Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 31998D0434

    98/434/EF: Rådets afgørelse af 18. juni 1998 om aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab, Den Europæiske Rumorganisation og Den Europæiske Organisation for Luftfartssikkerhed om et europæisk bidrag til udvikling af et verdensomspændende satellitnavigationssystem (GNSS)

    EFT L 194 af 10.7.1998, p. 15–15 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (CS, ET, LV, LT, HU, MT, PL, SK, SL, BG, RO, HR)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/1998/434/oj

    Related international agreement

    31998D0434

    98/434/EF: Rådets afgørelse af 18. juni 1998 om aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab, Den Europæiske Rumorganisation og Den Europæiske Organisation for Luftfartssikkerhed om et europæisk bidrag til udvikling af et verdensomspændende satellitnavigationssystem (GNSS)

    EF-Tidende nr. L 194 af 10/07/1998 s. 0015 - 0015


    RÅDETS AFGØRELSE af 18. juni 1998 om aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab, Den Europæiske Rumorganisation og Den Europæiske Organisation for Luftfartssikkerhed om et europæisk bidrag til udvikling af et verdensomspændende satellitnavigationssystem (GNSS) (98/434/EF)

    RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 75, stk. 1, artikel 84, stk. 2, og artikel 130 M sammenholdt med artikel 228, stk. 2, første punktum, stk. 3, første afsnit og stk. 4,

    under henvisning til forslag fra Kommissionen (1),

    under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (2), og

    ud fra følgende betragtninger:

    Fællesskabet kan inden for sin kompetence yde et bidrag til iværksættelsen af et verdensomspændende satellitnavigationssystem;

    aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab, Den Europæiske Rumorganisation og Den Europæiske Organisation for Luftfartssikkerhed om et europæisk bidrag til udvikling af et verdensomspændende satellitnavigationssystem (GNSS) bør godkendes -

    TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

    Artikel 1

    Aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab, Den Europæiske Rumorganisation og Den Europæiske Organisation for Luftfartssikkerhed om et europæisk bidrag til udvikling af et verdensomspændende satellitnavigationssystem (GNSS) godkendes herved på Det Europæiske Fællesskabs vegne.

    Aftalens tekst og dens tekniske bilag er knyttet til denne afgørelse.

    Artikel 2

    1. Fællesskabet repræsenteres af Kommissionen i det fælles udvalg, der er omhandlet i aftalens artikel 5.

    2. I forbindelse med de spørgsmål, der er omfattet af aftalens artikel 5, stk. 4, fastlægges Fællesskabets holdning af Rådet på forslag af Kommissionen; i forbindelse med de spørgsmål, der er omfattet af artikel 5, stk. 1, 2 og 3, fastlægges Fællesskabets holdning af Kommissionen efter høring af et udvalg bestående af repræsentanter for medlemsstaterne.

    3. Kommissionen bemyndiges til på Fællesskabets vegne at godkende de ændringer, der er omhandlet i aftalens artikel 5, stk. 4.

    Artikel 3

    Rådets formand bemyndiges til at udpege den person, der er beføjet til at undertegne aftalen på Fællesskabets vegne.

    Udfærdiget i Luxembourg, den 18. juni 1998.

    På Rådets vegne

    G. STRANG

    Formand

    (1) EFT C 337 af 7. 11. 1997, s. 37.

    (2) EFT C 138 af 4. 5. 1998.

    Top