EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 31999R0756

Kommissionens forordning (EF) nr. 756/1999 af 12. april 1999 om ændring af forordning (EF) nr. 2362/98 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 404/93 for så vidt angår ordningen for indførsel af bananer til Fællesskabet

EFT L 98 af 13.4.1999, p. 10–11 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 30/06/2001

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/1999/756/oj

31999R0756

Kommissionens forordning (EF) nr. 756/1999 af 12. april 1999 om ændring af forordning (EF) nr. 2362/98 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 404/93 for så vidt angår ordningen for indførsel af bananer til Fællesskabet

EF-Tidende nr. L 098 af 13/04/1999 s. 0010 - 0011


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 756/1999

af 12. april 1999

om ændring af forordning (EF) nr. 2362/98 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 404/93 for så vidt angår ordningen for indførsel af bananer til Fællesskabet

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 404/93 af 13. februar 1993 om den fælles markedsordning for bananer(1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1637/98(2), særlig artikel 20, og

ud fra følgende betragtninger:

Gennemførelsesbestemmelserne til Rådets forordning (EØF) nr. 404/93 for så vidt angår ordningen for indførsel af bananer til Fællesskabet blev vedtaget ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2362/98(3);

betingelserne for udstedelse af genfordelingslicenser for de uudnyttede mængder i licenser, der blev udstedt for et tidligere kvartal i samme år, er fastsat i artikel 20 i forordning (EF) nr. 2362/98; forvaltningen af mængderne for de forskellige oprindelser, der er nævnt i bilag I til nævnte forordning, bl.a. den eventuelle fastsættelse af nedsættelseskoefficienter efter oprindelse, fører til krav om, at der anmodes om og udstedes genfordelingslicens for den samme oprindelse som for den første licens, der ikke blev udnyttet helt; den forpligtelse bør anføres udtrykkeligt, som det var tilfældet i artikel 10, stk. 3, i Kommissionens forordning (EØF) nr. 1442/93(4), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1409/96(5);

i artikel 25 i forordning (EF) nr. 2362/98 er det fastsat, at traditionelle erhvervsdrivendes ansøgninger om importlicenser skal være ledsaget af bevis for, at der er stillet en sikkerhed; det bør anføres, at denne forpligtelse gælder for alle ansøgninger om importlicens bortset fra ansøgninger, som nytilkomne erhvervsdrivende indgiver i forbindelse med toldkontingenterne og de traditionelle AVS-bananer; denne forpligtelse gælder heller ikke så meget mere for de nytilkomne erhvervsdrivendes indgivelse af ansøgninger om genfordelingslicenser;

forordning (EF) nr. 2362/98 bør derfor tydeliggøres;

de i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Bananer -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EF) nr. 2362/98 foretages følgende ændringer:

1) Artikel 20, stk. l, affattes således: "1. De mængder, der ikke er udnyttet i forbindelse med en licens, genfordeles efter ansøgning til den samme erhvervsdrivende, der alt efter tilfældet er indehaver eller erhverver af nævnte licens, for det følgende kvartal, men dog i det år, som den første licens blev udstedt i. Genfordelingen foretages for en indførsel af bananer fra den oprindelse, som den første licens, der ikke blev udnyttet eller kun udnyttet delvist, blev udstedt for.

Sikkerheden for den første licens inddrages i forhold til de uudnyttede mængder."

2) Artikel 25 affattes således: "Artikel 25

1. Ansøgninger om importlicenser skal være ledsaget af bevis for, at der er stillet en sikkerhed efter afsnit III i forordning (EØF) nr. 2220/85. Sikkerheden er 18 EUR/t. Denne bestemmelse gælder dog ikke for licensansøgninger, som nytilkomne erhvervsdrivende indgiver i forbindelse med den importordning, der er fastsat i afsnit II.

2. Udstedes licenserne for en mindre mængde end den mængde, der er ansøgt om, frigives sikkerheden straks for den mængde, der ikke er blevet tildelt."

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Denne forordning gælder for ansøgninger om importlicenser og genfordelingslicenser, der indgives fra dens ikrafttrædelse.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 12. april 1999.

På Kommissionens vegne

Franz FISCHLER

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 47 af 25.2.1993, s. 1.

(2) EFT L 210 af 28.7.1998, s. 28.

(3) EFT L 293 af 31.10.1998, s. 32.

(4) EFT L 142 af 12.6.1993, s. 6.

(5) EFT L 181 af 20.7.1996, s. 13.

Top