This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 31999R1403
Council Regulation (EC) No 1403/1999 of 24 June 1999 fixing, for the 1999/2000 marketing year, certain sugar prices and the standard quality of beet
Rådets forordning (EF) nr. 1403/1999 af 24. juni 1999 om fastsættelse for produktionsåret 1999/2000 af visse sukkerpriser og af standardkvaliteten for sukkerroer
Rådets forordning (EF) nr. 1403/1999 af 24. juni 1999 om fastsættelse for produktionsåret 1999/2000 af visse sukkerpriser og af standardkvaliteten for sukkerroer
EFT L 164 af 30.6.1999, p. 13–14
(ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)
No longer in force, Date of end of validity: 30/06/2000
Rådets forordning (EF) nr. 1403/1999 af 24. juni 1999 om fastsættelse for produktionsåret 1999/2000 af visse sukkerpriser og af standardkvaliteten for sukkerroer
EF-Tidende nr. L 164 af 30/06/1999 s. 0013 - 0014
RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1403/1999 af 24. juni 1999 om fastsættelse for produktionsåret 1999/2000 af visse sukkerpriser og af standardkvaliteten for sukkerroer RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, under henvisning til Rådets forordnidng (EØF) nr. 1785/81 af 30. juni 1981 om den fælles markedsordning for sukker(1), særlig artikel 2, stk. 3, artikel 3, stk. 4, og artikel 4, stk. 3, under henvisning til forslag fra Kommissionen(2), under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet(3), under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg(4), og ud fra følgende betragtninger: (1) Ved fastsættelsen af sukkerpriserne før der tages hensyn til målsætningerne for den fælles landbrugspolitik; den fælles landbrugspolitik har blandt andet til formål at sikre landbrugsbefolkningen en rimelig levestandard, at sikre forsyningerne og at sikre forbrugerne rimelige priser på landbrugsvarer; (2) for at nå disse mål er det nødvendigt at fastsætte indikativprisen for sukker på et niveau, som særlig under hensyn til størrelsen af den heraf følgende interventionspris sikrer producenterne af sukkerroer og sukkerrør en rimelig indkomst uden herved at tilsidesætte forbrugernes interesser, og som er egnet til at opretholde en ligevægt mellem priserne på de vigtigste landbrugsprodukter; (3) på grund af sukkermarkedets særlige forhold er handelen med sukker kun forbundet med forholdsvis begrænsede risici; forskellen mellem indikativprisen og interventionsprisen kan derfor ved fastlæggelsen af interventionsprisen for sukker fastsættes forholdsvis lavt; (4) basisprisen for sukkerroer skal fastsættes under hensyn til interventionsprisen, virksomhedernes indtægter fra salg af melasse, som kan ansættes til 7,61 EUR/100 kg, idet dette beløb er afledt af prisen på melasse i artikel 14, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1785/81 og kan ansættes til 8,21 EUR/100 kg, samt omkostningerne ved forarbejdning og levering til fabrik af sukkerroer, idet der gås ud fra et udbytte, som for Fællesskabets vedkommende kan anslås til 130 kg hvidt sukker pr. ton sukkerroer med 16 % sukkerindhold - UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING: Artikel 1 1. Indikativprisen for hvidt sukker fastsættes til 66,50 EUR/100 kg. 2. Interventionsprisen for hvidt sukker fastsættes til 63,19 EUR/100 kg for de områder i Fællesskabet, hvor der ikke er underskud. Artikel 2 Den gældende basispris for sukkerroer i Fællesskabet fastsættes til 47,67 EUR/ton, leveret ved samlestation. Artikel 3 Sukkerroer af standardkvalitet har følgende egenskaber: a) sund sædvanlig handelskvalitet b) 16 % sukkerindhold ved modtagelsen. Artikel 4 Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Den anvendes i produktionsåret 1999/2000. Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Luxembourg, den 24. juni 1999. På Rådets vegne J. TRITTIN Formand (1) EFT L 177 af 1.7.1981, s. 4. Forordningen er senest ændret ved forordning (EF) nr. 1148/98 (EFT L 159 af 3.6.1998, s. 36). (2) EFT C 59 af 1.3.1999, s. 5. (3) Udtalelse afgivet den 14. april 1999 (endnu ikke offentliggjort i EFT). (4) Udtalelse afgivet den 28. april 1999 (endnu ikke offentliggjort i EFT).