Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 31998R2467

    Rådets forordning (EF) nr. 2467/98 af 3. november 1998 om den fælles markedsordning for fåre- og gedekød

    EFT L 312 af 20.11.1998, p. 1–18 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 06/01/2002; ophævet ved 32001R2529

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/1998/2467/oj

    31998R2467

    Rådets forordning (EF) nr. 2467/98 af 3. november 1998 om den fælles markedsordning for fåre- og gedekød

    EF-Tidende nr. L 312 af 20/11/1998 s. 0001 - 0018


    RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 2467/98 af 3. november 1998 om den fælles markedsordning for fåre- og gedekød

    RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 42 og 43,

    under henvisning til forslag fra Kommissionen,

    under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (1),

    under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg (2), og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1) Rådets forordning (EØF) nr. 3013/89 af 25. september 1989, om den fælles markedsordning for fåre- og gedekød (3) har ved flere lejligheder været underkastet omfattende ændringer (4); forordningen bør derfor kodificeres, således at dens bestemmelser kan fremtræde klart og rationelt;

    (2) funktionen og udviklingen af fællesmarkedet for landbrugsprodukter skal ledsages af udformningen af en fælles landbrugspolitik, og denne skal navnlig omfatte en fælles markedsordning for landbrugsprodukter, der kan udformes forskelligt alt efter produkternes art;

    (3) med henblik på at nå de i traktatens artikel 39 anførte mål samt især at stabilisere markederne og sikre de pågældende landbrugere en rimelig levestandard er det nødvendigt at opretholde visse foranstaltninger, som letter udbuddets tilpasning af markedets behov; især bør fællesskabsproducenterne af fåre- og gedekød fortsat modtage en præmie til udligning af deres indkomsttab, ligesom der bør anvendes interventionsforanstaltninger;

    (4) der bør fastsættes en basispris, som dels tjener til at udløse interventionsforanstaltningerne, dels til at beskytte fællesskabsmarkedet mod prisudsving på verdensmarkedet for visse produkter i denne sektor;

    (5) størrelsen af den præmie, der skal ydes producenterne, og som beregnes på grundlag af et fælles indkomsttab i Fællesskabet, skal afhænge af den uensartede specialisering i produktionssystemerne i Fællesskabet; for at begrænse en stigning i budgetomkostningerne i denne sektor må der fastsættes et loft for præmie til fuld takst på 1 000 dyr pr. producent i ugunstigt stillede områder i henhold til direktiv 75/268/EØF (5), og på 500 dyr pr. producent i de øvrige områder, overstiges dette antal dyr, udbetales præmien med en nedsat takst på 50 %;

    (6) med henblik på god administrativ forvaltning bør fristen for udbetaling af præmien falde sammen med regnskabsårets udgang;

    (7) antallet af moderfår i Fællesskabet viser stigende tendens, hvilket har medført mærkbare prisfald, som alvorligt har forstyrret markedsligevægten; denne udvikling, som delvis er bremset ved de metoder, der er anvendt i forbindelse med priser og stabilisatorer, har ikke desto mindre medført, at produktionen og EUGFL's udgifter er steget;

    (8) det er derfor nødvendigt, at der med forbehold af særlige bestemmelser, som skal gælde for producentsammenslutninger, fastsættes et individuelt loft pr. producent baseret på de samlede præmier, der blev ydet til de enkelte producenter i produktionsåret 1991;

    (9) på baggrund af udviklingen i produktionen i hele Fællesskabet bør de samlede præmier dog multipliceres med en koefficient, der fastsættes for hver medlemsstat, og som udtrykker forholdet mellem det samlede antal præmieberettigede dyr i begyndelsen af 1989, 1990 og 1991 og det samlede antal præmieberettigede dyr i produktionsåret 1991; der bør dog fastsættes særlige bestemmelser for Tyskland for at tage hensyn til visse særlige problemer i de nye delstater;

    (10) nye producenter bør ikke udelukkes fra præmien, og det samme gælder nuværende producenter, hvis referencebesætning ikke svarer til den normale udvikling i fårebestanden; der bør derfor oprettes en national reserve, der indledningsvis opbygges ved hjælp af en fast udtagning fra de individuelle lofter for alle producenter; der bør træffes bestemmelse om at øge reserven i ugunstigt stillede områder;

    (11) hvis der sker ændringer i støttemodtagerens besiddelser eller produktionskapacitet, kan det være nødvendigt at justere produktionen; de rettigheder, der er erhvervet med hensyn til individuelle lofter, bør derfor på visse betingelser kunne overdrages til andre producenter; for at gøre overdragelsesordningen så smidig som mulig, bør det tillades at foretage overdragelse af rettigheder, selv om bedriften ikke overdrages; overdragelsen bør omfattes af regler, der tillader at afstå visse rettigheder vederlagsfrit til den nationale reserve, for at der ved hjælp af denne især kan gives rettigheder til nye producenter;

    (12) for at tage hensyn til det forhold, at producenter bør have mulighed for at indskrænke deres produktion i en begrænset periode, bør medlemsstaterne bemyndiges til at kunne tillade midlertidig overdragelse af præmierettigheder;

    (13) der bør skabes en forbindelse mellem følsomme områder eller lokaliteter og fåre- og gedeproduktionen for at sikre, at denne produktion opretholdes, især i områder uden noget alternativ;

    (14) det individuelle præmieloft for hver producent vil indskrænke antallet af præmieberettigede moderfår og geder;

    (15) denne foranstaltning gør det unødvendigt at fastsætte begrænsninger pr. dyr med henblik på bestemmelse af præmiens størrelse uden dog at gribe ind i de nuværende præmieberettigede producenters ret til præmie; der bør derfor indføres mulighed for at justere de individuelle lofter;

    (16) fastsættelsen af et individuelt loft pr. producent for retten til præmie kan medføre administrative vanskeligheder i forbindelse med visse producentsammenslutninger, navnlig familiesammenslutninger, når de foretages overførsel af præmierettigheder mellem medlemmerne af disse sammenslutninger; af hensyn til god administrativ forvaltning bør det derfor fastsættes, at nogle sammenslutninger under visse betingelser kan fritages for at afstå den foreskrevne procentdel af præmierettighederne til den nationale reserve i tilfælde af overdragelse af rettigheder uden overdragelse af bedriften; en sådan bestemmelse må hverken føre til en forhøjelse af de individuelle rettigheder, der for øjeblikket er tildelt i hver medlemsstat, eller give anledning til oprettelse af nye producentsammenslutninger, der alene oprettes med henblik på at undgå afståelse af den foreskrevne procentdel af rettighederne til den nationale reserve i tilfælde af overdragelse af rettigheder uden overdragelse af bedriften;

    (17) det individuelle loft blev bl.a. fastlagt på grundlag af de samlede præmiebeløb, der for produktionsåret 1991 blev ydet til den enkelte producent; som følge af, at det pågældende produktionsår i Italien og Grækenland var et overgangsår mellem to forskellige præmieordninger, er der her en række producenter, som ikke har været i stand til at indgive en præmieansøgning for produktionsåret 1991 svarende til antallet af præmieberettigede dyr; for at råde bod på denne situation er det hensigtsmæssigt at indføre en særlig reserve for henholdsvis Italien og Grækenland, som svarer til det anslåede maksimale antal præmierettigheder, som de pågældende producenter er gået glip af; der bør derfor i første omgang sørges for, at de ansvarlige myndigheder i disse to medlemsstater kan tildele nye rettigheder inden for rammerne af den ovenfor omhandlede særlige reserve, og efter at Kommissionen har kontrolleret, at de således tildelte rettigheder er tildelt rigtigt, bl.a. i de regioner, der er mest berørt af denne situation, skal Italiens og Grækenlands nationale reserve med virkning fra produktionsåret 1995 forhøjes med en mængde svarende til summen af de nytildelte rettigheder;

    (18) det er nødvendigt på ny at fastlægge de betingelser, på hvilke Tyskland kan vedtage særlige bestemmelser for at tage hensyn til de specifikke problemer, der fortsat gør sig gældende i de nye delstater;

    (19) for at opnå en gnidningsløs overgang fra de nuværende bestemmelser i de nye tyske delstater til den præmieordning, der gælder i resten af Fællesskabet, kan visse overgangsforanstaltninger blive nødvendige;

    (20) i forbindelse med produktion af fåre- og gedekød er beskyttelsen af miljøet blevet et vigtigt element, som bør tages i betragtning; medlemsstaterne bør derfor have mulighed for at begrænse eller ophæve betalingen af præmien til fåre- og gedekødsproducenter, hvis de pågældende producenter ikke fuldt ud efterkommer de miljøregler, som medlemsstaterne har fastlagt, forudsat at sanktionen står i et rimeligt forhold til overtrædelsen;

    (21) for så vidt angår interventionsforanstaltningerne bør det bestemmes, at de skal tage form af støtte til privat oplagring, da denne form for støtte har den mindst mulige indvirkning på den normale afsætning af produkterne;

    (22) når bestemte kriterier vedrørende markedspriserne er opfyldt, bør det som regel besluttes at yde støtte til privat oplagring, hvis der anvendes en licitationsprocedure; ydelse af støtten til privat oplagring ved forudfastsættelse af støttebeløbet kan forbedre effektiviteten af foranstaltningen med støtte til privat oplagring, når det i hastetilfælde er nødvendigt at anvende privat oplagring på baggrund af en særlig vanskelig markedssituation i et eller flere noteringsområder; det er således nødvendigt at bemyndige Kommissionen til at anvende proceduren med forudfastsættelse af støttebeløbet, når denne markedssituation er konstateret, selv om ovennævnte kriterier vedrørende markedspriserne ikke er opfyldt;

    (23) formålet med ovennævnte præmie er at sikre producenten en rimelig indkomst; under hensyn til afsætningsmulighederne på fællesskabsmarkedet og Fællesskabs internationale forpligtelser bør produktionen af fåre- og gedekød dog ikke fremmes, når bestanden overstiger et niveau, som er fastlagt i forhold til markedssituationen; med henblik herpå bør der fastsættes en nedsættelse af den garanti, der er fastsat for de pågældende foranstaltninger; den maksimale garantimængde bør fastsættes til det niveau, som bestanden af moderfår nåede op på den 31. december 1987 i de pågældende områder, og der bør fastsættes bestemmelser for en senere revision af denne mængde;

    (24) det må forventes, at indførelsen af individuelle lofter for hver producent for modtagelse af præmie, hvor den nuværende bestand opretholdes, i betydelig grad nedsætter risikoen for budgetoverskridelse; derfor er det hensigtsmæssigt, at koefficienten for nedsættelse af den i artikel 13, stk. 2, i nærværende forordning omhandlede basispris fastsættes til samme størrelse som for produktionsåret 1990;

    (25) ved siden af interventionsordningerne bidrager en handelsregulering med en afgiftsordning ved indførsel principielt til en stabilisering af EF's marked; denne samhandelsordning er baseret på de aftaler, der indgået inden for rammerne af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden, i det følgende betegnet »GATT-aftalerne«;

    (26) de ansvarlige myndigheder bør sættes i stand til permanent at følge bevægelserne i samhandelen for at kunne vurdere udviklingen på markedet og i givet fald anvende nærværende forordning; for at omfanget af samhandelen kan kontrolleres af de kompetente myndigheder og de i nærværende forordning omhandlede foranstaltninger eventuelt anvendes, bør der indføres en ordning med import- og eksportlicenser, der kræver, at der stilles sikkerhed som garanti for, at de forretninger, som der er anmodet om licens for, virkelig gennemføres;

    (27) for at undgå eller begrænse de skadelige virkninger på Fællesskabets marked, som indførslen af visse landbrugsprodukter kan medføre, skal der ved indførslen af et eller flere af disse produkter betales en ekstra importafgift, hvis visse betingelser er opfyldt;

    (28) det vil være hensigtsmæssigt at tillægge Kommissionen kompetence til at åbne og forvalte de toldkontingenter, som er en følge af GATT-aftalerne, på visse betingelser;

    (29) som tillæg til den ovenfor beskrevne ordning bør der åbnes mulighed for at regulere anvendelsen og i det omfang markedssituationen kræver det, helt eller delvis forbyde anvendelsen af proceduren for aktiv eller passiv forædling;

    (30) ordningen med told gør det muligt at give afkald på alle øvrige beskyttelsesforanstaltninger ved Fællesskabets ydre grænser; denne ordning med fælles priser og told kan dog under usædvanlige omstændigheder vise sig utilstrækkelig; for ikke i sådanne tilfælde at lade Fællesskabets marked være ubeskyttet over for de forstyrrelser, der måtte følge deraf, da de tidligere importhindringer er blevet fjernet, må Fællesskabet have mulighed for hurtigt at træffe alle nødvendige foranstaltninger; disse foranstaltninger bør være i overensstemmelse med bestemmelserne i GATT-aftalerne;

    (31) der gives mulighed for at træffe foranstaltninger, når markedsforstyrrelser indtræder eller truer med at indtræde som følge af en væsentlig prisstigning; markedssituationen kræver, at denne mulighed også står åben i tilfælde af et væsentligt prisfald;

    (32) begrænsninger i den frie vareomsætning som følge af anvendelsen af foranstaltninger til bekæmpelse af udbredelsen af sygdomme hos dyr kan skabe vanskeligheder på markedet i en eller flere medlemsstater; det er nødvendigt at åbne mulighed for at indføre undtagelsesforanstaltninger til støtte af markedet med henblik på at afhjælpe en sådan situation;

    (33) for at lette gennemførelsen af de påtænkte bestemmelser bør der fastlægges en procedure, ved hvilken der i en forvaltningskomité tilvejebringes et nært samarbejde mellem medlemsstaterne og Kommissionen;

    (34) ved den fælles markedsordning for fåre- og gedekød skal der, sideløbende og på passende måde, tages hensyn til de i traktatens artikel 39 og 110 fastsatte mål;

    (35) når det indre marked hviler på et system af fælles priser, kan dets funktion skades ved ydelse af visse former for støtte; derfor bør de bestemmelser i traktaten, der gør det muligt at vurdere den af medlemsstaterne ydede støtte og at forbyde støtte, der er uforenelig med det fælles marked, bringes i anvendelse inden for fåre- og gedekødssektoren;

    (36) de udgifter, der afholdes af medlemsstaterne i medfør af de forpligtelser, der følger af anvendelsen af denne forordning; påhviler Fællesskabet i henhold til bestemmelserne i Rådets forordning (EØF) nr. 729/70 af 21. april 1970 om finansiering af den fælles landbrugspolitik (6) -

    UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

    KAPITEL I Anvendelsesområde

    Artikel 1

    Den fælles markedsordning for fåre- og gedekød omfatter regler for priser og samhandel og gælder for følgende produkter:

    >TABELPOSITION>

    KAPITEL II Pris-, præmie- og interventionsordning

    Artikel 2

    For i erhvervslivet at fremme initiativer, der kan lette tilpasningen af udbuddet til markedets krav, kan der for de i artikel 1 nævnte produkter træffes følgende fællesskabsforanstaltninger:

    a) foranstaltninger, der skal muliggøre en bedre avlsplanlægning

    b) foranstaltninger til fremme af en bedre organisation af fremstilling, forarbejdning og afsætning

    c) foranstaltninger til forbedring af kvaliteten

    d) foranstaltninger, der skal muliggøre opstilling af kort- eller langfristede prognoser på baggrund af de benyttede produktionsmidler

    e) foranstaltninger, der skal gøre det lettere at konstatere markedsprisudviklingen.

    De generelle regler for disse foranstaltninger fastsættes efter proceduren i traktatens artikel 43, stk. 2.

    Artikel 3

    1. Efter proceduren i traktatens artikel 43, stk. 2, fastsættes der hvert år for det følgende produktionsår en basispris for ferske eller kølede fårekroppe.

    2. Ved fastsættelse af basisprisen tages der især hensyn til følgende faktorer:

    a) markedssituationen for fårekød i det indeværende år

    b) udsigterne for udviklingen i produktion og forbrug af fårekød

    c) produktionsomkostningerne for fårekød

    d) markedssituationen i de andre sektorer for animalske produkter, navnlig oksekødssektoren

    e) de indvundne erfaringer.

    Rådet fastsætter på forslag af Kommissionen og med kvalificeret flertal de sæsonregulerede basispriser for at tage hensyn til fællesskabsmarkedets normale sæsonudsving for fårekød.

    3. Medmindre Rådet med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen træffer anden beslutning, begynder produktionsåret den første mandag i januar og slutter dagen før denne dag det følgende år.

    Artikel 4

    1. Der konstateres en ugentlig vægtet gennemsnitspris for ferske eller kølede fårekroppe på Fællesskabets repræsentative markeder på basis af de priser, der konstateres på det eller de repræsentative markeder i hvert noteringsområde for EF-standardkvaliteten af ferske eller kølede fårekroppe under hensyn til den forholdsmæssige betydning af den samlede produktion af fårekød i hvert noteringsområde.

    Ved noteringsområde forstås:

    - Storbritannien

    - Nordirland

    - alle andre medlemsstater hver for sig.

    2. Den i stk. 1 omhandlede fællesskabsnotering for standardkvalitet repræsenterer den gennemsnitlige mest udbredte produktion i Fællesskabet for besætninger, der er specielt beregnet til produktion af kød af tunge lam.

    Rådet, der træffer afgørelse på forslag af Kommissionen, skal med kvalificeret flertal:

    - fastlægge standardkvaliteten

    - udarbejde en definition af lam, der opfedes til tunge slagtekroppe.

    3. Alle fåreproducenter, der afsætter fåremælk eller mælkeprodukter, der er fremstillet på grundlag af fåremælk, anses for producenter af lette lam. Alle andre fåreproducenter anses for producenter af tunge lam.

    4. Alle medlemsstater indfører på en for Kommissionen tilfredsstillende måde og senest for produktionsåret 1991 en foranstaltning, der gør det muligt at sondre mellem producenter af tunge lam og producenter af lette lam.

    5. Gennemførelsesbestemmelserne til denne artikel vedtages efter proceduren i artikel 25.

    Artikel 5

    1. I det omfang, det er nødvendigt til udligning af et eventuelt indkomsttab, som fårekødsproducenterne i Fællesskabet har lidt i løbet af et produktionsår, des der en præmie.

    Men henblik herpå fastsættes et fælles indkomsttab, som pr. 100 kg slagtet vægt udgør den eventuelle forskel mellem den basispris, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, og det aritmetiske gennemsnit af de ugentlige markedspriser, der er konstateret i overensstemmelse med artikel 4.

    2. Størrelsen af den præmie, der betales for hvert moderfår til de producenter af tunge lam, der er omhandlet i artikel 4, stk. 3, beregnes ved anvendelse på det i stk. 1 i nærværende artikel omhandlede indkomsttab af en koefficient, som for hele Fællesskabet udtrykker den normale årlige gennemsnitsproduktion af kød af tunge lam pr. moderfår, der producerer disse lam, opgjort pr. 100 kg slagtet vægt.

    3. Størrelsen af den præmie, der udbetales for hvert moderfår til de producenter af lette lam, der er omhandlet i artikel 4, stk. 3, beregnes ved anvendelse på det i stk. 1 i nærværende artikel omhandlede indkomsttab af en koefficient på 80 % af den koefficient, der er fastsat i overensstemmelse med bestemmelserne i stk. 2 i nærværende artikel.

    4. Hver producent oppebærer den præmie, der er beregnet for den kategori, han tilhører. En producent, der afsætter fåremælk eller fåremælksprodukter, kan, hvis han kan godtgøre, at mindst 40 % af de lam, som er født på hans bedrift, er opfedet til tunge slagtekroppe, på anmodning herom modtage den præmie, der gælder for den tunge kategori, i et forhold svarende til det antal lam, som er født på hans bedrift, og som opfedes til tunge slagtekroppe.

    5. Til udligning af et indkomsttab for gedekødsproducenterne ydes der en præmie:

    a) dels i de i bilag I nævnte områder

    b) dels i bjergområder i henhold til artikel 23, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 950/97 af 20. maj 1997 om forbedring af landbrugsstrukturernes effektivitet (7), bortset fra de i bilag I i denne forordning nævnte områder, for så vidt det efter proceduren i artikel 25 fastslås, at produktionen i disse områder opfylder følgende to kriterier:

    - gedeopdrættet tager hovedsagelig sigte på gedekødsproduktion

    - der anvendes samme teknik til opdræt af geder og får.

    Det præmiebeløb, der betales for hver ged, svarer til 80 % af den præmie, der betales for hvert moderfår i overensstemmelse med stk. 2.

    6. Inden udgangen af hvert halvår foretager Kommissionen - efter proceduren i artikel 25 - en vurdering af det forventede indkomsttab for hele produktionsåret og af det forventede præmiebeløb.

    På grundlag af dette anslåede indkomsttab kan medlemsstaterne udbetale et halvårligt forskud på indtil 30 % af den anslåede præmie til alle deres producenter.

    Medlemsstaterne kan bestemme, at disse to forskud udbetales på én gang til producenterne fra udgangen af andet halvår.

    Det endelige præmiebeløb fastsættes straks efter udgangen af det pågældende produktionsår og senest den 31. marts. Et eventuelt restbeløb udbetales inden den 15. oktober samme år.

    Præmien udbetales til producenten på grundlag af det antal moderfår og/eller geder, der holdes på bedriften i en minimumsperiode, der skal fastsættes efter proceduren i artikel 25.

    7. Indtil udgangen af produktionsåret 1994 udbetales præmien til producenter af fåre- og gedekød som omhandlet i nærværende artikel til fuld takst for indtil 1 000 dyr pr. producent i de ugunstigt stillede områder i henhold til artikel 3, stk. 3, 4 og 5, i direktiv 75/268/EØF, og for indtil 500 dyr pr. producent i de øvrige områder.

    Overstiges de lofter, der er nævnt i første afsnit, fastsættes præmiebeløbet indtil udgangen af produktionsåret 1994 til 50 % af det beløb, som bliver beregnet.

    For så vidt angår sammenslutninger eller andre former for samarbejde mellem producenter, anvendes de i første afsnit omhandlede lofter individuelt på de enkelte producenter.

    8. Rådet fastsætter på forslag af Kommissionen og med kvalificeret flertal de almindelige regler for den i denne artikel fastsatte ordning, blandt andet definitionerne på præmiemodtager og præmieberettiget moderfår samt præmieberettiget ged i de områder, der er omhandlet i stk. 5.

    Efter samme procedure

    - kan Rådet udvide ydelsen af præmien til at omfatte visse hundyr af bjergrace, der opdrættes i nærmere fastsatte områder med særligt vanskelige produktionsvilkår, og som ikke svarer til definitionen på præmieberettiget moderfår; i så fald er det enhedspræmiebeløb, der betales for disse hundyr, lig med 70 % af det beløb, der er fastsat for et præmieberettiget moderfår i overensstemmelse med stk. 2

    - kan Rådet bestemme, at præmien kun ydes til producenter med et minimumsantal moderfår og, med hensyn til de i stk. 5 nævnte områder, et minimumsantal moderfår og/eller geder.

    9. Kommissionen fastsætter efter proceduren i artikel 25:

    - i givet fald de præmier, der betales pr. moderfår til de producenter, der er omhandlet i stk. 2 og 3, for hundyr af bjergrace som omhandlet i stk. 8, samt pr. ged for så vidt angår de områder, der er omhandlet i stk. 5

    - de i stk. 2 omhandlede koefficienter for hvert produktionsår og for hele produktionsåret

    - gennemførelsesbestemmelserne til nærværende artikel, blandt andet om indgivelse af ansøgningerne om præmie og om udbetaling heraf.

    10. De udgifter, der afholdes som led i ordningen i denne artikel, betragtes som en del af interventionerne til regulering af landbrugsmarkederne.

    Artikel 6

    1. Der indføres et individuelt loft pr. producent for den i artikel 5 omhandlede præmie.

    For producenter, der har fået tildelt præmien inden produktionsåret 1992, udbetales præmien for produktionsåret 1993 og følgende produktionsår for det antal dyr, som præmien blev udbetalt for i produktionsåret 1991, multipliceret med den i stk. 5 omhandlede koefficient.

    Såfremt denne koefficient er større end 1, kan medlemsstaterne dog vedtage helt eller delvis at anvende det yderligere antal præmierettigheder, som følger heraf, til tilførsel til den i artikel 7, stk. 1, omhandlede nationale reserve.

    Lofterne nedsættes således, at den i artikel 7, stk. 1, omhandlede nationale reserve kan oprettes.

    2. Er præmien for produktionsåret 1991 ikke udbetalt eller udbetalt med et nedsat beløb som følge af naturlige forhold, tages der hensyn til det antal dyr, der svarer til udbetalingerne i det nærmest forudgående produktionsår. Er præmien for produktionsåret 1991 ikke udbetalt eller udbetalt med et nedsat beløb som følge af sanktioner, der har medført præmietilbageholdelse, tages der hensyn til det antal dyr, der blev konstateret under den kontrol, der gav anledning til sanktionerne.

    3. For sammenslutninger, foreninger eller andre former for samarbejde mellem producenter anvendes de i stk. 1 omhandlede lofter individuelt på hver tilsluttet producent efter følgende regel:

    a) Har sammenslutningen meddelt den i artikel 2, stk. 2, i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2385/91 (8) nævnte fordelingsnøgle for fårebestanden for produktionsåret 1991 til den kompetente myndighed ifølge artikel 4 i nævnte forordning, fastsættes lofterne for hvert producerende medlem på grundlag af fordelingsnøglen.

    b) Har sammenslutningen ikke meddelt den i litra a) nævnte fordelingsnøgle for produktionsåret 1991, udbetales præmien til sammenslutningen for det antal dyr, som præmieydelsen til sammenslutningen omfattede for produktionsåret 1991, ifølge reglerne i stk. 1. Der fastsættes for produktionsåret 1993 et individuelt loft for hvert producerende medlem efter den af sammenslutningen meddelte fordelingsnøgle.

    Hvis sammenslutningens sammensætning senere hen ændres, tages der ved udbetalingen af præmien til sammenslutningen hensyn til opgørelsen over de individuelle lofter for de enkelte producerende medlemmer, der har tilsluttet sig eller forladt sammenslutningen.

    4. Retten til præmie fastsættes efter følgende regler:

    a) Præmierettighederne forbeholdes producenter, der fik udbetalt præmie for produktionsåret 1991, og som også har indgivet en ansøgning om præmie for produktionsåret 1992.

    b) Når en producent sælger eller på anden måde overdrager sin bedrift, kan han overdrage alle sine præmierettigheder til den, der overtager bedriften.

    Han kan også overdrage alle eller en del af sine rettigheder til andre producenter uden at overdrage bedriften. Kommissionen kan efter proceduren i artikel 25 opstille specifikke regler for det mindste antal, der kan udgøre en deloverdragelse.

    I tilfælde af overdragelse, uden at bedriften overdrages, skal han afstå en del af sine præmierettigheder, dog højst 15 % uden vederlag til den nationale reserve i den medlemsstat, hvor hans bedrift er beliggende, med henblik på gratis tildeling til nye producenter eller andre prioriterede producenter, som omhandlet i artikel 7, stk. 2.

    Fra produktionsåret 1995 finder tredje afsnit ved overdragelser af præmierettigheder mellem medlemmer af samme producentsammenslutning dog ikke anvendelse på medlemmer af en producentsammenslutning, der opfylder en række betingelser, som fastlægges nærmere af Kommissionen efter proceduren i artikel 25.

    I disse betingelser skal der mindst tages hensyn til:

    - medlemmernes status i sammenslutningen

    - varigheden af medlemmernes medlemskab og deltagelse i sammenslutningen

    - sammenslutningens sammensætning

    i det omfang, det er nødvendigt, for ikke at bringe anvendelsen af tredje afsnit i fare.

    c) Medlemsstaterne

    - træffer de nødvendige foranstaltninger for at undgå, at præmierettighederne flyttes væk fra følsomme områder eller områder, hvor fåreavl er særlig vigtig for den lokale økonomi

    - kan fastsætte, at overdragelse af rettigheder uden overdragelse af bedriften sker enten direkte mellem producenter eller via den nationale reserve.

    d) Medlemsstaterne kan, inden en dato, som skal fastsættes, give tilladelse til midlertidig overdragelse af den del af præmierettighederne, som den pågældende producent ikke agter at benytte.

    e) Præmierettigheder, der overdrages endeligt eller midlertidigt til en producent, skal lægges til de præmierettigheder, som han oprindelig har fået tildelt.

    f) Kommissionen fastsætter gennemførelsesbestemmelser til dette stykke efter proceduren i artikel 25, især bestemmelser, hvorefter medlemsstaterne under hensyntagen til deres moderfårbesætningers struktur kan fastlægge den i stk. 1 nævnte nedsættelse, samt bestemmelser, hvorefter medlemsstaterne kan løse de særlige problemer, der kan opstå i forbindelse med overdragelse af præmierettigheder fra producenter, der ikke ejer de arealer, deres bedrift ligger på.

    5. Med henblik på anvendelsen af stk. 1 fastsætter medlemsstaterne en koefficient, der udtrykker forholdet mellem:

    a) det samlede antal dyr, der gav ret til præmie, og som var til stede på støttemodtagernes bedrifter i begyndelsen af et af produktionsårene 1989, 1990 eller 1991, og

    b) det samlede antal dyr, der gav ret til præmie for produktionsåret 1991.

    Medlemsstaterne skal inden den 31. oktober 1992 underrette Kommissionen om, hvilket år de har valgt med henblik på litra a).

    6. Medlemsstaterne omregner de individuelle lofter på en sådan måde, at de mængder, der overstiger lofterne på 1 000 dyr og 500 dyr, som omhandlet i artikel 5, stk. 7, reduceres med 50 %. De omregnede lofter anvendes fra produktionsåret 1995.

    Artikel 7

    1. Hver medlemsstat opretter en indledende national reserve svarende til mindst 1 % og højst 3 % af summen af de individuelle lofter for de producenter, hvis bedrifter er beliggende på dens område. Den nationale reserve skal også tildeles rettigheder i henhold til artikel 6, stk. 4, litra b).

    For Tyskland beregnes den indledende nationale reserve på grundlag af summen af alle de individuelle lofter for producenter, hvis bedrifter er beliggende i de gamle tyske delstater. Denne reserve vedrører kun de pågældende producenter.

    Endvidere indføres der for Italien og Grækenland en særlig reserve med et loft på 600 000 rettigheder for hver af disse to medlemsstater, som skal gøre det muligt at tildele supplerende rettigheder til producenter, der er berørt af sammenfaldet i produktionsåret 1991 af dels ændringerne i støttebetingelserne for præmieberettigede dyr, dels indførelsen af ordningen med et individuelt garantiloft pr. producent, baseret på antallet af udbetalte præmier for nævnte produktionsår.

    Kommissionen kontrollerer, at de supplerende rettigheder kun tildeles de berørte producenter, som ikke må opnå flere rettigheder end dem, de ville have fået tildelt, hvis den i tredje afsnit omhandlede situation ikke var indtruffet.

    Med forbehold af denne kontrol og inden for grænserne af den i tredje afsnit omhandlede særlige reserve forhøjes den nationale reserve, der er oprettet i henhold til denne artikel, med en mængde svarende til summen af de supplerende rettigheder, som skal tildeles; denne forhøjelse berører ikke den tillægsreserve, der er omhandlet i stk. 3.

    2. Medlemsstaterne anvender deres nationale reserver til at tildele præmierettigheder til navnlig følgende producenter:

    a) producenter, der har indgivet præmieansøgning inden produktionsåret 1992, og som over for den kompetente myndighed har godtgjort, at anvendelsen af lofterne, i henhold til artikel 6, ville true deres bedrifts rentabilitet på baggrund af gennemførelsen af et investeringsprogram i fåre- og gedesektoren, der er udarbejdet inden den 1. januar 1993

    b) producenter, som for produktionsåret 1991 har indgivet en præmieansøgning, der som følge af usædvanlige forhold ikke svarer til den faktiske situation som fastslået i de foregående produktionsår

    c) producenter, der regelmæssigt har indgivet en præmieansøgning, dog uden at have indgivet en for produktionsåret 1991

    d) producenter, der indgiver præmieansøgning for første gang i produktionsåret 1993 eller i de følgende produktionsår

    e) producenter, som har erhvervet en del af arealer, der før har været benyttet af andre producenter til fåre- eller gedehold.

    3. Der oprettes en tillægsreserve på 1 % af summen af de individuelle lofter for producenterne i hver medlemsstats ugunstigt stillede områder; denne reserve skal udelukkende tildeles producenter i disse områder efter kriterier, som medlemsstaterne fastlægger.

    For Tyskland udgør tillægsreserven 1 % af summen af de individuelle lofter for producenter, hvis bedrifter er beliggende i de gamle tyske delstaters ugunstigt stillede områder. Denne reserve vedrører kun de pågældende producenter.

    4. Med forbehold af artikel 6, stk. 4, litra f), fastsættes gennemførelsesbestemmelserne til artikel 6 og nærværende artikel efter proceduren i artikel 25.

    Efter samme procedure vedtages de foranstaltninger, der anvendes, hvis den nationale reserve i en medlemsstat ikke er udnyttet.

    Artikel 8

    1. Uanset artikel 6, stk. 1, gælder følgende for de nye tyske delstater:

    a) der fastsættes et regionalt loft på 1 mio. præmieberettigede dyr

    b) Tyskland fastlægger betingelserne for tildelingen af dette loft og dets områdemæssige fordeling.

    2. I de nye tyske delstater anvender Tyskland senest fra begyndelsen af produktionsåret 2 000 bestemmelserne om de individuelle producentlofter, som gælder i resten af Fællesskabet, dog med forbehold af bestemmelserne i nærværende artikel.

    Tyskland giver producenterne meddelelse om deres individuelle loft for ydelsen af den i artikel 5 omhandlede præmie. Det individuelle producentloft fastlægges på grundlag af antallet af moderfår, som der blev betalt præmie for i produktionsåret forud for det år, for hvilket producenterne fik meddelelse om deres individuelle lofter.

    3. Hvis præmien for referenceåret ikke er udbetalt eller udbetalt med et nedsat beløb som følge af naturlige forhold, tages der hensyn til det antal dyr, der svarer til udbetalingerne i det nærmest forudgående produktionsår. Hvis præmien for referenceåret ikke er udbetalt eller udbetalt med et nedsat beløb som følge af sanktioner, der har medført præmietilbageholdelse, tages der hensyn til det antal dyr, der blev konstateret under den kontrol, der gav anledning til sanktionerne.

    4. Hvis summen af alle de individuelle lofter for producenter, hvis bedrifter er beliggende i de nye tyske delstater, er under det regionale loft, der er fastsat for dette område, lægges de resterende rettigheder til den tyske nationale reserve som omhandlet i artikel 7, stk. 1. Den nye reserve, der således opstår, er gældende på hele Tysklands område.

    5. Om nødvendigt fastsætter Kommissionen gennemførelsesbestemmelser til denne artikel efter proceduren i artikel 25.

    Artikel 9

    Medlemsstaterne kan anvende passende miljøforanstaltninger, som svarer til de specifikke forhold på det område, der anvendes til produktion af får eller geder, som er berettigede til præmien.

    De medlemsstater, som gør brug af denne mulighed, fastlægger sanktioner, der er passende og står i et rimeligt forhold til alvoren af de miljømæssige konsekvenser, som en manglende overholdelse af de pågældende foranstaltninger har. Disse sanktioner kan indebære en begrænsning eller eventuelt ophævelse af de fordele, som følger med præmien. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om de foranstaltninger, de træffer i forbindelse med anvendelsen af denne artikel.

    Artikel 10

    1. Uanset artikel 6, stk. 1, 2, 3, stk. 4, litra a), stk. 5 og 6, fastsættes der et samlet loft for Finland, Sverige og Østrig for den i artikel 5 omhandlede præmie. Det samlede antal præmieberettigede dyr under dette loft fastsættes til:

    - 205 651 for Østrig

    - 80 000 for Finland

    - 180 000 for Sverige.

    Disse tal omfatter både de oprindeligt tildelte mængder og enhver reserve, som medlemsstaterne opretter.

    2. Inden for de i stk. 1 nævnte lofter tildeles der individuelle lofter til producenterne i Finland, Sverige og Østrig senest:

    - den 31. december 1996 for Østrig

    - den 31. december 1995 for Finland og Sverige.

    3. Kommissionen fastsætter efter proceduren i artikel 25 gennemførelsesbestemmelser til denne artikel og særlig de nødvendige tilpasnings- og overgangsforanstaltninger.

    Artikel 11

    Der kan træffes interventionsforanstaltninger i form af støtte til privat oplagring af lammekroppe og opskæringer heraf.

    Artikel 12

    1. Hvis

    - den i henhold til artikel 4 konstaterede pris på den ene side, og

    - markedsprisen i et noteringsområde som omhandlet i artikel 4, stk. 1, på den anden side

    er mindre end 90 % af den i artikel 3, stk. 2, omhandlede sæsonregulerede basispris og kan forventes at forblive på dette niveau, kan det vedtages at iværksætte den i artikel 11 omhandlede støtte til privat oplagring for det pågældende noteringsområde.

    2. Hvis

    - den i henhold til artikel 4 konstaterede pris på den ene side, og

    - markedsprisen i et noteringsområde på den anden side

    er mindre end 70 % af den sæsonregulerede basispris og kan forventes at forblive på dette niveau, kan det vedtages at iværksætte den i artikel 11 omhandlede støtte til privat oplagring for det pågældende noteringsområde; der skal i så fald benyttes en licitationsprocedure.

    Det kan imidlertid besluttes at yde denne støtte som led i en procedure med forudfastsættelse, såfremt det i hastetilfælde er nødvendigt at anvende privat oplagring på baggrund af en særlig vanskelig markedssituation i et eller flere noteringsområder. Denne procedure kan i så fald kun besluttes for noteringsområder, hvor denne markedssituation er konstateret.

    3. Rådet fastsætter på forslag af Kommissionen og med kvalificeret flertal de almindelige gennemførelsesbestemmelser til denne artikel.

    4. Efter proceduren i artikel 25

    a) fastsættes de varer og kvaliteter, for hvilke der kan ske privat oplagring

    b) træffes der afgørelser om indledning af de i stk. 1 og 2 nævnte foranstaltninger.

    c) træffes der afgørelse om støtte til privat oplagring, de godkendte mængder samt tidspunktet for dens ophør

    d) vedtages de øvrige gennemførelsesbestemmelser til denne artikel, især betingelserne for anvendelse af interventionsforanstaltningerne.

    Artikel 13

    1. Den maksimale garantimængde fastsættes til 63 400 000 moderfår.

    2. For hvert produktionsår gælder følgende:

    - hvis bestanden af moderfår anslås at ville overstige den maksimale garantimængde for dette produktionsår, nedsættes den i artikel 5 omhandlede præmie såvel for moderfår som for geder med incidensen på basisprisen af en koefficient, der svarer til en nedsættelse af basisprisen med 1 % for hver procents overskridelse af det maksimale garantiniveau

    - hvis den i første led fastsatte mekanisme ved anvendelse på den faktisk konstaterede bestand af moderfår for det foregående produktionsår fører til et præmiebeløb, der er forskelligt fra det beløb, der er blevet beregnet, foretages justeringen på tidspunktet for fastsættelsen af den endelige moderfårspræmie for det pågældende produktionsår, eller, hvis dette ikke er muligt, i forbindelse med beregningen af præmien for det følgende produktionsår.

    Ved udarbejdelse af prognoserne over og den endelige opgørelse af bestanden af moderfår tages der ikke hensyn til det antal moderfår, der er opdrættet på den tidligere Tyske Demokratiske Republiks område.

    3. Gennemførelsesbestemmelserne til denne artikel, herunder den koefficient og det beløb, der er omhandlet i stk. 2, fastsættes efter proceduren i artikel 25.

    4. Fra produktionsåret 1993 er den i stk. 2 omhandlede nedsættelseskoefficient for basisprisen dog 7 %.

    KAPITEL III Regler for samhandelen med tredjelande

    Artikel 14

    1. Ved import til eller eksport fra Fællesskabet af de i artikel 1 nævnte produkter kan der kræves fremlagt en import- eller eksportlicens.

    Licensen udstedes af medlemsstaterne til enhver, der anmoder herom, uanset hvor i Fællesskabet han er etableret, uden at dette i øvrigt anfægter anvendelsen af artikel 17.

    Import- og eksportlicensen gælder for hele Fællesskabet. Licensudstedelsen kan være betinget af, at der stilles sikkerhed for opfyldelsen af forpligtelsen til at gennemføre importen eller eksporten inden for licensens gyldighedsperiode; sikkerheden fortabes helt eller delvis, hvis transaktionen ikke eller kun delvis har fundet sted inden for nævnte frist, undtagen i tilfælde af force majeure.

    2. Fortegnelsen over de produkter, for hvilke der kræves eksportlicens, licensernes gyldighedsperiode og de øvrige gennemførelsesbestemmelser til denne artikel fastsættes efter proceduren i artikel 25.

    Artikel 15

    Medmindre andet er fastsat i denne forordning, anvendes toldsatserne i den fælles toldtarif for de i artikel 1 nævnte produkter.

    Artikel 16

    1. For at undgå eller afhjælpe skadelige virkninger for EF-markedet af import af nogle af de i artikel 1 nævnte produkter pålægges importen til satsen i den fælles toldtarif af et eller flere af disse produkter en tillægsimporttold, hvis betingelserne i artikel 5 i den aftale om landbrug, der er indgået i overensstemmelse med traktatens artikel 228 under de multilaterale handelsforhandlinger i Uruguay-rundens regi, er opfyldt, undtagen i tilfælde hvor importen ikke risikerer at skabe forstyrrelser på EF-markedet, og virkningerne ikke står i forhold til det mål, der søges opnået.

    2. De udløsningspriser, under hvilke der kan pålægges en tillægsimporttold, er dem, Fællesskabet meddeler Verdenshandelsorganisationen.

    De mængder, der skal overskrides, for at der pålægges en tillægsimporttold, fastlægges navnlig på grundlag af importen til Fællesskabet i de tre år, der går forud for det år, hvori de i stk. 1 nævnte skadelige virkninger opstår eller vil kunne opstå.

    3. De importpriser, der tages i betragtning ved pålæggelse af en tillægsimporttold, fastlægges på grundlag af cif-importpriserne for den pågældende sending.

    Med henblik herpå kontrolleres cif-importpriserne på grundlag af de repræsentative priser for det pågældende produkt på verdensmarkedet eller EF-importmarkedet.

    4. Kommissionen fastsætter gennemførelsesbestemmelserne til denne artikel efter proceduren i artikel 25. De omfatter navnlig:

    a) de produkter, for hvilke der kan anvendes tillægsimporttold i henhold til artikel 5 i landbrugsaftalen

    b) de øvrige kriterier, som er nødvendige for at sikre, at stk. 1 anvendes i overensstemmelse med artikel 5 i nævnte aftale.

    Artikel 17

    1. De toldkontingenter for de i artikel 1 nævnte produkter, der følger af de aftaler, der er indgået inden for rammerne af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden, åbnes og forvaltes efter bestemmelserne, der er fastlagt efter proceduren i artikel 25.

    2. Forvaltningen af kontingenterne kan gennemføres efter en af følgende metoder eller ved en kombination af disse metoder:

    a) en metode, der er baseret på den kronologiske rækkefølge af indgivelsen af ansøgninger (efter »først til mølle«-princippet)

    b) en metode, der går ud på fordeling i forhold til de mængder, der er indgivet ansøgning for (efter den såkaldte metode med »samtidig behandling«)

    c) en metode, hvor der tages hensyn til de traditionelle handelsstrømme (efter den såkaldte metode »traditionelle/nye mønstre«).

    Der kan fastsættes andre hensigtsmæssige metoder.

    De må ikke medføre nogen forskelsbehandling mellem de berørte erhvervsdrivende.

    3. Forvaltningsmetoden skal i givet fald tage hensyn til forsyningsbehovene på Fællesskabets marked og nødvendigheden af at sikre ligevægten på dette marked, idet der dog kan tages udgangspunkt i metoder, der tidligere er blevet anvendt til forvaltning af kontingenter svarende til dem, der er omhandlet i stk. 1, jf. dog de rettigheder, der følger af de aftaler, der er indgået inden for rammerne af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden.

    4. De i stk. 1 omhandlede bestemmelser fastsætter åbning af årlige kontingenter og fastlægger om nødvendigt, med en hensigtsmæssig tidsfordeling:

    a) bestemmelser, der giver sikkerhed for produktets art, afsendelsessted og oprindelse samt, hvis det er hensigtsmæssigt, bevarelsen af de traditionelle samhandelsmønstre

    b) bestemmelser om anerkendelse af det dokument, der muliggør kontrol af garantierne med henblik på den i litra a) nævnte sikkerhed, og

    c) betingelserne for udstedelse af importlicenser og licensernes gyldighedsperiode.

    Artikel 18

    1. I det omfang det er nødvendigt, for at den fælles markedsordning for fåre- og gedekød kan fungere bedst muligt, kan Rådet, der træffer afgørelse på forslag af Kommissionen efter afstemningsproceduren i traktatens artikel 43, stk. 2, i særlige tilfælde helt eller delvis udelukke anvendelsen af proceduren for aktiv eller passiv forædling for de i artikel 1 nævnte produkter.

    2. Hvis den i stk. 1 omhandlede situation er af særlig hastende karakter, og Fællesskabets marked forstyrres eller trues af forstyrrelse på grund af proceduren for aktiv eller passiv forædling, kan bestemmelserne i stk. 1 fraviges, og Kommissionen træffer på begæring af en medlemsstat eller på eget initiativ de nødvendige foranstaltninger, som meddeles Rådet og medlemsstaterne; de pågældende foranstaltninger kan ikke anvendes i mere end seks måneder og træder straks i kraft. Har Kommissionen fået forelagt en begæring fra en medlemsstat, træffer den afgørelse herom senest en uge efter begæringens modtagelse.

    3. Enhver medlemsstat kan indbringe den af Kommissionen trufne afgørelse for Rådet inden for en frist på en uge efter meddelelsesdagen. Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal, kan bekræfte, ændre eller ophæve Kommissionens afgørelse. Såfremt Rådet ikke senest tre måneder efter, at det har fået sagen forelagt, har truffet en afgørelse, anses Kommissionens afgørelse for ophævet.

    Artikel 19

    1. De almindelige regler for fortolkningen af den kombinerede nomenklatur og de særlige regler for dens anvendelse gælder ved tariferingen af de produkter, der er omfattet af denne forordning; den toldnomenklatur, der følger af anvendelsen af denne forordning, optages i den fælles toldtarif.

    2. Medmindre andet er bestemt i denne forordning eller vedtaget i henhold til en af dens bestemmelser, er følgende forbudt i samhandelen med tredjelande:

    a) opkrævning af afgifter med tilsvarende virkning som told

    b) anvendelse af kvantitative restriktioner eller foranstaltninger med tilsvarende virkning.

    Artikel 20

    1. Bliver Fællesskabets marked for et eller flere af de i artikel 1 nævnte produkter på grund af importen eller eksporten udsat for eller truet af alvorlige forstyrrelser, som kan bringe virkeliggørelsen af de i traktatens artikel 39 nævnte mål i fare, kan der anvendes egnede foranstaltninger i samhandelen med tredjelande, indtil forstyrrelsen eller faren herfor er ophørt.

    Rådet, der træffer afgørelse på forslag fra Kommissionen efter afstemningsproceduren i traktatens artikel 43, stk. 2, vedtager de generelle gennemførelsesbestemmelser til dette stykke og fastsætter de tilfælde, hvor medlemsstaterne kan træffe bevarende foranstaltninger, som grænserne herfor.

    2. Indtræder den i stk. 1 nævnte situation, træffer Kommissionen på begæring af en medlemsstat eller på eget initiativ bestemmelse om de nødvendige foranstaltninger, som meddeles medlemsstaterne og straks bringes i anvendelse. Har Kommissionen fået forelagt en begæring fra en medlemsstat, træffer den afgørelse herom senest tre arbejdsdage efter begæringens modtagelse.

    3. Enhver medlemsstat kan inden for en frist på tre arbejdsdage efter meddelelsesdagen indbringe den af Kommissionen trufne foranstaltning for Rådet. Rådet træder straks sammen. Det kan ved kvalificeret flertal ændre eller ophæve den pågældende foranstaltning.

    4. Bestemmelserne i denne artikel anvendes under iagttagelse af de forpligtelser, der følger af de aftaler, som er indgået i overensstemmelse med traktatens artikel 228, stk. 2.

    KAPITEL IV Generelle bestemmelser

    Artikel 21

    For at tage hensyn til de begrænsninger i den frie vareomsætning, som kan skyldes, at der anvendes forholdsregler til bekæmpelse af udbredelsen af sygdomme hos dyr, kan der efter proceduren i artikel 25 træffes undtagelsesforanstaltninger til støtte for det marked, som berøres af sådanne begrænsninger. Disse foranstaltninger må kun træffes i et omfang og for et tidsrum, der er strengt nødvendigt for at støtte dette marked.

    Artikel 22

    Medmindre andet bestemmes i denne forordning, finder traktatens artikel 92, 93 og 94 anvendelse på produktion af og handel med de i artikel 1 i denne forordning nævnte produkter.

    Artikel 23

    Medlemsstaterne og Kommissionen meddeler gensidigt hinanden de oplysninger, der er nødvendige til gennemførelsen af denne forordning.

    De nærmere bestemmelser om meddelelse og udbredelse af oplysningerne vedtages efter proceduren i artikel 25.

    Artikel 24

    Der nedsættes en forvaltningskomité for får og geder, i det følgende benævnt »komitéen«, bestående af repræsentanter for medlemsstaterne og med en repræsentant for Kommissionen som formand.

    Artikel 25

    1. Når der henvises til proceduren i denne artikel, indbringer formanden for komitéen sagen for denne enten på eget initiativ eller efter anmodning fra en repræsentant for en medlemsstat.

    2. Kommissionens repræsentant forelægger i komitéen et udkast til de foranstaltninger, der skal træffes. Komitéen afgiver en udtalelse om dette udkast inden for en frist, som formanden kan fastsætte under hensyn til, hvor meget det pågældende spørgsmål haster. Den udtaler sig med det flertal, der er fastsat i traktatens artikel 148, stk. 2, for vedtagelse af de afgørelser, som Rådet skal træffe på forslag af Kommissionen. Ved afstemninger i komitéen tillægges de stemmer, der afgives af repræsentanterne for medlemsstaterne, den vægt, der er fastlagt i nævnte artikel. Formanden deltager ikke i afstemningen.

    Kommissionen vedtager foranstaltninger, som straks finder anvendelse. Hvis de ikke er i overensstemmelse med komitéens udtalelse, forelægger Kommissionen snarest Rådet disse foranstaltninger. Kommissionen kan i så fald udsætte anvendelsen af de foranstaltninger, den har vedtaget, men højst én måned fra datoen for meddelelsen.

    Rådet kan med kvalificeret flertal træffe anden afgørelse inden for en måned.

    Artikel 26

    Komitéen kan undersøge ethvert andet spørgsmål, som formanden på eget initiativ eller efter anmodning fra en repræsentant for en medlemsstat forelægger den.

    Artikel 27

    Ved anvendelsen af denne forordning skal der på passende måde tages hensyn til de i traktatens artikel 39 og 110 fastsatte mål.

    Artikel 28

    Rådet kan på forslag af Kommissionen og med kvalificeret flertal ændre bilag I.

    Artikel 29

    Forordning (EØF) nr. 3013/89 ophæves.

    Henvisninger til omtalte forordning gælder som henvisninger til nærværende forordning og læses i henhold til den i bilag II, del A, anførte sammenligningstabel.

    Artikel 30

    Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 3. november 1998.

    Rå Rådets vegne

    B. PRAMMER

    Formand

    (1) EFT C 313 af 12.10.1998.

    (2) EFT C 214 af 10.7.1998, s. 72.

    (3) EFT L 289 af 7.10.1989, s. 1. Forordningen er senest ændret ved forordning (EF) nr. 1589/96 (EFT L 206 af 16.8.1996, s. 25).

    (4) Se bilag II, del B.

    (5) EFT L 128 af 19.5.1975, s. 1. Direktivet er afløst af forordning (EF) nr. 950/97 (EFT L 142 af 2.6.1997, s. 1).

    (6) EFT L 94 af 28.4.1970, s. 13. Forordningen er senest ændret ved forordning (EF) nr. 1287/95 (EFT L 125 af 8.6.1995, s. 1).

    (7) EFT L 142 af 2.6.1997, s. 1.

    (8) EFT L 219 af 7.8.1991, s. 15. Forordningen er senest ændret ved forordning (EF) nr. 2143/96 (EFT L 286 af 8.11.1996, s. 10).

    BILAG I

    >TABELPOSITION>

    BILAG II

    Del A

    >TABELPOSITION>

    Del B

    >TABELPOSITION>

    Top