Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 31999L0071

    Kommissionens direktiv 1999/71/EF af 14. juli 1999 om ændring af bilagene til Rådets direktiv 86/362/EØF, 86/363/EØF og 90/642/EØF om fastsættelse af maksimalgrænseværdier for indholdet af pesticidrester i og på korn, i og på levnedsmidler af animalsk oprindelse og på og i visse produkter af vegetabilsk oprindelse, herunder frugt og grøntsager (EØS-relevant tekst)

    EFT L 194 af 27.7.1999, p. 36–44 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (CS, ET, LV, LT, HU, MT, PL, SK, SL, BG, RO)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 31/08/2008; stiltiende ophævelse ved 32005R0396

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/1999/71/oj

    31999L0071

    Kommissionens direktiv 1999/71/EF af 14. juli 1999 om ændring af bilagene til Rådets direktiv 86/362/EØF, 86/363/EØF og 90/642/EØF om fastsættelse af maksimalgrænseværdier for indholdet af pesticidrester i og på korn, i og på levnedsmidler af animalsk oprindelse og på og i visse produkter af vegetabilsk oprindelse, herunder frugt og grøntsager (EØS-relevant tekst)

    EF-Tidende nr. L 194 af 27/07/1999 s. 0036 - 0044


    KOMMISSIONENS DIREKTIV 1999/71/EF

    af 14. juli 1999

    om ændring af bilagene til Rådets direktiv 86/362/EØF, 86/363/EØF og 90/642/EØF om fastsættelse af maksimalgrænseværdier for indholdet af pesticidrester i og på korn, i og på levnedsmidler af animalsk oprindelse og på og i visse produkter af vegetabilsk oprindelse, herunder frugt og grøntsager

    (EØS-relevant tekst)

    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Rådets direktiv 86/362/EØF af 24. juli 1986 om fastsættelse af maksimalgrænseværdier for indholdet af pesticidrester i og på korn(1), senest ændret ved Kommissionens direktiv 1999/65/EF(2), særlig artikel 10,

    under henvisning til Rådets direktiv 86/363/EØF af 24. juli 1986 om fastsættelse af maksimalgrænseværdier for indholdet af pesticidrester i og på levnedsmidler af animalsk oprindelse(3), senest ændret ved Kommissionens direktiv 98/82/EF(4), særlig artikel 10,

    under henvisning til Rådets direktiv 90/642/EØF af 27. november 1990 om fastsættelse af maksimalgrænseværdier for pesticidrester på og i visse produkter af vegetabilsk oprindelse, herunder frugt og grønsager(5), senest ændret ved direktiv 1999/65/EF, særlig artikel 7,

    under henvisning til Rådets direktiv 91/414/EØF om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler(6), senest ændret ved direktiv 1999/1/EF(7), særlig artikel 4, stk. 1, litra f), og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1) Det nye aktive stof azoxystrobin blev optaget i bilag I til direktiv 91/414/EØF ved Kommissionens direktiv 98/47/EF(8) til anvendelse udelukkende som fungicid, men uden angivelse af særlige betingelser, der har virkning på afgrøder, der kan behandles med plantebeskyttelsesmidler, som indeholder azoxystrobin;

    (2) optagelsen i bilag I var baseret på en vurdering af de oplysninger, der var forelagt om den foreslåede anvendelse som fungicid på korn og vinstokke; nogle medlemsstater har forelagt oplysninger om anvendelse på korn, vinstokke og bananer i henhold til artikel 4, stk. 1, litra f), i direktiv 91/414/EØF; de foreliggende oplysninger er blevet gennemgået og er tilstrækkelige til, at der kan fastsættes maksimalgrænseværdier;

    (3) findes der ingen EF-maksimalgrænseværdi og heller ingen midlertidig maksimalgrænseværdi, skal medlemsstaterne fastsætte en midlertidig national maksimalgrænseværdi i henhold til artikel 4, stk. 1, litra f), i direktiv 91/414/EØF, inden godkendelsen kan gives;

    (4) med optagelsen i bilag I til direktiv 91/414/EØF afsluttedes den tekniske og videnskabelige vurdering af azoxystrobin den 22. april 1998 i form af Kommissionens vurderingsrapport for azoxystrobin; i rapporten er den accepterede daglige indtagelse (ADI) for azoxystrobin fastsat til 0,1 mg/kg legemsvægt pr. dag; forbrugernes livslange eksponering for levnedsmidler behandlet med azoxystrobin er blevet vurderet efter de procedurer og den praksis, der følges i EF, under hensyntagen til de retningslinjer, der er offentliggjort af WHO(9), og det er blevet beregnet, at de maksimalgrænseværdier, der er fastsat i dette direktiv, ikke giver anledning til overskridelse af ADI;

    (5) der blev ikke fundet akutte toksiske virkninger, som kræver fastsættelse af en akut referencedosis, under den vurdering og drøftelse, der gik forud for optagelsen af azoxystrobin i bilag I til direktiv 91/414/EØF;

    (6) for nogle landbrugsprodukters vedkommende var betingelserne for at anvende azoxystrobin allerede fastlagt på en sådan måde, at der kan fastsættes endelige maksimalgrænseværdier;

    (7) for at beskytte forbrugerne mod at blive eksponeret for rester i eller på produkter, for hvilke der ikke er givet nogen godkendelse, bør de midlertidige maksimalgrænseværdier fastsættes til bestemmelsesgrænseværdien for alle de produkter, der er omfattet af direktiv 86/362/EØF, 86/363/EØF og 90/642/EØF; fastsættelsen af midlertidige EF-maksimalgrænseværdier er ikke til hinder for, at medlemsstaterne kan fastsætte midlertidige maksimalgrænseværdier for azoxystrobin i henhold til artikel 4, stk. 1, litra f), i direktiv 91/414/EØF og i henhold til bilag VI til direktiv 91/414/EØF, særlig del B, punkt 2.4.2.3; fire år anses for at være en tilstrækkelig lang periode til at fastsætte de fleste yderligere anvendelsesformål for azoxystrobin; derefter bør de midlertidige maksimalgrænseværdier gå over til at være definitive;

    (8) EF's handelspartnere er blevet hørt angående de grænseværdier, der er fastsat i dette direktiv, via Verdenshandelsorganisationen (WTO), og deres bemærkninger til disse grænseværdier er blevet taget i betragtning; Kommissionen vil undersøge muligheden for at fastsætte importtolerancer for maksimalgrænseværdier for bestemte kombinationer af pesticider og afgrøder, hvis der forelægges acceptable data;

    (9) der er taget hensyn til udtalelse fra Den Videnskabelige Komité for Planter, især råd og henstillinger om beskyttelse af forbrugere af levnedsmidler, der er behandlet med pesticider;

    (10) dette direktiv er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Plantesundhed -

    UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

    Artikel 1

    Følgende pesticidrester indsættes i del A i bilag II til direktiv 86/362/EØF:

    >TABELPOSITION>

    Artikel 2

    Følgende pesticidrester indsættes i del B i bilag II til direktiv 86/363/EØF:

    >TABELPOSITION>

    Artikel 3

    Følgende pesticidrester indsættes i bilag II til direktiv 90/642/EØF:

    >TABELPOSITION>

    Artikel 4

    1. I de tilfælde, hvor maksimalgrænseværdien for azoxystrobin er angivet som "(p)" for de landbrugsprodukter, der er anført i del A i bilag II til direktiv 86/362/EØF og i bilag II til direktiv 90/642/EØF, skal den forstås som den midlertidige (p)-bestemmelsesgrænseværdi efter artikel 4, stk. 1, litra f), i direktiv 91/414/EØF.

    2. Fire år efter dette direktivs ikrafttrædelse ophører de midlertidige maksimalgrænseværdier for azoxystrobin i bilagene med at være midlertidige og bliver definitive, jf. artikel 4, stk. 1, i direktiv 86/362/EØF og direktiv 86/363/EØF og artikel 3 i direktiv 90/642/EØF.

    Artikel 5

    1. Dette direktiv træder i kraft den 1. august 1999.

    2. Medlemsstaterne vedtager og offentliggør inden den 31. januar 2000 de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De underretter straks Kommissionen herom. Medlemsstaterne anvender disse bestemmelser fra den 1. februar 2000.

    3. Disse love og administrative bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

    Artikel 6

    Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 14. juli 1999.

    På Kommissionens vegne

    Franz FISCHLER

    Medlem af Kommissionen

    (1) EFT L 221 af 7.8.1986, s. 37.

    (2) EFT L 172 af 8.7.1999, s. 40.

    (3) EFT L 221 af 7.8.1986, s. 43.

    (4) EFT L 290 af 29.10.1998, s. 25.

    (5) EFT L 350 af 14.12.1990, s. 71.

    (6) EFT L 230 af 19.8.1991, s. 1.

    (7) EFT L 21 af 21.1.1999, s. 21.

    (8) EFT L 191 af 7.7.1998, s. 50.

    (9) "Guidelines for predicting dietary intake of pesticide residues (revised), prepared by the GEMS/Food Programme in collaboration with the Codex Committee on Pesicide Residues", offentliggjort af World Health Organisation 1997 (WHO/FSF/FOS/97.7).

    Top