Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 31998R2632

    Kommissionens forordning (EF) nr. 2632/98 af 8. december 1998 om fastsættelse af den faste justeringskoefficient, der skal anvendes på hver traditionel erhvervsdrivendes foreløbige referencemængde i forbindelse med toldkontingenterne og de traditionelle AVS-bananer for 1999

    EFT L 333 af 9.12.1998, p. 21–22 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 31/12/1999

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/1998/2632/oj

    31998R2632

    Kommissionens forordning (EF) nr. 2632/98 af 8. december 1998 om fastsættelse af den faste justeringskoefficient, der skal anvendes på hver traditionel erhvervsdrivendes foreløbige referencemængde i forbindelse med toldkontingenterne og de traditionelle AVS-bananer for 1999

    EF-Tidende nr. L 333 af 09/12/1998 s. 0021 - 0022


    KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 2632/98 af 8. december 1998 om fastsættelse af den faste justeringskoefficient, der skal anvendes på hver traditionel erhvervsdrivendes foreløbige referencemængde i forbindelse med toldkontingenterne og de traditionelle AVS-bananer for 1999

    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 404/93 af 13. februar 1993 om den fælles markedsordning for bananer (1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1637/98 (2),

    under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 2362/98 af 28. oktober 1998 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 404/93 for så vidt angår ordningen for indførsel af bananer til Fællesskabet (3), særlig artikel 6, stk. 3, og artikel 28, stk. 3, og

    ud fra følgende betragtninger:

    Ifølge artikel 6, stk. 3, og artikel 28, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2362/98 fastsætter Kommissionen ud fra den samlede mængde toldkontingenter og traditionelle AVS-bananer og ud fra de traditionelle erhvervsdrivendes samlede foreløbige referencemængder som fastsat efter artikel 4 ff. i samme forordning eventuelt en fælles nedsættelseskoefficient for hver kategori af erhvervsdrivende, der skal anvendes på hver erhvervsdrivendes foreløbige referencemængde;

    på grundlag af de meddelelser om de traditionelle erhvervsdrivendes samlede foreløbige referencemængde, som medlemsstaterne har givet efter artikel 28, stk. 2, litra a), i forordning (EF) nr. 2362/98 ser Kommissionen sig nødsaget til at fastsætte en fast justeringskoefficient, der skal anvendes på hver traditionel erhvervsdrivendes foreløbige referencemængde for 1999;

    de ændringer i ordningen for import af bananer til EF, der blev gennemført ved forordning (EF) nr. 1637/98 og (EF) nr. 2362/98, navnlig bestemmelserne om definition af traditionelle erhvervsdrivende og fastlæggelse af deres individuelle referencemængder, kræver, at de nationale myndigheder i samarbejde med Kommissionen foretager efterprøvning og kontrol, der først vil kunne være afsluttet i begyndelsen af 1999; denne efterprøvning og kontrol kan eventuelt medføre, at den faste justeringskoefficient, der er fastsat ved denne forordning, senere ændres, og at de traditionelle erhvervsdrivendes referencemængder korrigeres; de referencemængder, som de nationale myndigheder har fastlagt efter forordning (EF) nr. 2362/98 og nærværende forordning, kan derfor ikke betragtes som velerhvervede rettigheder eller påberåbes af de erhvervsdrivende som berettigede forventninger;

    bestemmelserne i denne forordning bør træde i kraft straks i betragtning af fristerne i forordning (EF) nr. 2362/98 -

    UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

    Artikel 1

    I forbindelse med toldkontingenterne og de traditionelle AVS-bananer, der er omhandlet i artikel 18 og 19 i forordning (EØF) nr. 404/93, beregnes den referencemængde, der skal tildeles hver enkelt traditionel erhvervsdrivende som defineret i artikel 3 i forordning (EF) nr. 2362/98, for 1999, ved at multiplicere den erhvervsdrivendes foreløbige referencemængde, der er fastlagt efter artikel 4 ff. i sidstnævnte forordning, med en fast justeringskoefficient på 0,939837.

    Artikel 2

    Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 8. december 1998.

    På Kommissionens vegne

    Franz FISCHLER

    Medlem af Kommissionen

    (1) EFT L 47 af 25. 2. 1993, s. 1.

    (2) EFT L 210 af 28. 7. 1998, s. 28.

    (3) EFT L 293 af 31. 10. 1998, s. 32.

    Top