarelse af biodiversiteten, herunder bevarelse af afgrødesorter på bedriften, og den globale opvarmning. 2) Andre foranstaltninger og deres virkninger Der gives også en beskrivelse af eventuelle andre relevante foranstaltninger, der er truffet uden for planen for landdistrikternes udvikling (hvad enten det drejer sig om andre EF-foranstaltninger eller nationale foranstaltninger såsom bindende regler, adfærdskodekser og statsstøtteforanstaltninger), og af, i hvilket omfang de fastslåede behov derigennem vil blive opfyldt. 3) Områder, som der er truffet specifikke foranstaltninger for For hver foranstaltning som fastsat i punkt 8, der ikke gælder for hele den i punkt 3 anførte region, beskrives det, i hvilken zone den anvendes. Specielt anføres: - den godkendte liste over ugunstigt stillede områder i den pågældende region - enhver ændring af listen over ugunstigt stillede områder med en behørig begrundelse for ændringen (artikel 55, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1257/1999) - områder med miljørestriktioner med en behørig begrundelse. 4) Tidsplan og påbegyndelse Foreslået tidsplan for de forskellige foranstaltningers gennemførelse, den forventede påbegyndelse af dem og deres varighed (se også punkt 8). 7. Vurdering af de forventede økonomiske, miljømæssige og sociale virkninger Artikel 43, stk. 1, tredje led, i forordning (EF) nr. 1257/1999. Detaljerede oplysninger i overensstemmelse med artikel 43 i nærværende forordning. 8. Samlet vejledende finansiel oversigt Artikel 43, stk. 1, fjerde led, i forordning (EF) nr. 1257/1999 Finansieringsplan: Programmerne til udvikling af landdistrikterne >TABELPOSITION> Midler fra EUGFL, Garantisektionen, til fremme af tilpasningen og udviklingen af landdistrikterne (artikel 33 i forordning (EF) nr. 1257/1999 i mål 2-regioner: mio. EUR (... % af de samlede midler til artikel 33). Bemærkning: Hvis én og samme foranstaltning optræder under flere udviklingsprioriteter, skal den pågældende medlemsstat af hensyn til den finansielle forvaltning opstille endnu et skema over alle udgifterne til foranstaltningen. Dette skema skal have samme struktur som ovenstående skema, og rækkefølgen skal være som i nedenstående liste. - Foranstaltningerne er: a. Investeringer i landbrugsbedrifter b. Etablering af unge landbrugere c. Uddannelse d. Førtidspensionering e. Ugunstigt stillede områder og områder med miljørestriktioner f. Miljøvenligt landbrug g. Forbedring af forarbejdningen og afsætningen af landbrugsprodukter h. Skovrejsning på landbrugsjord i. Andre skovbrugsforanstaltninger j. Grundforbedring k. Jordfordeling l. Oprettelse af vikar- og driftskonsulentordninger m. Afsætning af kvalitetsprodukter fra landbruget n. Basale servicefaciliteter for erhvervslivet og befolkningen i landdistrikterne o. Renovering og udvikling af landsbyer samt beskyttelse og bevarelse af landdistrikternes kulturværdier p. Diversificering af aktiviteterne på landbrugsområdet og området med nær tilknytning hertil, så der skabes flere eller alternative beskæftigelses- og indkomstmuligheder q. Forvaltning af landbrugets vandressourcer r. Udvikling og forbedring af den infrastruktur, der er af betydning for udviklingen af landbruget s. Fremme af aktiviteter inden for turisme og håndværk t. Miljøbeskyttelse i forbindelse med landbrug, skovbrug og landskabspleje samt forbedring af dyrevelfærd, u. Genopbygning af landbrugsproduktionspotentiale, som er blevet beskadiget ved naturkatastrofer, og indførelse af relevante forebyggende foranstaltninger v. Finansieringsteknik. 9. Beskrivelse af de påtænkte foranstaltninger til gennemførelse af planerne Artikel 43, stk. 1, femte led i forordning (EF) nr. 1257/1999. For hvert punkt anføres: A) Støtteforanstaltningernes hovedtræk B) Andet 1) Generelle oplysninger A) Støtteforanstaltningernes hovedtræk: - en liste over foranstaltningerne i samme rækkefølge som i forordning (EF) nr. 1257/1999 - en henvisning til den artikel (og det stykke), som hver betaling i forbindelse med foranstaltningen til udvikling af landdistrikterne falder ind under. Hvis der henvises til to eller flere artikler, skal den samlede betaling opdeles på de enkelte bestanddele. B) Andet: Intet. 2) Oplysninger om flere eller alle foranstaltninger(1) A) Hovedtræk: - EF-bidraget baseret enten på de samlede udgifter eller på de offentlige udgifter - støtteintensitet og/eller -beløb og den anvendte differentiering (kapitel I-VIII) - undtagelser som omhandlet i artikel 37, stk. 3, andet afsnit, første led, i forordning (EF) nr. 1257/1999. B) Andet: - støttebetingelser - kriterier for påvisning af økonomisk levedygtighed (kapitel I, II og IV) - normal god landbrugspraksis (kapitel V og VI) - minimumskrav med hensyn til miljø, hygiejne og dyrevelfærd (kapitel I, II og VII) - minimumskrav med hensyn til faglige kvalifikationer (kapitel I, II og IV) - tilstrækkelig garanti for, at der findes normale afsætningsmuligheder for de pågældende produkter (kapitel I og VII) jf. artikel 6 og 26 i forordning (EF) nr. 1257/1999. - beskrivelse af samtlige løbende kontrakter (fra den forrige periode), herunder en finansiel beskrivelse, og procedurer/regler gældende for disse kontrakter. 3) Oplysninger om specifikke foranstaltninger For foranstaltningerne under de enkelte kapitler kræves desuden følgende specifikke oplysninger: I. Investeringer i landbrugsbedrifter (kapitel I) A) Hovedtræk: - primære produktionssektorer og investeringstyper. B) Andet: - maksimumsbeløb for de samlede støtteberettigede investeringer - støttetyper. II. Etablering af unge landbrugere (kapitel II) A) Hovedtræk: Intet. B) Andet: - den periode, som unge landbrugere råder over til at opfylde kriterierne for støtteberettigelse inden for de tilladte tre år i henhold til nærværende forordnings artikel 5 - aldersgrænse - betingelser for unge landbrugere, der ikke er etableret som eneste driftsleder på bedriften, eller som er etableret som medlemmer af sammenslutninger eller kooperativer, der som hovedformål har at forvalte en landbrugsbedrift - type etableringsstøtte. III. Uddannelse (kapitel III) A) Hovedtræk: Intet. B) Andet: - støtteberettigede aktiviteter og personer - sikring af, at ingen normale uddannelsesordninger og -programmer foreslås til finansiering. IV. Førtidspensionering (kapitel IV) A) Hovedtræk: Intet. B) Andet: - nærmere betingelser for overdragere, overtagere, arbejdstagere og frigjorte arealer, herunder udnyttelse af arealer, som overdrageren beholder til ikke-erhvervsmæssigt landbrug, og den periode, der er afsat til forbedring af levedygtigheden - type støtte, herunder beskrivelse af den anvendte ordning for beregning af det maksimale støtteberettigede beløb pr. bedrift og begrundelse med hensyn til type modtagere - beskrivelse af nationale pensionerings- og førtidspensioneringsordninger - nærmere oplysninger om støttens varighed. V. Ugunstigt stillede områder og områder med miljørestriktioner (kapitel V) A) Hovedtræk: - støttebeløbets størrelse: 1. for udligningsgodtgørelse i henhold til artikel 13, litra a), i forordning (EF) nr. 1257/1999: begrundelse for gradueringen af støttebeløbet efter kriterierne i artikel 15, stk. 2 i forordning (EF) nr. 1257/1999 2. for udligningsgodtgørelser i henhold til artikel 13, litra a), i forordning (EF) nr. 1257/1999: forslag om at anvende fleksibilitetsbestemmelserne vedrørende det samlede støtteberettigede beløb i forordningens artikel 15, stk. 3, andet afsnit, med den nødvendige begrundelse; det anføres, hvordan det vil blive sikret, at loftet over udligningsgodtgørelser vil blive overholdt i disse tilfælde, og der redegøres for den administrative procedure for, hvordan det sikres, at det maksimale støtteberettigede beløb overholdes 3. for betalinger i henhold til artikel 13, litra b), og artikel 16 i forordning (EF) nr. 1257/1999: nærmere landbrugstekniske beregninger, der angiver: a) mistet indkomst og omkostninger som følge af miljørestriktionerne, b) de landbrugstekniske antagelser, der benyttes som referencepunkt. B) Andet: - nærmere oplysninger om betingelser for støtteberettigelse vedrørende: 1. fastlæggelse af minimumsarealet 2. beskrivelse af den relevante ordning for omregning i tilfælde af fælles græsningsarealer. VI. Miljøvenligt landbrug (kapitel VI) A) Hovedtræk: - begrundelse for de forventede virkninger af foranstaltningerne - for udryddelsestruede husdyrracer, bevis for racernes truede status ifølge videnskabelige data, som accepteres af internationale organisationer, der betragtes som autoriteter på området - for plantegenetiske ressourcer, der er truet af genetisk erosion, bevis herfor på basis af videnskabelige resultater og indikatorer for forekomsten af landlige/primitive (lokale) sorter, deres populationsdiversitet of de fremherskende landbrugsmetoder på lokalt plan - præcise oplysninger om landbrugernes forpligtelser og alle andre betingelser i aftalerne, herunder mulighederne for tilpasning af løbende kontrakter og procedurerne herfor - beskrivelse af foranstaltningens dækning, der viser anvendelsen i forhold til behovet, omfanget af målretning efter geografisk, sektormæssig eller anden for dækning - nærmere landbrugstekniske beregninger, der viser: a) mistet indkomst og omkostninger i forbindelse med normal god landbrugspraksis, b) de landbrugstekniske antagelser, der benyttes som referencepunkt, c) incitament og begrundelse for incitament på basis af objektive kriterier - for miljøvenlige forpligtelser i landbruget som helhed, beskrives mulighederne for at kombinere foranstaltninger, og det sikres, at der er sammenhæng mellem foranstaltningerne. B) Andet: Intet. VII. Forbedring af forarbejdningen og afsætningen af landbrugsprodukter (kapitel VII) A) Hovedtræk: - sektorer for basislandbrugsproduktionen. B) Andet: - kriterier for påvisning af de økonomiske fordele for primærproducenterne. VIII. Skovbrug (kapitel VIII) A) Hovedtræk: - Definition af: - "landbrugsjord" i forbindelse med nærværende forordnings artikel 25 - "landbruger" i forbindelse med nærværende forordnings artikel 26 - bestemmelser, der sikrer, at sådanne foranstaltninger er tilpasset de lokale forhold og forenelige med miljøet, og at de i givet fald skaber en passende ligevægt mellem skovbrug og vildtbestande - aftaler mellem regioner og mulige støttemodtagere vedrørende foranstaltninger i forbindelse med artikel 32 i forordning (EF) nr. 1257/1999. B) Andet: - beskrivelse af støtteberettigede foranstaltninger og modtagere - forbindelse mellem foreslåede foranstaltninger og nationale/regionale skovbrugsprogrammer eller tilsvarende ordninger - foreliggende skovbeskyttelsesplaner som omhandlet i EF-bestemmelserne for områder med stor eller middelstor risiko for skovbrande og overensstemmelse mellem de foreslåede foranstaltninger og beskyttelsesplanerne. IX. Fremme af tilpasningen og udviklingen af landdistrikterne (kapitel IX) A) Hovedtræk: - beskrivelse af og begrundelse for de aktioner, der er foreslået under hver foranstaltning. B) Andet: - definition af finansieringsteknik, der skal være i overensstemmelse med de almindelige kriterier for støtteberettigelse. 10. Behov for undersøgelser, demonstrationsprojekter, uddannelse eller teknisk bistand (hvor det er relevant) Artikel 43, stk. 1, sjette led, i forordning (EF) nr. 1257/1999 11. Udpegning af kompetente myndigheder og ansvarlige organer Artikel 43, stk. 1, syvende led, i forordning (EF) nr. 1257/1999 12. Bestemmelser, der skal sikre, at planerne gennemføres effektivt og korrekt, herunder overvågning og evaluering, fastlæggelse af kvantificerede evalueringsindikatorer, kontrol- og sanktionsordninger samt relevante informationer til offentligheden Artikel 43, stk. 1, ottende led, i forordning (EF) nr. 1257/1999 1) Nærmere oplysninger om gennemførelsen af artikel 41-45 i nærværende forordning. De bør navnlig omfatte: - beskrivelse af de finansielle kredsløb for betaling af støtte til de endelige modtagere - ordninger for overvågning og evaluering af programmet, herunder systemer og procedurer for indsamling, tilrettelæggelse af samordning af data om finansielle, fysiske og virkningsmæssige indikatorer - et eventuelt overvågningsudvalgs rolle, sammensætning og forretningsorden - kodificering, som skal svare til den af Kommissionen fastlage model. 2) Nærmere oplysninger om gennemførelsen af artikel 46-48 i nærværende forordning, navnlig vedrørende overholdelsen af de almindelige kriterier for støtteberettigelse: De bør omfatte en detaljeret beskrivelse af de påtænkte kontrolforanstaltninger med hensyn til efterprøvelsen af ansøgningernes inhold og overholdelsen af betingelserne for at modtage støtte samt de præcise sanktionsregler. 13. Resultater af høringer og angivelse af de involverede myndigheder og organer såvel som abejdsmarkedsparter og økonomiske interesseorganisationer Artikel 43, stk. 1, niende led, i forordning (EF) nr. 1257/1999 1) Beskrivelse af: - arbejdsmarkedsparter, økonomiske interesseorganisationer og andre relevante nationale organer, der skal høres efter de nationale regler og sædvaner - de landbrugs- og miljømyndigheder og -organer, der involveres i forbindelse med udvikling, gennemførelse, overvågning, evaluering og revision af miljøforanstaltninger i landbruget og andre miljørettede forantstaltninger, så at der skabes ligevægt mellem disse forantstaltninger og andre foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne. 2) Sammenfatning af resultaterne af høringerne og en angivelse af, i hvilket omfang der er taget hensyn til de fremsatte synspunkter og råd. 14. Ligevægt mellem de forskellige støtteforanstaltninger Artikel 43, stk. 2, andet led, i forordning (EF) nr. 1257/1999 1) Beskrivelse, med henvisning til stærke punkter, behov og udviklingsmuligheder, af: - ligevægten mellem de forskellige foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne - i hvilket omfang miljøforanstaltningerne for landbruget anvendes i hele området. 2) I beskrivelsen bør der, afhængigt af det konkrete tilfælde, henvises til: - foranstaltninger, der er truffet uden for rammerne af forordning (EF) nr. 1257/1999 - foranstaltninger, der er truffet eller planlagt i henhold til særskilte udviklingsplaner for landdistrikterne. 15. Forenelighed og sammenhæng Artikel 37, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1257/1999 A) Hovedtræk: 1) Vurdering af forenelighed og sammenhæng med: - andre EF-politikker og gennemførelsesforanstaltninger hertil, navnlig konkurrencepolitikken - andre ordninger under den fælles landbrugspolitik, navnlig hvor påtoenkes undtagelser som omhandlet i artikel 37, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1257/1999 - andre støtteforanstaltninger som led i udviklingsplanerne for landdistrikterne - de almindelige kriterier for støtteberettigelse. 2) I forbindelse med foranstaltningerne i artikel 33 i forordning (EF) nr. 1257/1999 skal det sikres og om fornødent tydeliggøres: - at foranstaltninger, der er truffet i henhold til sjette, syvende og niende led i nævnte artikel, ikke kan finansieres af EFRU i landdistrikter i mål 2-områder eller i overgangsområder - at foranstaltningerne ikke henhører under andre foranstaltninger, der er nævnt i afsnit II i forordning (EF) nr. 1257/1999. B) Andet 3) Vurderingen skal navnlig omfatte de ordninger, der skal sikre en korrekt samordning med de myndigheder, som er ansvarlige for: - de udviklingsforanstaltninger, der er indført inden for markedsordningernes rammer - eventuelle udviklingsforanstaltninger for landdistrikterne, der er vedtaget i henhold til national lovgivning. 16. Supplerende statsstøtte Artikel 52 i forordning (EF) nr. 1257/1999 A) Hovedtræk: Angiv de foranstaltninger, til hvilke det påtænkes at yde supplerende finansiering i form af statsstøtte (artikel 52 i forordning (EF) nr. 1257/1999). I en vejledende tabel anføres omfanget af den supplerende støtte, der skal ydes for hver af de pågældende foranstaltninger for hvert år, der er omfattet af planen. B) Andet: Intet. (1) Alle henvisninger til kapitler er henvisninger til kapitler i forordning (EF) nr. 1257/1999.