Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 31999D0545

    1999/545/EF: Rådets beslutning af 29. juli 1999 om bemyndigelse af Den Portugisiske Republik til at videreføre aftalen om de gensidige fiskeriforbindelser med Den Sydafrikanske Republik indtil den 9. april 2000

    EFT L 209 af 7.8.1999, p. 30–30 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 09/04/2000

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/1999/545/oj

    31999D0545

    1999/545/EF: Rådets beslutning af 29. juli 1999 om bemyndigelse af Den Portugisiske Republik til at videreføre aftalen om de gensidige fiskeriforbindelser med Den Sydafrikanske Republik indtil den 9. april 2000

    EF-Tidende nr. L 209 af 07/08/1999 s. 0030 - 0030


    RÅDETS BESLUTNING

    af 29. juli 1999

    om bemyndigelse af Den Portugisiske Republik til at videreføre aftalen om de gensidige fiskeriforbindelser med Den Sydafrikanske Republik indtil den 9. april 2000

    (1999/545/EF)

    RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til akten vedrørende Spaniens og Portugals tiltrædelse, særlig artikel 354, stk. 3,

    under henvisning til forslag fra Kommissionen, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1) Aftalen vedrørende de gensidige fiskeriforbindelser mellem regeringen for Den Portugisiske Republik og regeringen for Den Sydafrikanske Republik, som blev undertegnet den 9. april 1979, trådte i kraft samme dag for en første periode på ti år; aftalen forbliver derefter i kraft på ubestemt tid, såfremt den ikke opsiges med 12 måneders varsel;

    (2) i henhold til artikel 354, stk. 2, i tiltrædelsesakten af 1985 berøres de rettigheder og forpligtelser, der følger af fiskeriaftaler, som Den Portugisiske Republik har indgået med tredjelande, ikke i den periode, hvor bestemmelserne i disse aftaler opretholdes midlertidigt;

    (3) i medfør af artikel 354, stk. 3, i nævnte akt vedtager Rådet inden udløbet af de fiskeriaftaler, som Den Portugisiske Republik har indgået med tredjelande, passende afgørelser med henblik på videreførelse af de fiskeriaktiviteter, der følger af nævnte aftaler, herunder eventuelt forlængelse for perioder på højst et år; ovennævnte aftale er videreført indtil den 7. marts 1999(1);

    (4) Den Portugisiske Republik bør bemyndiges til at videreføre nævnte aftale indtil den 9. april 2000 -

    VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

    Artikel 1

    Den Portugisiske Republik bemyndiges til at videreføre aftalen om de gensidige fiskeriforbindelser med Den Sydafrikanske Republik, der trådte i kraft den 9. april 1979, indtil den 9. april 2000.

    Artikel 2

    Denne beslutning er rettet til Den Portugisiske Republik.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 29. juli 1999.

    På Rådets vegne

    S. HASSI

    Formand

    (1) EFT L 267 af 2.10.1998, s. 40.

    Top