31998L0078

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/78/EF af 27. oktober 1998 om supplerende tilsyn med forsikringsselskaber i en forsikringsgruppe

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 57, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Kommissionen (1),

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg (2),

i henhold til fremgangsmåden i traktatens artikel 189 B (3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Rådets første direktiv (73/239/EØF) af 24. juli 1973 om samordning af de administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om adgang til udøvelse af direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring (4) og Rådets første direktiv (79/267/EØF) af 5. marts 1979 om samordning af de administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om adgang til udøvelse af direkte livsforsikringsvirksomhed (5) bestemmer, at forsikringsselskaber skal råde over en solvensmargen;

(2) ifølge Rådets direktiv 92/49/EØF af 18. juni 1992 om samordning af de administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om adgang til udøvelse af direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring og om ændring af direktiv 73/239/EØF og 88/357/EØF (6) og Rådets direktiv 92/96/EØF af 10. november 1992 om samordning af de administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om adgang til udøvelse af direkte livsforsikringsvirksomhed og om ændring af direktiv 79/267/EØF og direktiv 90/619/EØF (7) er adgang til og udøvelse af forsikringsvirksomhed betinget af en enkelt administrativ tilladelse udstedt af de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor forsikringsselskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted (hjemlandet); med denne tilladelse kan selskabet påbegynde virksomhed overalt i Fællesskabet i henhold til enten reglerne om fri etableringsret eller reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser; det påhviler de kompetente myndigheder i hjemlandet at føre tilsyn med forsikringsselskabers økonomiske soliditet, navnlig deres solvens;

(3) foranstaltninger vedrørende supplerende tilsyn med forsikringsselskaber i en forsikringsgruppe skal gøre det muligt for de myndigheder, der fører tilsyn med et forsikringsselskab, at danne sig et mere pålideligt billede af dets finansielle situation; supplerende tilsyn bør også omfatte visse virksomheder, der på nuværende tidspunkt ikke er underkastet tilsyn i henhold til fællesskabsdirektiver; dette direktiv indebærer på ingen måde, at medlemsstaterne har pligt til at føre tilsyn med det enkelte selskab;

(4) på et fælles forsikringsmarked konkurrerer forsikringsselskaberne direkte med hinanden, og de regler, der gælder for kapitalkravene, bør derfor være ensartede; med henblik herpå må kriterierne for supplerende tilsyn ikke fastlægges af de nationale myndigheder alene; Fællesskabets interesser varetages således bedst ved vedtagelse af fælles kriterier, da dette vil forhindre konkurrenceforvridning; det er vigtigt at fjerne visse forskelle i medlemsstaternes lovgivning med hensyn til de tilsynsregler, der gælder for forsikringsselskaber i en forsikringsgruppe;

(5) den valgte fremgangsmåde består i at gennemføre en harmonisering på de vigtigste punkter, i det omfang det er nødvendigt og tilstrækkeligt for at nå frem til gensidig anerkendelse af de tilsynsmæssige kontrolmetoder på dette område; dette direktiv har bl.a. til formål at beskytte de forsikredes interesser;

(6) visse bestemmelser i dette direktiv fastsætter minimumsregler; hjemlandet kan foreskrive strengere regler for de forsikringsselskaber, der har fået deres tilladelse af dets egne kompetente myndigheder;

(7) dette direktiv indeholder bestemmelser om supplerende tilsyn med ethvert forsikringsselskab, som er et deltagende selskab i mindst ét forsikringsselskab, genforsikringsselskab eller tredjelandsforsikringsselskab, samt om forskellige former for supplerende tilsyn med ethvert forsikringsselskab, hvis moderselskab er et forsikringsholdingselskab, genforsikringsselskab, tredjelandsforsikringsselskab eller blandet forsikringsholdingselskab; de kompetente myndigheders tilsyn med de enkelte forsikringsselskaber forbliver dog det grundlæggende princip for tilsynet med forsikringsselskaber;

(8) det er nødvendigt at beregne en korrigeret solvens for forsikringsselskaber i en forsikringsgruppe; de kompetente myndigheder i Fællesskabet anvender forskellige metoder ved vurderingen af de finansielle virkninger for et forsikringsselskab af, at det indgår i en forsikringsgruppe; i dette direktiv opstilles tre metoder for denne beregning; det er i princippet accepteret, at disse forskellige metoder tilsynsmæssigt giver samme resultat;

(9) solvenssituationen for et forsikringsselskab, der er et datterselskab under et forsikringsholdingselskab, genforsikringsselskab eller tredjelandsforsikringsselskab, kan påvirkes af de finansielle midler i den forsikringsgruppe, forsikringsselskabet er en del af, og af fordelingen af de finansielle midler inden for gruppen; det er vigtigt, at de kompetente myndigheder får mulighed for at føre supplerende tilsyn med og træffe passende foranstaltninger over for forsikringsselskabet, hvis dets solvenssituation er kritisk eller i fare for at blive det;

(10) de kompetente myndigheder bør have adgang til alle de oplysninger, der er relevante for at føre supplerende tilsyn; der bør etableres et samarbejde mellem de myndigheder, der er ansvarlige for tilsyn med forsikringsselskaber, samt mellem disse myndigheder og de myndigheder, der er ansvarlige for tilsyn med de øvrige finansielle sektorer;

(11) transaktioner inden for gruppen kan påvirke et forsikringsselskabs finansielle situation; de kompetente myndigheder bør kunne føre generelt tilsyn med visse typer af sådanne transaktioner og træffe passende foranstaltninger over for forsikringsselskabet, hvis dets solvenssituation er kritisk eller i fare for at blive det -

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1 Definitioner

I dette direktiv forstås ved:

a) »Forsikringsselskab«: et selskab, som har opnået administrativ tilladelse i overensstemmelse med artikel 6 i direktiv 73/239/EØF eller artikel 6 i direktiv 79/267/EØF.

b) »Tredjelandsforsikringsselskab«: et selskab, som, hvis det havde sit vedtægtsmæssige hjemsted i Fællesskabet, skulle have en tilladelse i overensstemmelse med artikel 6 i direktiv 73/239/EØF eller artikel 6 i direktiv 79/267/EØF.

c) »Genforsikringsselskab«: et selskab, bortset fra et forsikringsselskab eller tredjelandsforsikringsselskab, hvis hovedvirksomhed er at overtage risici, der afgives af et forsikringsselskab, et tredjelandsforsikringsselskab eller af andre genforsikringsselskaber.

d) »Moderselskab«: en modervirksomhed som beskrevet i artikel 1 i direktiv 83/349/EØF (8) samt enhver virksomhed, der efter de kompetente myndigheders opfattelse faktisk udøver en bestemmende indflydelse på en anden virksomhed.

e) »Datterselskab«: en dattervirksomhed som beskrevet i artikel 1 i direktiv 83/349/EØF samt enhver virksomhed, på hvilken et moderselskab efter de kompetente myndigheders opfattelse faktisk udøver en bestemmende indflydelse. Ethvert datterselskab af et datterselskab betragtes ligeledes som et datterselskab af det moderselskab, som er det øverste af disse selskaber.

f) »Kapitalinteresse«: en kapitalinteresse som beskrevet i artikel 17, første punktum, i direktiv 78/660/EØF (9) eller direkte eller indirekte besiddelse af 20 % eller mere af stemmerettighederne eller kapitalen i en virksomhed.

g) »Deltagende selskab«: en virksomhed, som enten er et moderselskab eller en anden virksomhed, der besidder en kapitalinteresse.

h) »Tilknyttet selskab«: en virksomhed, som enten er et datterselskab eller en anden virksomhed, hvori der besiddes en kapitalinteresse.

i) »Forsikringsholdingselskab«: et moderselskab, hvis hovedvirksomhed er at erhverve og besidde kapitalinteresser i datterselskaber, når disse datterselskaber udelukkende eller hovedsagelig er forsikringsselskaber, genforsikringsselskaber eller tredjelandsforsikringsselskaber, og mindst ét af disse datterselskaber er et forsikringsselskab.

j) »Blandet forsikringsholdingselskab«: et moderselskab, som ikke er et forsikringsselskab, tredjelandsforsikringsselskab, genforsikringsselskab eller forsikringsholdingselskab, og som har mindst ét datterselskab, der er et forsikringsselskab.

k) »Kompetente myndigheder«: de nationale myndigheder, der ved lov eller anden forskrift er bemyndiget til at føre tilsyn med forsikringsselskaber.

Artikel 2 Anvendelse af supplerende tilsyn med forsikringsselskaber

1. Foruden de bestemmelser i direktiv 73/239/EØF og direktiv 79/267/EØF, som indeholder reglerne for tilsyn med forsikringsselskaber, fastsætter medlemsstaterne, at der skal føres supplerende tilsyn med ethvert forsikringsselskab, som er et deltagende selskab i mindst ét forsikringsselskab, genforsikringsselskab eller tredjelandsforsikringsselskab, som foreskrevet i artikel 5, 6, 8 og 9.

2. Ethvert forsikringsselskab, hvis moderselskab er et forsikringsholdingselskab, genforsikringsselskab eller tredjelandsforsikringsselskab, skal underkastes supplerende tilsyn som foreskrevet i artikel 5, stk. 2, samt i artikel 6, 8 og 10.

3. Ethvert forsikringsselskab, hvis moderselskab er et blandet forsikringsholdingselskab, skal underkastes supplerende tilsyn som foreskrevet i artikel 5, stk. 2, samt i artikel 6 og 8.

Artikel 3 Omfanget af det supplerende tilsyn

1. Udøvelse af supplerende tilsyn i overensstemmelse med artikel 2 indebærer på ingen måde, at de kompetente myndigheder har pligt til at udøve en tilsynsfunktion over for det enkelte tredjelandsforsikringsselskab, forsikringsholdingselskab, blandede forsikringsholdingselskab eller genforsikringsselskab.

2. Det supplerende tilsyn omfatter:

- tilknyttede selskaber under forsikringsselskabet

- deltagende selskaber i forsikringsselskabet

- tilknyttede selskaber under et deltagende selskab i forsikringsselskabet

som omhandlet i artikel 5, 6, 8, 9 og 10.

3. Medlemsstaterne kan beslutte, at det i artikel 2 omhandlede supplerende tilsyn ikke skal omfatte selskaber med vedtægtsmæssigt hjemsted i tredjelande, hvor der er retlige hindringer for fremskaffelse af de nødvendige oplysninger, jf. dog bilag I, punkt 2.5, og bilag II, punkt 4.

Desuden kan de kompetente myndigheder, der skal føre supplerende tilsyn, i hvert enkelt tilfælde beslutte, at et selskab ikke skal være omfattet af det i artikel 2 omhandlede supplerende tilsyn i følgende tilfælde:

- når det pågældende selskab kun er af ringe betydning set ud fra formålene med det supplerende tilsyn med forsikringsselskaber

- når det henset til formålene med det supplerende tilsyn med forsikringsselskaber ville være uhensigtsmæssigt eller vildledende at medtage det pågældende selskabs finansielle situation.

Artikel 4 Kompetente myndigheder, som skal føre supplerende tilsyn

1. Supplerende tilsyn føres af den kompetente myndighed i den medlemsstat, der har givet forsikringsselskabet den i artikel 6 i direktiv 73/239/EØF eller i artikel 6 i direktiv 79/267/EØF omhandlede administrative tilladelse.

2. Hvis forsikringsselskaber, der har opnået tilladelse i to eller flere medlemsstater, har det samme forsikringsholdingselskab, genforsikringsselskab, tredjelandsforsikringsselskab eller blandede forsikringsholdingselskab som moderselskab, kan de kompetente myndigheder i de berørte medlemsstater aftale, hvem af dem der skal udøve det supplerende tilsyn.

3. Hvis der i en medlemsstat er mere end én myndighed, der er bemyndiget til at føre tilsyn med forsikringsselskaber og genforsikringsselskaber, træffer denne medlemsstat de fornødne foranstaltninger til etablering af en samordning mellem disse myndigheder.

Artikel 5 Oplysningernes tilgængelighed og kvalitet

1. Medlemsstaterne pålægger de kompetente myndigheder at kræve, at ethvert forsikringsselskab, som er underkastet supplerende tilsyn, har fyldestgørende interne kontrolprocedurer for fremlæggelse af de data og oplysninger, der er relevante for at føre supplerende tilsyn.

2. Medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger for at sikre, at der ikke inden for deres ansvarsområde er retlige hindringer for, at de selskaber, der er underkastet supplerende tilsyn, og deres tilknyttede selskaber og deltagende selskaber indbyrdes udveksler oplysninger, der er relevante for udøvelsen af det supplerende tilsyn.

Artikel 6 Adgang til oplysninger

1. Medlemsstaterne fastsætter, at deres kompetente myndigheder, der skal føre supplerende tilsyn, skal have adgang til alle oplysninger, som er relevante for at føre tilsyn med et forsikringsselskab, der er underkastet supplerende tilsyn. De kompetente myndigheder må kun henvende sig direkte til de berørte selskaber, som er omhandlet i artikel 3, stk. 2, for at få de nødvendige oplysninger, hvis forsikringsselskabet er blevet anmodet om disse oplysninger og ikke har udleveret dem.

2. Medlemsstaterne sørger inden for deres område for, at deres kompetente myndigheder selv eller ved personer, de bemyndiger dertil, på stedet kan verificere de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, hos:

- det forsikringsselskab, der er underkastet supplerende tilsyn

- dette forsikringsselskabs datterselskaber

- dette forsikringsselskabs moderselskaber

- datterselskaber af et af dette forsikringsselskabs moderselskaber.

3. Ønsker de kompetente myndigheder i en medlemsstat i forbindelse med anvendelsen af denne artikel i bestemte tilfælde at kontrollere vigtige oplysninger om et selskab, der er beliggende i en anden medlemsstat, og som er et tilknyttet forsikringsselskab under, datterselskab af, moderselskab for eller datterselskab af et moderselskab for det forsikringsselskab, der er underkastet supplerende tilsyn, anmoder de de kompetente myndigheder i den anden medlemsstat om, at denne kontrol foretages. De myndigheder, som modtager anmodningen, skal inden for rammerne af deres beføjelser efterkomme denne, enten ved selv at foretage kontrollen, eller ved at tillade, at de myndigheder, der har fremsat anmodningen, foretager kontrollen, eller ved at lade en revisor eller en anden sagkyndig foretage den.

Artikel 7 Samarbejde mellem de kompetente myndigheder

1. Når forsikringsselskaber, der direkte eller indirekte er tilknyttet hinanden eller har et fælles deltagende selskab, er etableret i forskellige medlemsstater, skal de kompetente myndigheder i disse medlemsstater på anmodning udveksle alle de oplysninger, der er relevante for at muliggøre eller for at gøre det lettere at føre tilsyn i henhold til dette direktiv, og skal på eget initiativ meddele eventuelle oplysninger, der forekommer dem at være af betydning for de øvrige kompetente myndigheder.

2. Er et forsikringsselskab og enten et kreditinstitut som defineret i direktiv 77/780/EØF (10) eller et investeringsselskab som defineret i direktiv 93/22/EØF eller både et kreditinstitut og et investeringsselskab direkte eller indirekte tilknyttet hinanden, eller har de et fælles deltagende selskab, etableres der et nært samarbejde mellem de kompetente myndigheder og de myndigheder, der varetager det offentlige tilsyn med disse andre selskaber. Uden at det i øvrigt berører disse myndigheders respektive beføjelser, udveksler de alle oplysninger, der kan lette udøvelsen af deres hverv, især i forbindelse med dette direktiv.

3. Oplysninger, der indhentes i henhold til dette direktiv, navnlig enhver udveksling af oplysninger mellem kompetente myndigheder i henhold til dette direktiv, er undergivet tavshedspligt, jf. artikel 16 i direktiv 92/49/EØF og artikel 15 i direktiv 92/96/EØF.

Artikel 8 Transaktioner inden for en gruppe

1. Medlemsstaterne pålægger de kompetente myndigheder at føre generelt tilsyn med transaktioner mellem:

a) et forsikringsselskab og:

i) et tilknyttet selskab under forsikringsselskabet

ii) et deltagende selskab i forsikringsselskabet

iii) et tilknyttet selskab under et deltagende selskab i forsikringsselskabet

b) et forsikringsselskab og en fysisk person, der har en kapitalinteresse i:

i) forsikringsselskabet eller et tilknyttet selskab under forsikringsselskabet

ii) et deltagende selskab i forsikringsselskabet

iii) et tilknyttet selskab under et deltagende selskab i forsikringsselskabet.

Disse transaktioner omfatter navnlig:

- lån

- garantier og anden ikke-balanceført virksomhed

- elementer, som kan indgå i solvensmargenen

- investeringer

- genforsikringsforretninger

- aftaler om omkostningsfordeling.

2. Medlemsstaterne kræver med henblik herpå, at forsikringsselskaberne mindst en gang om året indberetter de væsentlige transaktioner, som er anført i stk. 1, til de kompetente myndigheder.

Hvis det på grundlag af disse oplysninger viser sig, at et forsikringsselskabs solvenssituation er kritisk eller i fare for at blive det, træffer den kompetente myndighed passende foranstaltninger over for dette forsikringsselskab.

Artikel 9 Korrigeret solvenskrav

1. I det i artikel 2, stk. 1, nævnte tilfælde kræver medlemsstaterne, at der foretages en beregning af den korrigerede solvens i overensstemmelse med bilag I.

2. Tilknyttede selskaber, deltagende selskaber i og tilknyttede selskaber under et deltagende selskab medtages i den i stk. 1 omhandlede beregning.

3. Hvis den i stk. 1 omhandlede beregning viser, at den korrigerede solvens er negativ, træffer de kompetente myndigheder passende foranstaltninger over for det pågældende forsikringsselskab.

Artikel 10 Genforsikringsselskaber, forsikringsholdingselskaber og tredjelandsforsikringsselskaber

1. I det i artikel 2, stk. 2, omhandlede tilfælde kræver medlemsstaterne anvendelse af den supplerende tilsynsmetode i overensstemmelse med bilag II.

2. I det i stk. 1 omhandlede tilfælde skal alle tilknyttede selskaber under forsikringsholdingselskabet, genforsikringsselskabet eller tredjelandsforsikringsselskabet medtages i beregningen som foreskrevet i bilag II.

3. Hvis de kompetente myndigheder på grundlag af denne beregning skønner, at solvenssituationen for et forsikringsselskab, der er et datterselskab under forsikringsholdingselskabet, genforsikringsselskabet eller tredjelandsforsikringsselskabet, er kritisk eller i fare for at blive det, træffer de passende foranstaltninger over for dette forsikringsselskab.

Artikel 11 Gennemførelse

1. Medlemsstaterne vedtager senest den 5. juni 2000 de nødvendige love og administrative bestemmelser for at efterkomme dette direktiv. Medlemsstaterne underretter straks Kommissionen herom.

2. Medlemsstaterne sørger for, at bestemmelserne i stk. 1 første gang finder anvendelse på tilsynet med regnskaber for det regnskabsår, der begynder den 1. januar 2001 eller i løbet af dette kalenderår.

3. De i stk. 1 nævnte love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

4. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

5. Senest den 1. januar 2006 forelægger Kommissionen Forsikringskomitéen en rapport om anvendelsen af dette direktiv og i givet fald om behovet for yderligere harmonisering.

Artikel 12 Ikrafttrædelse

Dette direktiv træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Artikel 13 Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Luxembourg, den 27. oktober 1998.

På Europa-Parlamentets vegne

J. M. GIL-ROBLES

Formand

På Rådets vegne

E. HOSTASCH

Formand

(1) EFT C 341 af 19.12.1995, s. 16 og

EFT C 108 af 7.4.1998, s. 48.

(2) EFT C 174 af 17.6.1996, s. 16.

(3) Europa-Parlamentets udtalelse af 23. oktober 1997 (EFT C 339 af 10.11.1997, s. 130), Rådets fælles holdning af 30. marts 1998 (EFT C 204 af 30.6.1998, s. 1) og Europa-Parlamentets afgørelse af 16. september 1998 (EFT C 313 af 12.10.1998). Rådets afgørelse af 13. oktober 1998.

(4) EFT L 228 af 16.8.1973, s. 3. Direktivet er senest ændret ved direktiv 95/26/EF (EFT L 168 af 18.7.1995, s. 7).

(5) EFT L 63 af 13.3.1979, s. 1. Direktivet er senest ændret ved direktiv 95/26/EF.

(6) EFT L 228 af 11.8.1992, s. 1. Direktivet er ændret ved direktiv 95/26/EF.

(7) EFT L 360 af 9.12.1992, s. 1. Direktivet er ændret ved direktiv 95/26/EF.

(8) Rådets syvende direktiv (83/349/EØF) af 13. juni 1983 på grundlag af traktatens artikel 54, stk. 3, litra g), om konsoliderede regnskaber (EFT L 193 af 18.7.1983, s. 1). Direktivet er senest ændret ved tiltrædelsesakten af 1994.

(9) Rådets fjerde direktiv (78/660/EØF) af 25. juli 1978 på grundlag af traktatens artikel 54, stk. 3, litra g), om årsregnskaberne for visse selskabsformer (EFT L 222 af 14.8.1978, s. 11). Direktivet er senest ændret ved tiltrædelsesakten af 1994.

(10) Rådets første afgørelse (77/780/EØF) af 12. december 1977 om samordning af lovgivningen om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut (EFT L 322 af 17.12.1977, s. 30). Direktivet er senest ændret ved direktiv 96/13/EF (EFT L 66 af 16.3.1996, s. 15).

(11) Rådets direktiv 93/22/EØF af 10. maj 1993 om investeringsservice i forbindelse med værdipapirer (EFT L 141 af 11.6.1993, s. 27). Direktivet er senest ændret ved direktiv 97/9/EF (EFT L 84 af 26.3.1997, s. 22).

BILAG I

BEREGNING AF DEN KORRIGEREDE SOLVENS FOR FORSIKRINGSSELSKABER

1. VALG AF BEREGNINGSMETODE OG GENERELLE PRINCIPPER

A. Medlemsstaterne fastsætter, at beregningen af den korrigerede solvens for de forsikringsselskaber, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, sker efter en af de i punkt 3 beskrevne metoder. En medlemsstat kan dog fastsætte, at de kompetente myndigheder kan tillade eller kræve, at der anvendes en anden af de i punkt 3 beskrevne metoder end den metode, medlemsstaten har valgt.

B. Proportionalitet

Ved beregningen af den korrigerede solvens for et forsikringsselskab medtages den forholdsmæssige andel, som det deltagende selskab besidder i sine tilknyttede selskaber.

Ved »forholdsmæssig andel« forstås enten, hvis metode 1 eller 2 i punkt 3 anvendes, den del af den tegnede kapital, som direkte eller indirekte besiddes af det deltagende selskab, eller, hvis metode 3 i punkt 3 anvendes, de procentdele, der anvendes ved opstillingen af de konsoliderede regnskaber.

Er det tilknyttede selskab et datterselskab, som har et solvensunderskud, skal dog, uanset hvilken metode der anvendes, datterselskabets samlede solvensunderskud medregnes.

Hvis de kompetente myndigheder imidlertid mener, at et moderselskab, der har en kapitalandel, helt klart udelukkende hæfter for denne kapitalandel, kan disse kompetente myndigheder tillade, at datterselskabets solvensunderskud medregnes forholdsmæssigt.

C. Eliminering af dobbelt anvendelse af solvensmargenelementer

C.1. Generel behandling af solvensmargenelementer

Uanset hvilken metode der anvendes ved beregningen af den korrigerede solvenssituation for et forsikringsselskab, skal dobbelt anvendelse af elementer, der kan indgå i solvensmargenen for de forskellige forsikringsselskaber, som medtages i denne beregning, elimineres.

Med henblik herpå skal ved beregningen af den korrigerede solvens for et forsikringsselskab, såfremt anvendelsen af metoderne i punkt 3 ikke resulterer heri, følgende beløb elimineres:

- værdien af ethvert aktiv tilhørende forsikringsselskabet, der udgør finansierede elementer, som kan indgå i solvensmargenen for et tilknyttet forsikringsselskab under forsikringsselskabet

- værdien af ethvert aktiv tilhørende et tilknyttet forsikringsselskab under forsikringsselskabet, der udgør finansierede elementer, som kan indgå i solvensmargenen for forsikringsselskabet

- værdien af ethvert aktiv tilhørende et tilknyttet forsikringsselskab under forsikringsselskabet, der udgør finansierede elementer, som kan indgå i solvensmargenen for ethvert andet tilknyttet forsikringsselskab under forsikringsselskabet.

C.2. Behandling af visse elementer

Med forbehold af bestemmelserne i punkt C.1 må:

- hensættelser til bonus og fremtidige overskud i et tilknyttet livsforsikringsselskab under det forsikringsselskab, for hvilket den korrigerede solvens beregnes, og

- tegnede, men ikke indbetalte kapitalandele i et tilknyttet forsikringsselskab under det forsikringsselskab, for hvilket den korrigerede solvens beregnes

kun indgå i beregningen, hvis de kan anvendes til dækning af solvensmargenkravet for det tilknyttede selskab. Dog skal alle tegnede, men ikke indbetalte kapitalandele, der udgør en potentiel forpligtelse for det deltagende selskab, holdes uden for beregningen.

Alle tegnede, men ikke indbetalte kapitalandele i det deltagende forsikringsselskab, der udgør en potentiel forpligtelse for et tilknyttet forsikringsselskab, holdes ligeledes uden for beregningen.

Alle tegnede, men ikke indbetalte kapitalandele i et tilknyttet forsikringsselskab, der udgør en potentiel forpligtelse for et andet tilknyttet forsikringsselskab under det samme deltagende forsikringsselskab, holdes uden for beregningen.

C.3. Overførsel

Hvis de kompetente myndigheder finder, at visse andre elementer end de i punkt C.2 nævnte, der kan indgå i solvensmargenen for et tilknyttet forsikringsselskab, i virkeligheden ikke er til rådighed til dækning af solvensmargenkravet for det deltagende forsikringsselskab, som den korrigerede solvens beregnes for, kan disse elementer kun medtages i beregningen, hvis de kan anvendes til dækning af solvensmargenkravet for det tilknyttede selskab.

C.4. Summen af de i punkt C.2 og C.3 nævnte elementer må ikke overstige solvensmargenkravet for det tilknyttede forsikringsselskab.

D. Eliminering af kapital, der er skabt inden for en gruppe

Ved beregningen af den korrigerede solvens tages der ikke hensyn til elementer, der kan indgå i solvensmargenen, og som hidrører fra indbyrdes finansiering mellem forsikringsselskabet og:

- et tilknyttet selskab

- et deltagende selskab

- et andet tilknyttet selskab under et af forsikringsselskabets deltagende selskaber.

Endvidere tages der ikke hensyn til elementer, som kan indgå i solvensmargenen for et tilknyttet forsikringsselskab under det forsikringsselskab, for hvilket den korrigerede solvens beregnes, når de hidrører fra indbyrdes finansiering med ethvert andet tilknyttet selskab under dette forsikringsselskab.

Der er navnlig tale om indbyrdes finansiering, når et forsikringsselskab eller et af dets tilknyttede selskaber besidder andele i eller yder lån til et andet selskab, som direkte eller indirekte besidder et element, der kan indgå i det førstnævnte selskabs solvensmargen.

E. De kompetente myndigheder sørger for, at den korrigerede solvens beregnes med samme hyppighed som solvensmargenen for forsikringsselskaber i henhold til direktiv 73/239/EØF og 79/267/EØF. Værdien af aktiverne og passiverne opgøres i overensstemmelse med bestemmelserne i direktiv 73/239/EØF, 79/267/EØF og 91/674/EØF (1).

2. BEREGNINGSMETODERNES ANVENDELSE

2.1. Tilknyttede forsikringsselskaber

Den korrigerede solvens beregnes i overensstemmelse med de generelle principper og metoder, der er fastlagt i dette bilag.

Har forsikringsselskabet mere end ét tilknyttet forsikringsselskab, skal beregningen af den korrigerede solvens i forbindelse med alle metoderne foretages ved medtagelse af hvert af disse tilknyttede forsikringsselskaber.

I tilfælde af successive kapitalinteresser (f.eks.: et forsikringsselskab er deltagende selskab i et andet forsikringsselskab, som selv er deltagende selskab i et forsikringsselskab) skal beregningen af den korrigerede solvens foretages for hvert deltagende forsikringsselskab, som har mindst ét tilknyttet forsikringsselskab.

Medlemsstaterne kan undlade at beregne den korrigerede solvens for et forsikringsselskab:

- når der er tale om et tilknyttet selskab under et andet forsikringsselskab, der har opnået sin tilladelse i samme medlemsstat, og der ved beregningen af den korrigerede solvens for det deltagende forsikringsselskab tages hensyn til dette tilknyttede selskab, eller

- når der er tale om et tilknyttet selskab under et forsikringsholdingselskab eller under et genforsikringsselskab med vedtægtsmæssigt hjemsted i samme medlemsstat som forsikringsselskabet, og der ved beregningen tages hensyn til dette forsikringsholdingselskab eller genforsikringsselskab og dette tilknyttede forsikringsselskab.

Medlemsstaterne kan ligeledes undlade at beregne den korrigerende solvens for et forsikringsselskab, når der er tale om et tilknyttet forsikringsselskab under et andet forsikringsselskab, under et genforsikringsselskab eller under et forsikringsholdingselskab med vedtægtsmæssigt hjemsted i en anden medlemsstat, og de pågældende medlemsstaters kompetente myndigheder er blevet enige om at overlade det til den kompetente myndighed i denne anden medlemsstat at føre supplerende tilsyn.

I alle tilfælde kan der kun gives dispensation, hvis de elementer, som kan indgå i solvensmargenen for de forsikringsselskaber, der tages hensyn til ved beregningen, er fordelt fyldestgørende mellem disse selskaber i overensstemmelse med de kompetente myndigheders krav.

Når et tilknyttet forsikringsselskab har sit vedtægtsmæssige hjemsted i en anden medlemsstat end det forsikringsselskab, den korrigerede solvens beregnes for, kan medlemsstaterne fastsætte, at der ved beregningen tages hensyn til det tilknyttede forsikringsselskabs solvenssituation, således som den vurderes af denne anden medlemsstats kompetente myndigheder.

2.2. Tilknyttede genforsikringsselskaber

Ved beregningen af den korrigerede solvens for et deltagende forsikringsselskab i et genforsikringsselskab behandles dette tilknyttede genforsikringsselskab, udelukkende med henblik på denne beregning, på tilsvarende måde som et tilknyttet forsikringsselskab, og der anvendes de generelle principper og metoder, der er beskrevet i dette bilag.

Med henblik herpå skal der opstilles et teoretisk solvenskrav for hvert tilknyttet genforsikringsselskab efter samme regler som dem, der er fastsat i artikel 16, stk. 2-5, i direktiv 73/239/EØF eller i artikel 19 i direktiv 79/267/EØF. Hvis det er meget vanskeligt at anvende disse regler, kan de kompetente myndigheder dog tillade, at det teoretiske solvenskrav for livsforsikringsselskaber beregnes på grundlag af det første resultat, der er nævnt i artikel 16, stk. 3, i direktiv 73/239/EØF. De samme elementer som dem, der er anført i artikel 16, stk. 1, i direktiv 73/239/EØF eller i artikel 18 i direktiv 79/267/EØF, anerkendes som elementer, der kan indgå i den teoretiske solvensmargen. Værdien af aktiverne og passiverne opgøres i overensstemmelse med bestemmelserne i disse direktiver og i direktiv 91/674/EØF.

2.3. Mellemliggende forsikringsholdingselskaber

Ved beregningen af den korrigerede solvens for et forsikringsselskab, som gennem et forsikringsholdingselskab har en kapitalinteresse i et forsikringsselskab, i et genforsikringsselskab eller i et tredjelandsforsikringsselskab, tages der hensyn til det mellemliggende forsikringsholdingselskabs situation. Udelukkende med henblik på denne beregning, som udføres i overensstemmelse med de generelle principper og metoder, der er beskrevet i dette bilag, behandles dette forsikringsholdingselskab som et forsikringsselskab, for hvilket der gælder et solvenskrav på nul og de samme betingelser som dem, der er fastsat i artikel 16, stk. 1, i direktiv 73/239/EØF eller i artikel 18 i direktiv 79/267/EØF for så vidt angår de elementer, som kan indgå i solvensmargenen.

2.4. Tilknyttede forsikringsselskaber eller genforsikringsselskaber med vedtægtsmæssigt hjemsted i tredjelande

A. Tilknyttede forsikringsselskaber i tredjelande

Ved beregningen af den korrigerede solvens for et deltagende forsikringsselskab i et tredjelandsforsikringsselskab sidestilles sidstnævnte selskab, udelukkende med henblik på denne beregning, med et tilknyttet forsikringsselskab, og der anvendes de generelle principper og metoder, der er beskrevet i dette bilag.

Når det tredjeland, hvor dette tilknyttede forsikringsselskab har sit vedtægtsmæssige hjemsted, kræver, at selskabet opnår tilladelse, og pålægger det et krav om solvens mindst svarende til kravet i direktiv 73/239/EØF eller 79/267/EØF på grund af elementerne til dækning af dette krav, kan medlemsstaterne imidlertid fastsætte, at der ved beregningen skal tages hensyn til det solvenskrav, det tilknyttede selskab skal opfylde, og til de elementer, der kan medtages, når det pågældende tredjelands krav i så henseende skal opfyldes.

B. Tilknyttede genforsikringsselskaber i tredjelande

Medlemsstaterne kan dog, uanset det i punkt 2.2 anførte, ved beregningen af den korrigerede solvens for et deltagende forsikringsselskab i et genforsikringsselskab med vedtægtsmæssigt hjemsted i et tredjeland, og med forbehold af de forhold, der er beskrevet ovenfor i litra A, andet afsnit, fastsætte, at der ved beregningen skal tages hensyn til det krav om egenkapital, som det tilknyttede genforsikringsselskab skal opfylde, og til de elementer, der medtages, når det pågældende tredjelands krav i så henseende skal opfyldes. Er det kun dette tredjelands forsikringsselskaber, der er omfattet af sådanne bestemmelser, kan det teoretiske krav til det tilknyttede genforsikringsselskabs egenkapital og de elementer, der kan medtages med henblik på opfyldelsen af dette teoretiske krav, beregnes, som om der var tale om et tilknyttet genforsikringsselskab i dette tredjeland.

2.5. Manglende nødvendige informationer

Når de kompetente myndigheder, uanset årsagen, ikke kan få adgang til de oplysninger, som er nødvendige for beregningen af den korrigerede solvens for et forsikringsselskab, og som vedrører et tilknyttet selskab med vedtægtsmæssigt hjemsted i en medlemsstat eller et tredjeland, trækkes dette selskabs bogførte værdi i det deltagende forsikringsselskab fra de elementer, som kan indgå i den korrigerede solvensmargen. Overskud ved deltagelsen kan i så fald heller ikke komme i betragtning blandt de elementer, som kan indgå i den korrigerede solvensmargen.

3. BEREGNINGSMETODER

Metode 1: Metode med fradrag og sammenlægning

Den korrigerede solvens for det deltagende forsikringsselskab er forskellen mellem:

i) summen af:

a) de elementer, som kan indgå i solvensmargenen for det deltagende forsikringsselskab, og

b) det deltagende forsikringsselskabs forholdsmæssige andel i de elementer, som kan indgå i det tilknyttede forsikringsselskabs solvensmargen

og

ii) summen af:

a) det tilknyttede forsikringsselskabs bogførte værdi i det deltagende forsikringsselskab

b) solvenskravet for det deltagende forsikringsselskab og

c) den forholdsmæssige andel af solvenskravet for det tilknyttede forsikringsselskab.

Når kapitalinteresserne i det tilknyttede forsikringsselskab helt eller delvis indebærer et indirekte ejerskab, medregnes værdien af et sådant indirekte ejerskab under nr. ii), litra a), idet der tages hensyn til de relevante successive interesser, og under nr. i), litra b), og nr. ii), litra c), medregnes henholdsvis de tilsvarende forholdsmæssige andele i de elementer, som kan indgå i det tilknyttede forsikringsselskabs solvensmargen, og de tilsvarende forholdsmæssige andele af solvenskravet for det tilknyttede forsikringsselskab.

Metode 2: Metode med fradrag af krav

Den korrigerede solvens for det deltagende forsikringsselskab er forskellen mellem:

- summen af de elementer, som kan indgå i solvensmargenen for det deltagende forsikringsselskab, og

- summen af:

a) solvenskravet for det deltagende forsikringsselskab og

b) den forholdsmæssige andel af solvenskravet for det tilknyttede forsikringsselskab.

Ved værdiansættelsen af de elementer, som kan indgå i solvensmargenen, opgøres kapitalinteresserne, som beskrevet i dette direktiv, efter den indre værdis metode i overensstemmelse med den fastsatte mulighed i artikel 59, stk. 2, litra b), i direktiv 78/660/EØF.

Metode 3: Metode baseret på regnskabskonsolidering

Beregningen af den korrigerede solvens for det deltagende forsikringsselskab tager udgangspunkt i de konsoliderede regnskaber. Den korrigerede solvens for det deltagende forsikringsselskab er forskellen mellem:

de elementer, som kan indgå i solvensmargenen, beregnet på grundlag af de konsoliderede regnskabsoplysninger, og

a) summen af solvenskravet for det deltagende forsikringsselskab og den andel af solvenskravene for de tilknyttede forsikringsselskaber, som svarer til de fastsatte procentdele ved opstillingen af de konsoliderede regnskaber, eller

b) solvenskravet beregnet på grundlag af de konsoliderede regnskabsoplysninger.

Bestemmelserne i direktiv 73/239/EØF, 79/267/EØF og 91/674/EØF anvendes ved beregningen af de elementer, som kan indgå i solvensmargenen, og af solvenskravet på grundlag af de konsoliderede regnskabsoplysninger.

(1) Rådets direktiv 91/674/EØF af 19. december 1991 om forsikringsselskabers årsregnskaber og konsoliderede regnskaber (EFT L 374 af 31.12.1991, s. 7).

BILAG II

SUPPLERENDE TILSYN MED FORSIKRINGSSELSKABER, DER ER DATTERSELSKABER AF ET FORSIKRINGSHOLDINGSELSKAB, GENFORSIKRINGSSELSKAB ELLER TREDJELANDSFORSIKRINGSSELSKAB

1. Er der tale om flere af de i artikel 2, stk. 2, omhandlede forsikringsselskaber, som er datterselskaber af et forsikringsholdingselskab, genforsikringsselskab eller tredjelandsforsikringsselskab, og som har deres vedtægtsmæssige hjemsted i forskellige medlemsstater, sørger de kompetente myndigheder for, at den i dette bilag beskrevne metode anvendes på en sammenhængende måde.

De kompetente myndigheder fører supplerende tilsyn med samme hyppighed, som de foretager beregningen af solvensmargenen for forsikringsselskaber i henhold til direktiv 73/239/EØF og 79/267/EØF.

2. Medlemsstaterne kan give afkald på den i dette bilag omhandlede beregning for et forsikringsselskab:

- hvis forsikringsselskabet er et tilknyttet selskab under et andet forsikringsselskab og er medtaget i beregningen i henhold til dette bilag for dette andet selskab

- hvis forsikringsselskabet og et eller flere andre forsikringsselskaber, der har opnået tilladelse i samme medlemsstat, har samme forsikringsholdingselskab, genforsikringsselskab eller tredjelandsforsikringsselskab som moderselskab, og forsikringsselskabet er medtaget i beregningen i henhold til dette bilag for et af disse andre selskaber

- hvis forsikringsselskabet og et eller flere andre forsikringsselskaber, der har opnået tilladelse i andre medlemsstater, har samme forsikringsholdingselskab, genforsikringsselskab eller tredjelandsforsikringsselskab som moderselskab, og der er indgået en aftale i henhold til artikel 4, stk. 2, om, at en anden medlemsstats tilsynsmyndighed skal føre supplerende tilsyn i henhold til dette bilag.

Er der tale om successive kapitalinteresser (f.eks. et forsikringsholdingselskab eller et genforsikringsselskab, der selv besiddes af et andet forsikringsholdingselskab, et genforsikringsselskab eller et tredjelandsforsikringsselskab) kan medlemsstaterne nøjes med at foretage beregningerne i henhold til dette bilag for forsikringsselskabets øverste moderselskab, der er et forsikringsholdingselskab, genforsikringsselskab eller tredjelandsforsikringsselskab.

3. De kompetente myndigheder sørger for, at der for forsikringsholdingselskabet, genforsikringsselskabet eller tredjelandsforsikringsselskabet foretages tilsvarende beregninger som dem, der er beskrevet i bilag I.

Det vil sige, at de generelle principper og metoder, der er beskrevet i bilag I, anvendes i forbindelse med forsikringsholdingselskabet, genforsikringsselskabet eller tredjelandsforsikringsselskabet.

Udelukkende med henblik på denne beregning behandles moderselskabet som et forsikringsselskab, for hvilket der gælder:

- et solvenskrav på nul, når der er tale om et forsikringsholdingselskab

- et teoretisk solvenskrav som fastsat i punkt 2.2 i bilag I, når der er tale om et genforsikringsselskab, og som fastsat i punkt 2.4, litra B, i bilag I, når der er tale om et genforsikringsselskab med vedtægtsmæssigt hjemsted i et tredjeland

- et solvenskrav, der fastsættes efter principperne i punkt 2.4, litra A, i bilag I, når der er tale om et tredjelandsforsikringsselskab

og de samme betingelser som dem, der er fastsat i artikel 16, stk. 1, i direktiv 73/239/EØF eller i artikel 18 i direktiv 79/267/EØF, med hensyn til de elementer, som kan indgå i solvensmargenen.

4. Manglende nødvendige informationer

Når de kompetente myndigheder, uanset årsagen, ikke kan få adgang til de oplysninger, der er nødvendige for den i dette bilag omhandlede beregning for et tilknyttet selskab med vedtægtsmæssigt hjemsted i en medlemsstat eller et tredjeland, trækkes dette selskabs bogførte værdi i det deltagende selskab fra de elementer, som kan indgå i denne beregning. Overskud ved deltagelsen kan i så fald heller ikke komme i betragtning blandt de elementer, som kan indgå i denne beregning.