Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 31996R1420

    Kommissionens forordning (EF) nr. 1420/96 af 22. juli 1996 om fastsættelse af de værdiforringelsesprocenter, der skal benyttes ved interventionsopkøb af landbrugsprodukter for regnskabsåret 1997

    EFT L 182 af 23.7.1996, p. 12–13 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 30/09/1997

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/1996/1420/oj

    31996R1420

    Kommissionens forordning (EF) nr. 1420/96 af 22. juli 1996 om fastsættelse af de værdiforringelsesprocenter, der skal benyttes ved interventionsopkøb af landbrugsprodukter for regnskabsåret 1997

    EF-Tidende nr. L 182 af 23/07/1996 s. 0012 - 0013


    KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1420/96 af 22. juli 1996 om fastsættelse af de værdiforringelsesprocenter, der skal benyttes ved interventionsopkøb af landbrugsprodukter for regnskabsåret 1997

    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 1883/78 af 2. august 1978 om de almindelige regler for finansiering af interventioner gennem Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget, Garantisektionen (1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1259/96 (2), særlig artikel 8, og

    ud fra følgende betragtninger:

    Ifølge artikel 8 i forordning (EØF) nr. 1883/78 skal den systematiske nedskrivning af værdien af de til offentlig intervention opkøbte landbrugsprodukter foretages på opkøbstidspunktet. Kommissionen fastsætter derfor inden begyndelsen af hvert regnskabsår værdiforringelsesprocenten for hvert af de omhandlede produkter. Denne procent svarer højst til forskellen mellem opkøbsprisen og den forventede salgspris for hvert produkt;

    i medfør af artikel 8, stk. 3, i forordning (EØF) nr. 1883/78 kan Kommissionen begrænse nedskrivningen på opkøbstidspunktet til en del af denne værdiforringelsesprocent, som ikke kan udgøre mindre end 70 %; også for regnskabsåret 1997 findes det hensigtsmæssigt at fastsætte koefficienter, som interventionsorganerne skal multiplicere værdien af de månedlige opkøb af produkter med, for at beregne nedskrivningsbeløbene;

    de i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra EUGFL-Komitéen -

    UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

    Artikel 1

    For de i bilaget anførte produkter, som efter opkøb til offentlig intervention indgår på lager eller overtages af interventionsorganerne i perioden fra den 1. oktober 1996 til den 30. september 1997, foretages der en nedskrivning af deres værdi, svarende til forskellen mellem opkøbsprisen og den forventede salgspris for disse produkter.

    Artikel 2

    For at fastsætte nedskrivningsbeløbet multiplicerer interventionsorganerne hver måned værdien af de opkøbte produkter med de i bilaget anførte koefficienter.

    De således beregnede udgiftsbeløb meddeles til Kommissionen i forbindelse med de meddelelser, der udarbejdes i henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 296/96 (3).

    Artikel 3

    Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

    Den anvendes fra den 1. oktober 1996.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 22. juli 1996.

    På Kommissionens vegne

    Franz FISCHLER

    Medlem af Kommissionen

    (1) EFT nr. L 216 af 5. 8. 1978, s. 1.

    (2) EFT nr. L 163 af 2. 7. 1996, s. 10.

    (3) EFT nr. L 39 af 17. 2. 1996, s. 5.

    BILAG

    Værdiforringelseskoefficienter »k« (artikel 8, stk. 3, i forordning (EØF) nr. 1883/78), som værdien af de månedlige opkøb skal multipliceres med

    >TABELPOSITION>

    Top