Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 31998R1614

    Kommissionens forordning (EF) nr. 1614/98 af 24. juli 1998 om overgangsforanstaltninger vedrørende støtteordningen for hamp for produktionsåret 1998/99

    EFT L 209 af 25.7.1998, p. 27–27 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 31/07/1999

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/1998/1614/oj

    31998R1614

    Kommissionens forordning (EF) nr. 1614/98 af 24. juli 1998 om overgangsforanstaltninger vedrørende støtteordningen for hamp for produktionsåret 1998/99

    EF-Tidende nr. L 209 af 25/07/1998 s. 0027 - 0027


    KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1614/98 af 24. juli 1998 om overgangsforanstaltninger vedrørende støtteordningen for hamp for produktionsåret 1998/99

    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 1308/70 af 29. juni 1970 om den fælles markedsordning for hør og hamp (1), senest ændret ved akten vedrørende Østrigs, Finlands og Sveriges tiltrædelse og ved forordning (EF) nr. 3290/94 (2), særlig artikel 12,

    under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 619/71 af 22. marts 1971 om fastsættelse af almindelige regler for ydelse af støtte til hør og hamp (3), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1420/98 (4), særlig artikel 6a, og

    ud fra følgende betragtninger:

    I forordning (EØF) nr. 619/71 er betingelserne for, at der kan ydes støtte for hamp, at der er indgået en kontrakt mellem producenten og den første forarbejdningsvirksomhed, undtagen i nogle særtilfælde, at der eksisterer en forarbejdningsforpligtelse, og at de første forarbejdningsvirksomheder er godkendt;

    ifølge forordning (EØF) nr. 619/71 kan der vedtages overgangsforanstaltninger, hvis de er absolut nødvendige for at lette gennemførelsen af de bestemmelser, der blev indført ved forordning (EF) nr. 1420/98; da der kræves tid til at gennemføre nævnte bestemmelser og til at de erhvervsdrivende kan tilpasse sig til den nye ordning, vil det i produktionsåret 1998/99 ikke være muligt at anvende de støttebetingelser, der omhandles i artikel 3, stk. 1, første og andet afsnit, i denne forordning; derfor bør der som overgangsforanstaltning for nævnte produktionsår alene gælde den betingelse, at støtten kan udbetales til producenten;

    de i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Hør og Hamp -

    UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

    Artikel 1

    Bestemmelserne i artikel 3, stk. 1, første og andet afsnit, i forordning (EØF) nr. 619/71 gælder ikke for støtteordningen for hamp for produktionsåret 1998/99. Dog udbetales støtten kun til producenten.

    Artikel 2

    Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 24. juli 1998.

    På Kommissionens vegne

    Franz FISCHLER

    Medlem af Kommissionen

    (1) EFT L 146 af 4. 7. 1970, s. 1.

    (2) EFT L 349 af 31. 12. 1994, s. 105.

    (3) EFT L 72 af 26. 3. 1971, s. 2.

    (4) EFT L 190 af 4. 7. 1998, s. 7.

    Top