Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 31998R2518

    Kommissionens forordning (EF) nr. 2518/98 af 23. november 1998 om tarifering af visse varer i den kombinerede nomenklatur

    EFT L 315 af 25.11.1998, p. 3–6 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (CS, ET, LV, LT, HU, MT, PL, SK, SL, BG, RO, HR)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/1998/2518/oj

    31998R2518

    Kommissionens forordning (EF) nr. 2518/98 af 23. november 1998 om tarifering af visse varer i den kombinerede nomenklatur

    EF-Tidende nr. L 315 af 25/11/1998 s. 0003 - 0006


    KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 2518/98 af 23. november 1998 om tarifering af visse varer i den kombinerede nomenklatur

    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (1), senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2248/98 (2), særlig artikel 9, og

    ud fra følgende betragtninger:

    For at sikre en ensartet anvendelse af den kombinerede nomenklatur, der er knyttet som bilag til ovennævnte forordning, bør der vedtages bestemmelser vedrørende tariferingen af de i bilaget omhandlede varer;

    forordning (EØF) nr. 2658/87 har fastsat almindelige tariferingsbestemmelser vedrørende den kombinerede nomenklatur; disse bestemmelser gælder også delvis eller eventuelt med tilføjelse af underopdelinger og er fastlagt ved specifikke fællesskabsforskrifter med henblik på anvendelse af toldmæssige eller andre foranstaltninger i samhandelen med varer;

    ved anvendelse af nævnte almindelige tariferingsbestemmelser skal de varer, der er anført i kolonne 1 i skemaet i bilaget til denne forordning, tariferes i de i kolonne 2 nævnte KN-koder i henhold til de begrundelser, der er anført i kolonne 3;

    det er hensigtsmæssigt, at bindende tariferingsoplysninger, der er meddelt af medlemsstaternes toldmyndigheder i forbindelse med tarifering af varer i toldnomenklaturen, og som ikke er i overensstemmelse med fællesskabsretten fastsat i denne forordning, fortsat kan påberåbes af modtageren i henhold til bestemmelserne i artikel 12, stk. 6, i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (3), senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 82/97 (4), i et tidsrum på tre måneder;

    Gruppen for Told- og Statistiknomenklaturen under Toldkodeksudvalget har ikke afgivet udtalelse inden for den af formanden fastsatte frist for så vidt angår varerne i nr. 1 i skemaet i bilaget;

    de i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Gruppen for Told- og Statistiknomenklaturen under Toldkodeksudvalget for så vidt angår varerne i nr. 2-7 i skemaet i bilaget -

    UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

    Artikel 1

    De varer, der er anført i kolonne 1 i skemaet i bilaget, tariferes i den kombinerede nomenklatur i de i kolonne 2 i skemaet nævnte KN-koder.

    Artikel 2

    Bindende tariferingsoplysninger meddelt af medlemsstaternes toldmyndigheder, som ikke er i overensstemmelse med fællesskabsretten fastsat i denne forordning, kan fortsat påberåbes i henhold til bestemmelserne i artikel 12, stk. 6, i forordning (EØF) nr. 2913/92 i et tidsrum på tre måneder.

    Artikel 3

    Denne forordning træder i kraft på enogtyvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 23. november 1998.

    På Kommissionens vegne

    Mario MONTI

    Medlem af Kommissionen

    (1) EFT L 256 af 7. 9. 1987, s. 1.

    (2) EFT L 282 af 20. 10. 1998, s. 55.

    (3) EFT L 302 af 19. 10. 1992, s. 1.

    (4) EFT L 17 af 21. 1. 1997, s. 1.

    BILAG

    >TABELPOSITION>

    Top