Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 31999R0736

    Kommissionens forordning (EF) nr. 736/1999 af 8. april 1999 om justering af den agromonetære udligningsstøtte til Irland

    EFT L 94 af 9.4.1999, p. 13–14 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/1999/736/oj

    31999R0736

    Kommissionens forordning (EF) nr. 736/1999 af 8. april 1999 om justering af den agromonetære udligningsstøtte til Irland

    EF-Tidende nr. L 094 af 09/04/1999 s. 0013 - 0014


    KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 736/1999

    af 8. april 1999

    om justering af den agromonetære udligningsstøtte til Irland

    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2799/98 af 15. december 1998 om den agromonetære ordning for euroen(1), særlig artikel 9, og

    ud fra følgende betragtninger:

    Det maksimale støttebeløb for de væsentlige revalueringer af det irske pund den 11. januar 1997 og den 29. marts 1997 blev fastsat ved Kommissionens forordning (EF) nr. 806/97 af 2. maj 1997 om fastsættelse af de maksimale beløb for udligningsstøtten for de væsentlige revalueringer af det irske pund, pund sterling og den italienske lira, som indtrådte inden den 31. marts 1997(2), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1219/97(3);

    efter artikel 10, stk. 3, tredje afsnit, i forordning (EF) nr. 2799/98 forstås henvisninger til udligningsstøtte som omhandlet i forordning (EØF) nr. 3813/92(4), senest ændret ved forordning (EF) nr. 150/95(5), og (EF) nr. 724/97(6), senest ændret ved forordning (EF) nr. 942/98(7), som henvisninger til artikel 4, 5 og 6 i forordning (EF) nr. 2799/98;

    i artikel 4, stk. 5, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 2799/98 er det fastsat, at beløbene for anden og tredje rate af udligningsstøtten nedsættes i forhold til den indvirkning, udviklingen i landbrugsomregningskurserne har haft på indkomsterne indtil begyndelsen af måneden før den første måned for den pågældende rate;

    omregningskursen for det irske pund i begyndelsen af måneden før den første måned for den tredje rate er højere end kursen på datoen for den væsentlige revaluering den 11. januar 1997; på grund af det niveau, omregningskursen har nået, bør tredje rate af støtten til Irland tilpasses;

    omregningskursen for det irske pund i begyndelsen af måneden før den første måned for den tredje rate er højere end kursen på datoen for den væsentlige revaluering den 29. marts 1997; på grund af det niveau, omregningskursen har nået, bør tredje rate af støtten til Irland bortfalde;

    de i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra de berørte forvaltningskomitéer -

    UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

    Artikel 1

    1. Beløbet for den tredje rate af udligningsstøtten til Irland, der følger af det i forordning (EF) nr. 806/97 fastsatte hovedbeløb af den første rate i forbindelse med den mærkbare revaluering den 11. januar 1997, nedsættes fra 35,07 mio. ECU til 6,62 mio. ECU.

    2. Beløbet for den tredje rate af udligningsstøtten til Irland, der følger af det i forordning (EF) nr. 806/97 fastsatte hovedbeløb af den første rate i forbindelse med den mærkbare revaluering den 29. marts 1997, bortfalder.

    Artikel 2

    Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 8. april 1999.

    På Kommissionens vegne

    Franz FISCHLER

    Medlem af Kommissionen

    (1) EFT L 349 af 24.12.1998, s. 1.

    (2) EFT L 115 af 3.5.1997, s. 16.

    (3) EFT L 170 af 28.6.1997, s. 56.

    (4) EFT L 387 af 31.12.1992, s. 1.

    (5) EFT L 22 af 31.1.1995, s. 1.

    (6) EFT L 108 af 25.4.1997, s. 9.

    (7) EFT L 132 af 6.5.1998, s. 1.

    Top