Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 31998R1721

    Kommissionens forordning (EF) nr. 1721/98 af 31. juli 1998 om fastsættelse af nedsættelseskoefficienterne til beregning af den mængde bananer, der kan tildeles hver erhvervsdrivende i henholdsvis kategori A og B i forbindelse med toldkontingentet for 1998 (EØS-relevant tekst)

    EFT L 215 af 1.8.1998, p. 62–63 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 31/12/1998

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/1998/1721/oj

    31998R1721

    Kommissionens forordning (EF) nr. 1721/98 af 31. juli 1998 om fastsættelse af nedsættelseskoefficienterne til beregning af den mængde bananer, der kan tildeles hver erhvervsdrivende i henholdsvis kategori A og B i forbindelse med toldkontingentet for 1998 (EØS-relevant tekst)

    EF-Tidende nr. L 215 af 01/08/1998 s. 0062 - 0063


    KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1721/98 af 31. juli 1998 om fastsættelse af nedsættelseskoefficienterne til beregning af den mængde bananer, der kan tildeles hver erhvervsdrivende i henholdsvis kategori A og B i forbindelse med toldkontingentet for 1998 (EØS-relevant tekst)

    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 404/93 af 13. februar 1993 om den fælles markedsordning for bananer (1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 3290/94 (2), særlig artikel 20, og

    ud fra følgende betragtninger:

    Ifølge artikel 6 i Kommissionens forordning (EØF) nr. 1442/93 af 10. juni 1993 om gennemførelsesbestemmelser for EF's importordning for bananer (3), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1409/96 (4), fastsætter Kommissionen alt efter det årlige toldkontingents størrelse og de erhvervsdrivendes samlede referencemængder, der er fastlagt efter artikel 3 ff. i samme forordning, eventuelt en fælles nedsættelseskoefficient for hver kategori af erhvervsdrivende, der skal anvendes på hver erhvervsdrivendes referencemængde med henblik på at fastsætte, hvor stor en mængde han skal tildeles i det pågældende år;

    med henblik på anvendelse af artikel 6 i forordning (EØF) nr. 1442/93 blev der ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2071/97 (5) midlertidigt og i afventning af tilpasningen af toldkontingentet efter Østrigs, Finlands og Sveriges tiltrædelse samt resultaterne af den supplerende kontrol i forbindelse med visse oplysninger fra medlemsstaterne fastsat nedsættelseskoefficienter, der skal anvendes på referencemængden for hver erhvervsdrivende i henholdsvis kategori A og B på grundlag af et toldkontingent på 2 200 000 tons for 1998;

    ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1645/98 (6) blev toldkontingentet senere fastsat til 2 553 000 tons for 1998; den specifikke mængde på 16 500 tons, der er forbeholdt særligt alvorlig tilfælde, bør dog ikke tages i betragtning ved fastsættelsen af de pågældende nedsættelseskoefficienter;

    på denne baggrund og i betragtning af den supplerende kontrol som er foretaget efter vedtagelsen af forordning (EF) nr. 2071/97, bør der fastsættes nye koefficienter for 1998, og for klarhedens skyld bør forordning (EF) nr. 2071/97 ophæves;

    bestemmelserne i nærværende forordning bør straks træde i kraft af hensyn til de frister, der er fastsat i forordning (EØF) nr. 1442/93;

    Forvaltningskomitéen for Bananer har ikke afgivet udtalelse inden for den af formanden fastsatte frist -

    UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

    Artikel 1

    Den mængde, der tildeles hver enkelt erhvervsdrivende i kategori A og B for perioden 1. januar til 31. december 1998 af det toldkontingent, som omhandles i artikel 18 og 19 i forordning (EØF) nr. 404/93, beregnes ved at multiplicere den pågældende erhvervsdrivendes referencemængde med nedenstående fælles nedsættelseskoefficient, der er fastsat i henhold til artikel 5 i forordning (EØF) nr. 1442/93:

    - for erhvervsdrivende i kategori A: 0,860438

    - for erhvervsdrivende i kategori B: 0,527418.

    Artikel 2

    Forordning (EF) nr. 2071/97 ophæves.

    Artikel 3

    Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 31. juli 1998.

    På Kommissionens vegne

    Franz FISCHLER

    Medlem af Kommissionen

    (1) EFT L 47 af 25. 2. 1993, s. 1.

    (2) EFT L 349 af 31. 12. 1994, s. 105.

    (3) EFT L 142 af 12. 6. 1993, s. 6.

    (4) EFT L 181 af 20. 7. 1996, s. 13.

    (5) EFT L 291 af 24. 10. 1997, s. 1.

    (6) EFT L 210 af 28. 7. 1998, s. 53.

    Top