Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 31999R1340

Kommissionens forordning (EF) nr. 1340/1999 af 24. juni 1999 om fravigelse af forordning (EF) nr. 708/98 om interventionsorganernes overtagelse af uafskallet ris og om fastsættelse af korrektionsbeløb samt tillæg og fradrag, for så vidt angår perioden for levering til intervention for høståret 1998/99

EFT L 159 af 25.6.1999, p. 29–29 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 11/12/2010

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/1999/1340/oj

31999R1340

Kommissionens forordning (EF) nr. 1340/1999 af 24. juni 1999 om fravigelse af forordning (EF) nr. 708/98 om interventionsorganernes overtagelse af uafskallet ris og om fastsættelse af korrektionsbeløb samt tillæg og fradrag, for så vidt angår perioden for levering til intervention for høståret 1998/99

EF-Tidende nr. L 159 af 25/06/1999 s. 0029 - 0029


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1340/1999

af 24. juni 1999

om fravigelse af forordning (EF) nr. 708/98 om interventionsorganernes overtagelse af uafskallet ris og om fastsættelse af korrektionsbeløb samt tillæg og fradrag, for så vidt angår perioden for levering til intervention for høståret 1998/99

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 3072/95 af 22. december 1995 om den fælles markedsordning for ris(1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 2072/98(2), særlig artikel 8, litra b), og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Betingelserne for interventionsorganernes overtagelse af uafskallet ris er fastsat i Kommissionens forordning (EF) nr. 708/98(3), ændret ved forordning (EF) nr. 691/1999(4); ifølge forordningens artikel 6, stk. 1, skal leveringen senest finde sted ved udgangen af den måned efter måneden for modtagelsen af buddet, uden at leveringen dog kan finde sted efter den 31. august i det pågældende høstår;

(2) indførelsen af et godt system for oplagring, kontrol og modtagelse af produkter har voldt interventionsorganerne problemer i høståret 1998/99; problemerne har medført forsinkelser i proceduren for godkendelse af bud og overtagelse af produkter; for høståret 1998/99 bør der derfor indrømmes undtagelse fra leveringsperioden og den i bestemmelserne fastsatte sidste frist for levering til interventionsorganet;

(3) de i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Korn -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Uanset artikel 6, stk. 1, i forordning (EF) nr. 708/98 skal leveringen af uafskallet ris, som interventionsorganet overtager for høståret 1998/99, finde sted senest den 30. september 1999.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 24. juni 1999.

På Kommissionens vegne

Franz FISCHLER

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 329 af 30.12.1995, s. 18.

(2) EFT L 265 af 30.9.1998, s. 4.

(3) EFT L 98 af 31.3.1998, s. 21.

(4) EFT L 87 af 31.3.1999, s. 8.

Top