Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 31998R1613

    Kommissionens forordning (EF) nr. 1613/98 af 24. juli 1998 om justering af den agromonetære udligningsstøtte i Sverige

    EFT L 209 af 25.7.1998, p. 26–26 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/1998/1613/oj

    31998R1613

    Kommissionens forordning (EF) nr. 1613/98 af 24. juli 1998 om justering af den agromonetære udligningsstøtte i Sverige

    EF-Tidende nr. L 209 af 25/07/1998 s. 0026 - 0026


    KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1613/98 af 24. juli 1998 om justering af den agromonetære udligningsstøtte i Sverige

    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2990/95 af 18. december 1995 om udligning som følge af et mærkbart fald i landbrugsomregningskurserne før den 1. juli 1996 (1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1451/96 (2), særlig artikel 2, stk. 4, og

    ud fra følgende betragtninger:

    Princippet om en agromonetær udligningsstøtte, hvis maksimumsbeløb for den første rate er fastlagt ud fra omfanget af det mærkbare fald i den pågældende landbrugsomregningskurs, er fastsat i forordning (EF) nr. 2990/95; beløbet for anden og tredje rate skal nedsættes i forhold til den foregående rate med mindst en tredjedel af det beløb, der blev ydet for den første rate; det mærkbare fald, der ramte den svenske krone den 7. juli 1996, androg 3,280 %;

    efter artikel 6, stk. 2, i Kommissionens forordning (EF) nr. 2921/95 af 18. december 1995 om gennemførelsesbestemmelser for udligning som følge af fald i bestemte landbrugsomregningskurser (3), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1481/96 (4), justeres maksimumsbeløbene for støttens anden og tredje rate under hensyntagen til de virkninger, som forhøjelsen af landbrugsomregningskurserne inden begyndelsen af disse rater har for indkomsterne; efter artikel 2, stk. 1, i forordning (EF) nr. 2990/95 fastlægges støtteraterne for de tolvmånedersperioder, der begynder fra begyndelsen af måneden efter måneden for det pågældende mærkbare fald;

    flere forhøjelser af de pågældende landbrugsomregningskurser fandt sted mellem datoen for det mærkbare fald og begyndelsen af den tredje støtterate for Sverige;

    den agromonetære udligningsstøtte som fastsat i forordning (EF) nr. 2990/95 blev beregnet skønsmæssigt; på grund af landbrugsomregningskursernes nuværende niveau bør beløbet for tredje støtterate for Sverige afskaffes; justeringen af støtten bør gælde fra begyndelsen af den pågældende rate;

    de i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra de berørte forvaltningskomitéer -

    UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

    Artikel 1

    Tredje rate af den udligningsgodtgørelse for Sverige, der er fastsat i forordning (EF) nr. 2990/95 som følge af det mærkbare fald i landbrugsomregningskursen den 7. juli 1996, ophæves.

    Artikel 2

    Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 24. juli 1998.

    På Kommissionens vegne

    Franz FISCHLER

    Medlem af Kommissionen

    (1) EFT L 312 af 23. 12. 1995, s. 7.

    (2) EFT L 187 af 26. 7. 1996, s. 1.

    (3) EFT L 305 af 19. 12. 1995, s. 60.

    (4) EFT L 188 af 27. 7. 1996, s. 21.

    Top