Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 31997R0531

    Kommissionens Forordning (EF) nr. 531/97 af 21. marts 1997 om licitation med henblik på fastsættelse af tilskud ved forsendelse af afskallet, langkornet ris til Réunion

    EFT L 82 af 22.3.1997, p. 50–51 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/1997/531/oj

    31997R0531

    Kommissionens Forordning (EF) nr. 531/97 af 21. marts 1997 om licitation med henblik på fastsættelse af tilskud ved forsendelse af afskallet, langkornet ris til Réunion

    EF-Tidende nr. L 082 af 22/03/1997 s. 0050 - 0051


    KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 531/97 af 21. marts 1997 om licitation med henblik på fastsættelse af tilskud ved forsendelse af afskallet, langkornet ris til Réunion

    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 3072/95 af 22. december 1995 om den fælles markedsordning for ris (1), særlig artikel 10, stk. 1, og

    ud fra følgende betragtninger:

    I Kommissionens forordning (EØF) nr. 2692/89 af 6. september 1989 (2) er der fastsat gennemførelsesbestemmelser for forsendelse af ris til Réunion;

    en gennemgang af forsyningssituationen på Réunion viser, at der er mangel på ris; da der er ris til rådighed på Fællesskabets marked, bør det gøres muligt for Réunion at forsyne sig på Fællesskabets marked; den særlige situation på Réunion gør det hensigtsmæssigt at begrænse de mængder, der skal forsendes, og følgelig at fastsætte størrelsen af tilskuddet ved licitation;

    de i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Korn -

    UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

    Artikel 1

    1. Der afholdes en licitation over det i artikel 10, stk. 1, i forordning (EF) nr. 3072/95 omhandlede tilskud ved forsendelse af afskallet, langkornet ris henhørende under KN-kode 1006 20 98 til Réunion.

    2. Den i stk. 1 omhandlede licitation er åben indtil den 26. juni 1997. I licitationsperioden afholdes der ugentlige licitationer, for hvilke tidspunktet for indgivelse af bud fastsættes i licitationsbekendtgørelsen.

    3. Licitationen afvikles efter bestemmelserne i forordning (EØF) nr. 2692/89 og efterstående bestemmelser.

    Artikel 2

    Et bud er kun gyldigt, hvis det omfatter en mængde på mindst 50 tons og højst 3 000 tons.

    Artikel 3

    Den i artikel 7, stk. 3, litra a), i forordning (EØF) nr. 2692/89 omhandlede sikkerhedsstillelse er på 20 ECU/ton.

    Artikel 4

    Som undtagelse fra artikel 21, stk. 1, i Kommissionens forordning (EØF) nr. 3719/88 (3) anses de dokumenter vedrørende tilskuddet, der udstedes i forbindelse med denne licitation, for så vidt angår gyldighedsperioden som udstedt på dagen for indgivelsen af buddet.

    Artikel 5

    Buddene indgives via medlemsstaterne og skal være Kommissionen i hænde senest halvanden time efter udløbet af fristen for den ugentlige indgivelse af bud som fastsat i licitationsbekendtgørelsen. De fremsendes i overensstemmelse med skemaet i bilaget.

    Foreligger der ikke bud, underretter medlemsstaterne Kommissionen herom inden for samme frist som omhandlet i foregående stykke.

    Artikel 6

    De for indgivelse af bud fastsatte tidspunkter er belgisk tid.

    Artikel 7

    1. På grundlag af de indgivne bud beslutter Kommissionen efter fremgangsmåden i artikel 22 i forordning (EF) nr. 3072/95

    - at fastsætte et maksimumstilskud, eller

    - at lade licitationen være uden virkning.

    2. Er der fastsat et maksimumstilskud, gives tilslaget til den eller de blandt de bydende, hvis bud svarer til maksimumstilskuddet eller en lavere sats.

    Artikel 8

    Fristen for indgivelse af bud i forbindelse med den første dellicitation udløber den 3. april 1997, kl. 10.00.

    Den seneste dato, hvor bud kan indgives, fastsættes til den 26. juni 1997.

    Artikel 9

    Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 21. marts 1997.

    På Kommissionens vegne

    Franz FISCHLER

    Medlem af Kommissionen

    (1) EFT nr. L 329 af 30. 12. 1995, s. 18.

    (2) EFT nr. L 261 af 7. 9. 1989, s. 8.

    (3) EFT nr. L 331 af 2. 12. 1988, s. 1.

    BILAG

    >START GRAFIK>

    Ugentlig licitation vedrørende tilskuddet ved forsendelse af afskallet, langkornet ris til Réunion

    Udløb af fristen for indgivelse af bud (dato/klokkeslæt) 1

    Nummerering af de bydende 2

    Mængde (tons) 3

    Tilskud (ECU/ton)

    1 2 3 4 5 osv. >SLUT GRAFIK>

    Top