Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 31998R2827

    Kommissionens forordning (EF) nr. 2827/98 af 22. december 1998 om indstilling af fiskeri efter brisling fra fartøjer som fører dansk flag

    EFT L 351 af 29.12.1998, p. 17–17 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 31/12/1998

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/1998/2827/oj

    31998R2827

    Kommissionens forordning (EF) nr. 2827/98 af 22. december 1998 om indstilling af fiskeri efter brisling fra fartøjer som fører dansk flag

    EF-Tidende nr. L 351 af 29/12/1998 s. 0017 - 0017


    KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 2827/98 af 22. december 1998 om indstilling af fiskeri efter brisling fra fartøjer som fører dansk flag

    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 2847/93 af 12. oktober 1993 om indførelse af en kontrolordning under den fælles fiskeripolitik (1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 2635/97 (2), særlig artikel 21, stk. 3, og

    ud fra følgende betragtninger:

    Rådets forordning (EF) nr. 45/98 af 19. december 1997 om fastsættelse for 1998 af de samlede tilladte fangstmængder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande samt af visse betingelser for fiskeri af disse fangstmængder (3), senest ændret ved forordning (EF) nr. 2386/98 (4), fastsætter kvoter for brisling i 1998;

    for at overholde bestemmelserne om de kvantitative begrænsninger af fangsterne af kvoterede bestande er det nødvendigt, at Kommissionen ved en forordning fastsætter den dato, på hvilken de fangster, der er taget af fiskerfartøjer, som fører en medlemsstats flag, må antages at have opbrugt den tildelte kvote;

    ifølge de oplysninger, der er meddelt til Kommissionen, har fangsterne af brisling i farvandene i ICES-område II a (EF-område) og IV (EF-område), taget af fartøjer, som fører dansk flag eller er registreret i Danmark, nået den for 1998 tildelte kvote; Danmark har forbudt fiskeri efter denne bestand med virkning fra den 25. november 1998; det er derfor nødvendigt at opretholde denne dato -

    UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

    Artikel 1

    Fangsterne af brisling i farvandene i ICES-område II a (EF-område) og IV (EF-område) fra fartøjer, der fører dansk flag, eller er registreret i Danmark, må antages at have opbrugt den kvote, der er tildelt Danmark for 1998.

    Fiskeri efter brisling i farvandene i ICES-område II a (EF-område) og IV (EF-område) fra fartøjer, der fører dansk flag eller er registreret i Danmark, er forbudt, ligesom opbevaring om bord, omladning og landing af den ovenfor nævnte bestand, fanget i disse farvande af de nævnte fartøjer efter denne forordnings anvendelsesdato.

    Artikel 2

    Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

    Den anvendes fra den 25. november 1998.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 22. december 1998.

    På Kommissionens vegne

    Emma BONINO

    Medlem af Kommissionen

    (1) EFT L 261 af 20. 10. 1993, s. 1.

    (2) EFT L 356 af 31. 12. 1997, s. 14.

    (3) EFT L 12 af 19. 1. 1998, s. 1.

    (4) EFT L 297 af 6. 11. 1998, s. 2.

    Top