Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 31998R2866

    Rådets forordning (EF) nr. 2866/98 af 31. december 1998 om omregningskurserne mellem euroen og valutaerne i de medlemsstater, der indfører euroen

    EFT L 359 af 31.12.1998, p. 1–2 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (BG, RO, HR)

    Legal status of the document In force: This act has been changed. Current consolidated version: 01/01/2023

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/1998/2866/oj

    31998R2866

    Rådets forordning (EF) nr. 2866/98 af 31. december 1998 om omregningskurserne mellem euroen og valutaerne i de medlemsstater, der indfører euroen

    EF-Tidende nr. L 359 af 31/12/1998 s. 0001 - 0002


    RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 2866/98 af 31. december 1998 om omregningskurserne mellem euroen og valutaerne i de medlemsstater, der indfører euroen

    RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 109 L, stk. 4, første punktum,

    under henvisning til forslag fra Kommissionen,

    under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank (1), og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1) Ifølge traktatens artikel 109 J, stk. 4, indledes tredje fase af Den Økonomiske og Monetære Union den 1. januar 1999; Rådet, i dets sammensætning af stats- og regeringscheferne, bekræftede den 3. maj 1998, at Belgien, Tyskland, Spanien, Frankrig, Irland, Italien, Luxembourg, Nederlandene, Østrig, Portugal og Finland opfylder de nødvendige betingelser for indførelse af en fælles valuta den 1. januar 1999 (2);

    (2) ifølge Rådets forordning (EF) nr. 974/98 af 3. maj 1998 om indførelse af euroen (3) skal euroen være valutaen i de medlemsstater, der fra den 1. januar 1999 indfører den fælles valuta; indførelsen af euroen kræver vedtagelse af de omregningskurser, til hvilke euroen vil erstatte de nationale valutaer, og til hvilke euroen vil blive opdelt i nationale valutaenheder; omregningskurserne i artikel 1 er de omregningskurser, der er omhandlet i artikel 1, tredje led, i forordning (EF) nr. 974/98;

    (3) ifølge Rådets forordning (EF) nr. 1103/97 af 17. juni 1997 om visse bestemmelser vedrørende indførelsen af euroen (4) erstattes enhver henvisning til ecuen i retlige instrumenter med en henvisning til euroen i forholdet 1:1; traktatens artikel 109 L, stk. 4, andet punktum, fastsætter, at vedtagelsen af omregningskurserne ikke i sig selv ændrer ecuens værdi udadtil; dette sikres ved som omregningskurser at vedtage vekselkurserne i forhold til ecuen for valutaerne i de medlemsstater, der indfører euroen, som disse beregnes af Kommissionen den 31. december 1998 efter den etablerede procedure for beregning af de daglige officielle vekselkurser for ecuen;

    (4) ministrene fra de medlemsstater, der indfører euroen som deres fælles valuta, centralbankcheferne fra disse medlemsstater, Kommissionen og Det Europæiske Monetære Institut/Den Europæiske Centralbank udsendte henholdsvis den 3. maj 1998 (5) og den 26. september 1998 to kommunikéer om fastlæggelse og vedtagelse af de uigenkaldeligt fastlåste omregningskurser for euroen;

    (5) forordning (EF) nr. 1103/97 fastsætter, at omregningskurserne skal vedtages som én euro udtrykt i hver af de nationale valutaer i de medlemsstater, der indfører euroen; for at sikre en høj grad af nøjagtighed vil omregningskurserne blive vedtaget med seks betydende cifre, og der vil ikke blive fastlagt nogen omvendte kurser eller bilaterale kurser mellem valutaerne i de medlemsstater, der indfører euroen -

    UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

    Artikel 1

    De uigenkaldeligt fastlåste omregningskurser mellem euroen og valutaerne i de medlemsstater, der indfører euroen, er:

    >TABELPOSITION>

    Artikel 2

    Denne forordning træder i kraft den 1. januar 1999.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 31. december 1998.

    På Rådets vegne

    R. EDLINGER

    Formand

    (1) EFT C 412 af 31. 12. 1998, s. 1.

    (2) Rådets beslutning 98/317/EF af 3. maj 1998 i overensstemmelse med traktatens artikel 109 J, stk. 4 (EFT L 139 af 11. 5. 1998, s. 30).

    (3) EFT L 139 af 11. 5. 1998, s. 1.

    (4) EFT L 162 af 19. 6. 1997, s. 1.

    (5) EFT C 160 af 27. 5. 1998, s. 1.

    Top