Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 31999D0001

    1999/1/EF: Kommissionens beslutning af 14. december 1998 om ansøgning om en obligatorisk ordning for mærkning af oksekød i Finland (meddelt under nummer K(1998) 4040) (Kun den finske og svenske udgave er autentisk)

    EFT L 1 af 5.1.1999, p. 3–4 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/1999/1(1)/oj

    31999D0001

    1999/1/EF: Kommissionens beslutning af 14. december 1998 om ansøgning om en obligatorisk ordning for mærkning af oksekød i Finland (meddelt under nummer K(1998) 4040) (Kun den finske og svenske udgave er autentisk)

    EF-Tidende nr. L 001 af 05/01/1999 s. 0003 - 0004


    KOMMISSIONENS BESLUTNING af 14. december 1998 om ansøgning om en obligatorisk ordning for mærkning af oksekød i Finland (meddelt under nummer K(1998) 4040) (Kun den finske og svenske udgave er autentisk) (1999/1/EF)

    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 820/97 af 21. april 1997 om indførelse af en ordning for identifikation og registrering af kvæg og om mærkning af oksekød og oksekødsprodukter (1), særlig artikel 19, stk. 5, og

    ud fra følgende betragtninger:

    Ifølge artikel 19, stk. 4, i forordning (EF) nr. 820/97 kan medlemsstaterne, hvis der findes en tilstrækkeligt udviklet identifikations- og registreringsordning for kvæg, inden den 1. januar 2000 indføre en obligatorisk ordning for mærkning af oksekød fra dyr, der er født, opfedet og slagtet på deres område;

    Finland har ansøgt Kommissionen om godkendelse af en obligatorisk ordning for mærkning af oksekød i henhold til stk. 5 i denne bestemmelse; det er blevet godtgjort, at Finland har en tilstrækkeligt udviklet identifikations- og registreringsordning for kvæg -

    VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

    Artikel 1

    Finlands ansøgning, jf. bilaget, om indførelse af en obligatorisk ordning for mærkning af oksekød fra dyr, der er født, opfedet og slagtet på dette lands område, godkendes i henhold til artikel 19, stk. 5, i forordning (EF) nr. 820/97.

    Artikel 2

    Denne beslutning er rettet til Republikken Finland.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 14. december 1998.

    På Kommissionens vegne

    Franz FISCHLER

    Medlem af Kommissionen

    (1) EFT L 117 af 7. 5. 1997, s. 1.

    BILAG

    1. Mærkning på slagteriet

    Kroppe og dele af kreaturer af finsk oprindelse skal mærkes med slagtedatoen og dyrets fødselsidentifikation foruden ordene »finsk oksekød«.

    2. Mærkning i opskæringsvirksomheden

    Hvis oksekød af finsk oprindelse opskæres, hakkes eller emballeres på en kødfabrik, skal kødet eller dets indpakning eller emballage eller mærker, der er anbragt på kødet, mærkes med ordene »finsk oksekød« og sendingens identifikation.

    3. Mærkning i detailleddet

    Indpakningen eller emballagen eller mærker, der er anbragt på oksekødet, skal mærkes med ordene »finsk oksekød« og sendingens identifikation. Et mærke med ordene »finsk oksekød« skal anbringes i nærheden af alt kød, der sælges uindpakket.

    Top