Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 31996R1452

    Rådets forordning (EF) nr. 1452/96 af 23. juli 1996 om en tillægspræmie til fårekødsproducenterne i ikke- ugunstigt stillede områder i Irland og Nordirland for Det Forenede Kongeriges vedkommende

    EFT L 187 af 26.7.1996, p. 2–2 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/1996/1452/oj

    31996R1452

    Rådets forordning (EF) nr. 1452/96 af 23. juli 1996 om en tillægspræmie til fårekødsproducenterne i ikke- ugunstigt stillede områder i Irland og Nordirland for Det Forenede Kongeriges vedkommende

    EF-Tidende nr. L 187 af 26/07/1996 s. 0002 - 0002


    RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1452/96 af 23. juli 1996 om en tillægspræmie til fårekødsproducenterne i ikke-ugunstigt stillede områder i Irland og Nordirland for Det Forenede Kongeriges vedkommende

    RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 43,

    under henvisning til forslag fra Kommissionen,

    under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (1), og

    ud fra følgende betragtninger:

    I henhold til artikel 5 i Rådets forordning (EØF) nr. 3013/89 af 25. september 1989 om den fælles markedsordning for fåre- og gedekød (2), ydes der en præmie i det omfang, det er nødvendigt til udligning af et eventuelt indkomsttab, som fårekødsproducenterne i Fællesskabet har lidt; indkomsttabet beregnes på grundlag af forskellen mellem den gennemsnitlige markedspris i Fællesskabet og basisprisen;

    i Irland og Nordirland er priser og produktionsomkostninger sidst på foråret normalt forholdsvis høje; sidst på foråret 1995 var priserne der, især på grund af en unormal forsyningssituation, usædvanligt lave, og som følge deraf faldt producenternes indtægter brat; de pågældende producenter befinder sig hovedsagelig uden for de ugunstigt stillede områder;

    moderfårspræmien er ikke stor nok til at give disse producenter kompensation for det lidte tab;

    forordning (EØF) nr. 3013/89 giver ikke mulighed for at afhjælpe denne meget vanskelige og usædvanlige situation; der bør derfor fastsættes en tillægspræmie, som begrænses til de berørte producenter i de anførte områder og til produktionsåret 1995 -

    UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

    Artikel 1

    For så vidt angår Irland og Nordirland, for Det Forenede Kongeriges vedkommende, udbetales der til producenterne i områder, som ikke er omhandlet i artikel 3, stk. 3, 4 og 5, i direktiv 75/268/EØF (3), for produktionsåret 1995 en tillægspræmie på 6,5 ECU pr. moderfår.

    Denne tillægspræmie ydes på samme betingelser som dem, der er fastsat for ydelse af 1995-præmien til fåre- og gedekødsproducenter.

    Artikel 2

    Kommissionen fastsætter om nødvendigt gennemførelsesbestemmelser til denne forordning efter proceduren i artikel 30 i forordning (EØF) nr. 3013/89.

    Artikel 3

    Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 23. juli 1996.

    På Rådets vegne

    I. YATES

    Formand

    (1) Udtalelse afgivet den 19. juli 1996 (endnu ikke offentliggjort i Tidende).

    (2) EFT nr. L 289 af 7. 10. 1989, s. 1. Forordningen er senest ændret ved forordning (EF) nr. 1265/95 (EFT nr. L 123 af 3. 6. 1995, s. 1).

    (3) Rådets direktiv 75/268/EØF af 28. april 1975 om landbrug i bjergområder og i visse ugunstigt stillede områder (EFT nr. L 128 af 19. 5. 1975, s. 1). Direktivet er senest ændret ved forordning (EØF) nr. 797/85 (EFT nr. L 93 af 30. 3. 1985, s. 1).

    Top