Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 31997R2531

    Kommissionens forordning (EF) nr. 2531/97 af 16. december 1997 om 14. ændring af forordning (EF) nr. 413/97 om undtagelsesforanstaltninger til støtte for markedet for svinekød i Nederlandene

    EFT L 346 af 17.12.1997, p. 70–71 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 10/07/1998

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/1997/2531/oj

    31997R2531

    Kommissionens forordning (EF) nr. 2531/97 af 16. december 1997 om 14. ændring af forordning (EF) nr. 413/97 om undtagelsesforanstaltninger til støtte for markedet for svinekød i Nederlandene

    EF-Tidende nr. L 346 af 17/12/1997 s. 0070 - 0071


    KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 2531/97 af 16. december 1997 om 14. ændring af forordning (EF) nr. 413/97 om undtagelsesforanstaltninger til støtte for markedet for svinekød i Nederlandene

    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 2759/75 af 29. oktober 1975 om den fælles markedsordning for svinekød (1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 3290/94 (2), særlig artikel 20, og

    ud fra følgende betragtninger:

    På grund af udbrud af klassisk svinepest i visse produktionsområder i Nederlandene blev der ved Kommissionens forordning (EF) nr. 413/97 (3), senest ændret ved forordning (EF) nr. 2391/97 (4), fastsat undtagelsesforanstaltninger til støtte for markedet for svinekød i denne medlemsstat;

    på grund af videreførelsen af de veterinære og handelsmæssige restriktioner, de nederlandske myndigheder har indført, er det hensigtsmæssigt at forøge antallet af fedesvin, der kan leveres til de kompetente myndigheder, således at det bliver muligt at videreføre undtagelsesforanstaltningerne i de kommende uger;

    de tunge svin, der slagtes for øjeblikket i de zoner, hvor de handelsmæssige restriktioner er blevet hævet for nylig, rammes af et fald i markedsprisen; det er derfor berettiget at indføre et loft for støtten for fedesvin med en vægt på over 140 kg, der er berettigede til støtten i forordning (EF) nr. 413/97, for at sikre ens behandling af tunge svin, der afsættes frit, og tunge svin, der er omfattet af denne støtte;

    en hurtig anvendelse af undtagelsesforanstaltningerne til støtte for markedet er et af de midler til at bekæmpe udbredelsen af klassisk svinepest; det er derfor berettiget at anvende bestemmelserne i nærværende forordning fra dagen for offentliggørelsen;

    de i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Svinekød -

    UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

    Artikel 1

    I forordning (EF) nr. 413/97 foretages følgende ændringer:

    1) I artikel 4 indsættes som stk. 6:

    »6. For fedesvin med en vægt på over 140 kg i gennemsnit kan støtten ikke overstige den støtte, der er fastsat efter bestemmelserne i stk. 1 for fedesvin med en gennemsnitsvægt på 140 kg.«

    2) Bilag I affattes som angivet i bilaget til nærværende forordning.

    Artikel 2

    Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 16. december 1997.

    På Kommissionens vegne

    Franz FISCHLER

    Medlem af Kommissionen

    (1) EFT L 282 af 1. 11. 1975, s. 1.

    (2) EFT L 349 af 31. 12. 1994, s. 105.

    (3) EFT L 62 af 4. 3. 1997, s. 26.

    (4) EFT L 330 af 2. 12. 1997, s. 13.

    BILAG

    »BILAG I

    Samlet maksimalt antal dyr fra den 18. februar 1997:

    >TABELPOSITION>

    Top