Izberite preskusne funkcije, ki jih želite preveriti.

Dokument je izvleček s spletišča EUR-Lex.

Dokument 31999R0860

    Rådets forordning (EF) nr. 860/1999 af 22. April 1999 om ændring af bilag I til forordning (EØF) nr. 2658/87 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (kapitel 27)

    EFT L 108 af 27.4.1999, str. 10–10 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    Pravni status dokumenta Ne velja več, Datum konca veljavnosti: 31/12/1999; stiltiende ophævelse ved 31999R2204

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/1999/860/oj

    31999R0860

    Rådets forordning (EF) nr. 860/1999 af 22. April 1999 om ændring af bilag I til forordning (EØF) nr. 2658/87 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (kapitel 27)

    EF-Tidende nr. L 108 af 27/04/1999 s. 0010 - 0010


    RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 860/1999

    af 22. april 1999

    om ændring af bilag I til forordning (EØF) nr. 2658/87 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (kapitel 27)

    RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 28,

    under henvisning til forslag fra Kommissionen, og

    ud fra følgende betragtninger:

    I henhold til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif(1) suspenderes toldsatserne for varer til behandling ved en bestemt proces, der er fastlagt under pos. 27129031, idet de pågældende processer er beskrevet i supplerende bestemmelse 4 til kapitel 27 i nævnte nomenklatur;

    det er af interesse for Fællesskabet, at suspensionen af toldsatser udvides til også at omfatte varer, der er bestemt til at undergå en olieudskillelse ved fraktioneret krystallisation, for så vidt angår varer henhørende under pos. 27129031, med henblik på at tage hensyn til den teknologiske og økologiske udvikling og forbedre de europæiske virksomheders konkurrenceevne -

    UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

    Artikel 1

    I toldtariffen i anden del i bilag I til forordning (EØF) nr. 2658/87 tilføjes under supplerende bestemmelse 4 til kapitel 27 følgende: "p) kun for varer henhørende under pos. 2712 90 31: olieudskillelse ved fraktioneret krystallisation".

    Artikel 2

    Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Luxembourg, 22. april 1999.

    På Rådets vegne

    W. MÜLLER

    Formand

    (1) EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1. Forordningen er senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2261/98 (EFT L 292 af 30.10.1998, s. 1.)

    Na vrh