Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 31997D0107

97/107/EF: Kommissionens beslutning af 16. januar 1997 om godkendelse af metoder til klassificering af svinekroppe i Belgien (Kun den franske og den nederlandske udgave er autentisk)

EFT L 39 af 8.2.1997, pp. 17–19 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 20/07/2012; ophævet ved 32012D0416

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/1997/107(1)/oj

31997D0107

97/107/EF: Kommissionens beslutning af 16. januar 1997 om godkendelse af metoder til klassificering af svinekroppe i Belgien (Kun den franske og den nederlandske udgave er autentisk)

EF-Tidende nr. L 039 af 08/02/1997 s. 0017 - 0019


KOMMISSIONENS BESLUTNING af 16. januar 1997 om godkendelse af metoder til klassificering af svinekroppe i Belgien (Kun den franske og den nederlandske udgave er autentisk) (97/107/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 3220/84 af 13. november 1984 om fastsættelse af Fællesskabets handelsklasseskema for svinekroppe (1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 3513/93 (2), særlig artikel 5, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

Efter artikel 2, stk. 3, i forordning (EØF) nr. 3220/84 skal klassificering af svinekroppe ske ved bestemmelse af indholdet af magert kød efter statistisk afprøvede beregningsmetoder, der er baseret på fysisk måling af en eller flere af svinekroppens anatomiske dele; kun klassificeringsmetoder med en vis maksimal tolerance for statistiske beregningsfejl kan godkendes; denne tolerance er fastsat i artikel 3 i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2967/85 af 24. oktober 1985 om fastsættelse af gennemførelsesbestemmelser til Fællesskabets handelsklasseskema for svinekroppe (3), ændret ved forordning (EF) nr. 3127/94 (4);

ved beslutning 88/184/EØF (5), ændret ved beslutning 93/703/EF (6), godkendte Kommissionen en metode til klassificering af svinekroppe i Belgien;

den belgiske regering har indgivet ansøgning til Kommissionen om godkendelse af to nye metoder til klassificering af svinekroppe, og de oplysninger, der kræves efter artikel 3 i forordning (EØF) nr. 2967/85, er blevet meddelt; en gennemgang af ansøgningen har vist, at betingelserne for godkendelse af de to metoder er opfyldt;

i henhold til artikel 2 i forordning (EØF) nr. 3220/84 kan medlemsstaterne bemyndiges til at fastsætte en anden udskæring end den i nævnte artikel definerede standardudskæring, når handelssædvaner eller tekniske krav gør en sådan fravigelse hensigtsmæssig;

i Belgien indebærer de tekniske krav, der er forbundet med anvendelse af klassificeringsmetoden og dermed også handelssædvane, at flomme, nyrer og mellemgulv forbliver på svinekroppen; der bør tages hensyn hertil ved at tilpasse standardudskæringens vægt;

af hensyn til klarheden bør der vedtages en ny beslutning; beslutning 88/184/EØF bør derfor ophæves;

metoderne må kun ændres, hvis Kommissionen vedtager beslutning herom på grundlag af erfaringerne;

de i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Svinekød -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Brugen af følgende metoder til klassificering af svinekroppe i Belgien i henhold til forordning (EØF) nr. 3220/84 godkendes:

- udstyret benævnt »Capteur Gras/Maigre - Sydel« (CGM) med tilhørende beregningsmetoder, hvis enkeltheder er anført i del 1 i bilaget

- udstyret benævnt »Giralda Choirometer PG 200« med tilhørende beregningsmetoder, hvis enkeltheder er anført i del 2 i bilaget.

Artikel 2

Som undtagelse fra den i artikel 2 i forordning (EØF) nr. 3220/84 definerede standardudskæring kan flomme, nyrer og mellemgulv forblive vedhængende på svinekroppen før vejning og klassificering. For at kunne fastsætte priserne på svinekroppe på et sammenligneligt grundlag, formindskes den konstaterede vægt af den varme krop med 2,6 %.

Artikel 3

Udstyr og beregningsmetoder må ikke ændres.

Artikel 4

Beslutning 88/184/EØF ophæves.

Belgien kan dog indtil den 31. oktober 1997 anvende den metode, som denne beslutning vedrører, i stedet for den metode til klassificering af svinekroppe, der er fastsat i beslutning 88/184/EØF.

Artikel 5

Denne beslutning er rettet til Kongeriget Belgien.

Udfærdiget i Bruxelles, den 16. januar 1997.

På Kommissionens vegne

Franz FISCHLER

Medlem af Kommissionen

(1) EFT nr. L 301 af 20. 11. 1984, s. 1.

(2) EFT nr. L 320 af 22. 12. 1993, s. 5.

(3) EFT nr. L 285 af 25. 10. 1985, s. 39.

(4) EFT nr. L 330 af 21. 12. 1994, s. 43.

(5) EFT nr. L 83 af 29. 3. 1988, s. 40.

(6) EFT nr. L 328 af 29. 12. 1993, s. 57.

BILAG

DEL 1

CAPTEUR GRAS/MAIGRE - SYDEL (CGM)

1. Svinekroppe klassificeres ved hjælp af udstyret benævnt »Capteur Gras/Maigre - Sydel«.

2. Udstyret er forsynet med en højdefinitionssonde Sydel af en diameter på 8 mm, en infrarød fotodiode (Honeywell) og to fotoreceptorer (Honeywell). Dybdeanvendelsen er på mellem 0 og 105 mm.

Måleværdierne omregnes til beregnet indhold af magert kød af CGM selv.

3. Svinekroppens indhold af magert kød beregnes efter følgende formel, hvor:

^y = 59,902386 - 1,060750 x1 + 0,229324 x2

hvor:

^y = beregnet indhold af magert kød i kroppen i procent

x1 = spæklagets tykkelse (inklusive svær) i mm, målt 6 cm ved siden af kroppens midterlinje mellem tredje- og fjerdebageste ribben

x2 = musklens tykkelse i mm målt på samme tid og sted som x1.

Formlen gælder for svinekroppe på mellem 60 og 120 kg.

DEL 2

GIRALDA CHOIROMETER PG 200

1. Svinekroppe klassificeres ved hjælp af udstyret benævnt »GIRALDA CHOIROMETER PG 200«.

2. Udstyret er forsynet med en sonde (Siemens KOM 2110) af en diameter på 6 mm, en fotodiode (LED Siemens F 28) og en fotodetektor (Siemens F 232). Dybdeanvendelsen er på mellem 0 og 125 mm.

Måleværdierne omregnes til beregnet indhold af magert kød af PG 200 selv.

3. Svinekroppens indhold af magert kød beregnes efter følgende formel, hvor:

^y = 48,605031 - 0,822075 x1 + 0,378669 x2

hvor:

^y = beregnet indhold af magert kød i kroppen i procent

x1 = spæklagets tykkelse (inklusive svær) i mm, målt 6 cm ved siden af kroppens midterlinje mellem tredje- og fjerdebageste ribben

x2 = musklens tykkelse i mm målt på samme tid og sted som x1.

Formlen gælder for svinekroppe på mellem 60 og 120 kg.

Top