This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 31999D0467
1999/467/EC: Commission Decision of 15 July 1999 establishing the officially tuberculosis-free status of bovine herds of certain Member States or regions of Member States and repealing Decision 97/76/EC (notified under document number C(1999) 2124) (Text with EEA relevance)
1999/467/EF: Kommissionens beslutning af 15. juli 1999 om fastlæggelse af kvægbesætningernes status i visse medlemsstater eller regioner i medlemsstater som officielt tuberkulosefri og om ophævelse af beslutning 97/76/EF (meddelt under nummer K(1999) 2124) (EØS- relevant tekst)
1999/467/EF: Kommissionens beslutning af 15. juli 1999 om fastlæggelse af kvægbesætningernes status i visse medlemsstater eller regioner i medlemsstater som officielt tuberkulosefri og om ophævelse af beslutning 97/76/EF (meddelt under nummer K(1999) 2124) (EØS- relevant tekst)
EFT L 181 af 16.7.1999, p. 36–37
(ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)
No longer in force, Date of end of validity: 22/06/2003; ophævet ved 32003D0467
1999/467/EF: Kommissionens beslutning af 15. juli 1999 om fastlæggelse af kvægbesætningernes status i visse medlemsstater eller regioner i medlemsstater som officielt tuberkulosefri og om ophævelse af beslutning 97/76/EF (meddelt under nummer K(1999) 2124) (EØS- relevant tekst)
EF-Tidende nr. L 181 af 16/07/1999 s. 0036 - 0037
KOMMISSIONENS BESLUTNING af 15. juli 1999 om fastlæggelse af kvægbesætningernes status i visse medlemsstater eller regioner i medlemsstater som officielt tuberkulosefri og om ophævelse af beslutning 97/76/EF (meddelt under nummer K(1999) 2124) (EØS-relevant tekst) (1999/467/EF) KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, under henvisning til Rådets direktiv 64/432/EØF af 26. juni 1964 om veterinærpolitimæssige problemer ved handel inden for Fællesskabet med kvæg og svin(1), senest ændret ved direktiv 98/99/EF(2), særlig bilag A, kapitel I, punkt 4, og ud fra følgende betragtninger: (1) Medlemsstater eller regioner i medlemsstater kan erklæres officielt tuberkulosefri, hvis de opfylder visse betingelser i direktiv 64/432/EØF; (2) i Kommissionens beslutning 97/76/EF af 17. december 1996 om kontrolmetoder til bevarelse af kvægbesætningernes status som officielt tuberkulosefri i visse medlemsstater og regioner(3) er det anført, hvilke medlemsstater og regioner i medlemsstater der opfylder disse kriterier; (3) denne beslutning vil ikke blive tilpasset den retlige situation den 1. juli 1999, eftersom direktiv 64/432/EØF er blevet ændret ved direktiv 98/46/EF(4); endvidere er visse bestemmelser om anerkendelse som officielt tuberkulosefri medlemsstat eller region blevet ændret ved direktiv 98/46/EF; beslutning 97/76/EF bør ophæves; (4) ifølge direktiv 64/432/EØF kan medlemsstater eller regioner i medlemsstater erklæres officielt tuberkulosefri, hvis de opfylder betingelserne i bilag A, kapitel I, punkt 4, og de bevarer deres status, så længe betingelserne i bilag A, kapitel I, punkt 5, er opfyldt; (5) Kommissionen kan beslutte at suspendere eller ophæve medlemsstaters status som officielt tuberkulosefri i henhold til direktivets bilag A, kapitel I, punkt 5; (6) ifølge bilag A, kapitel I, punkt 4, litra b), er et identifikationssystem, hvorefter hvert kreaturs oprindelses- og transitbesætning kan identificeres i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 820/97(5), en forudsætning for, at der kan indrømmes status som officielt fri for kvægtuberkulose; (7) de i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Veterinærkomité - VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING: Artikel 1 De medlemsstater og regioner i medlemsstater, der er nævnt i henholdsvis bilag I og II, erklæres officielt fri for kvægtuberkulose. Artikel 2 Denne beslutning tages op til revision senest den 31. december 1999. Artikel 3 Beslutning 97/76/EF ophæves. Artikel 4 Denne beslutning anvendes fra den 1. juli 1999. Artikel 5 Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne. Udfærdiget i Bruxelles, den 15. juli 1999. På Kommissionens vegne Franz FISCHLER Medlem af Kommissionen (1) EFT 121 af 29.7.1964, s. 1977/64. (2) EFT L 358 af 31.12.1998, s. 107. (3) EFT L 19 af 22.1.1997, s. 34. (4) EFT L 198 af 15.7.1998, s. 22. (5) EFT L 117 af 7.5.1997, s. 1. BILAG I MEDLEMSSTATER, DER ER ERKLÆRET OFFICIELT FRI FOR KVÆGTUBERKULOSE INDTIL DEN 31. DECEMBER 1999 Danmark Tyskland Luxembourg Nederlandene Østrig Finland Sverige BILAG II REGIONER I MEDLEMSSTATER, DER ER ERKLÆRET OFFICIELT FRI FOR KVÆGTUBERKULOSE INDTIL DEN 31. DECEMBER 1999 Provinsen Bolzano (Italien) Provinsen Trento (Italien)