Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 31996R1505

    Kommissionens forordning (EF) nr. 1505/96 af 29. juli 1996 om ændring af forordning (EF) nr. 1484/95 om gennemførelsesbestemmelser til ordningen for tillægsimporttold og om fastsættelse af tillægsimporttold for fjerkrækød og æg samt ægalbumin

    EFT L 189 af 30.7.1996, p. 79–79 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (CS, ET, LV, LT, HU, MT, PL, SK, SL, BG, RO, HR)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/1996/1505/oj

    31996R1505

    Kommissionens forordning (EF) nr. 1505/96 af 29. juli 1996 om ændring af forordning (EF) nr. 1484/95 om gennemførelsesbestemmelser til ordningen for tillægsimporttold og om fastsættelse af tillægsimporttold for fjerkrækød og æg samt ægalbumin

    EF-Tidende nr. L 189 af 30/07/1996 s. 0079 - 0079


    KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1505/96 af 29. juli 1996 om ændring af forordning (EF) nr. 1484/95 om gennemførelsesbestemmelser til ordningen for tillægsimporttold og om fastsættelse af tillægsimporttold for fjerkrækød og æg samt ægalbumin

    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 2771/75 af 29. oktober 1975 om den fælles markedsordning for æg (1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 2916/95 (2), særlig artikel 5, stk. 4,

    under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 2777/75 af 29. oktober 1975 om den fælles markedsordning for fjerkrækød (3), senest ændret ved forordning (EF) nr. 2916/95, særlig artikel 5, stk. 4,

    under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 2783/75 af 29. oktober 1975 om den fælles handelsordning for ægalbumin og mælkealbumin (4), senest ændret ved forordning (EF) nr. 2916/95, særlig artikel 3, stk. 4, og

    ud fra følgende betragtninger:

    Gennemførelsesbestemmelserne til ordningen for tillægsimporttold og tillægsimporttolden for fjerkrækød og æg samt ægalbumin er fastsat i Kommissionens forordning (EF) nr. 1484/95 (5), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1385/96 (6);

    ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1251/96 (7), blev der åbnet nye toldkontingenter for visse fjerkrækødsprodukter i forbindelse med Verdenshandelsorganisationen; tillægstolden kan ikke opkræves for indførsler, der foretages i forbindelse med disse kontingenter;

    de i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Fjerkrækød og Æg -

    UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

    Artikel 1

    Artikel 6 i forordning (EF) nr. 1484/95 affattes således:

    »Artikel 6

    Den tillægstold, der er fastsat i bilag I, gælder ikke ved import i henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 1431/94 (*), (EF) nr. 1474/95 (**) og (EF) nr. 1251/96 (***).

    (*) EFT nr. L 156 af 23. 6. 1994, s. 9.

    (**) EFT nr. L 145 af 29. 6. 1995, s. 19.

    (***) EFT nr. L 161 af 29. 6. 1996, s. 136.«

    Artikel 2

    Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende

    Den anvendes fra den 1. juli 1996.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 29. juli 1996.

    På Kommissionens vegne

    Franz FISCHLER

    Medlem af Kommissionen

    (1) EFT nr. L 282 af 1. 11. 1975, s. 49.

    (2) EFT nr. L 305 af 19. 12. 1995, s. 49.

    (3) EFT nr. L 282 af 1. 11. 1975, s. 77.

    (4) EFT nr. L 282 af 1. 11. 1975, s. 104.

    (5) EFT nr. L 145 af 29. 6. 1995, s. 47.

    (6) EFT nr. L 179 af 18. 7. 1996, s. 29.

    (7) EFT nr. L 161 af 29. 6. 1996, s. 136.

    Top