This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 31996R1249
Commission Regulation (EC) No 1249/96 of 28 June 1996 on rules of application (cereal sector import duties) for Council Regulation (EEC) No 1766/92
Kommissionens forordning (EF) nr. 1249/96 af 28. juni 1996 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 1766/92 for så vidt angår importtold for korn
Kommissionens forordning (EF) nr. 1249/96 af 28. juni 1996 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 1766/92 for så vidt angår importtold for korn
EFT L 161 af 29.6.1996, p. 125–130
(ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV) Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave
(CS, ET, LV, LT, HU, MT, PL, SK, SL, BG, RO)
No longer in force, Date of end of validity: 09/08/2010; stiltiende ophævelse ved 32010R0642
Kommissionens forordning (EF) nr. 1249/96 af 28. juni 1996 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 1766/92 for så vidt angår importtold for korn
EF-Tidende nr. L 161 af 29/06/1996 s. 0125 - 0130
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1249/96 af 28. juni 1996 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 1766/92 for så vidt angår importtold for korn KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 1766/92 af 30. juni 1992 om den fælles markedsordning for korn (1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 923/96 (2), særlig artikel 10, stk. 4, og ud fra følgende betragtninger: Ifølge artikel 10 i forordning (EØF) nr. 1766/92 anvendes toldsatserne i den fælles toldtarif ved import af de i artikel 1 i nævnte forordning omhandlede produkter; for de i stk. 2 i denne artikel omhandlede produkter er importtolden lig med den interventionspris, der gælder for disse produkter på importtidspunktet, forhøjet med 55 % og med fradrag af cif-importprisen for den pågældende sending; med henblik på klassificering af de importerede partier opdeles de i artikel 10, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 1766/92 omhandlede produkter i visse tilfælde i flere standardkvaliteter; derfor skal der på grundlag af objektive klassifikationskriterier ske en fastsættelse af de standardkvaliteter, der skal anvendes, og ligeledes af de tolerancegrænser, der kan gøre det muligt at klassificere de produkter, der skal indføres, i den mest passende kvalitet; blandt mulige, objektive kriterier for en kvalifikativ klassifikation af blød hvede er de mest almindeligt anvendte kriterier inden for handel proteinindhold, rumvægt og indhold af andre urenheder (Schwarzbesatz), som lettest kan kontrolleres; for hård hvede er kriterierne rumvægt, indhold af andre urenheder (Schwarzbesatz) og indhold af glasset korn; de indførte varer bliver herefter analyseret for at fastslå disse parametre for hvert enkelt indført parti; når Fællesskabet har indført en officiel anerkendelsesprocedure for kvalitetsattester, der attesteres og udstedes af en myndighed i varens oprindelsesland, er det tilstrækkeligt at gennemføre disse analyser som kontrol for et tilstrækkeligt repræsentativt antal indførte partier; ifølge artikel 10, stk. 3, i forordning (EØF) nr. 1766/92 skal der med henblik på beregning af importtolden fastslås og regelmæssigt udarbejdes repræsentative cif-importpriser for hver af de kvaliteter, der er defineret for de i samme stykke omhandlede produkter; med henblik på at fastslå disse priser bør prisnoteringerne for de forskellige kvaliteter af hvede og prisnoteringerne for de andre kornarter specificeres; disse noteringer bør derfor defineres; for at skabe klarhed og gennemsigtighed udgør noteringen for de forskellige hvedetyper og for de andre kornarter på råvarebørserne i USA et objektivt grundlag for udarbejdelsen af de repræsentative cif-importpriser; tillæg af den handelspræmie, der på USA's marked ydes for hver af de forskellige kornkvaliteter, gør det muligt at omregne hver kornarts børsnotering til en fob-pris ved udførsel fra USA; ved tillæg af fragtprisen for søtransport mellem Den Mexicanske Golf eller De Store Søer og en EF-havn kan disse fob-priser omregnes til repræsentative cif-importpriser; på baggrund af omfanget af fragt og handel i Rotterdams havn udgør denne havn den EF-destination, for hvilken fragtnoteringerne er de offentligt mest kendte, mest gennemsigtige og mest tilgængelige; derfor er Rotterdams havn destinationshavnen for EF; af ovennævnte årsag og for at skabe gennemsigtighed udarbejdes de repræsentative cif-importpriser for de i artikel 10, stk. 3, litra a), omhandlede kornarter på grundlag af den pågældende kornarts notering på råvarebørsen ved tillæg af den handelspræmie, der ydes for denne kornart, og fragtprisen for søtransport mellem Den Mexicanske Golf eller De Store Søer og Rotterdams havn; for at tage hensyn til forskelle i fragtomkostninger, som afhænger af destinationshavnen, er det berettiget med faste justeringer af importtolden for Fællesskabets havne med Middelhavet, på Atlanterhavsksysten af Den Iberiske Halvø, i Det Forenede Kongerige og Irland samt de skandinaviske lande; for at følge udviklingen i de således udarbejdede repræsentative cif-importpriser bør der dagligt ske en overvågning af de elementer, der indgår i denne prisberegning; for sorghum og rug giver den for byg beregnede repræsentative cif-importpris mulighed for at foretage et overslag over markedssituationen, og derfor anvendes den repræsentative cif-importpris for byg ligeledes for disse to kornarter; med henblik på fastsættelse af importtolden for de i artikel 10, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 1766/92 omhandlede kornarter vil der, med en periode på to uger til at fastslå de repræsentative cif-importpriser for de enkelte kornarter, blive taget hensyn til markedstendenserne, uden at der skabes usikkerhed; på dette grundlag udarbejdes importtolden for disse produkter den 15. og den sidste arbejdsdag i hver måned under hensyn til den gennemsnitlige, repræsentative cif-importpris, der er fastslået i den pågældende periode; den således beregnede importtold kan anvendes i en periode på to uger uden væsentlig indvirkning på importprisen inkl. told; hvis der for et givet produkt ikke findes nogen børsnotering i de repræsentative cif-importprisers beregningsperiode, eller hvis de repræsentative cif-importpriser som følge af pludselige ændringer i de elementer, der indgår i beregningen, ændrer sig markant i nævnte periode, må der træffes foranstaltninger til at sikre, at cif-importpriserne for de pågældende produkter forbliver repræsentative; hvis der ikke foreligger nogen notering, bør den importtold, der er fastsat for den foregående periode, fortsat anvendes; i tilfælde af store udsving i børsnoteringen, i de til noteringen knyttede handelspræmier, i søtransportomkostningerne eller i den omregningskurs, der anvendes til beregning af den repræsentative cif-importpris for det pågældende produkt, bør denne pris igen gøres repræsentativ ved at justere den med et beløb svarende til udsvinget i forhold til den gældende fastsættelse for at tage hensyn til de indtrufne ændringer; selv om der foretages en sådan justering, ændres perioden for den næste fastsættelse dog ikke; når det indførte korn ankommer til Fællesskabet ad landjorden eller flodvejen eller ad søvejen med skibe fra havne ved Middelhavet, Sortehavet eller Østersøen, er transportomkostningerne betydeligt lavere end de omkostninger, der anvendes til beregningen af importtolden; der bør derfor skønsmæssigt tages hensyn til denne forskel i importomkostningerne ved udarbejdelsen af den repræsentative cif-importpris for de pågældende produkter; hvis det efter de oplysninger, Kommissionen har til rådighed, viser sig, at visse noteringer eller priser ikke er repræsentative for de faktiske tendenser på EF's importmarked for blød hvede af middel eller lav kvalitet, fordi tredjelandene har ydet støtte til eksporten af sådanne produkter til de ikke-europæiske lande i Middelhavsområdet eller til de europæiske lande, skal det beløb, der er ydet i eksportstøtte, kunne trækkes fra den repræsentative cif-importpris for det pågældende produkt; ved indførsel af blød hvede af meget høj kvalitet eller af maltbyg eller af glasset majs omfatter den til beregningen af den repræsentative cif-importpris anvendte børsnotering ikke eventuelle pristillæg for disse produkter i forhold til de normale markedsvilkår, der skyldes enten varens særlige kvalitet, eller også at prisen på det produkt, der skal indføres, omfatter en kvalitetspræmie i forhold til det pågældende produkts normale pris; for at tage hensyn til disse kvalitetspræmier på prisen eller noteringen bør importøren have tilbagebetalt en fast del af den importtold, der blev erlagt ved importen af den pågældende vare, når han kan vise, at han har anvendt det indførte produkt til fremstilling af produkter af høj kvalitet, som berettiger til en sådan præmie; for at sikre, at importørerne overholder denne forordnings bestemmelser, bør der indføres en ordning med en yderligere sikkerhed ud over den, der gælder for licenserne; Forvaltningskomitéen for Korn har ikke afgivet udtalelse inden for den af formanden fastsatte frist - UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING: Artikel 1 Toldsatserne i den fælles toldtarif, jf. artikel 10, stk. 1 og 2, i forordning (EØF) nr. 1766/92, anvendes på det tidspunkt, der er fastsat ved artikel 67 i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 (3). Artikel 2 1. Den i artikel 10, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 1766/92 omhandlede importtold for produkter henhørende under KN-kode: - 1001 10 00 til 1001 90 99 (undtagen blandsæd) - 1002 00 - 1003 00 10 og 1003 00 90 - 1005 10 90 og 1005 90 00, og - 1007 00 90 beregnes dagligt og fastsættes af Kommissionen den 15. og den sidste arbejdsdag i hver måned med virkning fra henholdsvis den 16. i måneden og den 1. i den følgende måned. Er den 15. ikke en arbejdsdag for Kommissionen, fastsættes tolden den sidste arbejdsdag inden den 15. i den pågældende måned. Hvis det beregnede gennemsnit for importtolden i den således fastsatte anvendelsesperiode afviger fra den fastsatte toldsats med 5 ECU/ton og derover, foretages en tilsvarende justering. 2. Den pris, der skal anvendes ved beregning af importtolden, er gennemsnittet af de i de to foregående uger udarbejdede daglige repræsentative cif-importpriser fastlagt efter metoden i artikel 4. Importtolden beregnes på grundlag af den interventionspris, der gælder i den måned, hvor importtolden anvendes. 3. Importtolden fastsat efter bestemmelserne i denne forordning anvendes, indtil en ny fastsættelse træder i kraft. Hvis der for et givet produkt i de to uger forud for den følgende fastsættelse ikke foreligger nogen notering fra referencebørsen, jf. artikel 4, stk. 1, første led, forbliver den på det pågældende tidspunkt gældende importtold i kraft. Ved hver fastsættelse eller justering offentliggør Kommissionen i De Europæiske Fællesskabers Tidende importtolden og de elementer, der ligger til grund for beregningen heraf. 4. Når lossehavnen i EF findes: - ved Middelhavet (på den anden side af Gibraltar-strædet), nedsætter Kommissionen importtolden med 3 ECU/ton, hvis varen ankommer over Atlanterhavet eller via Suez-kanalen - på Den Iberiske Halvøs Atlanterhavskyst og i Det Forenede Kongerige og Irland, nedsætter Kommissionen importtolden med 2 ECU/ton, hvis varen ankommer over Atlanterhavet - I Danmark, Finland eller Sverige, nedsætter Kommissionen importtolden med 2 ECU/ton, hvis varen ankommer over Atlanterhavet. Toldmyndigheden i lossehavnen udsteder en attest for mængden af hvert losset produkt. Den i foregående afsnit omhandlede toldnedsættelse indrømmes kun, hvis attesten følger varen indtil det tidspunkt, hvor importtoldformaliteterne afsluttes. 5. Importøren kan nyde godt af en fast nedsættelse af importtolden: - på 14 ECU/ton indførsler af blød hvede af høj standardkvalitet, og - på 8 ECU/ton indførsler af maltbyg og glasset majs, hvis han beviser, at der kan være udbetalt en kvalitetspræmie oven i det pågældende produkts normale pris. Denne nedsættelse er betinget af: a) at ansøgeren i rubrik 20 i importlicensen har anført det forarbejdede produkt, der skal fremstilles af det korn, som skal indføres b) at importøren ved ansøgningen om importlicens skriftligt forpligter sig til, at hele den vare, der skal indføres, forarbejdes i overensstemmelse med påtegningerne i licensens rubrik 20 senest seks måneder efter antagelsen af angivelsen til overgang til fri omsætning. Importøren angiver det sted, hvor forarbejdningen skal finde sted, ved at anføre: - enten navnet på en forarbejdningsvirksomhed og medlemsstaten - eller højst fem forskellige forarbejdningsfabrikker. Hvis forarbejdningen skal foregå i en anden medlemsstat end importmedlemsstaten, skal der i afgangsmedlemsstaten ved den pågældende vares forsendelse udfærdiges et kontroleksemplar T5 efter bestemmelserne i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 (4). Den i litra a) omhandlede oplysning anføres i rubrik 104 i dokument T5 c) at importøren ved ansøgningen om importlicens over for det kompetente organ stiller en sikkerhed på 14 ECU/ton for blød hvede og 8 ECU/ton for andre produkter. Hvis tolden for det pågældende produkt på dagen for afslutning af importtoldformaliteterne er lavere end 14 ECU/ton for blød hvede og 8 ECU/ton for majs eller byg, er sikkerheden lig med den pågældende told. Sikkerheden frigives, når den erhvervsdrivende fremlægger bevis for, at den endelige anvendelse berettiger til, at der er lagt en kvalitetspræmie oven i prisen på den i litra a) nævnte råvare. Beviset skal på tilfredsstillende vis for de kompetente myndigheder i importmedlemsstaten vise, at alle de indførte mængder er blevet forarbejdet til det i litra a) angivne produkt, jf. den i litra b) omhandlede forpligtelse. Når forarbejdningen finder sted i en anden medlemsstat end importmedlemsstaten, leveres beviset for forarbejdningen ved kontroleksemplar T5. Forarbejdningen anses at have fundet sted inden for den i litra b) omhandlede frist: - for blød hvede - når det i litra a) omhandlede produkt er fremstillet: - enten i en eller flere fabrikker, der tilhører virksomheden og er beliggende i medlemsstaten - eller i den eller de i litra b) omhandlede forarbejdningsfabrikker - for maltbyg - når byggen har været lagt i blød, og - for glasset majs - når majsen er blevet forarbejdet med henblik på fremstilling af et produkt henhørende under KN-kode 1904 10 10 eller 1103 13. Artikel 3 De kvalitetskriterier, der skal overholdes ved indførsel til Fællesskabet, samt tolerancerne er fastsat i bilag I. Artikel 4 1. Ved fastlæggelse af de repræsentative cif-importpriser, der er omhandlet i artikel 10, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 1766/92, anvendes nedenstående elementer for blød hvede af høj, middel og lav kvalitet, hård hvede, majs og andre foderkerner: a) den repræsentative børsnotering på markedet i USA b) den handelspræmie, der er knyttet til denne notering på markedet i USA på noteringsdagen c) omkostningerne ved søtransport mellem USA (Den Mexicanske Golf eller Duluth) og Rotterdams havn for et fartøj med en kapacitet på mindst 25 000 tons. Kommissionen fastslår hver arbejdsdag: - det i litra a) omhandlede element på grundlag af de i bilag II anførte referencekvaliteter - de i litra b) og c) omhandlede elementer på grundlag af offentligt tilgængelige oplysninger. 2. De repræsentative cif-importpriser for indførsler af hård hvede, byg, majs og blød hvede - i sidstnævnte tilfælde for hver enkelt standardkvalitet - er summen af elementerne i stk. 1, litra a), b) og c). De repræsentative cif-importpriser for hård hvede, byg, majs og blød hvede - i sidstnævnte tilfælde for hver enkelt standardkvalitet - der indføres: - ad landjorden eller flodvejen, eller - ad søvejen i fartøjer, der ankommer til Fællesskabet fra en havn ved Middelhavet, Sortehavet eller Østersøen nedsættes dog med 10 ECU/ton. I så fald finder de i artikel 2, stk. 4, fastsatte importtoldnedsættelser ikke anvendelse. For blød hvede af middel eller lav standardkvalitet kan Kommissionen, hvis tredjelande i forbindelse med eksport til et europæisk land eller til et ikke-europæisk land i Middelhavsområdet yder støtte til verdensmarkedspriserne, tage hensyn til denne støtte ved fastsættelse af den repræsentative cif-importpris i EF. 3. De repræsentative cif-importpriser for rug og sorghum er de samme som dem, der beregnes for byg. De repræsentative cif-importpriser for blød hvede til udsæd under KN-kode 1001 90 91, majs til udsæd under KN-kode 1005 10 90 og byg til udsæd under KN-kode 1003 00 10 er de samme som dem, der beregnes for henholdsvis blød hvede af høj kvalitet, majs og byg. Artikel 5 For blød hvede og hård hvede kan importlicensansøgninger kun imødekommes, hvis følgende betingelser er opfyldt: - ansøgeren har i rubrik 20 i importlicensen angivet, hvilken kvalitet der skal indføres - ansøgeren har skriftligt forpligtet sig til på dagen for antagelse af angivelsen til overgang til fri omsætning over for det pågældende kompetente organ at stille en særlig sikkerhed ud over den, der er fastsat i Kommissionens forordning (EF) nr. 1162/95 (5), såfremt importtolden for den i rubrik 20 angivne kvalitet ikke er den højeste for det pågældende produkts kategori. Denne sikkerhed er lig med forskellen på dagen for antagelse af angivelsen til overgang til fri omsætning mellem den højeste told og den told, der gælder for den angivne kvalitet, forhøjet med et tillæg på 5 ECU/ton. Artikel 6 1. For hård hvede og blød hvede af høj eller middel standardkvalitet tager importmedlemsstatens toldmyndighed efter bestemmelserne i bilaget til Kommissionens direktiv 76/371/EØF (6) repræsentative stikprøver af hver indførsel for at analysere proteinindhold, rumvægt og indhold af andre urenheder (Schwarzbesatz) som defineret i Rådets forordning (EØF) nr. 2731/75 (7). For hård hvede undersøger den kompetente myndigheder endvidere indholdet af glasset korn. Når Kommissionens officielt har anerkendt en kvalitetsattest for blød hvede eller hård hvede attesteret og udstedt af varens oprindelsesmedlemsstat, tages disse stikprøver dog ikke, og analyserne gennemføres kun som kontrol af den attesterede kvalitet på et tilstrækkeligt repræsentativt antal indførte partier. Varen klassificeres i den standardkvalitet, for hvilken alle de i bilag I omhandlede klassifikationskriterier er opfyldt. Dog er importtolden for hård hvede henhørende under KN-kode 1001 10 den samme som den, der glæder for blød hvede af lav kvalitet, når den indførte kvalitet er lavere end den, der er defineret i bilag I. 2. Referencemetoderne for de i stk. 1 omhandlede analyser er beskrevet i Kommissionens forordning (EØF) nr. 1908/84 (8) og (EØF) nr. 2731/75. 3. Hvis analysen resulterer i, at den indførte hvede klassificeres i en lavere standardkvalitet end den, der er angivet i importlicensen, skal importøren erlægge forskellen mellem det i licensen anførte produkts og det faktisk indførte produkts importtold. I så tilfælde frigives den i artikel 5 omhandlede sikkerhed bortset fra tillægget på 5 ECU/ton. Såfremt ovennævnte forskel ikke er betalt inden en måned, fortages sikkerheden, jf. artikel 5. 4. De repræsentative stikprøver af det indførte korn, som medlemsstatens kompetente myndighed har udtaget, opbevares i seks måneder. Artikel 7 De importlicenser, der udstedes inden den 1. juli 1996 og anvendes efter denne dato, omfattes af bestemmelserne i denne forordning. Artikel 8 Denne forordning træder i kraft den 1. juli 1996. Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den 28. juni 1996. På Kommissionens vegne Franz FISCHLER Medlem af Kommissionen (1) EFT nr. L 181 af 1. 7. 1992, s. 1. (2) EFT nr. L 126 af 24. 5. 1996, s. 37. (3) EFT nr. L 302 af 19. 10. 1992, s. 1. (4) EFT nr. L 253 af 11. 10. 1993, s. 1. (5) EFT nr. L 117 af 24. 5. 1995, s. 2. (6) EFT nr. L 102 af 15. 4. 1976, s. 1. (7) EFT nr. L 281 af 1. 11. 1975, s. 22. (8) EFT nr. L 178 af 5. 7. 1984, s. 22. BILAG I >TABELPOSITION> >TABELPOSITION> BILAG II >TABELPOSITION>